For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

20 % af de voksne kvinder (15-49 år) levede med hiv i 2005, hvorimod det var 12 % for
mændenes vedkommende. Blandt de unge (15-24 år) var der fi re gange så stor sandsynlighed
for, at kvinderne var hiv-smittede end mændene. Hver fjerde kvinde mellem 20
og 39 år lever med hiv. 5
Epidemien viser tydelige regionale forskelle. Hiv-udbredelsen er helt oppe på 15-16
% i KwaZulu-Natal- og Mpumalanga-provinsen (i den østlige del af landet) og helt
nede på 5 % og 2 % i henholdsvis Northern Cape- og Western Cape-provinsen. I fem
af Sydafrikas ni provinser var mindst hver tiende voksne Hiv-positiv i 2005 (HSRC et
al., 2005).
De bedste planer
Man glemmer ofte, at der allerede lå en national aids-plan parat, da sydafrikanerne fejrede
demokratiets komme i 1994. Den var blevet udarbejdet i en bemærkelsesværdig 18
måneder lang proces, som tåler sammenligning med Reconstruction and Development
Programme (RDP). Den nyvalgte demokratiske regering vedtog aids-planen næsten med
det samme.
Men det var ikke let at få gennemført planen. Man stødte på talrige vanskeligheder,
efterhånden som regeringens politik og statsstrukturerne blev gennemgået, hvilket ofte
foregik i en atmosfære af desorientering og bitterhed. Planen blev viklet ind i konkurrerende
prioriteter og druknede gradvist i institutionel forvirring og blev bragt til
tavshed af aids-fornægtelse eller uvidenhed, som strakte sig til de øverste lag i regeringen.
Både den private sektor og fagforeningsbevægelsen kom endnu langsommere fra
start.
Endnu værre var det, at selv disse klodsede anstrengelser for at begrænse epidemiens
kraftige fremgang fra 1995 og frem med jævne mellemrum blev overskygget af stridigheder
– hvoraf nogle var fordrejede og nogle pinefulde. Aids var fremme i overskrifterne,
men opmærksomheden var ikke rettet så meget mod epidemien som mod en række fi askoer,
som strakte sig lige fra en mindre fi nansieringsskandale i forbindelse med opsættelsen
af et teaterstykke om aids til regeringens beslutning i 1998 om ikke at fi nansiere
AZT-behandlingen af gravide, hiv-positive kvinder. 6 Selv da epidemien tog til i styrke,
virkede det, som om en tåge af skepsis samlede sig inden for den regerende African
National Congress (ANC). Aids-organisationerne kæmpede for at få samlet skårene op,
5 Human Sciences Research Council (HSRC), Medical Research Council, Centre for AIDS Development, Research
and Evaluation (2005). HIV prevalence, incidence, behaviour and communication survey 2005. Pretoria, HSRC.
6 AZT var en medicin, som reducerede faren for, at en hiv-positiv mor overførte virussen til sin nyfødte.
178