For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Tyskland, Frankrig eller Sverige, hvor afrikanere er en minoritet, ville det kun være
naturligt i Afrika, at folkets afrikanske kulturelle og historiske ejendele skulle levnes den
nødvendige plads. Når dette modarbejdes, begrænses Sydafrikas udvikling.
Status
Som tilkendegivet tidligere er det engelske sprogs voksende overmagt over alle sydafrikanske
sprog ikke begrænset til Sydafrika. En lignende situation er fremherskende i
hele Afrika efter kolonitiden. Over hele kontinentet har de tidligere koloniherrers sprog
formået at bevare magten og også øget deres magt og indfl ydelse, efterhånden som de
afrikanske eliter fortsætter med helhjertet at tilslutte sig brugen af disse sprog.
I de sydafrikanske medier forbliver engelsk dominans uudfordret. I dag formår afrikaanske
aviser at holde stand. I dette sidste tilfælde hjælper kapital- og andre ressourcer
med til at bevare soliditeten i tilstedeværelsen af afrikaans i medierne. I medierne bliver
underordningen af de afrikansktalendes interesser ved at være meget markant. På det
nationale plan er dagbladene og ugeaviserne enten på afrikaans eller engelsk. Den
underforståede antagelse er, at kun de borgere, som enten kan læse og skrive engelsk
eller afrikaans behøver at vide noget om, hvad der foregår i landet. De tavse fl ertal, som
taler afrikanske sprog, bliver således holdt udenfor. Med undtagelse af isiZulu, hvor der i
KwaZulu-Natal er to regionale aviser, som udkommer på sproget og én isiXhosa-avis.
Når man ofte i Sydafrika støder på det synspunkt, også blandt de, der taler afrikanske
sprog, at de fl este af aviserne, inklusive relativt velanskrevne aviser som Argus, Independent,
Mail & Guardian eller Business Day, giver det hvide mindretal, dets interesser
og politisk-fi losofi ske liberalisme et rap over fi ngrene, glemmes det ofte, at disse avisers
læseres snævre sociale baggrund ikke udelukkende defi neres på basis af de synspunkter,
som der gives udtryk for i disse aviser. Endnu vigtigere er det, at det sprog, der er til
debat, er et lille mindretals sprog. Ved det faktum, at der gøres brug af engelsk, defi neres
læsernes beskaffenhed og karakter. Er det chokerende? Nej, det er faktisk, hvad man kan
forvente. Den enkle sandhed er, at sproget bestemmer læserne.
Radio kræver ikke så mange ressourcer for at blive brugt effektivt på noget sprog. Selv på
dette område er indfaldsvinklen til brugen af dette medie imidlertid svag og usystematisk
i Sydafrika. I fjernsynet og i biografen forekommer afrikanske sprog næsten ikke. Hvad
fjernsynet angår, har tv-medarbejderne i de seneste par år fået et vist spillerum til at
bringe afrikansksprogede udsendelser.
Den sydafrikanske parlamentariker, Duma Nkosi, som tidligere konsekvent valgte at tale
til Parlamentet i Sydafrika på isiZulu, fortalte mig i et interview, at han er overbevist om,
172