For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

I hvert tilfælde tales afarter af disse to grupper i syv lande i den sydafrikanske region.
Der er sandelig mere fornuft i at fremstille en bog til 10 mio. mennesker end til 1 mio.
mennesker. Dertil skal der udvikles nye retskrivnings- og staveformer samtidig med, at
der skeles til stordriftsfordelene. Det er vigtigt og nødvendigt, at de relevante ministerier i
den sydafrikanske stat samarbejder med nabolande, som har gensidigt forståelige sprog.
Dette kan gøres inden for rammerne af The Southern Africa Development Community
(SADC). Alt dette kræver for det første systematisk planlægning og for det andet tilstrækkelige
ressourcer, navnlig i de indledende stadier af gennemførelsen.
Sprog og det nationale problem i Sydafrika
På grund af det århundredelange hvide overherredømme over det sydafrikanske samfund,
der er det mest gennemgribende og intense af sådanne tilfælde på det afrikanske
kontinent, glemmes det tit, at Sydafrika så sandelig er et afrikansk land som alle de andre
på det afrikanske kontinent. Mindst tre fjerdedele af dets befolkning består af folk, der
taler afrikanske sprog, hvis historier og kulturer har fælles grænser med dem fra alle
nabolandene. Hvidt overherredømme og undertrykkelse har druknet dette samfunds
afrikanske særpræg og anvendt et økonomisk system, som indvirker på alle, men i
hvilket afrikanere igen skubbes allernederst. Den kulturelle og sproglige undertrykkelse
af afrikanere i Sydafrika, som påvirker afrikanere langt mere end nogen anden gruppe i
landet, løber således parallelt med en økonomisk struktur med underordning. Det nationale
problem i Sydafrika henviser til den uligevægt, der opstår ud af denne situation,
og hvordan denne kan afhjælpes som metode til frigørelsen af de strukturelt undertrykte
fl ertal i det sydafrikanske samfund. En anden måde at slå det fast på er: Hvordan sikrer
vi, at Sydafrikas afrikanske særpræg er repræsenteret fuldt ud og på demokratisk vis i
folkets økonomiske, kulturelle, sproglige, politiske og sociale liv? Hvordan sikrer vi, at
fl ertallets kultur, de tre fjerdedel af befolkningen, som taler afrikanske sprog, får forrang
og kommer i første række i landets udvikling og fremtid? Der er behov for en klog politik,
hvor Afrika står i centrum.
For de folk, for hvem en indfaldsvinkel, der koncentrerer sig om Afrika, virker som en
rød klud, skaber udsigten til ovenstående perspektiv forbitrelse, men det behøver ikke at
være sådan. Ligestillingen af afrikanske sprog og kulturer i Sydafrika og den demografi sk
centrale stilling, som de fortjener, er kun en øvelse i demokrati. Situationen i Sydafrika
er sådan, at det er dem, der taler afrikanske sprog, der er de overvældende fl ertal med
kulturer, sprog og historie, der er blevet skånselsløst undertrykt under kolonialismen, og
arven efter denne fulgte med ind i den nye koloni-æra eller æraen efter kolonitiden. Her
er det, at afrikanerne nødvendigvis må kræve igen at blive midtpunkt, hvis massesamfundets
frigørelsesproces skal fortsætte. Det er ikke anderledes end det, der gælder i alle
frie samfund.
170