For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

måneder, der fulgte lige efter apartheids afskaffelse, var blevet klart, at der, selv om fl ersprogenhed virkelig var en sociolingvistisk realitet i Sydafrika, var en tydelig tendens hen imod enkeltsprogethed i landet. Flersprogetheden var usynlig i embedsværket, i de fl este offentlige taler og i størstedelen af massemedierne. Det blev efterhånden erkendt, at regeringen ikke havde sikret sproganliggender en væsentlig stilling i den nationale udviklingsplan. Følgelig var der, på trods af at forfatningen indeholdt bestemmelser om, at fl ersprogethed skulle opdyrkes, stadig et presserende behov for, at Ministeriet for Kunst, Kultur, Videnskab og Teknologi udarbejdede en sammenhængende National Sprogplan. Indholdet skulle ikke blot tage fat på disse problemer, men også benytte strukturen i Reconstruction og Development Programme (RDP) og, i så vid udstrækning som muligt, benytte sig af landets fl ersprogede menneskelige ressourcer. Desuden var det ministeriets synspunkt, at der var et stort behov for en sådan arbejdsgruppe i lyset af (a) den manglende tolerance af sprogforskellighed og den udbredte ideologi om, at ”fl ersprogethed er et bekosteligt problem”, og (b) den voksende kritik fra sprogfolk over tendensen til enkeltsprogethed i Sydafrika. Minister Ngubane understregede, at en national sprogplan nødvendigvis skulle være en konstatering af Sydafrikas sproglige behov og prioriteter, og at den derfor skulle have til formål at opfylde i det mindste følgende mål: For det første bør alle sydafrikanere have adgang til alle områder af det sydafrikanske samfund ved at udvikle og vedligeholde det talte og skrevne sprog på et niveau, som er passende for en række sammenhænge i de(t) offi cielle sprog, som de har valgt. For det andet bør alle borgere i landet have adgang til at lære andre sprog end deres modersmål. For det tredje bør de afrikanske sprog, som blev marginaliserede af fortidens politik, bevares og udvikles. For det fjerde bør der oprettes rimelige og spredte tjenester til afhjælpning af sprogproblemer. I bagklogskabens lys kan vi i dag ikke sige, at oprettelsen af dette organ har gjort ret megen forskel i positiv retning for den situation, der blev så klart defi neret i løbet af et par måneder efter overgangen til et post-apartheid Sydafrika. Det tiltrækkende ved, at alle sydafrikanere lærte et afrikansk sprog, er ofte blevet luftet, men der er gjort meget ringe fremskridt i retning af at få det gennemført. Det nye Sydafrika havde arvet et skævt sprogligt scenarium og satte meget veltalende kursen fremad gennem disse forfatningsbestemmelser og andre regeringsinitiativer til at nedbryde den racistiske arvs struktur. Afrikanske sprog blev offi cielt forfremmet til nationale sprog. I et årti eller mere efter apartheid-regimets afslutning, forbliver de ni afrikanske sprogs lighed med engelsk og afrikaans mere skrevet tekst end realitet. Som professor Sizwe Satyo fra University of Cape Town påpegede: “en plus en er lig med elleve”. 165
Det er værd at understrege, at afrikansk sprogpolitik, som er dukket op i tiden efter kolonitiden, over hele kontinentet i en utrolig grad viser formelle og tydelige ligheder. Overalt har de forskellige afrikanske regimer efter kolonitiden højnet de oprindelige afrikanske sprogs status på papiret, men der er ikke opnået noget udover dette. De fl este lande har været særligt ineffektive i spørgsmålet om at fungere som et anvendeligt grundlag for udvidelsen af demokratiske og folkelige kulturer eller udvikling af samfundene. De fl este af de observatører, som har set på problemerne med sprogpolitikken i Afrika, er enige om, at der er et stort spring mellem den tilsigtede politik (planlagt eller vedtagne politik) og handling eller gennemførelse. En vigtig grund til denne slaphed er, at elitens interesser er blevet stærkt befæstede i status quo samt i anvendelsen af kolonisprog. Faktisk kan man i en vis kulturel forstand hævde, at de afrikanske eliter kan takke brugen af kolonisprog for deres privilegerede og indfl ydelsesrige stilling. De er magtsprog. Medens mange kan se det logiske i argumentet om at anvende afrikanske sprog, er de herskende grupper og eliter derfor så at sige ude af stand til at save den gren af, som de selv sidder på. Det anslås, at 76 procent af Sydafrikas befolkning i hjemmet taler mindst ét sprog fra en af de følgende to grupper: nguni og sotho, derhjemme. 63 procent af de, der gør brug af nguni og sotho som første sprog, kan også et sprog i den anden gruppe som andet eller endda tredje sprog. De, som taler afrikaans, udgør omkring 12 procent, og de, som har engelsk som modersmål, ca. 8 procent af befolkningen. De mindre og ikke-beslægtede sprog tales af ca. 4 procent af befolkningen. Sydafrika anerkender også andre ikke-offi cielle sprog, såsom fanagalor, lobedu, nordlig ndebele, phuthi, sydafrikansk tegnsprog, khoe khoe og san. Disse ikke-offi cielle sprog kan bruges i visse offi cielle situationer i begrænsede områder, hvor det er blevet bestemt, at disse sprog er fremherskende. Hvad der rent faktisk er sket i årtiet efter apartheid, er, at engelsk, som er et af de mindste sprog i landet, og som kun tales i hjemmet af ca. 8 procent af befolkningen, er blevet styrket som offentligt dominerende sprog på bekostning af alle de andre sprog. Afrikaans, der tales af omkring 12 procent af befolkningen, har mistet sit fodfæste sammenlignet med engelsk. De afrikanske sprog, herunder sprog som isiZulu og isiXhosa, som er de to største sprog i landet, og næsten fuldstændigt forståelige indbyrdes, bliver fortsat næsten fuldstændigt negligerede. Faktisk indtager de ni afrikanske sprog sandsynligvis en svagere stilling i dag, end de gjorde før 1990erne. Over tre fjerdedele af befolkningen taler disse sprog. Reelle færdigheder i engelsk blandt folk med afrikanske sprog som deres modersmål tæller ikke mere end 12 procent. I den henseende er sprogsituationen i Sydafrika ikke meget forskellig fra resten af Afrika syd for Sahara, hvor under 10 procent af afrikanerne taler de offi cielle sprog i deres land fl ydende, sædvanligvis et kolonisprog som engelsk, fransk og portugisisk. Det, der er sket, er, at det engelske sprogs dominans er blevet meget tydelig. 166
Page 1 and 2:
For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4:
Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7:
Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9:
er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11:
Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13:
Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 14 and 15:
Ifølge fi nansminister Trevor Manu
Page 16 and 17:
analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19:
at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23:
Retorik og realitet i den sydafrika
Page 24 and 25:
Politisk er Sydafrika et meget ande
Page 26 and 27:
acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29:
% af landbrugsjorden i løbet af de
Page 30 and 31:
skyld, søger det kriminelle retssy
Page 32 and 33:
KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35:
Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37:
økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39:
den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41:
devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43:
sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45:
forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47:
selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49:
sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51:
Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53:
lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55:
om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57:
om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59:
havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61:
imeligt at fordømme post-apartheid
Page 62 and 63:
liver der fortsat sat kæmpemæssig
Page 64 and 65:
Black Economic Empowerment: Politis
Page 66 and 67:
klasse. Det sidste afsnit undersøg
Page 68 and 69:
givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71:
Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73:
Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75:
fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77:
Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79:
Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81:
alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83:
c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85:
Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87:
ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89:
I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91:
forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93:
Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95:
Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 96 and 97:
masseorganisationer efter SACP’s
Page 98:
Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102:
Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104:
fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106:
De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108:
Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110:
ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112:
gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114:
112
Page 115 and 116: Efter at have været skubbet i bagg
Page 117 and 118: med i den foreløbige forfatning. D
Page 119 and 120: Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122: omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124: kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126: 124
Page 127 and 128: I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130: pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132: af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134: ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136: sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138: var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140: og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142: live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144: 142
Page 145 and 146: Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148: Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150: der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152: på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154: fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156: og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158: et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160: 158
Page 161 and 162: Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 163 and 164: den britiske kolonimagts sprog, ble
Page 165: der repræsenterede det hvide afrik
Page 169 and 170: “Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172: I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174: Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176: 174
Page 177 and 178: Historien har ikke været mild mod
Page 179 and 180: 20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 181 and 182: gens kabinet hvervede Statistics SA
Page 183 and 184: I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186: voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187 and 188: fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 189 and 190: gangen til lægehjælp og andre for
Page 191 and 192: er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 193 and 194: tjenesten blandt undervisere steg m
Page 195 and 196: Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 197 and 198: af arbejdskraft på grund af aids 5
Page 199 and 200: kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202: gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204: Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206: Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?