For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources
For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources
For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Transkei (xhosa) – erklæret u<strong>af</strong>hængigt d. 26. oktober 1976<br />
Ciskei (også xhosa) – erklæret u<strong>af</strong>hængigt d. 4. december 1981<br />
Bophuthatswana (tswana) – erklæret u<strong>af</strong>hængigt d. 6. december 1977<br />
Venda (venda) – erklæret u<strong>af</strong>hængigt d. 13. september 1979<br />
KwaZulu (zulu)<br />
KwaNdebele (ndebele)<br />
KaNgwane (swazi)<br />
Gazankulu (tsonga/shangaan)<br />
QwaQwa (sydlig sotho)<br />
Lebowa (nordlig sotho/pedi)<br />
Det var tanken at behandle hver enkelt hjemland som et separat “land,” så Syd<strong>af</strong>rikas<br />
<strong>af</strong>rikanske fl ertal dermed praktisk taget blev ryddet <strong>af</strong> vejen. I virkeligheden<br />
blev deres sprog og kulturer nærmest behandlet som tilhørte de ubetydelige<br />
minoriteter, skønt den <strong>af</strong>rikansktalende del <strong>af</strong> befolkningen udgør tre fjerdedele <strong>af</strong><br />
den syd<strong>af</strong>rikanske befolkning.<br />
Soweto-opstanden og tiden derefter<br />
Engelsk havde alt for megen magt i det syd<strong>af</strong>rikanske samfund til, at <strong>af</strong>rikaans kunne fortrænge<br />
det. Sprogsociologien i Syd<strong>af</strong>rika efter 1976 giver iagttageren vigtige oplysninger.<br />
Engelsk fi k et løft efter Soweto-opstanden. Selv om de <strong>af</strong>rikanske skolebørn havde <strong>af</strong>vist<br />
<strong>af</strong>rikaans som tvunget undervisningssprog, havde de ikke gjort det, fordi de foretrak, at<br />
deres egne sprog blev brugt i undervisningen. I virkeligheden havde en <strong>af</strong> apartheids<br />
strategier været at pådutte <strong>af</strong>rikanerne brugen <strong>af</strong> deres sprog men uden ressourcer og<br />
opmuntring til at udvikle disse sprog til videnskabelige og teknologiske sprog. Afrikanerne<br />
havde derfor indtaget den holdning, at det at arbejde på <strong>af</strong>rikanske sprog var en<br />
del <strong>af</strong> apartheids strategi om at fastholde <strong>af</strong>rikanerne i rollen som “brændehuggere og<br />
vandbærere.” Afrikanske skolebørn og deres forældre havde efterhånden fået det indtryk,<br />
at engelsk var fremskridtets sprog, og selvom de forkastede <strong>af</strong>rikaans, blev dette gjort til<br />
fordel for engelsk og ikke de indfødte sprog. Afrikaans havde i midten <strong>af</strong> halvfjerdserne<br />
udviklet sig til et fl yvefærdigt videnskabeligt og teknologisk sprog. Man kan sige, at fra<br />
det tidspunkt midt i tresserne, hvor den <strong>af</strong>rikaans-talende og <strong>af</strong>rikaans-uddannede Dr.<br />
Chris Barnard havde held med at gennemføre sin epokegørende hjertetransplantation,<br />
blev det slået fast for alle og enhver, at <strong>af</strong>rikaans som videnskabeligt og teknologisk<br />
sprog stod på lige fod med ethvert andet sprog i verden.<br />
Således havde det hvide mindretal ved to sprog, nemlig <strong>af</strong>rikaans og engelsk, under<br />
apartheid, magten over de indfødte <strong>af</strong>rikanske sprog. Mens engelsk beholdt den fremtrædende<br />
stilling, som det historisk set havde fået på det offentlige område, fordi det var<br />
161