For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

Transkei (xhosa) – erklæret uafhængigt d. 26. oktober 1976 Ciskei (også xhosa) – erklæret uafhængigt d. 4. december 1981 Bophuthatswana (tswana) – erklæret uafhængigt d. 6. december 1977 Venda (venda) – erklæret uafhængigt d. 13. september 1979 KwaZulu (zulu) KwaNdebele (ndebele) KaNgwane (swazi) Gazankulu (tsonga/shangaan) QwaQwa (sydlig sotho) Lebowa (nordlig sotho/pedi) Det var tanken at behandle hver enkelt hjemland som et separat “land,” så Sydafrikas afrikanske fl ertal dermed praktisk taget blev ryddet af vejen. I virkeligheden blev deres sprog og kulturer nærmest behandlet som tilhørte de ubetydelige minoriteter, skønt den afrikansktalende del af befolkningen udgør tre fjerdedele af den sydafrikanske befolkning. Soweto-opstanden og tiden derefter Engelsk havde alt for megen magt i det sydafrikanske samfund til, at afrikaans kunne fortrænge det. Sprogsociologien i Sydafrika efter 1976 giver iagttageren vigtige oplysninger. Engelsk fi k et løft efter Soweto-opstanden. Selv om de afrikanske skolebørn havde afvist afrikaans som tvunget undervisningssprog, havde de ikke gjort det, fordi de foretrak, at deres egne sprog blev brugt i undervisningen. I virkeligheden havde en af apartheids strategier været at pådutte afrikanerne brugen af deres sprog men uden ressourcer og opmuntring til at udvikle disse sprog til videnskabelige og teknologiske sprog. Afrikanerne havde derfor indtaget den holdning, at det at arbejde på afrikanske sprog var en del af apartheids strategi om at fastholde afrikanerne i rollen som “brændehuggere og vandbærere.” Afrikanske skolebørn og deres forældre havde efterhånden fået det indtryk, at engelsk var fremskridtets sprog, og selvom de forkastede afrikaans, blev dette gjort til fordel for engelsk og ikke de indfødte sprog. Afrikaans havde i midten af halvfjerdserne udviklet sig til et fl yvefærdigt videnskabeligt og teknologisk sprog. Man kan sige, at fra det tidspunkt midt i tresserne, hvor den afrikaans-talende og afrikaans-uddannede Dr. Chris Barnard havde held med at gennemføre sin epokegørende hjertetransplantation, blev det slået fast for alle og enhver, at afrikaans som videnskabeligt og teknologisk sprog stod på lige fod med ethvert andet sprog i verden. Således havde det hvide mindretal ved to sprog, nemlig afrikaans og engelsk, under apartheid, magten over de indfødte afrikanske sprog. Mens engelsk beholdt den fremtrædende stilling, som det historisk set havde fået på det offentlige område, fordi det var 161
den britiske kolonimagts sprog, blev afrikaans systematisk udviklet til det andet offi cielle sprog ved hjælp af særbehandling og enorme statslige ressourcer. Dets sociale rolle dækkede samtlige de funktioner, som ethvert offi cielt sprog i et udviklet førsteverdenssamfund har. Afrikaans var på halvtreds år blevet et sprog med et moderne præg. Delvis offentlig brug af de oprindelige afrikanske sprog formelt og uformelt blev begrænset til brugen i hjemlande. Afrikanske sprog blev således offi cielt tolereret i de godt 13 procent af landet, hvor sorte sydafrikanere, efter at være blevet nægtet statsborgerskab inden for republikken, nu angiveligt fi k lov til at gøre brug af deres politiske rettigheder. Imidlertid fungerede engelsk, og tit også afrikaans, ofte som offi cielle sprog i hjemlandene sammen med det lokale afrikanske sprog. Afrikanere i resten af landet, det såkaldte hvide Sydafrika, hvor afrikanerne udgjorde et klart fl ertal, blev behandlet som udlændinge. I apartheidstatens sprogbrug var de “fastboende udlændinge”, som ud over deres egne sprog skulle lære og uddannes ved hjælp af både engelsk og afrikaans. Apartheidstaten skabte således ni sprog i hjemlandene. Med tiden udviklede eliten i hjemlandene interesse for deres kulturelle og sproglige fremstillinger. Denne sproglige adskillelse, terminologi og orden blev stort set videreført efter apartheids fald. I årene efter apartheid fulgte den begrænsede, men principfaste nedlæggelse af den administrative struktur i det apartheid-baserede uddannelsessystem og vedtagelsen af et nyt uddannelsessystem, som bedre afspejler, i det mindste på papiret, de kulturelle og sproglige interesser hos de afrikansktalende. Afrikaans’ dramatiske udvikling på halvtreds år og den fremgang og oplysning, den har bragt afrikaanerne, burde vise os, hvor relevant sprog er for samfundsforandringerne i Sydafrika. Det peger også implicit på, at en fortsat og fremtidig omdannelse i landet nødvendigvis må koncentrere sig mere helhjertet om sprogspørgsmålet. En demokratisk funderet sprogpolitik er altafgørende for udviklingen af en demokratisk kultur. Uden en politik som myndiggør massesamfundet på det kulturelle plan, vil udviklingen stagnere i det lange løb. Sprog og den nye forfatning I den nye forfatnings første hovedafsnit, Bill of Rights, der behandler borgernes rettigheder, fastsættes det, at: “Alle har ret til at bruge et sprog og at deltage i det kulturelle liv, som de selv vælger, men ingen, som gør brug af disse rettigheder, må gøre det på en måde, der strider mod en bestemmelse i Bill of Rights.” (§ 30) Desuden understreges det, at: “Personer, som tilhører et kulturelt, religiøst eller lingvistisk samfund, ikke må nægtes retten til, sammen med andre medlemmer af det pågældende samfund ¬(a) at have deres egen kultur, udøve deres religion og bruge deres sprog, og (b) at danne, tilslutte sig og bevare kulturelle, religiøse og lingvistiske foreninger og andre af civilsamfundets or- 162
Page 1 and 2:
For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4:
Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7:
Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9:
er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11:
Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13:
Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 14 and 15:
Ifølge fi nansminister Trevor Manu
Page 16 and 17:
analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19:
at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23:
Retorik og realitet i den sydafrika
Page 24 and 25:
Politisk er Sydafrika et meget ande
Page 26 and 27:
acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29:
% af landbrugsjorden i løbet af de
Page 30 and 31:
skyld, søger det kriminelle retssy
Page 32 and 33:
KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35:
Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37:
økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39:
den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41:
devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43:
sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45:
forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47:
selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49:
sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51:
Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53:
lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55:
om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57:
om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59:
havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61:
imeligt at fordømme post-apartheid
Page 62 and 63:
liver der fortsat sat kæmpemæssig
Page 64 and 65:
Black Economic Empowerment: Politis
Page 66 and 67:
klasse. Det sidste afsnit undersøg
Page 68 and 69:
givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71:
Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73:
Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75:
fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77:
Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79:
Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81:
alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83:
c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85:
Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87:
ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89:
I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91:
forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93:
Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95:
Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 96 and 97:
masseorganisationer efter SACP’s
Page 98:
Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102:
Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104:
fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106:
De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108:
Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110:
ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112: gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114: 112
Page 115 and 116: Efter at have været skubbet i bagg
Page 117 and 118: med i den foreløbige forfatning. D
Page 119 and 120: Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122: omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124: kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126: 124
Page 127 and 128: I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130: pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132: af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134: ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136: sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138: var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140: og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142: live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144: 142
Page 145 and 146: Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148: Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150: der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152: på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154: fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156: og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158: et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160: 158
Page 161: Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 165 and 166: der repræsenterede det hvide afrik
Page 167 and 168: Det er værd at understrege, at afr
Page 169 and 170: “Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172: I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174: Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176: 174
Page 177 and 178: Historien har ikke været mild mod
Page 179 and 180: 20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 181 and 182: gens kabinet hvervede Statistics SA
Page 183 and 184: I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186: voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187 and 188: fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 189 and 190: gangen til lægehjælp og andre for
Page 191 and 192: er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 193 and 194: tjenesten blandt undervisere steg m
Page 195 and 196: Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 197 and 198: af arbejdskraft på grund af aids 5
Page 199 and 200: kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202: gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204: Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206: Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?