For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

og Namibia, der begge har større bruttonationalprodukter end deres naboer, klarer sig
betydeligt ringere end mange af dem. Grundene til disse resultater er komplekse og
relaterer sig til den historiske arv og dens fortsatte indvirkning på skolerne. Minister
Pandor bemærker i sit arbejde for Commonwealth-ministrene, at ’der stadig er meget
tilbage at genoprette’. Hun hævder, at, trods det at læseplanerne og sprogpolitikken
blev omskrevet – ’måske en af de mest krævende udfordringer vi har stået overfor’ – har
mange skoler ikke adgang til fag som fysik, matematik og computervidenskab, kunst og
kultur såvel som tekniske fag, og at ’denne proces vil tage nogle få år at sætte i værk i
Sydafrika’ (Pandor, 2006, n.p.).
Kompleksiteten i indførelse af såkaldt additiv tosprogethed (modersmål efterfulgt af gradvis
tilføjelse af et andet og tredje sprog) i sammenhænge, hvor forældrene ofte vælger
et undervisningssprog, som lærerne ikke har mestret, og børnene ikke forstår, har for
nylig krævet en betydelig forskningsindsats. Efterhånden som læseplaner og sprogpolitik
er fastlagt, er opmærksomheden imidlertid fl yttet over på lærernes tid i klassen, deres
faglige viden og undervisningsmetodik, undervisningens tilstrækkelighed og lærebøger.
Nye ansvarlighedsplaner er blevet indført med lærerorganisationernes accept, mens der
er blevet bragt nye planer om læreres regelmæssige autorisering på bane.
Chancerne for at de elever, der klarer sig igennem matric, kan komme igennem en videregående
uddannelse, kompliceres af de ændringer, som er blevet foretaget i systemet i
løbet af det sidste tiår. Selv om institutionerne på de tekniske og højere uddannelser er
blevet grundigt gennemgået, udgør gamle og nye udfordringer stadig barrierer for uddannelsesdeltagelsen
på dette niveau. Pandor siger, at reformerne på de højere uddannelser
har været ’meget synlige og hurtige. Lige over 50 % af de studerende på højere
uddannelser er nu kvinder, og næsten 75 % er sorte. For ti år siden var disse procentdele
lige omvendt, og hvide var i overtal’ (Op cit). Hun refererer optimistisk til ministeriets
’nye design’ for ’apartheids geopolitiske aftryk på uddannelserne i form af et ambitiøst
sammenlægnings- og omlægningsprogram’ og dets ’ligeså ambitiøse kapitalrekonstruktionsprogram’
for de kriseramte, underkvalifi cerede tekniske skoler. Kritikere som Jonathan
Jansen har været mindre overbevist om omstillingen af de videregående uddannelser
og gjorde opmærksom både på de racemæssige misforhold i institutionskulturerne
og de uheldige fokusskift som f.eks. den udbredte brug af ledelsesteknikker i udviklingen
af højere uddannelse i den globale sammenhæng. Han hævder, at højere uddannelse,
både globalt og lokalt, er blevet omdannet gennem sin omstilling til markedet. ’Overladt
til markedet’, påstår han, ’vil stærke institutioner stadig være stærke, og de svage stadig
være marginaliserede’ (Jansen, 2004). På trods af en national økonomisk støtteordning
for studerende og en reorganisering af hele sektoren, er det klart, at arbejdsløshed og
154