For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

Ifølge fi nansminister Trevor Manuels seneste fi nanslovstale har regeringens ”ansvarlige” økonomiske politik omsider, sammen med bedre internationale konjunkturer, skabt luft i statsbudgettet. Efter 2002 har vækstrater og investeringer været voksende. Statens indtægter er steget, samtidig med at der internationalt har været stigende fokus på strukturtilpasningsprogrammernes skadelige indvirkning på den offentlige sektor. Og efter fl ere trepartskonferencer med fokus på fattigdomsproblemerne, accepterede regeringen før lokalvalgene i 2006, at det var nødvendigt med både større sociale udgifter og en mere aktiv stat. Denne erkendelse afspejler sig i nationalbudgettet for 2006, der er noget mere generøst end tidligere budgetter og viser stigende offentlige udgifter til basale tjenesteydelser, uddannelse og infrastruktur. 18 Fokus vil fortsat være på traditionel vækst, men med noget større vægt på social og racemæssig lighed. Det har endda været diskuteret, om der kunne blive råd til en generel velfærdsydelse i form af en meget lav statslig bistandshjælp til familier, der savner et indkomstgrundlag. Det ville være noget ganske usædvanligt i Afrika. Ud over samfundsmæssig stabilitet og overskud til politisk deltagelse (ved de sidste lokalvalg deltog kun 46 % af vælgerne) kunne en sådan overførselsindkomst stimulere købekraften og nedbringe kriminaliteten. Aktuelle globale tendenser Den nytænkning, som Sydafrika i fremover vil blive påtvunget, vil også blive nødvendig for alle andre, der ønsker at kunne håndtere og forstå den tiltagende marginalisering af store befolkningsgrupper. Dette gælder både i mere velstående og i mindre udviklede økonomier. Også i Danmark kan en ret stor del af befolkningen betragtes som udstødt fra den succesøkonomiske fremgang, de dominerende medier skildrer, selvom diverse klientgørende ”velfærdsprogrammer” i nogen grad har formået at skjule dette relative fattigdomsproblem. Både i sit forhold til regionen og i sin egen indre udviklingsproces illustrerer det sydafrikanske samfund en række globale tendenser. Som det økonomiske centrum med omfattende investeringer i regionen er Sydafrika også målet for en betydelig bevægelse af migranter og fl ygtninge, ikke mindst fra Zimbabwe. Sydafrika præges i disse år af en forstærket tendens til at ville befæste sig. Både de ydre og indre grænser mellem de sociale klasser bliver mere og mere markante, kontrollerede og bevogtede. På denne måde kan et land, hvis opgør med apartheids adskillelsespolitik endnu er i frisk erindring, antage træk, der i international sammenhæng betegnes som ”global apartheid”. I skabelsen af en 18 National Treasury, Budget 2006, Medium Term Budget Policy Statement and Adjusted Estimates of National Expenditure, 2005, http://www.fi nance.gov.za/default.htm. 13
dobbelt belejringstilstand vendt mod en fattig omverden og mod egne underprivilegerede realiseres hermed en virkelighed, som kan genkendes fra talrige internationale forskningsrapporter. 19 På denne måde vender Sydafrika også tilbage til verden. En verden af beskyttede enklaver, hvor kløften mellem rig og fattig er i global vækst. Fra en anden synsvinkel kan udviklingen i den globale økonomi åbne for nye muligheder. I takt med svækkelsen af USAs hidtidige økonomiske dominans og af en række globale institutioner som Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken og WTO, der har afspejlet denne økonomiske dominans, er vi vidne til en omorganisering af den globale økonomi. Nye ”opadstigende” økonomiske magter og dannelsen og intensiveringen af nye samarbejdsrelationer aftegner sig allerede. Udviklingen i samarbejdet mellem Sydafrika, Brasilien og Indien, som blev formaliseret i 2003, hører til dette nye mønster. 20 Heri ligger der udviklingsmuligheder, der kan være mere lydhøre over for lokale og regionale behov end den hidtidige såkaldte ”Washington Consensus”, som især har betydet en svækkelse af de enkelte landes statslige interventionsmuligheder, en omfattende privatisering af samfundsøkonomiske nøglesektorer og voksende global markedsliberalisering. 21 I stigende grad bliver det tydeligt, at denne ensartede neoliberale model ikke kan indfri de enkelte samfunds uensartede udviklingsbehov. En sådan erkendelse har også banet sig vej i Sydafrika, og de nye regionale og globale samarbejdsformer kan bidrage til udviklingen af nødvendige alternativer. En forudsætning for at udviklingen kan tage en ny drejning, er dog ikke mindst skabelsen af stærke demokratiske bevægelser. Dette er også et underliggende tema i de fl este bidrag til denne bog, og dette tema vil fortjene øget opmærksomhed i fremtiden. Om bogens indhold Vi har været fi re redaktører på denne bog. To af os er historieforskere med speciale i Sydafrikas historie og tre af os har tidligere virket som formænd for SAK. Gennem vores netværk er det lykkedes at få en række af Sydafrikas mest fremtrædende samfundsforskere, akademiske debattører, og fagforenings- og græsrodsaktivister til at skrive bidrag til bogen. Nogle af bogens kapitler er skrevet af universitetsfolk og fremstår nok mere akademisk- 19 “Great Transition: The promise and lure of the times ahead”, Global Scenario Group, Stockholm 2002. Se også Martin Murray, “Building the ‘New South Africa’: Urban Space, Architectural Design, and the Disruption of Historical Memory”, i Hans Erik Stolten, (ed.), History Making and Present Day Politics: The Meaning of Collective Memory in South Africa, Nordiska Afrikainstitutet, 2007, pp. 217-227. 20 Udenrigsministrene fra de tre lande Nkosazana Dlamini-Zuma, Celso Amorim og Yashwant Sinha mødtes i Brasilien og underskrev the Brasilia Declaration. 21 Global Trade Negotiations Homepage, Center for International Development at Harvard University, http://www.cid.harvard. edu/cidtrade/issues/washington.html 14
Page 1 and 2: For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4: Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7: Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9: er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11: Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13: Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 16 and 17: analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19: at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23: Retorik og realitet i den sydafrika
Page 24 and 25: Politisk er Sydafrika et meget ande
Page 26 and 27: acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29: % af landbrugsjorden i løbet af de
Page 30 and 31: skyld, søger det kriminelle retssy
Page 32 and 33: KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35: Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37: økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39: den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41: devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43: sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45: forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47: selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49: sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51: Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53: lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55: om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57: om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59: havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61: imeligt at fordømme post-apartheid
Page 62 and 63: liver der fortsat sat kæmpemæssig
Page 64 and 65:
Black Economic Empowerment: Politis
Page 66 and 67:
klasse. Det sidste afsnit undersøg
Page 68 and 69:
givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71:
Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73:
Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75:
fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77:
Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79:
Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81:
alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83:
c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85:
Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87:
ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89:
I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91:
forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93:
Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95:
Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 96 and 97:
masseorganisationer efter SACP’s
Page 98:
Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102:
Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104:
fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106:
De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108:
Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110:
ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112:
gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114:
112
Page 115 and 116:
Efter at have været skubbet i bagg
Page 117 and 118:
med i den foreløbige forfatning. D
Page 119 and 120:
Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122:
omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124:
kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126:
124
Page 127 and 128:
I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130:
pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132:
af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134:
ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136:
sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138:
var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140:
og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142:
live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144:
142
Page 145 and 146:
Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148:
Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150:
der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152:
på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154:
fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156:
og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158:
et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160:
158
Page 161 and 162:
Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 163 and 164:
den britiske kolonimagts sprog, ble
Page 165 and 166:
der repræsenterede det hvide afrik
Page 167 and 168:
Det er værd at understrege, at afr
Page 169 and 170:
“Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172:
I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174:
Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Historien har ikke været mild mod
Page 179 and 180:
20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 181 and 182:
gens kabinet hvervede Statistics SA
Page 183 and 184:
I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186:
voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187 and 188:
fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 189 and 190:
gangen til lægehjælp og andre for
Page 191 and 192:
er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 193 and 194:
tjenesten blandt undervisere steg m
Page 195 and 196:
Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 197 and 198:
af arbejdskraft på grund af aids 5
Page 199 and 200:
kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202:
gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204:
Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206:
Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?