For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Da NEPI udsendte sin rapport, udviklede den sydafrikanske fagbevægelse, Congress
of South African Trade Unions (COSATU) en stærk, proaktiv politik, der fokuserede på
integration af de tekniske og formelle uddannelsessystemer ved hjælp af et sæt samordnings-
og godkendelsesprocesser og -procedurer. Lærerforeningen South African Democratic
Teacher’s Union (SADTU) gik ind i en debat om tvungen og gratis uddannelse og
satte 13 års undervisning inklusiv børnehaveklasse på dagsordenen som sit mål.
I lighed med andre strømpile fandt både NEPI-rapporterne og COSATU’s politik vej
ind i det, som blev ANC’s uddannelsespolitiske program, der blev udarbejdet lige op til
det første demokratiske valg. Det drejede sig primært om to dokumenter, dels A Policy
Framework for Education and Training (januar 1994), og The Reconstruction and
Development Programme (RDP) (februar 1994). Det fremsyn, der kommer til udtryk her,
søgte at skabe et uddannelses- og oplæringssystem, der skulle genoprette den skade,
der var forårsaget af ’det fragmenterede, ulige og udemokratiske system’, der rådede op
til den tid. Det så uddannelse og oplæring som ’grundlæggende menneskerettigheder’,
som ville blive nedfældet i borgerrettighedsloven. Alle individer ville få adgang til uddannelse
uanset race, klasse, køn, tro og alder. Det menneskelige potentiale i alle ville
blive udviklet. Deltagelse i det demokratiske liv ville blive garanteret. Frihed til at vælge
ville blive muliggjort ’inden for en samfundsmæssig og national sammenhæng med lige
muligheder og genopretning af ubalancer’. Endelig ville samfundets institutioner blive
bygget op, udviklet og omdannet. Inden for programmet blev der udviklet et specifi kt
sæt af værdier, principper og politiske forslag i hver af uddannelsessektorerne for at
virkeliggøre denne vision.
De specifi kke politiske forslag forudså en radikal ændring af systemets struktur i retning
af nye nationale kvalifi kationsrammer, som ville medføre samordning af uddannelse og
oplæring. Uddannelse ville blive støttet og fi nansieret af bidrag ikke blot fra staten, men
også fra forældre og erhvervslivet. Lærernes uddannelse og efteruddannelse ville blive
tilpasset til at kunne opfylde behovet for livslang læring og en kultur af aktiv læring,
mens sprogpolitikken ville blive baseret på multisproglighed og læseplanerne på værdier
som ikke-racisme og ikke-sexisme i et nationalt kernepensum, som ville integrere
akademiske og erhvervsorienterede færdigheder.
RDP understregede den rolle, uddannelse spiller for økonomisk vækst og social lighed,
samt vigtigheden af at få et ’integreret uddannelses- og oplæringssystem, som giver
muligheder for alle, unge og gamle, mænd og kvinder, land- og byboere’. Det fokuserer
især på piger og kvinder i uddannelse og oplæring, grundlæggende uddannelse for
voksne, programmer for boglig dannelse samt oplærings- og kvalifi ceringsstrukturer.
Som Quarterly Review peger på: Når man retter opmærksomheden mod disse spørgs-
146