For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

ække færdigheder for en lille minoritet af vor befolkning. Den anden, at et sådant
snævert skoletilbud ikke kan forberede eleverne til komplekse og krævende nationale
og globale arbejdssammenhænge. Og den tredje, at faglærte robotter, der opererer i en
farlig og ulige verden, gør os sårbare.
Vignet 3. Muslimer og kristne
Jeg opholdt mig tilfældigvis i Storbritannien så at sige imellem de to bombeepisoder, der
rystede London. Man kunne ikke se på den livlige handel, de tusinder af turister (mange
med sydafrikansk accent) og det overfyldte transportsystem, at denne kosmopolitiske
by befandt sig under angreb af terrorister. Indtil man læste avisen eller så fjernsyn og
blev bevidst om briternes dybe ængstelse, ikke for, hvad der skete, men for, hvordan det
kunne ske. Hvordan, spørger medierne, kunne fl inke unge britiske drenge med middelklassebaggrund
sprænge deres eget folk i luften? Og svaret, der gives, er umiddelbart
skuffende og potentielt ødelæggende. Disse unge mænd, hævder pressen, er rekrutteret
af Al Qaeda, og hjernevasket i radikale moskeer, og har som eneste mål ’at ødelægge
vores måde at leve på.’ Jeg prøvede at forestille mig en gruppe unge yderligtgående
personer, stuvet sammen på et hemmeligt mødested, hvor de lagde planer om at bombe
London med den hensigt: Hør, drenge, lad os ødelægge den britiske måde at leve på.’
På visse måder er disse terrorister et produkt af god uddannelse. De nægter at se verden
i Vestens fragmenterede billede, hvor en facet af viden er ude af forbindelse med en
anden; hvor viden fra klasseværelset er ude af forbindelse med samfundslivet; og hvor
ens levevilkår afskærer en fra at forstå den globale økonomi. Disse forbrydere trækker en
linje fra Kosovo til Palæstina til Bagdad og til Guantanamo-bugten, og de ser et systematisk
angreb mod en gruppe mennesker kaldet muslimer. De hørte om George Bushs
selvforkyndte ’korstog’ mod muslimske nationer, og de er vidne til Franklin Grahams afbildning
af Islam som en ond og voldelig religion – en foragtelig bemærkning, som hans
far, den kendte evangelist Bill Graham, nægter at tage afstand fra. De ser hykleriet i den
moralske indignation over mindre end 60 personers død i de første bombninger i London,
men ingen tilsvarende indignation over de mere end 150.000 irakeres død – hvoraf
mange er kvinder og børn – forårsaget af både østlige og vestlige oprørere. Ulykkeligvis
er deres svar på denne forbundne af verden had og vold.
Med denne sammenhæng i baghovedet var jeg dybt rystet over en foragtelig voldshandling
mod muslimer på UP. For nylig besøgte en højreorienteret evangelist universitetet og
offentliggjorde en pjece med titlen The End of Islam. Dette forårsagede voldsom vrede
blandt muslimske studenter på universitetet og fra adskilte røster i det bredere muslimske
samfund. Hvad der var endnu mere foruroligende, var den støtte, der kom til udtryk fra
det såkaldte kristne samfund, som insisterede på, at de kristne skulle stå fast. En ledende
132