For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

af race og klasse. Og vi træffer katastrofale beslutninger om børns fremtid ved at læse
eksamensresultater som en elevs potentiale for succes i livet.
Men fl ertallet af de universitetsstuderende, jeg kender – de her unge mennesker med
seks topkarakterer i matric – ved meget lidt om sig selv, føler meget lidt respekt for
kvinder, føler sig dybt utilpasse i selskab med sorte, har ringe kendskab til de afrikanske
sprog, mangler basale kundskaber om deres kontinent og falder ynkeligt igennem med
løsninger og beslutninger om komplekse samfundsmæssige problemer.
Afskaffelsen af inspektionssystemet under apartheid, da mange sorte skoler forkastede
disse regeringsrepræsentanters overvågende funktioner, medførte, at skolerne indtil dato
ikke har skullet stå til regnskab for deres undervisning undtagen via den indirekte præstationsmåling
ved 12. klasses eksamen. En af mine studerende fandt ud af, at en skole i
Soweto og en skole i Pretoria havde lærere, som brugte de samme læseplaner i samme
fag (historie) op til samme klassetrin, men underviste i helt forskellige ting – den sorte
lærer i Soweto underviste i sorte anliggender, den hvide lærer i Pretoria underviste om
europæere. Men de underviste begge med henblik på eksaminerne.
I betragtning af hvad vi underviser i, er det ikke så underligt, at studenterne i rekordstort
antal står i kø for at komme ind på studier som aktuarvidenskab, regnskabsvæsen og
økonomi. De ved måske ikke, hvad en aktuar er, men de har hørt om den knivskarpe
konkurrence om pladserne og de kæmpebeløb, man kan tjene på disse områder.
Når jeg rekrutterer skolebørn i 10.-12.klasse i sydafrikanske gymnasier, er lønnen en af
de almindeligste begrundelser for ikke at blive lærer. På en eller anden måde har vore
skoler – godt hjulpet af forældrene – lært de unge mennesker, at succes består i at tjene
bunker af penge, at blive uddannet er det samme som at få fl est mulige topkarakterer, at
være velkvalifi ceret er det samme som at have eksamensbeviser.
Igen er forældrene gået ind for denne krasse kommercialisering af højere uddannelse.
Det er heller ikke ualmindeligt, at unge mennesker, som gerne vil være lærere, beklager
sig bittert over, at deres forældre vil have dem til at studere jura, medicin eller til ingeniør
... ’hvorfor spilde din tid på at blive lærer?’ Og dog er det de samme forældre, som vil
have højt kvalifi cerede lærere til at undervise deres børn – forudsat det ikke er deres
egne dyrebare poder, der underviser. Hvor egoistisk, om ikke andet!
Samtidig står verden over for hidtil usete grader af organiseret terror både fra demokratiske,
kristne nationer og samvittighedsløse islamiske dræberorganisationer, der
alle handler i Guds navn. I øvrigt er der en reel risiko for et hidtil uset sammenstød af
tåbeligheder, som ville sprænge vores planet i stumper og stykker. Samtidig med, at den
130