For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

problemet med fattigdom, afhjælpning af denne og behovet for, at landets rigdom bliver
fordelt mere retfærdigt. Hvis en retfærdig borgerrettighedslov lægger hindringer i vejen
for den siddende regering, når denne retning vælges, hvis den gør det umuligt eller vanskeligt
at gennemføre den påtrængende opgave med en social og økonomisk reform, får
vi en alvorlig krise på halsen, som truer en borgerrettighedslov som helhed og selve den
forfatningsmæssige regerings overlevelse” (citeret fra Chaskalson 1993:73-4)
De to dommere har tilsyneladende fuldt ud forstået, at samfundsforandring, hvad angår
ejendomsrettigheder og afhjælpning af skævheder, der er forårsaget af kolonialisme og
apartheid, sandsynligvis ikke ville kunne lade sig gøre, hvis eksisterende ejendomsrettigheder
blev anerkendt og grundfæstede. Det står imidlertid ikke klart, hvilke alternative
foranstaltninger, de havde i tankerne.
På den anden side havde nogle hvide landmænd i begyndelsen af 1990erne accepteret,
at de for stabilitetens skyld blev nødt til at skille sig af med dele af “deres” jord,
der skulle overdrages til dem, som tidligere var blevet fordrevet. Det er min erfaring
fra mit arbejde med jordbesættelse i Queenstown-området i Eastern Cape i midten af
1990erne, at spørgsmålet om køb og salg af jord knap nok blev drøftet: En væsentlig
mængde jord var blevet taget og besat af jordhungrende sorte sydafrikanere. Bag disse
jordbesættelser lå overbevisningen på den ene side hos de, der var blevet fordrevet og
deres allierede, om, at de eksisterende hvide ejendomsrettigheder var uretmæssige. For
de hvide landmænds vedkommende havde de efterhånden accepteret, at de blev nødt
til at dele jorden med deres sorte landsmænd.
Med mindre ejendomsklausulen ville blive tolket på en sådan måde, at den utvetydigt
identifi cerede sig med de fattige og jordløses interesser, kunne der meget vel skabes forhold,
som gør et politisk og økonomisk sammenbrud a la Zimbabwe muligt i Sydafrika.
123