For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

er denne historie, som giver berettigelse til kravene fra dem, som blev berøvet deres jord.
Det er tæt forbundet hermed, at den utilslørede udnyttelse af den sorte arbejdskraft,
som var afgørende for det hvide kommercielle landbrugs succes i Sydafrika, interessant
nok ikke anses for at være en af de afgørende faktorer, som der skal tages hensyn til, når
kompensationsbeløbet beregnes.
Jordtopmødet og vejen frem
Det må beklages, at de ovennævnte problemer og indviklede spørgsmål ikke har fået
den opmærksomhed, som de fortjener. Skønt spørgsmålene blev rejst på Jordtopmødet,
var dette ikke det rigtige forum til en indgående drøftelse og analyse af de pågældende
spørgsmål. Imidlertid skal to vigtige betragtninger fremhæves.
For det første fremgår det klart af drøftelserne fra hele Jordtopmødet, inklusive drøftelserne
i de forskellige kommissioner, og tilbagemeldingerne, hvor der blev vedtaget
beslutninger, at et overvejende fl ertal af befolkningen var enige om, at der var behov for
ekstraordinære foranstaltninger for at fremskynde overdragelsen af jorden. Princippet
om villig-sælger/villig-køber blev især fordømt sammen med de oppustede priser, som
de hvide landmænd forlangte for jorden. Selv regeringens embedsmænd, herunder vicepræsident
Phumzile Mlambo-Ngcuka, støttede tilsyneladende behovet for at afskaffe
betingelsen om villig-sælger/villig køber.
Det bør dog bemærkes, at et lille, om end højrøstet mindretal af hvide kommercielle
landmænd, som var delegerede fra AgriSA, havde store indvendinger mod både afskaffelsen
af princippet om villig-sælger/villig-køber, og hvad de hævdede var indgreb i
“markedet”, når det drejede sig om fastsættelse af prisen på jord. De truede med, at det,
hvis der blev grebet ind i markedet, ville få konsekvenser, der rakte langt ud over nogle
af de tilstedeværendes forestilling. De pegede på Zimbabwe som eksempel og truede
med, at de, som udfordrer verden, der for tiden domineredes af en nyliberal dagsorden,
vil havne i en situation, hvor verden vil boykotte dem, hvilket vil få alvorlige følger. I den
henseende var det ganske tydeligt, at de delegerede fra AgriSA var bevidste om, at de
repræsenterede bredere, globale nyliberale kapitalistiske interesser.
Uanset hvilket pres den internationale situation udøver, er der imidlertid ingen tvivl om,
at den markedsstyrede indfaldsvinkel til jordreformen, herunder ejendomsklausulen
og betingelsen om villig-sælger-villig-køber ikke kan løse op for år hvor kolonistyre og
apartheid berøvede de oprindelige indehavere. Desuden er de krav, som de fattige kommer
med, berettigede. Ingen kan bestride det faktum, at kolonialisme og kapitalisme i
Sydafrika førte til fordrivelse af de oprindelige folk, udvikling af racistisk kapitalisme og
121