For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

omfanget af den direkte statsinvestering og statsstøtte til erhvervelsen og ejendommens
gavnlige kapitalforbedring. Kort sagt er omfanget af kompensationen lig med ejendommens
markedsværdi minus den gængse værdi af tidligere statstilskud.
Vi står nu over for spørgsmålet om, om en betragtning af eksproprieringsforanstaltningen
og den klarhed, som Geldenhuys-formelen har bragt, undergraver argumentet om, at
ejendomsklausulen er en stor hindring for en grundlæggende jordreform i Sydafrika. Jeg
vil påstå, at eksproprieringsklausulen ikke påvirker konklusionen om de begrænsninger,
som ejendomsklausulen medfører.
Til at begynde med viste regeringen selv stor utilbøjelighed til at påberåbe sig eksproprieringsklausulen.
Thomas indrømmede i sin erklæring, at skønt regeringen har eksproprieret
jord med henblik på jordreformen, er dette ikke det normale. I sit svar på et spørgsmål
fra formanden for PAC, viste præsident Mbeki i sin tale om landets tilstand i 2005
også stor modvilje mod at benytte ekspropriering som et middel til at omfordele jord.
Lad mig påpege, at jeg er på det rene med de sidste erklæringer siden Jordtopmødet om,
at regeringen har forpligtet sig til at bruge ekspropriering som et redskab i tilfælde af, at
landmændene gør modstand. Min påstand er imidlertid, at problemerne ligger gemt i
detaljen, og tiden vil vise, om regeringen denne gang er forberedt på at stå fast i tilfælde
af, at den udfordres juridisk af hvide kommercielle landmænd og deres organisationer.
For det andet gør det faktum, at kompensationen er baseret på markedsprisen det
næsten umuligt for regeringen at budgettere med jordreformen at den simple grund, at
statens rolle i fastsættelsen af prisen på jord, er meget begrænset, hvis den overhovedet
eksisterer, selv om Geldenhuys-formelen tager hensyn til problemet med statstilskud.
Thomas indrømmede i sin erklæring, at det var et muligt problem, at jordejere var tilbøjelige
til at skrue deres priser op.
Det er i denne sammenhæng værd at lægge bemærke, hvordan Geldenhuys-formelen
har sået stærk tvivl om nogle analytikeres optimisme med hensyn til, at kompensationsbeløbet
i tilfælde af ekspropriation kunne fastsættes, uden at der nødvendigvis blev taget
hensyn til markedsværdien. Geldenhuys’ dom har skabt en præcedens, som kaster en
spand koldt vand i hovedet på dette optimistiske standpunkt.
Endelig, og ligeledes afgørende, er det fascinerende, at historien om jorderhvervelse ikke
får første prioritet, når der skal fastsættes kompensation. For så vidt som der overhovedet
henvises til det, antydes det, at det henviser til historien om de berørte jordejeres erhvervelse
af jord. Dog er det historien om koloniherredømmet og berøvelsen af jord, som er
kernen i jordspørgsmålet i Sydafrika. Et seriøst forsøg på at gå i gang med en radikal jordreform
kan ikke tillade sig at bagatellisere denne histories betydning. Jeg vil påstå, at det
120