For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

I mange henseender reagerede Hall på argumenter, som blev fremført i dagspressen af
Fred Hendricks og undertegnede (2000) og Hendricks (2004). Hovedargumentet i disse
indlæg er, at bestemmelserne i paragraf 25 i forfatningen er selvmodsigende, fordi forfatningen
på den ene side beskytter gældende ejendomsret, mens den samtidig binder sig
til at omfordele jord til det fordrevne fl ertal.
Men Hall har ret. Vi har aldrig for alvor taget fat på problemet med ekspropriering.
Det kan i virkeligheden være vildledende at foreslå, at den sydafrikanske jordreform
udelukkende er markedsbestemt. Den sydafrikanske markedsbestemte indfaldsvinkel
til jordreformen er langt mere nuanceret. Det kan for eksempel på en måde siges, at
den sydafrikanske forfatning lægger en forpligtelse på den sydafrikanske stat til at træffe
foranstaltninger for at sikre, at borgere, som har brug for jord, kan få adgang til den. Det
betyder, at staten ikke ville være passiv i proceduren med at omfordele jorden.
For det andet bør beskyttelsen af privat ejendom og grundfæstningen af betingelsen om
villig-sælger/villig-køber afbalanceres med forfatningsbestemmelsen, som giver staten
magt til at ekspropriere jord, med kompensation, af hensyn til offentlighedens interesse,
herunder, som Hall bemærker, også af hensyn til ‘nationens engagement i jordreformen’.
Jeg vil imidlertid hævde i denne artikel, at der på trods af disse bestemmelser
stadig er enorme problemer med ejendomsklausulen.
Det er her vigtigt at huske på, at ekspropriering foregår sammen med kompensation.
Den bør ikke, sådan som Thomas mindede deltagerne ved Jorddomstolen om, forveksles
med konfi skering. Dette rejser så spørgsmålet om, hvordan kompensationen fastsættes.
Forfatningens paragraf 25, stk. 3 formenes at vejlede om fastsættelse af kompensation.
Det er imidlertid almindeligt anerkendt, at dette stykke er temmelig vagt. Der står blot,
at ‘kompensationens størrelse og tidspunktet og betalingsmåden skal være rimelig og
retfærdig’. Men hvad der nøjagtigt anses for at være en ‘rimelig og retfærdig’ kompensation,
står der ikke noget om, bortset fra, at der står, at kompensationen bør afspejle
en retfærdig balance mellem offentlighedens interesse og interessen hos de berørte’. I
den henseende bør der tages hensyn til ‘alle relevante forhold’. De, der er relevante for
vort formål, er erhvervelseshistorien og anvendelsen af ejendommen, ejendommens
markedsværdi og omfanget af direkte statsinvestering og statsstøtte til erhvervelsen og
ejendommens gavnlige kapitalforbedring.
I erkendelse af nogle af disse bestemmelsers vage formulering bruges en såkaldt ‘Geldenhuys-formel’
til at fastsætte kompensationen. Geldenhuys er dommer i en Land
Claims Court og udarbejdede en formel til fastsættelse af kompensation i sager, der
drejede sig om ekspropriering i sager om tilbagegivelse. Formelen tager hensyn til to af
de nævnte forhold i forfatningens paragraf 25, stk. 3: ejendommens markedsværdi og
119