For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

More documents

Recommendations

Info

jordreformen tilgodeser de fattige, og navnlig kvinderne, landarbejderne og de unge, jord bør eksproprieres. Der blev taget lignende radikale beslutninger fra de andre fi re kommissioner. Staten reagerer på mange måder på en række forskellige kritikpunkter og på pres udefra. Fra slutningen af 1990erne har civilsamfundets organisationer konstant kritiseret den nye politiske retning, og ngo’er, der arbejdede inden for regeringens rammer og hjalp regeringen med at gennemføre sin politik gav i stigende grad udtryk for denne kritik på grundlag af deres erfaringer i marken. Oprettelsen af LPM i 2001, strategiske holdningsændringer i de gamle organisationer, som f.eks. The Trust for Community Outreach og Education (TCOE) i jordspørgsmål, og ikke at forglemme The People’s Tribunal on Landlessness, som organisationen arrangerede i Port Elizabeth i december 2003 - alle bidrog de til at lægge pres på staten. Udover dette interne pres nedefra var udviklingen i nabolandet Zimbabwe en konstant påmindelse om, hvad der også kunne ske i vort land. I 2003 erkendte regeringens ledere, at der lå store udfordringer i omfordelingen af jorden i Sydafrika på grund af de hvide landmænds uvillighed til at sælge jord og de stærkt stigende jordpriser. Det er på baggrund heraf, at man bør se Jordtopmødet og præsidentens udtalelser i sin tale om landets status.Jordtopmødet blev bygget op over temaet “A Partnership to Fast Track Land Reform: A New Trajectory, Forward to 2014”. Året 2014 er det nye mål, som regeringen har sat for omfordelingen af 30 % af den landbrugsjord, der ejes af hvide til sorte. På det tidspunkt, hvor topmødet blev afholdt, elleve år efter Sydafrikas demokratis indførsel, var kun godt 3 % af landbrugsjorden blevet overført. Temaet og anvendelsen af ordene “fast track”, som de fl este umiddelbart ville forbinde med det nuværende jordreforminitiativ i Zimbabwe, og i hvert fald topmødets beslutninger, viste, hvor nødvendig overførslen var. Siden Jordtopmødet og præsidentens tale har kritikerne spekuleret meget på, hvordan beslutningerne fra topmødet og præsidentens udtalelser vil blive ført ud i livet. Især stiller kritikerne spørgsmålstegn ved, om en fornyet gennemgang af princippet om villig-sælger/ villig-køber udgør et mere aktivt engagement fra statens side i jordreformprocessen, om end inden for kapitalistiske markedsrammer. Den radikale kritik af regeringens nuværende jordpolitik beklager, at Jordtopmødet og præsidentens tale ikke tog fat på forfatningsmæssige spørgsmål som beskyttelsen af eksisterende ejendomsrettigheder, hvis fortid kan spores til kolonitidens erobring, jordberøvelse og udbytning af sort arbejdskraft. I denne artikel vil jeg behandle de radikale kritikeres argument om, at ejendomsklausulen i forfatningen er den største hindring for en storstilet omfordeling af jorden i Sydafrika. Det er ikke første gang, at der er givet udtryk for bekymring over forfatningens ejendomsklausul. Spørgsmålet blev i nogen grad drøftet under de politiske forhandlinger i begyndelsen af 1990erne, en proces, der førte til, at klausulen oprindeligt blev taget 115
med i den foreløbige forfatning. Det centrale spørgsmål er her, om det er muligt at gå i gang med en omfattende omfordeling af jorden og samtidig anerkende og rodfæste de rettigheder til jorden, som blev erhvervet via kolonialisme og apartheid, således som ejendomsklausulen gør. Jordreform i Sydafrika: baggrunden for debatten om ejendomsklausulen Det er vigtigt ikke at glemme den bredere sammenhæng, som debatten om ejendomsklausulen fi nder sted i. Der er skrevet og sagt meget om den bredere historiske sammenhæng, men følgende bør fremhæves: Historisk set annekterede hvide kolonialister i Sydafrika over 90 % af jorden i henhold til The Natives Land Act fra 1913, der henviste den oprindelige befolkning til reservater i de tiloversblevne perifere landområder. Denne proces tvang en stor del af landbefolkningen til at forlade landområderne og fl ytte til byerne og til de store landbrugsejendomme for at søge arbejde. Et væsentligt antal landboere blev helt proletariserede, mens andre blev migrantarbejdere med en spinkel forbindelse til jord. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at denne proletariseringsproces ikke skal ses i lineære og teleologiske sammenhænge. Hver gang kolonialisterne fi k overtaget, indførte de råvarelandbrug, som udfordrede de indfødtes landbrugsmetoder, der ikke var indstillet til markedet. Før mineralerne blev opdaget i 1860erne, tilpassede afrikanerne sig imidlertid i bemærkelsesværdig grad til råvarelandbrug. Som Mafeje udtrykker det, var de “de mest dynamiske producenter af landbrugsvarer i Sydafrika (1988:100)”. Radikale lærde fra 1970erne og 1980erne har dokumenteret dette fænomen, og den bedst kendte af disse undersøgelser er Bundys The Rise og Fall of the South African Peasantry. I Cape gik koloniregeringen og missionærerne et skridt videre og forsøgte at få dannet en klasse af afrikanske landmænd i deres forsøg på at marginalisere høvdinge, som var involveret i krigene mod kolonistyret. Fundet af mineraler, især guld i 1880erne, førte blandt andet til en efterspørgsel efter billig arbejdskraft. Det åbenlyse mål var sort afrikansk arbejdskraft. Kolonistrategien, selv i Cape, ændredes fra at fremme en klasse af afrikanske landbrugere til at tvinge afrikanere til at blive lønarbejdere. Det første lovgivningsmæssige skridt i den retning var offentliggørelsen under Cecil John Rhodes’ tid som premierminister i Cape af den berygtede Glen Grey Act i 1894. Efter den sydafrikanske forening i 1910 blev nogle af bestemmelserne i Glen Grey Act indlemmet i The Natives Land Act fra 1913. Denne lov forbød afrikanere at købe og at eje jord udover de 7 % jord, som var reserveret til dem. Den afskaffede også ordningen med deling af høstudbyttet og bortforpagtning til arbejderne. Denne udvikling var ifølge Bundy stort set skyld i nedgangen i landbostanden i Sydafrika. Mens kolonialisme og apartheid systematisk underminerede det afrikanske landbrug, udviklede de hvide landmænd, ved hjælp af store statstilskud og adgangen til billig sort arbejdskraft, en model for storstilet kommercielt landbrug i Sydafrika. Det har fået visse 116
Page 1 and 2:
For enden af Regnbuen? Social ident
Page 3 and 4:
Redaktion: Gorm Gunnarsen, Patrick
Page 6 and 7:
Sydafrika - et delt land i en delt
Page 8 and 9:
er Sydafrika også interessant på
Page 10 and 11:
Hvad der gør Sydafrika specielt, e
Page 12 and 13:
Græsrodsbevægelserne og fagbevæg
Page 14 and 15:
Ifølge fi nansminister Trevor Manu
Page 16 and 17:
analytiske end de bøger og oplysni
Page 18 and 19:
at den omfattende brugerbetaling ti
Page 22 and 23:
Retorik og realitet i den sydafrika
Page 24 and 25:
Politisk er Sydafrika et meget ande
Page 26 and 27:
acisme, den lille apartheid. Selvom
Page 28 and 29:
% af landbrugsjorden i løbet af de
Page 30 and 31:
skyld, søger det kriminelle retssy
Page 32 and 33:
KwaZulu-Natal har TRC haft iøjnefa
Page 34 and 35:
Makroøkonomisk politik i Sydafrika
Page 36 and 37:
økonomiske vækst forstærket af p
Page 38 and 39:
den private ejendomsrets ukrænkeli
Page 40 and 41:
devaluering overfl ødig. Dette æn
Page 42 and 43:
sesprocenter og elevernes race. Man
Page 44 and 45:
forbrugerprisindekset, CPI, faldt 1
Page 46 and 47:
selskabers hovedsæder til England
Page 48 and 49:
sociale system binder allerede omfa
Page 50 and 51:
Fra apartheid til neoliberalisme. F
Page 52 and 53:
lev bibeholdt i tiden efter aparthe
Page 54 and 55:
om året i faste priser (korrigeret
Page 56 and 57:
om der bruges tilstrækkeligt med m
Page 58 and 59:
havde udstedt sidst i 1980erne. Des
Page 60 and 61:
imeligt at fordømme post-apartheid
Page 62 and 63:
liver der fortsat sat kæmpemæssig
Page 64 and 65:
Black Economic Empowerment: Politis
Page 66 and 67: klasse. Det sidste afsnit undersøg
Page 68 and 69: givet aktivt at søge) mellem 1996
Page 70 and 71: Tabel 2. Repræsentation i højindk
Page 72 and 73: Diagram 1. Adgang til husstandsinfr
Page 74 and 75: fremad siden år 2000, men der er i
Page 76 and 77: Der viste sig endnu et problem i fo
Page 78 and 79: Diagram 2. Overholdelse af arbejdsm
Page 80 and 81: alle førende sorte kapitalister be
Page 82 and 83: c) at øge mulighederne for samfund
Page 84 and 85: Litteratur Altman, Miriam. 2004. Me
Page 86 and 87: ANC i Sydafrikas politiske landskab
Page 88 and 89: I november 1989 i Paris bekendtgjor
Page 90 and 91: forfatningsdomstol. I 1994 var der
Page 92 and 93: Meningsmålinger i 1998 og 2003 tyd
Page 94 and 95: Gennem deltagelsen i fl ere parlame
Page 96 and 97: masseorganisationer efter SACP’s
Page 98: Konklusion ANC’s primære mål i
Page 101 and 102: Indledning Regeringen, under ledels
Page 103 and 104: fi nde fodfæste og støtte i brede
Page 105 and 106: De er begyndt at indse, at deres in
Page 107 and 108: Abahlali base Mjondolo Abahlali bas
Page 109 and 110: ANC-alliancen måtte se sig slået,
Page 111 and 112: gelse er også bevidst om de politi
Page 113 and 114: 112
Page 115: Efter at have været skubbet i bagg
Page 119 and 120: Debatten om ejendomsklausulen Som a
Page 121 and 122: omfanget af den direkte statsinvest
Page 123 and 124: kommercielt landbrug domineret af h
Page 125 and 126: 124
Page 127 and 128: I et af mine liv, det som akademike
Page 129 and 130: pastor fortalte mig, at kirken var
Page 131 and 132: af race og klasse. Og vi træffer k
Page 133 and 134: ække færdigheder for en lille min
Page 135 and 136: sig gøre. I en halvt spøgefuld to
Page 137 and 138: var derefter vidne til noget, som j
Page 139 and 140: og endog mere end det, hvis man tag
Page 141 and 142: live beskyldt for at fornægte de m
Page 143 and 144: 142
Page 145 and 146: Der var intet vigtigere ved Sydafri
Page 147 and 148: Da NEPI udsendte sin rapport, udvik
Page 149 and 150: der ikke blev underkastet strukturt
Page 151 and 152: på modsigelsen mellem udvidet elev
Page 153 and 154: fra ikke-statsborgeres erfaringer.
Page 155 and 156: og Namibia, der begge har større b
Page 157 and 158: et nyt samfund lægger man ikke let
Page 159 and 160: 158
Page 161 and 162: Indledning Det glemmes ofte, at sp
Page 163 and 164: den britiske kolonimagts sprog, ble
Page 165 and 166: der repræsenterede det hvide afrik
Page 167 and 168:
Det er værd at understrege, at afr
Page 169 and 170:
“Det er nedslående at se folk ak
Page 171 and 172:
I hvert tilfælde tales afarter af
Page 173 and 174:
Tyskland, Frankrig eller Sverige, h
Page 175 and 176:
174
Page 177 and 178:
Historien har ikke været mild mod
Page 179 and 180:
20 % af de voksne kvinder (15-49 å
Page 181 and 182:
gens kabinet hvervede Statistics SA
Page 183 and 184:
I 1997 døde det samme antal mænd
Page 185 and 186:
voksne mænd og en tredjedel af de
Page 187 and 188:
fandt, at hiv-udbredelsen blandt vo
Page 189 and 190:
gangen til lægehjælp og andre for
Page 191 and 192:
er mange hjemmebaserede plejeprojek
Page 193 and 194:
tjenesten blandt undervisere steg m
Page 195 and 196:
Det betyder ikke, at der nødvendig
Page 197 and 198:
af arbejdskraft på grund af aids 5
Page 199 and 200:
kede behov? TAC hjalp bestemt med t
Page 201 and 202:
gennemgår lidelser, som er ekstrao
Page 203 and 204:
Liste over bogens forfattere Patric
Page 205 and 206:
Political Economy of Transition”,
show all

For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?