For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

Efter at have været skubbet i baggrunden gennem størstedelen af vort demokratis første
12 år, lader det til, at jordspørgsmålet nu får nogen opmærksomhed fra den demokratiske
stat. I præsident Thabo Mbekis tale om landets status den 3. februar 2006, meddelte han,
at ministeren for landbrugs- og jordanliggender i løbet af året (2006) ville se på følgende:
princippet om villig-sælger-villig-køber
modellen for jorderhvervelse og eventuel manipulering med jordpriserne og
betingelserne for udlændinges køb af jord.
Han uddybede det ikke nærmere bortset fra, at han tvetydigt og vagt erklærede, at
ovennævnte ville blive gjort i henhold til international standard og praksis. Præsidenten
fremhævede også, at det var vigtigt at lægge vægt på, at Provincial Growth and Development
Strategies (PGDS) og kommunernes Integrated Development Plans (IDP) blev
rettet ind efter jordreformplanens del om omfordeling af jorden. Han pegede desuden
på, at de midler, der er blevet stillet til rådighed for produktiv udnyttelse af jorden, skulle
bruges korrekt.
Det er værd at huske på, at præsidentens udtalelse kom knapt 7 måneder efter det historiske
fi re dage lange topmøde, som blev holdt i Johannesburg i juli 2005. På et vigtigt
område afspejlede præsidentens erklæringer nogle af topmødets vigtigste beslutninger.
Topmødet blev arrangeret af Department of Land Affairs med forskellige civile organisationers
og nogle ledende akademikeres og forskeres begrænsede medvirken. Over
tusind personer deltog. Jeg var så privilegeret ikke blot at deltage i Jordtopmødet men at
støtte og melde tilbage til en af de fem kommissioner, nemlig den kommission, der tager
sig af det omstridte problem med omfordeling af jord i dette land. I denne egenskab fi k
jeg adgang til interessant dokumentation og beskæftigede mig med at yde støtte under
drøftelser af nogle af de vigtigste problemer vedrørende omfordeling af jord i Sydafrika
blandt et bredt spektrum af ofte følelsesladede deltagere heriblandt repræsentanter for
organiserede hvide kommercielle landmænd, (AgriSA), Young Communists og Landless
People’s Movement (LPM).
På dette topmøde blev der truffet vidtrækkende beslutninger, som senere blev vedtaget. I
min kommission for omfordeling af jord var der f.eks. overvældende støtte til, at:
staten bør være proaktiv og være drivkraften bag omfordelingen af jorden
princippet om villig-sælger/villig-køber bør afskaffes
staten bør have ret til at stoppe salg af jord
1 Dette er en bearbejdet udgave af en forelæsning fra august 2005, som var en del af Harold Wolpe-forelæsningsrækken,
der blev arrangeret af Centeret for Det Civile Samfund ved KwaZulu Natal-universitetet i Durban. Jeg skylder
Patrick Bond, direktøren for Centeret stor tak for tilladelsen til at offentliggøre dele af forelæsningen.
114