For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources

fi nde fodfæste og støtte i brede dele af befolkningen. Genopbygningspolitikken opstod
på et tidspunkt, hvor de gamle civilsamfundsorganisationer og bevægelser var svagest
eller ved at til at gå i opløsning.
Efter at det var lykkedes at svække civilsamfundsorganisationerne, inkorporerede ANC
med held fagforeningerne, SACP, studenterbevægelsen, resterne af beboerbevægelsen,
samt et stort lag af NGOer organiseret i South African NGO Coalition (SANGOCO).
De intellektuelles angreb på klasseanalysen sikrede, at civilsamfundet blev inkorporeret
i ANCs hegemoniske genopbygnings- og udviklingsprogram. Den dominerende udviklingsdiskurs
er reelt udviklet i USA, og går ud på at omstrukturere de globale økonomiske
relationer til et liberalt demokrati med en velfærdsstats ideologi som et middel til at afparere
den ”kommunistiske trussel”. Som vi kan se i Sydafrika, opfattes ”udvikling” således
som en genintegrering i den globale økonomi.
Man tager luften ud af massernes kamp ved hjælp af en smule velfærd og markedsdisciplin.
Det sydafrikanske kommunistparti udviklede i særlig grad begrebet om den sydafrikanske
stat som en ”udviklingsstat”, og man afbillede staten som en ”folkets stat” uden
klasseindhold. SANGOCO havde også stor betydning som formidler af begrebet om en
”udviklingsstat” med RDP til at levere velfærdsperspektiverne. Det varede ikke længe før
statens sande klassekarakter stak hovedet frem og regeringen ensidigt iværksatte en ny
økonomisk politik: Growth, Employment and Redistribution Policy (GEAR) - et neoliberalt,
makroøkonomisk strukturtilpasningsprogram for Sydafrika.
Omfordelingen af nationens aktiver ved hjælp af neoliberale foranstaltninger betød i sidste
ende, at en større andel skulle spredes mellem det gamle hvide borgerskab og det nye
fremvoksende afrikanske. Selv om staten inkorporerede civilsamfundet i sin hegemoniske
blok, betød det ikke, at der ikke fandtes modsigelser inden for blokken:
”SACP accepterer, at det er uundgåeligt og under visse veldefi nerede omstændigheder
endog forbundet med potentielle fordele, at der dannes et sort kapitalistisk samfundslag. 1 ”
Genopbygningspolitikken skabte udbredt forvirring, da de tidligere socialistisk orienterede
civilsamfundsorganisationer fra UDF-dagene nu skulle arbejde inden for
klassedelte samarbejdsrammer. Ironisk nok gik SACP forrest med at sprede denne
ideologiske forvirring med sin uudtalte støtte til et sort borgerskab. Virkeligheden
viste sig at være anderledes, som vi skal se senere. Omfanget af dette skred til
1 SACPs Pressemeddelelse om Telkom Aktiesalget og Black Economic Empowerment. 22. januar 2003.
102