For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources
For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources
For enden af Regnbuen? - Stolten's African Studies Resources
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
(militante). Inden for ANC var spørgsmål som ophøret <strong>af</strong> den væbnede kamp og demobiliseringen<br />
<strong>af</strong> ANCs væbnede fl øj Umkhonto we Sizwe (MK) centrale for uenigheden.<br />
Tusinder <strong>af</strong> arbejdere og aktivister deltog i diskussionerne om overgangsperioden, den<br />
foreløbige forfatning, samlingsregeringen og Genopbygningsprogrammet, Reconstruction<br />
and Development Programme (RDP), som ANC var gået til valg på i 1994.<br />
Mens disse debatter stod på gik revolutionære intellektuelle i massevis over i reformismens<br />
og neoliberalismens lejr. Således endte det med, at betydningsfulde venstreintellektuelle<br />
som f.eks. Steven Gelb, Alan Hirsh, Alec Erwin og Marcel Golding fra bevægelsen<br />
gjorde sig til talsmænd for de nyliberale kapitalistiske ideer f.eks. konkurrencedygtighed,<br />
eksport-baseret vækst, stram fi nanspolitik. Hovedårsagen til de intellektuelles kapitulation<br />
var tilbagegangen for arbejderklassen både lokalt og internationalt, hvilket gjorde et<br />
ideologisk tilbagetog muligt for de intellektuelle.<br />
Den kombinerede virkning <strong>af</strong> den <strong>af</strong> apartheidregeringen udløste vold, samt ledende<br />
intellektuelle og revolutionære lederes reformisme, svækkede effektivt civilsamfundets<br />
organisationer, og gjorde det muligt at ændre politisk kurs fra modstand til genopbygning.<br />
Genopbygningspolitikken blev indoptaget i ANCs valgplatform under benævnelsen<br />
Reconstruction and Development Programme (RDP). Den første udgave <strong>af</strong> programmet<br />
byggede på ideen om dannelsen <strong>af</strong> en velfærdsstat. Genopbygningen <strong>af</strong> det syd<strong>af</strong>rikanske<br />
samfund indebar, at staten, borgerne og den kapitalistiske klasse skulle arbejde sammen<br />
om et fælles politisk program.<br />
Da ANC kom til magten i 1994, som repræsentant for den nye herskende klasse med en<br />
magtbase i arbejderklassen, måtte der opbygges et nyt hegemonisk styre. Den nye stat<br />
gik i gang med at ”genopbygge” det syd<strong>af</strong>rikanske samfund. I midten <strong>af</strong> 1990erne blev<br />
ikke-parti strukturer som f.eks. beboerforeninger, kvinde- og ungdomsgrupper, religiøse<br />
grupperinger og andre, der var organiseret under UDFs banner, enten inkorporeret i partistrukturerne<br />
eller opløst. Der var indgået kompromis om at bevare kapitalismen mellem<br />
ANC og dets alliancepartnere kommunistpartiet, South <strong>African</strong> Communist Party (SACP),<br />
fagbevægelsen, Congress of South <strong>African</strong> Trade Union (COSATU), på den ene side og<br />
apartheid-regeringen under De Klerk. Dette betød i sidste ende en centralisering <strong>af</strong> den<br />
politiske magt, undertrykkelse <strong>af</strong> det militante islæt i bevægelserne samt <strong>af</strong>politisering og<br />
i sidste instans reducering <strong>af</strong> civilsamfundsorganisationerne til modtagere <strong>af</strong> information,<br />
i stedet for magtorganer på græsrodsniveau. Dette forklarer sammenbruddet <strong>af</strong> UDF og<br />
det landsdækkende organ for borgersammenslutninger, South <strong>African</strong> National Civic<br />
Organisation (SANCO).<br />
Græsrodsbevægelsernes opløsning og mange førende, dygtige individers overgang fra<br />
disse grupper til jobs i staten skabte betingelserne, for at genopbygningspolitikken kunne<br />
101
Change language