Kapitel 6 - Aage Staffe

Man havde måske troet, at dette demokrati var uden offer- og kampvilje,
og derfor ville slikke de russiske støvler, som de vesteuropæiske
demokratier krybende havde slikket Hitlers. Måske havde man overvurderet
virkningen af terrorluftbombardementer af civile, måske havde
man overset polarkulden som en væsentlig faktor i en vinterkrig på
de breddegrader.
Tanketom uduelighed prægede under alle omstændigheder ledelsen
af det russiske felttog, og tusinder af russiske soldater betalte prisen
ved at sætte livet til under helt umenneskelige forhold. Morsomt kan
det ikke have været at lege soldat i sommertøj i 30 graders kulde.
118
Svensk minister Andersson skriver:
«Det, som nu skete, syntes at tyde på en respekt for Finlands selvstændighed,
som man knap kunne have ventet. Teorien om Ruslands
stræben efter at nå frem til Nordsøen havde fået et yderligere knæk».
Den finske præsident Paasikivi skrev:
«Umiddelbart efter den 30. november 1939 indtog sovjetiske styrker
de positioner, hvorfra de i det tidlige forår, da de militære operationer
igen blev mulige, kunne gå i offensiven.
Da offensiven startede varede den kun få dage, så var den finske
modstand brudt». (Den russiske militærmagt var slet ikke så ringe
endda.)
Tabene var ifølge den «danske» officer i SS, Erik Lærum:
Finnerne: 20.000 faldne, 3.270 savnede og 34.500 sårede: hertil de
civile ofre. De russiske tab er opgjort til mere end 100.000.
Finland skulle bl.a. betale 300 millioner gulddollars i krigsskadeerstatning.
Finland betalte i modsætning til Nazityskland. Landet var
derfor mere end fattigt i mange, mange år.
Hvad skal man tro? Hvem kan man tro?
November 1939 – Sovjet angriber Finland
1) et ultrakort forløb af Vinterkrigen, som den fremgik af medierne.
2) et billede af danskernes og de nordiske folks reaktioner på Sovjets
overfald
3) en fornemmelse af, hvordan overfaldet påvirkede os i dagligdagen
og fik virkninger år frem under tyskernes besættelse af Danmark
300 millioner
gulddollars
i erstatning