Kønnet gøres neutralt flere steder i Europa
Kønnet gøres neutralt flere steder i Europa
Kønnet gøres neutralt flere steder i Europa
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
torsdag<br />
22e. marts 2012<br />
nr. 141 · 116. årgang<br />
Løssalg 30,00 kr.<br />
www.k.dk<br />
www.kristendom.dk<br />
www.religion.dk<br />
www.etik.dk<br />
telefon 3348 0500<br />
” I k k e v e d m a g t o g I k k e v e d st y r k e , m e n v e d m I n å n d, s I g e r h æ r s k a r e r s h e r r e ” tro | etik | eksistens<br />
<strong>Kønnet</strong> <strong>gøres</strong> <strong>neutralt</strong> <strong>flere</strong> <strong>steder</strong> i <strong>Europa</strong><br />
Ny kønsneutral ægteskabslov er en del af international tendens. Ensliggørelse risikerer at forarme kulturen og forvirre kønsidentiteten, mener iagttagere<br />
liv&sjæl<br />
Af elSe MArie nygAArD<br />
nygaard@k.dk<br />
Med de varslede ændringer<br />
af ægteskabsloven bliver et<br />
køns<strong>neutralt</strong> ideal gjort til<br />
norm i det danske samfund.<br />
Ændringen af loven kan ses<br />
som et led i en omsiggribende<br />
ændring af synet på kønnet<br />
i <strong>Europa</strong>, hvor et<br />
køns<strong>neutralt</strong> ideal vinder<br />
frem <strong>flere</strong> <strong>steder</strong>.<br />
I England arbejder man på<br />
nye pasansøgninger, hvor<br />
mor og far erstattes af forælder<br />
1 og forælder 2, i Sverige<br />
har man udviklet det<br />
kønsneutrale pronomen<br />
”hen”. For nylig udkom den<br />
første kønsneutrale børnebog<br />
på svensk. Og Norge er langt<br />
fremme med en såkaldt kønssensitiv<br />
pædagogik: Når pædagogerne<br />
møder barnet,<br />
skal man møde barnet Per og<br />
ikke drengen Per.<br />
Siden FN’s kvindekonference<br />
i Kina i 1995 har man i<br />
FN-regi arbejdet med såkaldt<br />
kønsmainstreaming. Kønsforsker<br />
lektor Hilda Rømer<br />
Christensen, Københavns<br />
Universitet, har fulgt udviklingen<br />
og siger, at man siden<br />
konferencens Beijing-deklaration<br />
har ændret forståelse<br />
af, hvad det er at være mand<br />
og kvinde.<br />
”Modstandere af kønsmainstreaming<br />
så det som en<br />
ladeport til, at man gik ind og<br />
rokkede ved forståelsen af<br />
Mad fra stenalderen er den nye<br />
trend inden for sund levevis.<br />
Danmark er blevet verdenskendt<br />
på fænomenet. Kosteksperter<br />
foretrækker madpyramiden.<br />
Sundhed&Helbred side 20<br />
Af Jon Bøge gehlert<br />
gehlert@k.dk<br />
Der hviler et tungt tabu over<br />
børn, som udsættes for seksuelt<br />
misbrug. Men en udvikling<br />
antyder nu, at børnene<br />
langsomt forsøger at kæmpe<br />
sig ud af tabuets skygge.<br />
Både Socialstyrelsens videnscenter<br />
for overgreb, online-rådgivningen<br />
Cyberhus<br />
og rådgivningscentret Alba-<br />
Hus får i øjeblikket langt <strong>flere</strong><br />
henvendelser end tidligere<br />
fra børn, som ønsker at fortælle<br />
om overgreb.<br />
Eller med børnenes egne<br />
ord: at vide om det er normalt,<br />
når særligt far gør så-<br />
kønnets betydning. Jeg tror,<br />
man må sige, at kønsmainstreaming<br />
har åbnet for en<br />
bredere forståelse af, hvad<br />
det vil sige at være mand og<br />
kvinde,” siger hun.<br />
Børnepsykiater Gideon<br />
Zlotnik, der har mere end 30<br />
års erfaring som speciallæge,<br />
frygter for de konsekvenser,<br />
som den tiltagende kønsneutralitet<br />
kan have for de opvoksende<br />
generationer:<br />
”Vi gør vold på naturen. I<br />
mit arbejde med børn har jeg<br />
set, hvordan det bidrager til<br />
forvirring i kønsidentiteten<br />
hos børnene, når man tror, at<br />
drenge og piger skal være<br />
ens. Der findes ikke et ligekøn.<br />
Vi har i for eksempel<br />
Sverige været vidne til pædagogiske<br />
forsøg, hvor voksne<br />
griber ind i pigers og drenges<br />
naturlige udvikling ved at bede<br />
dem overveje, om de nu i<br />
virkeligheden er drenge eller<br />
piger. Der er en biologisk forskel,<br />
man må anerkende.”<br />
Professor i socialpsykologi<br />
Per Schultz Jørgensen glæder<br />
sig over udsigten til en<br />
kønsneutral ægteskabslov,<br />
men tilføjer, at der er grænser<br />
for neutraliteten.<br />
”De sidste 40 års udvikling<br />
med ligestilling, hvor den sociologiske<br />
forskel mellem<br />
mødre og fædre er blevet<br />
mindre, har skabt en sociologisk<br />
symmetrisk familie. Men<br />
vi har ikke fået en psykologisk<br />
symmetrisk familie. Der<br />
er stadig forskel på mor og far<br />
og deres måder at være i fa-<br />
dan og sådan.<br />
”Vores rådgivere kan helt<br />
tydeligt mærke, at børn henvender<br />
sig, når der har været<br />
stort mediefokus på en overgrebssag.<br />
Eksempelvis havde<br />
vi en 15-årig pige, som i Nyhederne<br />
havde set, at det også<br />
er incest, når ens mor rører<br />
ved en på en bestemt måde.<br />
Børn begynder virkelig at<br />
snakke om det her kæmpestore<br />
problem,” siger Marianne<br />
Immersen, leder af Alba-<br />
Hus i København.<br />
Sidste år henvendte lidt<br />
over 1500 personer sig til<br />
centret, som udelukkende<br />
beskæftiger sig med seksuelle<br />
overgreb, på enten chat,<br />
mail eller telefon. Det var 30<br />
procent <strong>flere</strong> end i 2010, og<br />
unge under 18 år tegnede sig<br />
for 500 af henvendelserne.<br />
Samme udvikling gør sig gældende<br />
hos online-rådgivningen<br />
Cyberhus, der yder chatrådgivning<br />
til særligt<br />
12-15-årige, som kæmper med<br />
selvmordstanker og selvskadende<br />
adfærd – blandt andet<br />
som følge af seksuelt misbrug.<br />
Sidste år fik chat- og<br />
brevkasserådgiverne knap<br />
3900 henvendelser, hvilket<br />
var 200 <strong>flere</strong> end i 2010 og<br />
1000 <strong>flere</strong> end i 2009, fortæller<br />
Anni Marquard, daglig leder<br />
af Cyberhus.<br />
”Min oplevelse er, at børn<br />
og unge bliver mere opmærksomme<br />
på det her, for <strong>flere</strong><br />
tager kontakt til os om problemet.<br />
De hører om eksempelvis<br />
sagen i Brønderslev, så<br />
googler de det, og på den måde<br />
skubber internettet dem<br />
hen imod at forstå, at det, der<br />
sker derhjemme, ikke er<br />
okay.”<br />
Socialstyrelsens videnscenter<br />
for overgreb, SISO, modtager<br />
ikke direkte henvendelser<br />
fra børn, men henvendelser<br />
fra fagpersoner og pårørende<br />
bekræfter, at børn er blevet<br />
mere opmærksomme på<br />
overgrebsproblematikken.<br />
Således fik SISO’s telefonråd-<br />
foto: scan pix<br />
givning 311 henvendelser i<br />
2010 mod 140 i 2007 (tallet fra<br />
2011 er endnu ikke opgjort). I<br />
tre ud af fem tilfælde skyldtes<br />
opkaldene, at et misbrugt<br />
barn havde henvendt sig til<br />
en fagperson eller pårørende.<br />
Udviklingen mod større bevidsthed<br />
hos børn og unge er<br />
dog kun en dråbe i et stort,<br />
ukendt hav. Ingen kender det<br />
reelle omfang af overgreb<br />
mod børn og unge, og det er<br />
op til hvert enkelt rådgivningscenter<br />
i landet at føre<br />
statistik.<br />
For en måned siden viste<br />
en undersøgelse fra Syddansk<br />
Universitet, at omkring<br />
1200 børn årligt mis-<br />
Læs også i dag<br />
• Udland: Storbritanniens premierminister<br />
støtter kristnes ret til at bære kors, men vil<br />
afvente en dom fra Strasbourg side 6<br />
• Bøger: Forfatteren Kim Leine imponerer<br />
med grønlandsromanen ”Profeterne<br />
i Evighedsfjorden” side 15<br />
Opgør med tabu: Børn bryder tavshed om overgreb<br />
Rådgivningscentre får <strong>flere</strong> henvendelser om seksuelle krænkelser. De unge er ganske enkelt blevet mere bevidste om problemet, og pressen får ros<br />
WWDe hører om<br />
eksempelvis sagen i<br />
Brønderslev, så googler<br />
de det, og på den<br />
måde skubber internettet<br />
dem hen imod<br />
at forstå, at det, der<br />
sker derhjemme, ikke<br />
er okay.<br />
Anni MArquArd, leder Af<br />
online-rådgivningen<br />
Cyberhus<br />
milien på, og det er det, som<br />
gør det hele så charmerende.<br />
Man kan aldrig ophæve naturens<br />
orden.”<br />
Kulturforsker, cand.phil.<br />
Johannes Nørgaard Frandsen,<br />
Syddansk Universitet,<br />
mener, at tendensen til at<br />
ensliggøre kønnene indvars-<br />
ler en forarmelse.<br />
”Forskelle er det, kulturen<br />
lever af, og at kønsneutralisere<br />
er en fattiggørelse. Men<br />
velfærdssamfundet har som<br />
projekt at udvikle en sproglighed,<br />
som gør os alle lige,<br />
hvad vi ikke er. Hvis kønsneutraliteten<br />
også skal slå<br />
igennem på sprogets område,<br />
er det et udtryk for politisk<br />
korrekthed og ligemageri,<br />
som ikke gavner nogen.”<br />
Ifølge valgmenighedspræst<br />
og tidligere medlem af Det<br />
Etiske Råd Morten Kvist er<br />
lovforslaget udtryk for en<br />
misforstået lighedstænkning:<br />
”I lighedens navn skal<br />
mænd og kvinder helst være<br />
så ens som muligt. På et tidspunkt<br />
når ligestillingen en<br />
grænse. Hvis denne grænse<br />
overskrides, bliver vi vidner<br />
til et trist ensliggørelsesprojekt.<br />
Man kan sagtens opnå<br />
ligestilling på alle væsentlige<br />
områder ved at give lige muligheder<br />
og undgå denne galopperende<br />
lighedsmani.”<br />
KIRKE&tRo SIDE 5<br />
lIv&Sjæl SIDE 11 og 12<br />
lEDER SIDE 16<br />
bruges seksuelt, men kun et<br />
fåtal står frem.<br />
Det vil forhåbentlig ændre sig<br />
i takt med den større opmærksomhed<br />
på problemet,<br />
mener Carsten Borup, formand<br />
for Landsorganisationen<br />
mod seksuelle overgreb.<br />
”Jo mere medierne fokuserer<br />
på emnet, desto mere åbnes<br />
der for at gøre noget for<br />
børnene. Øget opmærksomhed<br />
er et skridt på vejen mod<br />
at bryde tabuet, men medierne<br />
kammer også over en gang<br />
imellem. Selvfølgelig sælges<br />
der aviser på sensationsoverskrifter,<br />
men når man udleverer<br />
intime detaljer fra en spe-<br />
0 ”Det lille menneske, som er<br />
ved at kortlægge verden, har<br />
brug for en sikker forankring i<br />
kønnet for at forstå verden<br />
som en forudsætning for at<br />
undgå en eksistentiel forvirring<br />
og en jeg-svækkelse,” mener<br />
Eva Selsing. – Foto: Torkil<br />
Adsersen/Scanpix.<br />
cifik sag, er det utrolig hårdt<br />
for dem, det er gået ud over.”<br />
På Rigshospitalets Center<br />
for Seksuelle Overgreb er der<br />
en mærkbar konsekvens, når<br />
medierne slår overgrebssager<br />
stort op, siger Anette Baadsgaard,<br />
leder af centret og<br />
Børneteamet.<br />
”Vi har ingen rådgivningslinje<br />
for børn, men i kølvandet<br />
på store sager er der langt<br />
<strong>flere</strong> henvendelser fra forældre<br />
og fagpersoner, og mediefokusset<br />
gør, at børn bliver<br />
bevidste om, at det godt kan<br />
lade sig gøre at stå frem.”<br />
DANMARK SIDE 2
2 |Danmark<br />
kontakt<br />
adresse<br />
Kristeligt Dagblad<br />
Vimmelskaftet 47<br />
1161 København K<br />
telefon 33 48 05 00<br />
Fax 33 48 05 02<br />
post@k.dk<br />
Giro 6 40 01 24<br />
Reg. nr. 1195, ISSN 0904-6054<br />
abonnementsservice<br />
Telefon: 33 48 05 05<br />
lørdag dog 33 48 05 00<br />
Fax: 33 48 05 01<br />
www.k.dk/abonnement<br />
annoncer<br />
Telefon: 33 48 05 00<br />
Fax: 33 48 05 01<br />
annonce@k.dk<br />
Ekspedition<br />
mandag til fredag kl. 8.30–16<br />
lørdag kl. 8.30–12<br />
ansvarshavende chefredaktør<br />
og adm. direktør Erik Bjerager<br />
Medredaktør Michael Ehrenreich<br />
indland@k.dk<br />
nyhedschef Jeppe Duvå<br />
redsek@k.dk<br />
kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen<br />
kirke@k.dk<br />
historie@k.dk<br />
Udlandsredaktør Henrik Brun<br />
udland@k.dk<br />
Debat- og kronikredaktør Jakob Holm<br />
debat@k.dk<br />
kronik@k.dk<br />
kulturredaktør Michael Bach Henriksen<br />
kultur@k.dk<br />
Liv & Sjæl-redaktør Karin Dahl Hansen<br />
livogsjael@k.dk<br />
familieliv@k.dk<br />
seniorliv@k.dk<br />
sundhedoghelbred@k.dk<br />
Politisk redaktør<br />
Henrik Hoffmann-Hansen<br />
indland@k.dk<br />
navnemedarbejder Søren Kronholm<br />
navne@k.dk<br />
Salgs- og marketingdirektør<br />
Joachim Langagergaard<br />
abonnementschef<br />
Kashmir Christensen<br />
annoncechef Pernille Gram<br />
onlinechef Troels B. Jørgensen<br />
Distributionschef<br />
Jørgen Schmidt<br />
kristeligt Dagblad på nettet<br />
www.k.dk<br />
www.kristendom.dk<br />
www.religion.dk<br />
www.etik.dk<br />
www.kirku.dk<br />
www.foredragslisten.dk<br />
www.eftertanke.dk<br />
www.mindet.dk<br />
www.bogbasen.dk<br />
www.hjertedating.dk<br />
Citater fra avisen<br />
Artikler i Kristeligt Dagblad må gerne<br />
citeres, hvis det sker inden for citatreglerne<br />
med angivelse af Kristeligt<br />
Dagblad som kilde. Erhvervsmæssig<br />
affotografering af avisens tekst, billeder<br />
og andre illustrationer samt annoncer<br />
er ikke tilladt.<br />
Kristeligt Dagblad er trykt på FSC-<br />
certificeret papir, der støtter bæredygtigt<br />
skovbrug verden over.<br />
Vejret<br />
Af Steffen Mcghie<br />
mcghie@k.dk<br />
Vi overvåger vores børn allerede<br />
før fødslen med fosterskanninger,<br />
lytterør og blodprøver<br />
fra moderen. Og de seneste<br />
år er der kommet <strong>flere</strong><br />
muligheder for bekymrede<br />
forældre inden for såkaldt lokationsbaseret<br />
overvågning,<br />
som tæller gps-sendere og<br />
overvågningsprogrammer til<br />
mobiltelefoner, som gør det<br />
muligt at følge med i, hvor<br />
børnene befinder sig. Samtidig<br />
kommer der stadig <strong>flere</strong><br />
overvågningskameraer på<br />
landets skoler.<br />
I udgangspunktet er den<br />
stigende overvågning et udtryk<br />
for omsorg, konstaterer<br />
Peter Lauritsen, lektor og<br />
overvågningsforsker ved Aarhus<br />
Universitet, i bogen ”Big<br />
Brother 2.0” om Danmark<br />
som overvågningssamfund.<br />
Bogen udkommer på mandag.<br />
For den intensive overvågning<br />
skyldes, at vi gerne vil<br />
undgå, at de små kommer til<br />
skade eller roder sig ud i kriminalitet.<br />
”Jeg tror altid, at forældre<br />
har været interesseret i at<br />
holde øje med deres børn. Nu<br />
har man nogle teknologiske<br />
muligheder, som fremmer<br />
den mulighed. Nu kan vi sende<br />
dem af sted til skolen på<br />
cyklen, og så kan vi se på<br />
computeren, om de faktisk<br />
når frem,” siger Peter Lauritsen.<br />
Men overvågningen har også<br />
en bagside, og Peter Lauritsen<br />
er ikke i tvivl om, at det<br />
for mange forældre kan blive<br />
en måde at udøve negativ<br />
kontrol over deres børn på.<br />
”Forældre kan blive overbeskyttende,<br />
og man kan<br />
forestille sig alle mulige scenarier,<br />
hvor forældre på alle<br />
mulige måder misbruger disse<br />
teknologier til at holde for<br />
meget øje med deres børn,”<br />
siger overvågningsforskeren.<br />
et andet eksempel på overvågning<br />
af børn er videoovervågning<br />
på skoler. En rundspørge<br />
foretaget af dagbladet<br />
Politiken sidste efterår viste,<br />
at 37 af 46 kommuner bruger<br />
kameraer på deres folkeskoler.<br />
Og det er ifølge Peter Lauritsen<br />
en overvejelse værd,<br />
om det er rimeligt at overvåge<br />
børn på et sted, hvor de er<br />
tvunget til at være. For dermed<br />
placerer man børnene i<br />
en situation, som voksne ikke<br />
ville finde sig i.<br />
”Der skal man i hvert fald<br />
være helt klippefast i, hvordan<br />
man bruger de billeder.<br />
Vil man for eksempel også<br />
bruge dem, når to børn har<br />
skubbet til hinanden i skolegården?<br />
Det kunne måske<br />
være fornuftigt, men så har<br />
man i hvert fald overskredet<br />
en grænse, hvor man holder<br />
øje med børnene på distance,<br />
mens de er i skole,” siger Peter<br />
Lauritsen.<br />
Og børn skal have et rum,<br />
hvor de kan være i fred for de<br />
voksne, siger Lisbeth Zornig<br />
Andersen, formand for Børnerådet.<br />
Mobiltelefoner er<br />
anvendelige til at sikre, at<br />
Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012<br />
børnene til enhver tid kan<br />
komme i kontakt med deres<br />
forældre. Men det er ikke<br />
sundt for børns selvstændige<br />
udvikling, at de konstant<br />
overvåges og hjælpes med<br />
det hele.<br />
”Selvfølgelig skal man drage<br />
omsorg og sørge for, at de<br />
ikke kommer til skade. Men<br />
det er engang imellem godt<br />
at løse sine problemer selv,<br />
når man kommer ud for dem.<br />
Det fratager vi dem mere og<br />
mere, når vi konstant er på<br />
forkant med, at de kan få<br />
problemer,” siger Lisbeth<br />
Zornig Andersen.<br />
Peter Lauritsen peger også<br />
Denne side er redigeret af Michael Sørensen<br />
Danske børn bliver overvåget konstant<br />
Moderne teknologi og kameraer ved skoler har gjort, at børn i dag er mere overvågede end nogensinde. Og mere end voksne ville<br />
finde sig i, siger overvågningsforsker, som i en ny bog advarer mod negativ kontrol af børnene<br />
Kunst med dukkespil<br />
0 KUNSTHALLEN CHARLOTTENBORG i København åbnede i går en udstilling med to hovedværker af den britisk fødte kunstner Simon Starling, der er bosiddende<br />
i København. Begge værker udforsker performance-begrebet, og i det ene indgår som et bestillingsarbejde et dukkespil. På billedet her er skuespillerne i dukkespillet<br />
i gang med at øve inden forestillingen. – Foto: Marie Hald/Scanpix.<br />
koRt nyt<br />
tysk glæde over<br />
dansk grænsepolitik<br />
Den tyske udenrigsminister,<br />
Guido Westerwelle, har lykønsket<br />
sin nye danske kollega,<br />
udenrigsminister Villy<br />
Søvndal (SF). Lykønskningen<br />
er et klart politisk budskab<br />
om, at den nye danske regeringsbeslutning<br />
om at droppe<br />
det planlagte grænseanlæg<br />
ved den dansk-tyske grænse<br />
”er en fremragende nyhed for<br />
de dansk-tyske relationer”,<br />
skriver dagbladet Der Nordschleswiger<br />
i Aabenraa. /ritzau/<br />
Søvndal skal redegøre<br />
for nej til ndersøgelse<br />
Udenrigsminister Villy Søvndal<br />
(SF) bliver nu tvunget til at<br />
gøre yderligere rede for, hvorfor<br />
han alligevel ikke vil være<br />
med undersøge mistanken om<br />
ulovlige overflyvninger af<br />
Grønland. Den amerikanske<br />
efterretningstjeneste, CIA,<br />
skal have fløjet ulovligt med<br />
fanger over Grønland. Alle<br />
partier i det grønlandske parlament<br />
kræver det undersøgt.<br />
Det grønlandske folketingsmedlem<br />
Doris Jakobsen fra<br />
det socialdemokratiske Siumut<br />
stillede i går et formelt<br />
spørgsmål til udenrigsministeren<br />
om den manglende undersøgelse.<br />
Så sent som i september<br />
var SF blandt de partier,<br />
som krævede en undersøgelse.<br />
/ritzau/<br />
officer sigtet for<br />
pligtforsømmelse<br />
En premierløjtnant er blevet<br />
sigtet for pligtforsømmelse<br />
ved at have sendt en nu død<br />
soldat ind i et mineret område,<br />
og det ryster Centralforeningen<br />
af Stampersonel<br />
(CS), der repræsenter 7500<br />
soldater. Den 3. september i<br />
år blev den 22-årige Jacob<br />
Sten Lund Olsen dræbt af en<br />
vejsidebombe, og fire af hans<br />
kolleger bliver såret. Det er<br />
den episode, som ifølge Ekstra<br />
Bladet ligger til grund for<br />
sagen mod premierløjtnanten.<br />
/ritzau/<br />
Rettelse<br />
I torsdags citerede Kristeligt<br />
Dagblad fløjtenisten Janne<br />
Thomsen for at sige, at P2<br />
lukker. Det gør kanalen ikke.<br />
P2 fortsætter efter den 1. november<br />
på sin digitale kanal,<br />
der sender klassisk musik<br />
døgnet rundt.<br />
på, at det er vigtigt, at forældre<br />
og personale ikke bruger<br />
overvågning til at fralægge<br />
sig et ansvar.<br />
”Når skoler eller boligforeninger<br />
overvåger børn, fordi<br />
de begår hærværk eller anden<br />
kriminalitet, så kan man<br />
måske få de unge til at begå<br />
deres kriminalitet et andet<br />
sted. Men det er en bekymrende<br />
udvikling, at det bliver<br />
i orden at løse problemerne<br />
ved at flytte dem. Det kan<br />
godt være, man kan spare på<br />
hærværkskontoen, men man<br />
får jo ikke børnene på ret<br />
kurs ved at hænge kameraer<br />
op,” siger Peter Lauritsen.<br />
Børns<br />
rettigheder<br />
skal styrkes<br />
Socialministeren vil give børn en<br />
fælles stemme. Organisationer ser<br />
positivt på udspillet<br />
Af frejA Bech-jeSSen<br />
bech-jessen@k.dk<br />
Flere af landets børneorganisationer<br />
blev skuffede, da de<br />
i mandags kunne læse om regeringens<br />
planer for at styrke<br />
børns rettigheder og ikke<br />
kunne finde omtale af en<br />
børnenes ombudsmand. Men<br />
der var ingen grund til skuffelse,<br />
lyder det fra landetrs<br />
ny social- og integrationsminister<br />
Karen Hækkerup (S).<br />
Regeringen vil som noget<br />
af det første gå i gang med<br />
arbejdet for at etablere et<br />
børneombud – en afdeling<br />
hos Folketingets Ombudsmand,<br />
der alene får til opgave<br />
at varetage børns interesser.<br />
Afdelingen skal behandle<br />
børns klager og hjælpe dem<br />
videre i systemet, og samtidig<br />
skal børn sikres en fælles<br />
stemme med etableringen af<br />
en talsmandsfunktion, der<br />
skal fungere som børnenes<br />
advokat og udtale kritik på<br />
deres vegne.<br />
”Jeg er utroligt optaget af<br />
at få sat børns rettigheder på<br />
dagsordenen og få løftet området,<br />
så vi kan sikre, at alle<br />
danske børn har en stemme<br />
og bliver behandles ordentligt,<br />
og at vi fremover kan<br />
imødekomme anbefalingerne<br />
fra FN’s Børnekomite, der<br />
tidligere har været ude med<br />
kritik. Derfor er vi også klar<br />
til at sætte de nødvendige<br />
penge af og sikre den børne-<br />
faglige ekspertise,” siger Karen<br />
Hækkerup.<br />
Ministerens udmelding mødes<br />
med optimisme af landets<br />
børneorganisationer:<br />
”Som det ser ud nu, imødekommer<br />
den model, der diskuteres,<br />
de anbefalinger vi og<br />
FN’s Børnekomite er kommet<br />
med. Blandt andet, at alle<br />
børn fremover skal sikres reel<br />
klageadgang, og at der skal<br />
etableres en talsmandsfunktion.<br />
Det er vi meget tilfredse<br />
med,” siger formand for Børnerådet<br />
Lisbeth Zornig Andersen,<br />
der samtidig glæder<br />
sig over, at ministeren har inviteret<br />
rådet og landets børneorganisationer<br />
til at deltage<br />
i arbejdet med, hvordan de<br />
nye tiltag konkret skal organiseres.<br />
Børnepolitisk konsulent i<br />
Red Barnet Inger Neufeld ser<br />
også positivt på socialministerens<br />
udmelding, men forbeholder<br />
sig alligevel ret til<br />
skepsis, indtil de endelige detaljer<br />
er helt på plads.<br />
”Det, der er humlen for os,<br />
er, at alle børn – ikke kun de<br />
børn, der allerede er i systemet<br />
– fremover har en reel<br />
klageadgang, og at den klageadgang,<br />
de får, bliver så<br />
entydigt synlig for børn, at de<br />
ikke er i tvivl om, hvor de kan<br />
henvende sig. Og spørgsmålet<br />
er, om den her konstruktion<br />
kan løfte den opgave,”<br />
siger Inger Neufeld.<br />
Den bekymring deler socialministeren<br />
ikke:
isteligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012<br />
Denne side er redigeret af Heidi Højgaard<br />
Kai Kjær-Hansen glæder sig til, at ”Torvet” står færdigt i begyndelsen af det nye år. Som han i sin pædagogiske og teologiske virkomhed<br />
i høj grad selv har været ”manden på torvet”, hvor han er nået langt ud over kanten af snævre kirkelige miljøer, håber han, at<br />
ødet mellem studenter og missionsfolk i ”Torvet” kan give ny inspiration til missionsarbejdet. Byggeriet er budgetteret til over ni milioner<br />
kroner, hvoraf hver af de involverede parter betaler en tredjedel. – Foto: Lars Aarø/Fokus.<br />
Årets teolog vil bo sammen<br />
med andre missionærer<br />
Kai Kjær-Hansen er dybt engageret i ”Torvet” i Aarhus, hvor tre missionerende<br />
organisationer skal bo sammen. Glemt er dengang, da han og de bibeltro<br />
skændtes om synet på kvindelige præster<br />
Af Jørgen SteenS<br />
steens@k.dk<br />
Kai Kjær-Hansen og hustruen,<br />
Kirsten, har i øjeblikket<br />
stuerne i Lystrup fyldt op<br />
med arkivmateriale fra Israelsmissionen,<br />
som er opmagasineret<br />
indtil flytningen til<br />
de nye lokaler. At dele evangeliet<br />
har altid været en hjertesag<br />
for den 66-årige formand<br />
for Israelsmissionen,<br />
og han er lige nu dybt engageret<br />
i byggeriet af ”Torvet”,<br />
hvor en tilbygning til Menighedsfakultetet<br />
i Aarhus skal<br />
rumme lokaler til to missionsselskaber,<br />
Dansk Ethioper<br />
Mission og Israelsmissionen.<br />
”Man kommer med hver sin<br />
kultur, så det er vanskeligt,<br />
men netop på Menighedsfakultetet<br />
har der altid været en<br />
åbenhed over for mission. Da<br />
vi i sin tid reklamerede for<br />
Menighedsfakultetet, slog vi<br />
blandt andet på, at forkortelsen<br />
MF, som blev brugt i det<br />
daglige, også kunne stå for<br />
Missions-Fakultetet, og det<br />
kom til at passe. En stor procentdel<br />
af dem, der repræsenteredeMenighedsfakultetet<br />
i 1970’erne, blev faktisk<br />
ydremissionærer. Med det<br />
nye samarbejde håber vi, at<br />
studenterne i endnu højere<br />
grad vil komme i nærkontakt<br />
med ydremissionsarbejdet,”<br />
siger Kai Kjær-Hansen.<br />
Med engagementet i det<br />
kommende samarbejde er der<br />
for længst lagt låg på den<br />
konflikt, der i sin tid førte til<br />
en skilsmisse mellem den unge<br />
Kai Kjær-Hansen og Menighedsfakultetet.<br />
Det er også<br />
mange år siden, helt tilbage i<br />
1985, at Kjær-Hansen, der var<br />
MF’s første fuldtidsansatte<br />
lærer, valgte at tage sin afsked,<br />
fordi han kom op at<br />
skændes med de ”bibeltro”<br />
om synet på kvindelige præster.<br />
”Jeg ønskede, at der skulle<br />
være plads til både et ja og et<br />
nej til kvindelige præster i<br />
Menighedsfakultetets officielle<br />
syn på dette spørgsmål, og<br />
valgte at tage min afsked, da<br />
vi ikke kunne blive enige,”<br />
forklarer Kai Kjær-Hansen.<br />
Derfor tager han det som et<br />
ekstra skulderklap, at fakultetet<br />
i år nu har kåret han til<br />
Årets teolog – en titel, som<br />
MF siden 2005 har uddelt til<br />
teologer, ”der har gjort en<br />
ekstraordinær indsats til<br />
fremme af bibeltro teologi og<br />
menighedsliv”.<br />
”At jeg valgte skilsmissen,<br />
betød naturligvis ikke, at jeg<br />
dermed blev fjende af Menighedsfakultetet,<br />
hvis vision<br />
jeg selv havde været med til<br />
at skyde i gang,” understreger<br />
Kai Kjær-Hansen. ”Uenighed<br />
på ét punkt behøver ikke<br />
indebære, at man pludselig<br />
bliver uenige på alle de andre<br />
punkter.”<br />
Menighedsfakultetets officielle<br />
syn er fortsat et nej til<br />
kvindelige præster, så uenigheden<br />
på dette punkt består.<br />
”Men i og med, at jeg nu<br />
har fået denne pris, har man<br />
signaleret, på hvilket niveau<br />
spørgsmålet om kvindelige<br />
præster skal ligge i forhold til<br />
andre ting på den kirkelige<br />
dagsorden. At det ikke skal<br />
være det afgørende.”<br />
Som begrundelse for kåringen<br />
til Årets teolog anføres<br />
Kai Kjær-Hansens engagement<br />
i ”Torvet” og idéerne<br />
bag projektet.<br />
I begrundelserne fremhæves<br />
desuden Kjær-Hansens<br />
særlige evner til at kommunikere<br />
missionsteologisk inspiration<br />
til kirken i foredrag og<br />
skrift foruden hans omfattende<br />
forfatterskab, hvor Kjær-<br />
Hansen har formået at få en<br />
stor del af den danske kirkelighed<br />
i tale og nå ud over<br />
snævre kirkelige grænser.<br />
Som formand for Israels-<br />
Læs i Kristeligt Dagblad på lørdag<br />
WWat jeg valgte skilsmissen, betød naturligvis<br />
ikke, at jeg dermed blev fjende af<br />
Menighedsfakultetet, hvis vision jeg selv<br />
havde været med til at skyde i gang.<br />
kai kjær-Hansen<br />
missionen er han involveret i<br />
mission blandt jøder på såvel<br />
nationalt som internationalt<br />
plan. Mission blandt jøder er<br />
et emne, der i 1900-tallet og<br />
ikke mindst efter Anden Verdenskrig<br />
og holocaust er<br />
kommet under et stadig stærkere<br />
pres fra forskellig side. I<br />
kirken kæmper Israelsmissionens<br />
folk imod den liberalteologiske<br />
opfattelse, at der er<br />
<strong>flere</strong> veje til Gud – én for jøder<br />
over Sinai og én for hedninger<br />
over Golgata og Kristi<br />
kors – og derfor ikke grund til<br />
at missionere kristendom for<br />
jøder.<br />
Den største udfordring for Israelsmissionens<br />
bestræbelser<br />
på at gøre jøderne til<br />
”kristustroende jøder” kommer<br />
dog ikke herfra, påpeger<br />
Kai Kjær-Hansen, men fra de<br />
amerikanske kristne fundamentalister.<br />
”Her finder vi en gruppe af<br />
evangelikale, som har så stor<br />
kærlighed til folket Israel og<br />
staten Israel, at de koncentrerer<br />
al deres støtte dertil, både<br />
materielt og politisk. Problemet<br />
er, at det bliver en erstatning<br />
for evangelieforkyndelsen<br />
for jøder. Evangelieforkyndelsen<br />
udskydes på ubestemt<br />
tid.”<br />
For Kai Kjær-Hansen er<br />
spørgsmålet om mission<br />
blandt jøder afgørende for<br />
hele kirken og alle kristne.<br />
”For her tvinges man til at<br />
gøre det meget klart for sig<br />
selv, hvad kristendom i bund<br />
og grund er,” fastslår han.<br />
”Hvis Jesus ikke er Messias<br />
for det jødiske folk, så er han<br />
heller ikke Kristus for mig.<br />
Herved bliver mødet med Israel<br />
til et eksistentielt møde:<br />
Kan jeg fastholde, at jøder,<br />
som historisk set står Gud<br />
nærmest, har brug for Jesus<br />
til frelse, så har jeg teologisk<br />
og missionsteologisk fastholdt,<br />
at så har alle andre også<br />
brug for Jesus til frelse,<br />
mig selv inklusive.”<br />
Og netop ved at fastholde<br />
dette gør Israelsmissionen<br />
kirkens missionsarbejde en<br />
stor tjeneste, mener ”årets teolog”,<br />
for derved fastholdes<br />
nødvendigheden af et fortsat<br />
ydremissionsarbejde, som<br />
MF-studenter og missionsfolk<br />
fremover skal mødes og arbejde<br />
sammen om i ”Torvet”.<br />
Kai Kjær-Hansen<br />
33Født 1945, opvokset3på3<br />
Bornholm.3Cand.theol.3fra3<br />
Københavns3Universitet3i31972.3<br />
Første3fuldtidsansatte3lærer3på3<br />
det3nye3Menighedsfakultet3i3<br />
Aarhus3i31973.3Valgte3i319853at3<br />
tage3sin3afsked3på3grund3af3<br />
uenighed3om3synet3på3kvindelige3<br />
præster.3Dr.3theol.3i319823ved3universitetet3i3Lund3på3afhandlingen3<br />
”Studier3i3navnet3Jesus”.3Var3med3<br />
til3at3oversætte3den3autoriserede3<br />
bibel,3der3kom3i31992.3Formand3<br />
for3Den3Danske3Israelsmission3<br />
(Israelsmissionen)3siden31997.<br />
Klee og Cobra. Efterårets store<br />
udstilling på Louisiana beskriver<br />
slægtskabet mellem Cobra-malerne<br />
og Paul Klee.<br />
Af ClAuS VinCentS<br />
vincents@k.dk<br />
Indre Mission har i de seneste<br />
tre regnskabsår været plaget<br />
af store millionunderskud,<br />
som i høj grad er skabt på<br />
grund af finanskrisen, og<br />
2011 bliver ingen undtagelse.<br />
Men nu skal det være slut. I<br />
bevægelsens 150. år vil ledelsen<br />
give beholdningen af<br />
værdipapirer på godt 34 millioner<br />
kroner en kritisk gennemgang.<br />
Salget af værdipapirer skal<br />
blandt andet bruges til at indfri<br />
et lån i schweizerfranc,<br />
som Indre Mission i de seneste<br />
par år har tabt penge på,<br />
fordi francens kurs er blevet<br />
uforudsigelig på grund af finanskrisen.<br />
Det har ført til lige så uforudsigelige<br />
underskud på<br />
regnskaberne, men nu skal<br />
de mest risikobetonede investeringer<br />
fjernes.<br />
Der er imidlertid også masser<br />
af succes i den gamle missionsbevægelse.<br />
I dag mødes således et rekordstort<br />
antal deltagere på<br />
Kort nyt<br />
indsamling til irakere<br />
KøBenHAVn I morgen kan<br />
danske kirker række en hjælpende<br />
hånd til kristne i Irak,<br />
som er i færd med at blive fordrevet<br />
fra deres land. Dansk<br />
Missionsråds efterårskollekt<br />
støtter i år de forfulgte kristne<br />
3800 missionsvenner i Fredericia<br />
Messecenter til den helt<br />
store jubilæumsfest med<br />
sang, musik, forkyndelse og<br />
vidnesbyrd fra den store scene.<br />
”Vi skal langt tilbage i historien<br />
for at finde et lignende<br />
antal deltagere til et årsmøde,”<br />
siger generalsekretær<br />
i Indre Mission Thomas Bjerg<br />
Mikkelsen.<br />
”Interessen for at deltage<br />
har sprængt alle rammer, så<br />
vi var nødt til at lukke for tilmelding<br />
af hensyn til den<br />
praktiske tilrettelæggelse.<br />
Men vi har også brug for at<br />
mødes i årsmødets fællesskab,<br />
for tiden er præget af<br />
store forandringer og udfordringer,”<br />
siger Thomas Bjerg<br />
Mikkelsen.<br />
Missionsvennernes opbakning<br />
kan også ses på den<br />
økonomiske gavevilje, der<br />
har ligget stabilt på de 16 millioner<br />
kroner i de seneste fem<br />
år.<br />
Dog gælder det ikke de testamentariske<br />
gaver i regnskabsåret<br />
2010, der er tæt på<br />
at være halverede i forhold til<br />
i Irak, som særligt Dansk<br />
<strong>Europa</strong>mission hjælper. Det<br />
skønnes, at cirka halvdelen<br />
af de en million kristne irakere,<br />
som boede i landet i<br />
1990’erne, i dag er væk. Mange<br />
er blevet fordrevet eller er<br />
selv flygtet, mens nogle er<br />
blevet dræbt.<br />
2009, hvilket er medvirkende<br />
til at skabe underskud.<br />
Fra 2008, da krisen ramte,<br />
og frem til regnskabsåret<br />
2010 er Indre Missions samlede<br />
regnskabsunderskud på<br />
cirka 15 millioner kroner, når<br />
der ses bort fra overskuddet<br />
ved salg af missionshuse,<br />
som bliver henlagt.<br />
Men det kunne have set bedre<br />
ud, hvis ikke det var for finanskrisen,<br />
oplyser Thomas<br />
Bjerg Mikkelsen.<br />
”Vi har lagt en økonomisk<br />
plan, så regnskabet går i nul i<br />
2014. Indtil da budgetterer vi<br />
med underskud, mens vores<br />
besparelser, investeringer og<br />
rationaliseringer får lov at<br />
virke.<br />
Men regnskabet ville faktisk<br />
have haft et meget mindre<br />
underskud, hvis ikke det<br />
var for tab på kursstigninger<br />
på valutalån, som indtægterne<br />
på værdipapirerne ikke<br />
har kunnet opveje,” siger<br />
han.<br />
Det ser imidlertid ikke ud<br />
til, at de økonomiske udsigter<br />
bliver bedre i en overskuelig<br />
årrække.<br />
en plads i synagogen<br />
KøBenHAVn Under rubrikken<br />
”Ledige damepladser på<br />
første række” indkalder Jødisk<br />
Orientering ansøgere til<br />
to ledige pladser på første<br />
række, som kan købes.<br />
Det er tradition, at man køber<br />
Danmark | 3<br />
Indre Mission krisesikrer<br />
sin økonomi<br />
De seneste tre år har Indre Mission haft underskud på regnskabet. Alligevel<br />
skal der nok være masser af missionsglæde, når 3800 venner mødes til<br />
150-års jubilæumsmøde i dag i Fredericia<br />
”Vi har talt om, at vi ikke<br />
kan ligge inde med så stor en<br />
beholdning af værdipapirer,<br />
fordi det giver for store udsving<br />
i regnskabet. Derfor vil<br />
vi til at sælge ud af beholdningen,<br />
så vi ikke er så påvirkelige<br />
af tidernes ugunst,” siger<br />
Thomas Bjerg Mikkelsen.<br />
Det er formand for økonomiudvalget<br />
Jan Vogt Hansen,<br />
der fremlægger regnskabet i<br />
dag på årsmødet.<br />
”Vi skal ikke glemme, at vores<br />
investeringer i værdipapirer,<br />
som er foretaget efter en<br />
meget forsigtig politik, også<br />
har givet os gode overskud.<br />
Finanskrisen betyder imidlertid<br />
store udgifter, og derfor<br />
indfrier vi et udenlandsk lån,<br />
som giver os tab. På den måde<br />
håber vi at undgå de store<br />
underskud på regnskabet,<br />
som er forårsaget af, at finansmarkedet<br />
går op og ned”<br />
siger Vogt Hansen.<br />
Han tilføjer, at Indre Mission<br />
også er blevet ramt på<br />
økonomien i 2010 af en anden<br />
uberegnelig faktor, nemlig<br />
de testamentariske gaver,<br />
der er tæt på at være halveret.<br />
en fast plads i synagogen.<br />
”Damepladserne” er på balkonen,<br />
da gudstjenesterne<br />
foregår kønsadskilt.<br />
Flere jøder mener, at kvinderne<br />
også skal ”ned på gulvet”,<br />
men det er ikke et ønske, der<br />
er realiseret.
4 |Kirke & Tro<br />
Tre missionsselskaber har i løbet af de seneste måneder forladt Ydre Missions Hus i Søstrehuset i Christiansfeld. Det har banet vejen for en helt ny udnyttelse af det<br />
ver 200 år gamle smukke hus. I fremtiden skal huset være rammen om Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus. – Foto: Claus Fisker/Scanpix.<br />
t forladt hus ser frem<br />
od ny storhed<br />
vad der engang var rammen om 150 ugifte kvinder og senere seks missionsselskaber,<br />
r i dag kun beboet af et enkelt selskab og en ugeavis. Det tidligere Ydre Missions Hus<br />
Søstrehuset i Christiansfeld skal fremover være et af Sønderjyllands største kulturcentre<br />
Af helle BAStrup<br />
bastrup@k.dk<br />
Som en gammel, fornem<br />
dronning troner Brødre-<br />
menighedens Søstrehus i<br />
midten af Christiansfeld.<br />
Klædt i gule flensborgsten,<br />
hvidmalede vinduer og<br />
smukt dekorerede døre. Men<br />
når dørene åbnes, venter ingen<br />
tronsal. Kulde og tomme<br />
rum kommer den besøgende i<br />
møde – for i det 4000 kvadratmeter<br />
store hus er kun et<br />
fåtal af lokalerne i brug.<br />
I februar sagde det sidste af<br />
tre missionsselskaber farvel<br />
til Christiansfeld, da Dansk<br />
Ethioper Mission ligesom<br />
Mission Afrika og Israelsmissionen<br />
flyttede ejendelene til<br />
Aarhus. De tre selskaber efterlod<br />
sig Brødremenighedens<br />
Danske Mission og 35<br />
års samarbejde i Ydre Missions<br />
Hus. Et samarbejde, der<br />
på sit højeste også involverede<br />
to andre selskaber og et<br />
forlag. I dag er størstedelen af<br />
husets lokaler tomme.<br />
”Den dag, Ethiopermissionen<br />
var taget af sted, var det<br />
næsten, som om stilheden<br />
rungede ude på gangene.”<br />
Erik Baun, generalsekretær<br />
i Brødremenighedens Danske<br />
Mission, bryder sig ikke om<br />
stilhed. I hvert fald ikke, når<br />
den hersker i det engang så<br />
livlige og aktivitetsmættede<br />
gamle Søstrehus. Navnet<br />
kommer af husets oprindelige<br />
formål – et hjem for Brødremenighedens<br />
ugifte søstre.<br />
I midten af 1800-tallet boede<br />
cirka 150 kvinder i disse storslåede<br />
lokaler, hvor dagen<br />
gik med andagt, håndværk<br />
og madlavning. Senere blev<br />
huset omdannet til alderdomshjem<br />
og senest kontorer,<br />
hvoraf der i dag altså kun<br />
er få i brug.<br />
For bare få år siden så fremtiden<br />
dog ganske anderledes<br />
ud for det daværende Ydre<br />
Missions Hus. Planerne var<br />
store hos de fire missionsselskaber,<br />
der havde til huse i<br />
lokalerne – der skulle udarbejdes<br />
fælles strategi, samarbejdet<br />
skulle styrkes, og måske<br />
skulle der endda ansættes<br />
fælles medarbejdere, forlød<br />
det.<br />
Men så langt nåede de aldrig.<br />
Et efter et meddelte tre<br />
missionsselskaber, at de ønskede<br />
at trække sig fra bofællesskabet<br />
og i stedet flytte til<br />
Aarhus. I dag har Mission<br />
Afrika adresse hos Diakonhøjskolen,<br />
mens Israelsmissionen<br />
og Dansk Ethioper<br />
Mission er flyttet i nye lokaler<br />
hos Menighedsfakultetet.<br />
Tidligere har vi i avisen kun-<br />
SøStREhuSEt I<br />
ChRIStIANSfElD<br />
33Det3tidligere3Ydre3Missions3 Hus3i3Søstrehuset3i3Christiansfeld3<br />
skal3fremover3være3ramme3om3<br />
Kulturarvens,3Kunstens3og3<br />
Videnskabens3Hus.<br />
33Huset3forventes3færdigt3om3to3 år3og3skal3derefter3virke3for3at3<br />
præsentere,3formidle3og3tilgængeliggøre3Christiansfelds3kulturarv.<br />
33Ud3over3Brødremenighedens3 Danske3Mission3får3også3<br />
Christiansfeld3Centret,3Christiansfeld3Turistbureau,3Unescoinitiativet,3Brødremenighedens3<br />
Museum,3Brødremenighedens3<br />
bibliotek,3Brødremenighedens3<br />
arkiv,3Lokalhistorisk3arkiv,3Center3<br />
for3klassisk3musik3og3Kolding3<br />
Kommunes3Musikskoles3afdeling3<br />
i3Christiansfeld3lokaler3i3huset.<br />
33Søstrehuset3blev3påbegyndt3i3 17763og3er3oprindelig3bygget3til3at3<br />
huse3de3ugifte3kvinder3i3Brødremenigheden.3Senere3er3huset3blevet3brugt3som3alderdomshjem3og3<br />
de3seneste3353år3som3Ydre3<br />
Missions3Hus.3<br />
net fortælle, at Bodil Skjøtt,<br />
generalsekretær i Israelsmissionen,<br />
ved flytningen til Aarhus<br />
forklarede, at en af grundene<br />
til, at samarbejdet i<br />
Ydre Missions Hus ikke fungerede<br />
var, at organisationerne<br />
havde svært ved at lægge<br />
hjerte i det og tænkte sig meget<br />
hver for sig.<br />
Jørgen Bøytler, præst i<br />
Brødremenigheden og bestyrelsesformand<br />
i Brødremenighedens<br />
Danske Mission,<br />
ser flytningen i lyset af udskiftning<br />
i ledelsen:<br />
”Der skete det, at <strong>flere</strong> af<br />
dem i ledelsen, der havde arbejdet<br />
med planerne om det<br />
tættere samarbejde – folkene<br />
bag visionen – fik nyt arbejde.<br />
Og herefter meddelte de<br />
andre selskaber os, at de ønskede<br />
at flytte. Det var selvfølgelig<br />
ærgerligt, for vi var i<br />
en rigtig spændende proces,<br />
der endte med at tage en helt<br />
anden drejning, end vi havde<br />
regnet med,” siger Jørgen<br />
Bøytler.<br />
Men fordums storhed er måske<br />
på vej tilbage. Til septem-<br />
0 I hjertet af Søstrehuset ligger den smukke kirkesal. I det nye Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens<br />
Hus skal kirkesalen bruges til blandt andet koncerter og udstillinger, fortæller Jørgen<br />
Bøytler, Brødremenighedens Danske Missions bestyrelsesformand (tv.). Her ses han sammen med<br />
generalsekretær Erik Baun. – Foto: Claus Fisker/Scanpix.<br />
0 På tredjesalen af det over 200 år gamle hus ligger den største af husets tre sovesale. Lokalet, der<br />
kun er oplyst af to store vinduer i endevæggen, har ikke været i brug i mange år, hvilket store huller i<br />
gulvene, spindelvæv og støv vidner om. – Foto: Claus Fisker/Scanpix.<br />
ber går Søstrehuset en omfattende<br />
renovering i møde for<br />
om to år at genopstå som Kulturarvens,<br />
Kunstens og Videnskabens<br />
Hus. Et projekt,<br />
som omfatter adskillige aktører<br />
og nye beboere. Og et projekt,<br />
der kommer til at koste<br />
et tocifret millionbeløb, tilvejebragt<br />
blandt andet gennem<br />
penge fra A.P. Møller Fonden.<br />
”Da tre af selskaberne i<br />
Ydre Missions Hus meddelte<br />
deres flytning, blev vi tvunget<br />
til at tænke i nye baner. Hvordan<br />
kunne vi få nye lejere<br />
ind? Vores tanker faldt på det<br />
arbejde, der netop nu <strong>gøres</strong><br />
for at få Christiansfeld på<br />
Unesco’s verdensarvliste.<br />
Man har længe manglet et<br />
samlingssted i byen – hvor<br />
turistbureauet og kulturinstitutioner<br />
kunne mødes. Og<br />
her fandt vi, at Søstrehuset<br />
var et oplagt valg,” fortæller<br />
Jørgen Bøytler.<br />
Kolding Kommune tog godt<br />
imod idéen og er nu sammen<br />
med Brødremenigheden partner<br />
i projektet. Blandt andre<br />
turistkontoret, lokalhistorisk<br />
arkiv, Center for klassisk mu-<br />
sik, den lokale musikskole og<br />
Unesco-initiativet vil være<br />
blandt husets kommende beboere.<br />
Brødremenighedens<br />
Danske Mission vil også fortsat<br />
høre til i lokalerne.<br />
”Vi håber selvfølgelig, at<br />
når folk kommer forbi turistkontoret<br />
eller nogle af de andre<br />
institutioner, så vil de<br />
måske også få lyst til at komme<br />
en tur forbi os,” siger Erik<br />
Baun.<br />
”Det bliver meget spændende<br />
for os som missionsselskab,<br />
for vi kommer i samtale<br />
med folk, vi ellers ikke<br />
ville tale med,” supplerer Jørgen<br />
Bøytler.<br />
Fremtiden byder dermed<br />
ikke på en styrkelse af de<br />
missionale kræfter i Christiansfeld.<br />
Til gengæld får byen<br />
et nyt ”kulturelt kraftcenter”,<br />
som det hedder i planerne for<br />
projektet. Og en sådan betegnelse<br />
må ikke siges at være<br />
ny for det historiske Christiansfeld.<br />
Byen har om noget<br />
været et kraftcenter for egnen<br />
– lige siden Brødremenigheden<br />
grundlagde byen i 1773.<br />
Den for tiden omdiskutere-<br />
de J.F. Struensee, kongelig<br />
livlæge og egentlig magthaver<br />
1770-1772, spillede i den<br />
forbindelse en vigtig rolle for<br />
Brødremenighedens vej til<br />
Danmark. På en rejse i Holland<br />
havde Struensee nemlig<br />
besøgt byen Zeist, grundlagt<br />
af netop Brødremenigheden<br />
– og egnens rige håndværk<br />
og solide økonomi tiltalte<br />
den kongelige rådgiver. Derfor<br />
fik Brødremenigheden<br />
lov til at slå sig ned i Sønderjylland<br />
– som et slags egnsudviklingsprojekt.<br />
Først skulle<br />
en lovhindring dog ryddes<br />
af vejen. I 1700-tallet var der<br />
langtfra religionsfrihed i<br />
Danmark, så hvad stillede<br />
man op med et andet kirkesamfund<br />
end folkekirken?<br />
Betegnelsen ”frimenighed”<br />
blev opfundet, og Brødremenigheden<br />
har fungeret som<br />
en sådan lige siden.<br />
I dag har den danske Brødremenighed<br />
i Christiansfeld<br />
150 medlemmer og 350 på<br />
landsplan. Den store kirke<br />
– kirkesalen – ligger i bymidten<br />
og kan ses igennem vinduerne<br />
i det gamle Søstrehus.<br />
kirken i<br />
verden<br />
Af AnDreAS ruDe<br />
kirke@k.dk<br />
Pave Benedikt<br />
XVI’s besøg i<br />
Mexico og<br />
Cuba fra den<br />
23. til den 28.<br />
marts imødeses<br />
lokalt med stor forventning<br />
– måske især fordi erindringer<br />
om mord, angst og<br />
undertrykkelse altid er nærværende<br />
i de to katolske lande.<br />
Mexico er det næststørste<br />
katolske land i verden efter<br />
Brasilien. Det er også et meget<br />
voldeligt land, hvor narkorelateret<br />
kriminalitet var<br />
skyld i over 16.000 dræbte i<br />
2011. Endelig er det en nation,<br />
hvor kirken er blevet forfulgt,<br />
og hvor regeringen i<br />
1920’erne og 1930’erne henrettede<br />
tusindvis af katolske<br />
præster.<br />
Cuba er ligeledes et land,<br />
hvor religion i årtier knap er<br />
blevet tolereret, og hvor revolutionen<br />
viste sig lige så undertrykkende<br />
som det korrupte<br />
styre, den fordrev i<br />
1959. Men forud for pavens<br />
besøg har det kommunistiske<br />
regime indført beskedne økonomiske<br />
reformer og løsladt<br />
2500 fanger, og Benedikt XVI<br />
vil møde en katolsk kirke, der<br />
er meget mere engageret i<br />
samfundet, end den var, da<br />
pave Johannes Paul II besøgte<br />
øen i 1998.<br />
For de cubanske myndigheder<br />
og befolkningen er pavebesøget<br />
et vigtigt led i den<br />
nationale forsoningsproces,<br />
som er undervejs, i takt med<br />
at den første generation af<br />
revolutionsledere dør ud.<br />
I det voldsramte Mexico<br />
handler det ifølge Mexicos<br />
ambassadør ved pavestolen,<br />
Frederico Ling Altamirano,<br />
endnu mere direkte om pavens<br />
person og hans evne til<br />
at skabe håb:<br />
”Paven kan hjælpe meget<br />
blot ved at være til stede. Han<br />
behøver ikke at sige meget.<br />
Men hvis han vil, så meget<br />
desto bedre.”<br />
Besøgene i Mexico og Cuba<br />
siger noget om, hvad kristendommen<br />
kan, og at kirken<br />
ikke er til at komme udenom,<br />
når det gælder et samfunds<br />
indre sammenhængskraft.<br />
Det er tydeligst at se i fattige<br />
Kristeligt Dagblad torsdag 22. marts 2012<br />
og urolige lande, men når<br />
man tager i betragtning, at<br />
Tyskland netop har valgt en<br />
tidligere protestantisk præst<br />
til præsident, og at Italiens<br />
nye reformregering rummer<br />
adskillige prominente katolske<br />
personligheder, er det oplagt,<br />
at det også gælder i<br />
<strong>Europa</strong>.<br />
Den kristne kirke har som<br />
institution betragtet ikke altid<br />
været på englenes parti.<br />
Til gengæld er den selv blevet<br />
forfulgt gennem hele sin historie,<br />
og når støvet har lagt<br />
sig efter de store konflikter,<br />
revolutioner og ideologiske<br />
sammenstød, er kristendommen<br />
med dens budskab om<br />
tilgivelse og frelse altid<br />
blandt dem, der står tilbage.<br />
Denne historiske erfaring og<br />
bevidstheden om, at kristendommen<br />
ikke blot bringer<br />
menneskene tættere på Gud,<br />
men også fortæller dem noget<br />
afgørende om, hvad det<br />
vil sige at være menneske, er<br />
hemmeligheden bag den<br />
84-årige paves udholdenhed<br />
og gennemslagskraft på rejserne.<br />
i europa har de fleste intuitivt<br />
en bevidsthed om, at de værdier,<br />
der danner grundlaget<br />
for vestlig civilisation, er af<br />
religiøs oprindelse.<br />
Forud for det franske præsidentvalg<br />
til april søger præsident<br />
Nicolas Sarkozy således<br />
at mobilisere støtte<br />
blandt middelklassen ved at<br />
optræde som kirkens beskytter<br />
og værne om katolske<br />
værdier. Meningsmålingerne<br />
viser, at franskmændene er<br />
stærkt bekymrede for fremtiden,<br />
så måske håber Sarkozy<br />
også, at referencer til kirken<br />
kan bryde med en politisk<br />
denne side er redigeret af thomas Andreasen<br />
Kristendommen<br />
taler ind i den<br />
politiske virkelighed<br />
Når pave Benedikt XVI i morgen kommer til<br />
Latinamerika, vil han igen sige, at kristendommen ikke<br />
kan undværes i det moderne samfund<br />
Cubanske kvinder i hvidt arresteres<br />
0 KUN FÅ DAGE FØR PAVE BENEDIKT XVI besøger<br />
Cuba for første gang, rapporterer oppositionsbevægelsen<br />
Ladies in White (kvinder i hvidt)<br />
om mindst 33 arrestationer af bevægelsens<br />
medlemmer, inklusive lederen, Berta Soler.<br />
Kvinderne er pårørende til fængslede kritikere af<br />
systemet.<br />
Hver søndag marcherer de side om side til den<br />
katolske Santa Rita-kirke i hovedstaden, Havana,<br />
for at deltage i messen som en fredelig manifestation<br />
til fordel for menneskerettighederne. I<br />
øvrigt kan Amnesty International melde om en<br />
WWBevidstheden om, at kristendommen<br />
ikke blot bringer menneskene tættere på<br />
Gud, men også fortæller dem noget afgørende<br />
om, hvad det vil sige at være menneske, er<br />
hemmeligheden bag den 84-årige paves<br />
udholdenhed og gennemslagskraft på<br />
rejserne.<br />
jargon, som ingen længere<br />
har tillid til, og alle er dødtrætte<br />
af.<br />
Alligevel er det svært at<br />
gøre tro til en del af den offentlige<br />
samtale, fordi den<br />
ofte får prædikat af noget intolerant,<br />
der skal bekæmpes,<br />
eller noget privat, der ikke<br />
har interesse i en større sammenhæng.<br />
Den logik er det<br />
dog muligt at bryde med, sådan<br />
som det skete under pave<br />
Benedikts rejse til England i<br />
2010, da religion kom på avisernes<br />
forsider for det gode,<br />
og kirkegængere fik lejlighed<br />
til at vise, at de ikke er mørkemænd.<br />
Siden fik pointen<br />
yderligere liv, da en britisk<br />
regeringsdelegation i februar<br />
kom på genvisit hos paven,<br />
og delegationens leder, den<br />
kvindelige muslimske minister<br />
Sayeeda Warsi, udtrykkeligt<br />
forsvarede kristendommens<br />
tilstedeværelse i det<br />
offentlige liv.<br />
Under sit englandsbesøg<br />
mødte paven også dronning<br />
Elizabeth II, der i år fejrer 60<br />
år på den britiske trone og<br />
som overhoved for Church of<br />
England. I en af sine første<br />
jubilæumstaler fremhævede<br />
dronningen statskirkens positive<br />
rolle med at skabe et<br />
miljø, ”hvor andre trosretninger<br />
såvel som mennesker<br />
uden tro kan leve i frihed”.<br />
Sådan har det ikke altid<br />
været. Men ved at fremhæve<br />
kristendommens uundværlige<br />
bidrag til det moderne<br />
samfund ligger hun på linje<br />
med, hvad Benedikt XVI allerede<br />
har sagt mange gange og<br />
vil sige igen, når han ankommer<br />
til Mexico og Cuba.<br />
andreas rude er mag.art.<br />
i litteraturvidenskab<br />
lang række anholdelser op til pavens besøg.<br />
Også i 2011 slog de cubanske myndigheder<br />
ned på anderledes tænkende, idet Den<br />
Cubanske Menneskerettighedskommission<br />
i løbet af året registrerede 2784 tilfælde af<br />
krænkelser af menneskerettighederne, hvilket<br />
er en markant stigning.<br />
På billedet ses ”kvinderne i hvidt” ved en tidligere<br />
lejlighed sidste år, hvor de marcherede i<br />
anledning af den internationale dag for menneskerettighederne.<br />
– Foto: Alejandro Ernesto/AFP/Scanpix.
isteligt Dagblad torsdag 22. marts 2012<br />
denne side er redigeret af thomas Andreasen<br />
Af MichAel BreinhilD<br />
JohAnSen<br />
ritzau/<br />
Af ullA poulSen<br />
upoulsen@k.dk<br />
kspert: Frankrig har styr på ekstremister<br />
e franske efterretningstjenester har været gode til at infiltrere yderligtgående grupper og har dermed forhindret <strong>flere</strong> voldshandlinger<br />
derligtgående grupper og<br />
kstremistiske miljøer, uanet<br />
om de er politiske eller<br />
eligiøse, følges tæt af franke<br />
efterretningstjenester,<br />
g det har forhindret voldsktioner<br />
i landet i mange år.<br />
Det vurderer danske ekserter<br />
med kendskab til<br />
rankrig.<br />
Indtil mandag morgen,<br />
vor tre elever og en lærer på<br />
n jødisk skole i Toulouse<br />
lev dræbt af en bevæbnet<br />
and tilsyneladende med<br />
ontakter til terrornetværket<br />
l-Qaeda, har Frankrig i næten<br />
20 år været forskånet for<br />
errorlignende aktioner.<br />
”Der er selvfølgelig <strong>flere</strong> årager<br />
til, at Frankrig ikke er<br />
amt af terroraktioner i same<br />
grad som andre europæike<br />
lande,” siger Ulla Holm,<br />
orsker ved DIIS, Dansk Instiut<br />
for Internationale Studier<br />
København.<br />
”Den vigtigste årsag er, tror<br />
eg, at Frankrig har et glimende<br />
og effektivt sikkerhedsystem,<br />
der er bygget op over<br />
ange år, og hvor politiets og<br />
ilitærets efterretningstjeneter<br />
arbejder tæt sammen,”<br />
ortsætter hun.<br />
Ulla Holm peger på, at de<br />
ranske efterretningstjenester<br />
lev opbygget i 1960’erne,<br />
fter at selvstændighedsbeægelser<br />
fra Algeriet genemførte<br />
mange voldsaktioer<br />
i Frankrig.<br />
”Det gav tjenesterne god<br />
rfaring, og den har de byget<br />
videre på. Der er <strong>flere</strong><br />
jenester og korps, der hurtigt<br />
EU’s vridemaskine har lille effekt på Hviderusland<br />
EU’s udenrigsministre drøfter i dag, om de skal stramme sanktionerne over for Hviderusland. Landet har netop bekræftet sit blakkede<br />
ry som <strong>Europa</strong>s ”sovjetiske frilandsmuseum” med to kontroversielle henrettelser<br />
De hed Vladislav Kovaljov og<br />
Dmitrij Konovalov og var<br />
begge 26 år. I sidste uge blev<br />
de henrettet med et nakkeskud<br />
hver af myndighederne<br />
i Hviderusland. Deres død er i<br />
dag et af punkterne på EU’s<br />
udenrigsministermøde i Bruxelles.<br />
De to unge mænd var dømt<br />
for at stå bag et terrorangreb<br />
sidste år i april mod metroen<br />
i landets hovedstad, Minsk.<br />
Angrebet kostede 15 mennesker<br />
livet, men der er sået<br />
stærk tvivl om deres skyld,<br />
og <strong>flere</strong> menneskerettighedsorganisationer<br />
har peget på,<br />
at det er en særdeles lemfældig<br />
retsbehandling, der ligger<br />
til grund for den i sig selv<br />
kontroversielle dødstraf.<br />
EU havde opfordret Hviderusland<br />
til ikke at gennemføre<br />
dødsstraffene, og <strong>Europa</strong>-<br />
Parlamentet har efterfølgende<br />
stærkt beklaget henrettelserne<br />
og henstillet, at sanktionerne<br />
over for Hviderus-<br />
SiDSel nyholM<br />
SkriVer frA uSA<br />
nyholm@k.dk<br />
Nogle religioner er mere<br />
omkostningsfrie at kritisere<br />
end andre. Sådan lyder forsvaret<br />
i store træk fra den toneangivende<br />
amerikanske<br />
avis New York Times, der er<br />
kommet i ilden for at forskelsbehandle<br />
anti-katolske<br />
og anti-muslimske annoncer.<br />
Baggrunden for furoren er,<br />
at New York Times i forrige<br />
uge lagde avispapir til en helsidesannonce<br />
fra den sekulære<br />
gruppe Freedom From<br />
Religion Foundation, der<br />
uden omsvøb anklager den<br />
kan aktiviseres, siger hun.<br />
Den seneste terroraktion<br />
fandt sted i i Paris i oktober<br />
1995, da en bombe eksploderede<br />
mellem to metrostationer<br />
og sårede over 30. Den<br />
algeriske terrororganisation<br />
Den Væbnede Islamiske<br />
Gruppe, GIA, tog skylden for<br />
aktionen, og <strong>flere</strong> af dens<br />
medlemmer blev hurtigt anholdt.<br />
Men siden da har hverken<br />
ekstremister på højre- og venstrefløjen<br />
eller militante muslimer<br />
tyet til eller været i<br />
stand til at gennemføre<br />
voldsaktioner.<br />
”Især fraværet af muslimske<br />
ekstremister kan synes<br />
bemærkelsesværdigt i lyset<br />
af, at Frankrig er engageret<br />
militært i Afghanistan og var<br />
i front under Nato’s aktion<br />
mod Libyens tidligere leder<br />
Muammar Gaddafi,” siger<br />
Henrik Prebensen, lektor ved<br />
Københavns Universitet.<br />
Han peger på, at muslimer i<br />
Frankrig er relativt velintegrerede,<br />
og at de over en bred<br />
front tager afstand fra vold.<br />
”Det eneste, de ønsker, er<br />
at få samme rettigheder som<br />
andre franskmænd. De ved<br />
godt, at det ikke sker ved<br />
hjælp af bomber eller skydevåben,”<br />
siger Henrik Prebensen.<br />
ulla holm og Henrik Prebensen<br />
er enige om, at de franske<br />
efterretningstjenester har<br />
været og er gode til at infiltrere<br />
yderligtgående grupper og<br />
derved sandsynligvis har forhindret<br />
voldshandlinger i<br />
mange år. Især det såkaldte<br />
”vigi-pirate-system” er effektivt.<br />
Systemet indebærer, at<br />
land blev yderligere skærpet.<br />
Derfor skal EU’s udenrigsministre<br />
i dag blandt andet afgøre,<br />
om de vil forlænge den i<br />
forvejen alenlange liste over<br />
hviderussiske politikere og<br />
højtstående embedsmænd,<br />
som er omfattet af sanktioner<br />
fra EU – vel vidende, at nye<br />
stramninger formentlig kun<br />
vil være et slag i luften over<br />
for den hviderussiske leder,<br />
Aleksandr Lukasjenko.<br />
”Problemet med sanktioner<br />
er, at de gør muligheden for<br />
påvirkning mindre. I Hvideruslands<br />
tilfælde betyder<br />
strammere EU-sanktioner<br />
blot, at landet knytter sig tættere<br />
til Rusland, og så fortoner<br />
vores drøm om indflydelse<br />
sig,” siger Søren Riishøj,<br />
lektor ved Syddansk Universitet<br />
med speciale i Østeuropa.<br />
hviderusland har i årevis været<br />
et europæisk smertensbarn,<br />
fordi det så hådnakket<br />
har insisteret på at holde fast<br />
ved den samfundsform og<br />
de værdier, som blev dannet<br />
katolske kirke for at undertrykke<br />
mennesker overalt i<br />
verden og opfordrer katolikker<br />
til frafald.<br />
Annoncen fik den kendte<br />
debattør Pamela Geller, der<br />
er formand for gruppen Stop<br />
Islamization of America, til<br />
at sætte ytringsfriheden på<br />
prøve ved at forsøge at købe<br />
plads i avisen til en tilsvarende<br />
annonce med et anti-<br />
islamisk budskab. Hun blev<br />
afvist.<br />
At trykke annoncen lige nu<br />
ville være uansvarligt set i lyset<br />
af nylige begivenheder i<br />
Afghanistan, heriblandt koranafbrændinger<br />
og en amerikansk<br />
soldats påståede<br />
indsatsgrupper bestående af<br />
folk fra både politi og militær<br />
hurtigt kan aktiveres og sættes<br />
ind på <strong>steder</strong>, hvor der opstår<br />
trusler mod den offentlige<br />
sikkerhed.<br />
Grupperne kan patruljere<br />
og kontrollere områder, hvor<br />
der er mange mennesker til<br />
stede så som jernbanestationer,<br />
skoler, offentlige bygninger<br />
og lufthavne – og afspærre<br />
områder, hvis truslen synes<br />
umiddelbar.<br />
under Sovjetunionen. En<br />
kurs, der har givet landet tilnavnet<br />
”det sovjetiske frilandsmuseum”,<br />
og Lukasjenko<br />
et ry som ”<strong>Europa</strong>s sidste<br />
diktator”. I 2004 indførte EU<br />
de første sanktioner over for<br />
regimet, og siden da er listen<br />
over personer, som har fået<br />
indefrosset deres værdier i<br />
EU, blot vokset og vokset og<br />
omfatter nu 227 personer.<br />
Uden at det har affødt en mere<br />
demokratisk udvikling.<br />
vis får hug for religiøs censur<br />
massakre på uskyldige kvinder<br />
og børn, lyder det fra New<br />
York Times.<br />
”Vi mener, at konsekvenserne<br />
af at trykke denne annonce<br />
kan være, at vi bringer<br />
amerikanske soldater og civile<br />
i regionen i fare,” forklarer<br />
avisens talskvinde, Eileen<br />
Murphy, i et brev til Geller.<br />
forskelsbehandlingen af de<br />
to annoncer forarger mange<br />
debattører og katolske ledere,<br />
der anklager avisen for hykleri.<br />
”Det udstiller New York Times’<br />
forskelsbehandling og<br />
dobbeltspil. Man kan rakke<br />
ned på nogle religioner så-<br />
Lektor i fransk historie ved<br />
Aarhus Universitet Carsten<br />
Løfting peger på en tredje årsag<br />
til få ekstremistiske<br />
voldshandlinger.<br />
”Franskmændene er jo<br />
kendt for tit og ofte at gå på<br />
gaden for at protestere mod<br />
noget, de er utilfredse med.<br />
Det er ikke utænkeligt, at de<br />
mange protester tager luften<br />
ud af de mere ekstreme elementer<br />
eller neutraliserer<br />
dem,” siger han.<br />
”Listen er historisk lang,<br />
men samtidig er forholdet<br />
mellem EU og Hviderusland<br />
også historisk dårligt. Man<br />
kan med rette spørge, om det<br />
har nyttet med sanktionerne,”<br />
siger Jonathan Nielsen,<br />
der har boet og studeret i Hviderusland<br />
og redigerer hjemmesiden<br />
”De flyvende geders<br />
land” om Hviderusland.<br />
Han er ansat som politisk<br />
konsulent for Liberal Alliance<br />
på Christiansborg.<br />
ew York Times bragte en anti-katolsk annonce, men afviste en anti-islamisk ditto<br />
som katolicismen straffrit,<br />
men man kan ikke rakke ned<br />
på islam?”. Sådan siger eksempelvis<br />
Bill Donohue, der<br />
er formand for den katolske<br />
interessegruppe Catholic<br />
League.<br />
New York Times’ beslutning<br />
er udtryk for et ”intellektuelt,<br />
moralsk og etisk forfald”<br />
og er bekymrende i en<br />
tid, hvor kristenforfølgelser<br />
er et voksende problem i store<br />
dele af Afrika, Mellemøsten<br />
og Asien, supplerer<br />
skribenten Peter Bella i den<br />
konservative avis Washington<br />
Times.<br />
”Hvis de vil trykke intolerante<br />
annoncer, så kan de i<br />
24-årig mistænkt: jeg planlagde selv drab<br />
toulouSe Den franske anklagemyndighed oplyste i aftes, at<br />
den mistænkte massemorder i Toulouse planlagde drabene<br />
på egen hånd. ”Han siger, at han altid har handlet alene,”<br />
sagde anklager Francois Molins om den 24-årige Mohamed<br />
Merah, der er mistænkt for at stå bag syv drab i Toulouse. I<br />
sidste uge blev tre franske soldater dræbt ved skudattentater,<br />
og i mandags blev fire mennesker, herunder tre børn, myrdet<br />
ved en jødisk skole i byen. I går morges barrikaderede gerningsmanden<br />
sig i et hus i den sydvestfranske by, og politiet<br />
har siden da forhandlet med manden. ”Han har ikke fortrudt<br />
noget, ud over at han ikke fik dræbt <strong>flere</strong> personer,” sagde anklageren.<br />
/ritzau/AFP<br />
2 Vladislav Kovaljov og Dmitrij<br />
Konovalov blev i sidste uge<br />
henrettet for et terrorattentat<br />
mod metroen i Minsk,<br />
Hvideruslands hovedstad.<br />
– Foto: Reuters/Scanpix.<br />
Ifølge Jonathan Nielsen har<br />
forholdet mellem EU og Hviderusland<br />
siden midten af<br />
1990’erne skiftevis været<br />
præget af samarbejde og konfrontation.<br />
Kun i et enkelt tilfælde,<br />
efter hans vurdering,<br />
har perioderne, hvor der blev<br />
sat hårdt mod hårdt, givet<br />
resultat. Det var lige i begyndelsen<br />
af Lukasjenkos regeringstid.<br />
” Siden har Lukasjenko<br />
hver gang reageret over for<br />
EU’s repressalier med selv at<br />
stramme skruen,” siger han.<br />
i den aktuelle konflikt har Lukasjenko<br />
også ladet hånt om<br />
EU’s henstillinger, og det er<br />
mere end tvivlsomt, om det<br />
vil påvirke landets politik i en<br />
mere demokratisk retning at<br />
det mindste være upartiske<br />
omkring det,” skriver han.<br />
De to annoncer er ens i stil,<br />
opsætning og ordvalg. Mens<br />
den anti-katolske annonce<br />
sammenligner katolikker<br />
med ”forslåede hustruer”,<br />
der vender tilbage til deres<br />
tyranniske partner hver søndag,<br />
så dadler den anti-islamiske<br />
annonce muslimer for<br />
at identificere sig ”med en religion,<br />
som truer kvinders frihed<br />
og folks frihed generelt<br />
ved at slagte, undertrykke og<br />
underkaste ikke-muslimer”.<br />
Ifølge brevet til Pamela Geller<br />
overvejer New York Times<br />
at bringe annoncen på et senere<br />
tidspunkt.<br />
sætte endnu <strong>flere</strong> hviderussere<br />
på EU’s sanktionslister.<br />
Hvideruslands helt dominerede<br />
problem i øjeblikket er<br />
en elendig økonomi, og på<br />
det område har man fået<br />
hjælp af Rusland gennem et<br />
stort stabiliseringslån.<br />
”Det er klart, at russerne<br />
har ønsket at få noget til gengæld,<br />
og det har de fået på<br />
den måde, at der er åbnet for<br />
at deres oligarker kan investere<br />
i Hviderusland. Hvor EU<br />
mere forholder sig til den<br />
overordnede politiske ledelse<br />
af Hviderusland, er Rusland<br />
først og fremmest optaget af<br />
det økonomiske samarbejde,”<br />
siger Jonathan Nielsen.<br />
Søren Riishøj fra Syddansk<br />
Universitet peger på, at EU’s<br />
udenrigsministre formentlig<br />
er ganske klar over, at det har<br />
en begrænset effekt, hvis de<br />
beslutter sig for at udvide<br />
sanktionerne over for Hviderusland,<br />
men som han siger,<br />
”EU kan ikke gøre ret meget<br />
andet”.<br />
”Udenrigsministrene kan<br />
kun bruge de midler, de har,<br />
0 Abel Chennouf, en af de tre<br />
franske soldater, der i mandags<br />
blev dræbt ved et skudattentat,<br />
blev i går begravet i den<br />
sydfranske by Montauban.<br />
– Foto: Pascal Pavani/AFP/<br />
Scanpix<br />
selvom de er virkningsløse.<br />
Det er klart, at henrettelserne<br />
kalder på en reaktion,” siger<br />
han.<br />
Efter hans mening er det<br />
dog formentlig kun et spørgsmål<br />
om tid, før EU i højere<br />
grad vil anvende støtte til civilsamfundet<br />
– de folkelige<br />
organisationer – som instrument,<br />
når de forsøger at præge<br />
andre lande.<br />
Den dårlige erfaring med<br />
sanktionerne sammenholdt<br />
med erfaringen fra det arabiske<br />
forår, hvor det var de lokale<br />
befolkninger, der gik i<br />
spidsen for oprørene, har<br />
vist, at det er andre faktorer,<br />
der driver udviklingen.<br />
”Der er en bevægelse væk<br />
fra de traditionelle midler i<br />
udenrigspolitikken. De nye<br />
sociale medier som Twitter<br />
og Facebook har vist sig at<br />
være meget mere virkningsfulde,<br />
hvis man vil skabe<br />
forandringer. Derfor kan det<br />
virke bedre at åbne sig over<br />
for et land frem for at afskære<br />
kontakten,” pointerer Søren<br />
Riishøj.<br />
Udland | 5<br />
KoRt Nyt<br />
fN-erklæring presser<br />
på for fred i Syrien<br />
new york FN’s Sikkerhedsråd<br />
blev i går enige om en erklæring,<br />
der opfordrer det syriske<br />
regime til ”øjeblikkeligt”<br />
at gennemføre den<br />
fredsplan, som Syrien-udsending<br />
Kofi Annan har arbejdet<br />
på. Erklæringen kommer efter<br />
lange forhandlinger med<br />
Rusland og Kina, der tidligere<br />
har nedlagt veto mod to<br />
FN-resolutioner mod det syriske<br />
styre. Eksperter mener, at<br />
opbakningen fra Rusland og<br />
Kina er et vigtigt signal at<br />
sende til Assad-regimet i Damaskus.<br />
/ritzau/AFP<br />
jordan er renset<br />
for landminer<br />
AMMAn Krig slutter måske<br />
med en våbenhvile, men krigens<br />
efterladenskaber vil være<br />
der i mange år. Jordan har<br />
således først nu fundet og<br />
uskadeliggjort den sidste<br />
landmine nær grænsen til<br />
Vestbredden, der nu er besat<br />
af Israel. Minerydningen begyndte<br />
i 1993, da Jordan og<br />
Israel indgik en fredsaftale.<br />
/ritzau/AFP<br />
”Costa Concordia”kaptajn<br />
vil skrive bog<br />
roM Francesco Schettino,<br />
kaptajnen på det forliste<br />
krydstogtskib ”Costa Concordia”<br />
har planer om at skrive<br />
en bog om begivenhederne<br />
den 13. januar, da skibet forliste<br />
ved den italienske ø Giglio.<br />
Avisen La Stampa skrev i<br />
går, at Schettino har indgået<br />
en aftale med et amerikansk<br />
forlag. Schettino er i øjeblikket<br />
i husarrest i sit hjem nær<br />
Napoli og kan vente at blive<br />
anklaget for uagtsomt manddrab.<br />
32 mennesker er fundet<br />
døde eller er savnet efter forliset.<br />
/ritzau/dpa<br />
Mexicansk skælv<br />
sårede 11 personer<br />
Mexico By Mindst 11 mennesker<br />
blev kvæstet, heraf to alvorligt,<br />
efter det kraftige jordskælv,<br />
som tirsdag aften<br />
dansk tid ramte kystområdet<br />
sydøst for havnebyen Acapulco<br />
i Mexico. Der er dog ingen<br />
meldinger om dødsofre,<br />
fortæller den mexicanske indenrigsminister<br />
Alejandro<br />
Poire. Skælvet, som målte 7,4<br />
på richterskalaen fik bygninger<br />
i landets hovedstad, Mexico<br />
By, til at ryste. I kølvandet<br />
på jordskælvet kom en serie<br />
af efterskælv, som efterlod<br />
mindst 1600 hjem beskadiget<br />
på den mexicanske kyststrækning.<br />
/ritzau/
6 |Kultur<br />
film på dvd<br />
Sjælens veje og<br />
vildveje<br />
888888<br />
Michael haneke: Kode ukendt.<br />
østrig/frankrig 2002.<br />
Den østrigske instruktør Michael<br />
Haneke fylder 70 i morgen.<br />
Han har lavet film de seneste<br />
20 års tid, og det er altid<br />
til at se, at der står en moden<br />
mand med noget på hjerte<br />
bag hans værker. Et par af<br />
hans film fra omkring årtusindskiftet<br />
er netop udsendt<br />
på dvd: ”Pianisten” og ”Kode<br />
Ukendt”.<br />
”Kode ukendt” er en såkaldt<br />
multiprotagonist-film,<br />
hvor vi følger en række personer,<br />
hvis livsveje krydses. Juliette<br />
Binoche spiller den parisiske<br />
skuespiller Anne. I filmens<br />
første scene møder hun<br />
sin kærestes lillebror, Jean,<br />
på gaden i Paris. Jean opfører<br />
sig hensynsløst over for en<br />
rumænsk tiggerske. Det støder<br />
Maladou, der er søn af<br />
afrikanske indvandrere. Således<br />
er centrale karakterer<br />
præsenteret, og vi kan nu i en<br />
kalejdoskopisk skiften følge<br />
dem i historier om racisme,<br />
fordomme, skuffede forventninger<br />
og vanskeligheden<br />
ved ligeværdige og ærlige<br />
menneskelige relationer.<br />
Haneke veksler mellem<br />
personerne i scener uden<br />
klip, hvilket er med til at give<br />
filmen et meget realistisk<br />
præg. Selvom filmen er godt<br />
10 år gammel, er den stadig<br />
mere end almindeligt vedkommende<br />
i sin afdækning<br />
af både sjælens og samfundets<br />
veje og vildveje.<br />
pAlle SchAntz lAuriDSen<br />
kultur@k.dk<br />
under Provences og<br />
guds blå himmel<br />
888888<br />
Brøndgraverens datter. Instruktion:<br />
Daniel Auteuil. frankrig 2011.<br />
Den franske film ”Brøndgraverens<br />
datter” er en skøn<br />
film, der handler om ung<br />
kærlighed, familiedumhed,<br />
ære og vanære. Vi er i Frankrig<br />
i 1940 i det solbeskinnede<br />
Provence, hvor den unge fattige<br />
pige Patricia på sin<br />
18-års-fødselsdag kommer<br />
gående med en kurv med<br />
mad og vin til sin far, der er<br />
brøndgraver. Ved bækken<br />
møder hun den flotte fyr<br />
Jacques, der er 26 år, flyverofficer<br />
og søn af den rige købmand<br />
i byen. De to indleder<br />
et kort forhold. Deres forhold<br />
afbrydes brat, da Jacques bliver<br />
sendt i krig. Han får sin<br />
mor til at love at møde op til<br />
deres tredje møde for at forklare,<br />
hvorfor han ikke kan<br />
møde hende, men moderen,<br />
der ikke bifalder forbindelsen<br />
til brøndgraverens datter,<br />
bryder sit løfte til sønnen.<br />
Snart efter meldes Jacques<br />
savnet, da hans fly er styrtet<br />
ned. Nu er scenen sat for et<br />
drama under Provences blå<br />
himmel, for det korte forhold<br />
har båret frugt. Jacques’ forældre<br />
går i sort, da nyheden<br />
om deres søns styrt bliver<br />
overrakt dem, og de begynder<br />
at udvise interesse for det<br />
barn, som Patricia har født.<br />
Patricias far føler, at han er<br />
vanæret af datterens graviditet.<br />
Begge fædre beklager deres<br />
skæbne, og Jaques’ far siger:<br />
”Man forstår ikke altid<br />
den gode Gud. Hvad mon<br />
han har tænkt sig med dette,<br />
at jeg skulle miste min eneste<br />
søn?” – og Pascal forstår heller<br />
ikke den gode Gud, der vil<br />
bringe ham i vanære gennem<br />
datterens utugt. Men den gode<br />
Gud har noget i ærmet.<br />
Varm fransk film, mens vi<br />
venter på foråret.<br />
Søren herMAnSen<br />
kultur@k.dk<br />
0 Musikprofessor Linda Marie Koldau er stadig chokeret over niveauet og ledelsesstilen på de danske universiteter. Tirsdag aften mødte hun op efter længere tids sygemelding<br />
til debatmøde i Politikens foredragssal om tilstanden på de danske universiteter. – Foto: Keld Navntoft/Scanpix.<br />
Tonen er den samme<br />
Den omstridte tyske musikprofessor Linda Marie Koldau fra Aarhus Universitet er tilbage på<br />
arbejde. Tirsdag aften var hun til debatmøde og fastholdt sin kritik af humaniora og ledelsen<br />
Af BenJAMin krASnik<br />
krasnik@k.dk<br />
I mandags vendte Linda Maria<br />
Koldau tilbage til sit kontor<br />
på Institut for Æstetik og<br />
Kommunikation på Aarhus<br />
Universitet efter længere tids<br />
sygemelding grundet stress.<br />
Med en række kritiske udmeldinger<br />
om tilstanden på<br />
universiteterne, navnlig på<br />
humaniora, har hun bragt sig<br />
selv i centrum for en heftig<br />
debat i medierne i løbet af de<br />
seneste måneder. Kolleger<br />
har både støttet og kritiseret<br />
hende, og ledelsen har holdt<br />
fast i, at der har været tale<br />
om en personalesag.<br />
Man kan derfor undre sig<br />
over, at hun som noget af det<br />
første stiller op til et debatmøde<br />
med offentligheden<br />
tirsdag aften. Efter de seneste<br />
ugers omtale af den såkaldte<br />
Koldau-sag og diskussion om<br />
universitets rolle anno 2012,<br />
som også er blevet taget op i<br />
Kristeligt Dagblad, mødte<br />
den åbenmundede musikprofessor<br />
for første gang op selv<br />
for at stå til måls for støtte og<br />
modargumenter. Men først og<br />
fremmest for at stå ved sin<br />
skarpe kritiske tone over for<br />
”en top-down-styret uddannelsesstrategi”,<br />
”censur” og<br />
en ”krise i det humanistiske<br />
uddannelsessystem”.<br />
Det skete i en fyldt Politikens<br />
foredragssal ved Rådhuspladsen<br />
i København,<br />
hvor hovedsageligt kolleger<br />
fra de danske universiteter<br />
var mødt op samt nogle stolerækker<br />
af avislæsere, der gerne<br />
ville se og høre kilden til<br />
den kritik, der har skabt røre<br />
i universitetsverdenen.<br />
”Jeg er ikke en angrende<br />
professor. Der er tale om en<br />
helt principiel sag, og at de<br />
ting, jeg har peget på, er<br />
symptomer på nogle problemer<br />
i universitetsverden. Jeg<br />
mener, det er mit ansvar at<br />
påpege dem, og jeg er glad<br />
for, at debatten er opstået, og<br />
at den er gået væk fra min<br />
sag,” sagde en veloplagt Koldau<br />
på et helt forståeligt<br />
dansk med tysk accent.<br />
hvordan var det så at vende<br />
tilbage til universitetet og en<br />
ledelse, der har mobbet, chikaneret<br />
og stemplet hende<br />
som en ”ulykkelig personsag”<br />
ifølge Koldau selv?<br />
”Det var naturligvis mærkeligt,<br />
især når man tænker<br />
på, at mine navneskilte blev<br />
ødelagt sidste sommer. Der<br />
var overraskende stille. Når<br />
jeg mødte folk på gangene,<br />
mødte jeg kun tavshed. Der<br />
er også konflikter på tyske<br />
universitetet, men her er folk<br />
voksne nok til at hilse.”<br />
Koldau fortalte om sin tid<br />
på Syddansk Universitet,<br />
hvor hun var gæsteprofessor<br />
i en periode og havde ”den<br />
bedste tid i min karriere”. I<br />
Aarhus kunne hun efter kun<br />
21 måneder konstatere, at<br />
hun var dybt chokeret over<br />
niveauet blandt de studerende,<br />
der ikke kunne læse noder<br />
og blev behandlet som<br />
elever, der ikke tager ansvar<br />
for deres læring.<br />
Koldau forsøgte <strong>flere</strong> gange<br />
at rejse en intern debat om<br />
det akademiske niveau på<br />
musikvidenskab og humaniora,<br />
men blev kun mødt med<br />
kolde skuldre over for faglige<br />
diskussioner.<br />
Avisens udsendte måtte<br />
indvende over for Koldau, at<br />
der jo er paralleloplevelser af<br />
tilstanden, og både studerende<br />
og ansatte har ytret stor<br />
tilfredshed med ledelse og<br />
det faglige niveau, blandt andet<br />
i Kristeligt Dagblad forleden.<br />
Koldau anerkender, at<br />
der er andre synspunkter,<br />
men savner stadig dokumentation<br />
for dem og en faglig<br />
diskussion. Hun langede<br />
hårdt ud efter de mange omlægninger,<br />
som universiteterne,<br />
navnlig i Aarhus, lider<br />
under. De er en ”eksistentiel<br />
trussel” for de ansatte, der ikke<br />
ved, om de er købt eller<br />
solgt.<br />
Det er aldrig for sent<br />
The Best Exotic Marigold Hotel er en hjertevarm<br />
komedie om at turde give slip<br />
film<br />
888888<br />
the Best Exotic<br />
Marigold hotel.<br />
Instruktion: john<br />
Madden.<br />
Storbritannien<br />
2011. Premiere<br />
over hele landet.<br />
Det er ikke særlig tit, at vi ser<br />
film, der har pensionister<br />
som hovedpersoner. Ældre<br />
mennesker i film forekommer<br />
ofte i biroller, hvor de portrætteres<br />
som halvsure og ensomme<br />
eller ivrige efter at<br />
udøse af deres livsvisdom.<br />
Derfor er det opløftende at se<br />
”The Best Exotic Marigold<br />
Hotel” om en flok aktive mennesker<br />
i deres livs efterår. At<br />
se rollerne besat af en stribe<br />
af Englands mest kendte og<br />
hædrede skuespillere som Judi<br />
Dench, Tom Wilkinson,<br />
Maggie Smith og Bill Nighy<br />
gør kun filmen bedre.<br />
Vi følger syv engelske pensionister<br />
fra den øvre middelklasse.<br />
Alle har de deres<br />
grunde til at forlade England.<br />
Nogle af dem ønsker Englands<br />
tåge og regn udskiftet<br />
til solrige himmelstrøg, hvor<br />
leveomkostninger er en brøkdel<br />
af, hvad de er hjemme.<br />
Andre håber på at finde kærligheden<br />
på ny. En skal have<br />
udskiftet en hofte. En anden<br />
ønsker at møde en gammel<br />
kærlighed, som han ikke har<br />
set, men tænkt på hver dag<br />
siden sin tidlige ungdom. Alle<br />
er faldet for The Best Exotic<br />
Marigold Hotels hjemmeside,<br />
som lover guld og grønne<br />
skove for pensionister, der<br />
vil slå sig ned i Indien i byen<br />
Jaipur.<br />
Da de kommer frem, viser det<br />
sig, at stedet slet ikke står<br />
mål til deres forventninger.<br />
Der er ikke noget, der fungerer.<br />
Hvad hotellet mangler i<br />
komfort og luksus, byder lan-<br />
BEKENDtgøRElSE<br />
foR fAgEt KlM<br />
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab<br />
er3et3<br />
alment3lærerkvalificerende3fag,3<br />
der3anskuer3dannelses-3og3værdispørgsmål3ud3fra3sammenhængen3mellem3en3religionsfaglig,3en3idéhistorisk3og3en3medborgerskabsrettet3synsvinkel.3På3tværs3af3<br />
fagets3centrale3kundskabs-3og3<br />
færdighedsområder3arbejdes3der3<br />
med3forskellige3menneske-3og3<br />
samfundssyn3og3deres3betydning3<br />
for3den3pædagogiske3praksis3i3<br />
skolen.”<br />
Blandt de fremmødte videnskabsfolk<br />
blev der også stillet<br />
spørgsmål til Koldaus påstande.<br />
Professor Troels Engberg-Pedersen<br />
fra Humanistisk<br />
Forskningråd og Det Teologiske<br />
Fakultet på Københavns<br />
Universitet roste Koldau<br />
for hendes mod, men forstod<br />
ikke Koldaus kritik af<br />
humaniora generelt og kommer<br />
med nogle andre erfaringer<br />
fra København. Men Koldau<br />
følte sig berettiget til at<br />
generalisere på grund af de<br />
mange henvendelser, hun<br />
Kristeligt Dagblad torsdag 22. marts 2012<br />
har fået fra folk fra andre universiteter<br />
og fra mange forskellige<br />
fag. Hun nævnte, at<br />
man både i Aarhus og andre<br />
<strong>steder</strong> afskaffer sprog, også<br />
på teologi.<br />
Erik Steinskog, lektor i musikvidenskab,<br />
også fra Københavns<br />
Universitet, forstod<br />
ikke Koldaus tidligere udmelding<br />
om, at dansk musikvidenskab<br />
slet ikke vil blive anerkendt<br />
i udlandet.<br />
”De ville være helt fortabt,<br />
hvis de kom til et andet land<br />
med en kandidattitel herfra.<br />
Institutlederen afviser min<br />
kritik med, at de jo er dygtige<br />
i andre sammenhænge. Jeg<br />
håber ikke, at der i disse sammenhænge<br />
kræves musikalsk<br />
faglighed. Man bør sætte<br />
det rigtige navn på produktet.”<br />
Til slut blev der stillet et<br />
fornuftigt spørgsmål om vejen<br />
ud af universitetskrisen.<br />
Hvad mener Koldau selv er<br />
løsningen?<br />
Man skal holde op med at<br />
adskille ledelse fra det videnskabelige<br />
personale, foreslår<br />
Koldau, der deler denne<br />
holdning med en lang række<br />
kolleger, der i debatindlæg<br />
og kronikker har påpeget, at<br />
universitetsloven fra 2003 er<br />
den store ”skurk”, og at akademikerne<br />
skal have mere<br />
magt i beslutningsprocessen.<br />
0 Judi Dench er formidabel som enken Evelyn, som er rummelig,<br />
livsklog og gruppens midtpunkt. – Foto: SF Film.<br />
det imidlertid på af eksotiske<br />
oplevelser.<br />
Judi Dench er som enken Evelyn<br />
formidabel. Evelyn, som<br />
er rummelig og livsklog, er<br />
gruppens midtpunkt og mest<br />
ligevægtige medlem. Hun<br />
skriver på sin blog om sine<br />
oplevelser i Jaipur, og vi hører<br />
hende i ”voice over” læse<br />
op af den. Tom Wilkinson<br />
som den pensionerede højesteretsdommer<br />
Graham er<br />
også helt top. Med stor følsomhed<br />
udtrykker de begge<br />
deres tanker omkring det at<br />
blive gammel og den dermed<br />
følgende sårbarhed. Begge<br />
formår at vise de store følelser<br />
i det små. Et træk om<br />
mundvigen, en svag rynke i<br />
panden, et bekymret blik.<br />
”The Best Exotic Marigold<br />
Hotel” er flot fotograferet. De<br />
eksotiske farverige billeder<br />
fortæller deres helt egen historie<br />
om en betagende fremmed<br />
kultur. Det er også en<br />
morsom film. Den britiske<br />
tørre og underspillede humor<br />
fungerer rigtig godt. Hen mod<br />
slutningen af filmen, som varer<br />
over to timer, kunne man<br />
godt have ønsket at manuskriptforfatteren<br />
havde stoppet<br />
tidligere. Der sker ligesom<br />
for meget. Det bliver for forvirrende.<br />
Frem for alt er der<br />
imidlertid tale om en hjertevarm<br />
og livsklog film om at<br />
befinde sig i den tredje alder.<br />
En film, der med stor fornøjelse<br />
også kan ses af yngre<br />
generationer.<br />
eVA zierAu<br />
kultur@k.dk<br />
denne side er redigeret af Claus overlund<br />
Hvor<br />
kragerne<br />
vender<br />
Darwin er en<br />
fængslende dokumentarfilm<br />
om et<br />
isoleret samfund<br />
film<br />
888888<br />
Darwin.<br />
Instruktion: Nick<br />
Brandestini.<br />
Schweiz 2011.<br />
Premiere i<br />
filmhuset,<br />
København.<br />
Den schweiziske instruktør<br />
Nick Brandestini formår med<br />
sin historie om en flok skæve<br />
eksistenser at lave en film,<br />
der gør indtryk. I filmen følger<br />
vi nogle af de 35 indbyggere,<br />
der har valgt at slå sig<br />
ned i den tidligere mineby<br />
Darwin, som ligger isoleret i<br />
et vindblæst og goldt område<br />
i Death Valley i Californien. I<br />
dag må byen nærmest betegnes<br />
som en spøgelsesby. Der<br />
findes ikke butikker, ingen<br />
kirke, ingen job, ikke børn og<br />
intet politi. Folk passer sig<br />
selv og har geværer liggende<br />
hjemme, så de kan tage sig af<br />
ubudne gæster, hvis det skulle<br />
blive nødvendigt. Fælles<br />
for indbyggerne er, at de alle<br />
har blakket fortid. Nogle har<br />
været kriminelle, narkomaner<br />
og alkoholikere. Andre<br />
bærer rundt på en sorg eller<br />
et traume, som har bevirket,<br />
at de ikke føler sig tilpas<br />
blandt mange mennesker i<br />
større byer. Det lyder tungt,<br />
men Brandestini formår med<br />
sin intime, respektfulde og<br />
empatiske tilgang til sine udvalgte<br />
personer at skabe en<br />
stemning af håb og optimisme<br />
på trods af, at filmen netop<br />
viser den mørke side af<br />
den amerikanske drøm.<br />
Monty er tidligere minearbejder<br />
i byen og har boet dér<br />
med sin kone siden 1953.<br />
Sølvminen lukkede i 1978, og<br />
siden har han ikke arbejdet.<br />
”Der er ting, vi bare ikke taler<br />
om,” siger han i et interview<br />
og hentyder til, at byens beboere<br />
respekterer hinanden<br />
for, hvad de er i dag. Man taler<br />
ikke om fortiden. Denne<br />
film vender op og ned på dette.<br />
Brandestini er en god lytter,<br />
der hverken har brug for<br />
manipulerende musik eller<br />
visuelle trick. Han får indbyggerne<br />
til at åbne sig, og der<br />
udfolder sig gribende historier<br />
om hårde liv, men også en<br />
grundlæggende accept af livets<br />
tilskikkelser.<br />
Af andre af byens beboere<br />
kan nævnes Susan, som styrer<br />
byens posthus og er den<br />
eneste i byen, der har et job.<br />
Resten er på overførselsindkomster.<br />
Hun er filmens hovedperson,<br />
og via sit arbejde<br />
har hun et særligt kendskab<br />
til byens indbyggere. Endvidere<br />
er der ægteparret Hank<br />
og Connie. Han er tidligere<br />
hård kriminel og hun en<br />
stærkt troende kristen, som<br />
nu har kastet sig over alternativ<br />
spiritualitet. Således bliver<br />
mange forskellige skæbner<br />
langsomt rullet op i Darwin.<br />
På billedsiden dominerer<br />
lange indstillinger med grå,<br />
brune og øde landskaber.<br />
Man kan ikke lade være med<br />
at tænke. Hvordan kan man<br />
holde ud at bo på dette isolerede<br />
og golde sted? Kameraet<br />
er afsøgende og roligt. Brandestini<br />
gør brug af nærbilleder<br />
i interviewsituationer,<br />
men kommer aldrig så tæt<br />
på, at det bliver udleverende.<br />
Man fornemmer hans oprigtige<br />
medfølelse for de mennesker,<br />
han vil skildre, og som<br />
publikum føler man det samme.<br />
Brandestini har i et interview<br />
sagt, at han med sin<br />
film håber at give folk en<br />
chance for at møde mennesker,<br />
som de umiddelbart ville<br />
være fordomsfulde over<br />
for. Det lykkes. ”Darwin” er<br />
en fængslende dokumentarfilm,<br />
der giver stof til eftertanke.<br />
eVA zierAu<br />
kultur@k.dk
isteligt Dagblad torsdag 22. marts 2012<br />
denne side er redigeret af Michael sørensen<br />
Jeg ved en<br />
lærkerede<br />
Dramatisk og dybt fascinerende<br />
beretning om tre generationer af<br />
tibetanske kvinder<br />
bog<br />
Penpa Andersen<br />
og heidi Korsgaard:<br />
frie hjerter.<br />
304 sider.<br />
300 kroner.<br />
lindhardt og<br />
Ringhof.<br />
Da Penpa er en lille pige i<br />
flygtningelejren i Rajpur, Indien,<br />
opdager hun en dag en<br />
fuglerede med fem små fugleunger.<br />
Der står hun ganske<br />
nær, rækker sig på tåen og<br />
holder på sit vejr. Men ingen<br />
får at vide, hvor fuglereden<br />
er.<br />
For som troende tibetansk<br />
buddhist er det helligbrøde<br />
at gøre skade på dyr, at dræbe<br />
dyr – selv insekter som<br />
myg eller fluer. Og alligevel<br />
kommer den unge pige en<br />
dag af vanvare til at koge en<br />
grøn frø ihjel, da hun for at<br />
glæde moderen vil koge vand<br />
til te. Moderen bebrejder hende<br />
det i skarpe vendinger, og<br />
pigen beder en bøn for frøen.<br />
Mange, mange år senere<br />
synger Penpa en sang for de<br />
børn, hun er dagplejemor for<br />
i Danmark: ”Jeg ved en lærkerede...”<br />
Ovenstående indblik i tibetansk<br />
buddhisme er blot et<br />
par episoder fra den uhyre fine,<br />
indsigtsfulde bog, som<br />
Penpa Andersen har skrevet<br />
sammen med journalisten<br />
Heidi Korsgaard. Bogen hedder<br />
”Frie hjerter” og omhandler<br />
tre generationer af tibetanske<br />
kvinder.<br />
Den tager sin begyndelse i<br />
1930’erne i Kham-området i<br />
det nordøstlige Tibet, hvor<br />
Penpas mormor og morfar og<br />
fire-fem halvnomadefamilier<br />
bor i 4000 meters højde i Himalaya.<br />
De lever af at passe<br />
yakokser, og klimaet er barsk<br />
og koldt. Men de får god næring<br />
af smørteen og den ristede<br />
bygmel. Penpas mor, den<br />
lille Pema, kan ikke forstå,<br />
hvorfor hun ikke må lære at<br />
læse og skrive, men det passer<br />
sig ikke for en pige. Denne<br />
ambitiøse drøm om at<br />
slippe ud af analfabetismen<br />
skal blive drivkraften i hele<br />
Pemas og Penpas liv.<br />
Det forholdsvis sorgløse liv<br />
i Himalayas bjergterræner afløses<br />
dog af voldsomme begivenheder,<br />
da den 13. Dalai<br />
Lama dør i 1933, og der begynder<br />
at blive uro fra kinesernes<br />
side. Familien pakker<br />
sine ejendele, og med en lille<br />
karavane af yakokser og heste<br />
flygter de ned ad bjerget.<br />
På dette tidspunkt er Pema<br />
cirka 20 år gammel, og da<br />
hun har særlige omsorgsevner,<br />
bliver hun bortgiftet som<br />
anden hustru til sin kusines<br />
mand. Kusinen har født <strong>flere</strong><br />
dødfødte børn, og det er nu<br />
meningen, at hun skal hjælpe<br />
kusinen igennem den næste<br />
fødsel, som heldigvis går<br />
godt.<br />
Ægteskabet går dog mindre<br />
godt, og selvom skilsmisse<br />
bestemt ikke er velset, så beslutter<br />
Pemas familie at opløse<br />
ægteskabet, da ægtemanden<br />
ikke opfylder de betingelser,<br />
der er stillet op. Pema<br />
bliver da gift med en anden<br />
mand, Dorjee, der dog dør<br />
kort tid efter.<br />
forinden har Pema født en lile<br />
dreng og i 1955 en lille pie:<br />
Penpa. I 1959 ændres tilærelsen<br />
atter: Den 14. Dalai<br />
ama flygter til Indien, og liet<br />
bliver for utrygt uden Laaens<br />
beskyttelse. Tusinder<br />
f tibetanere må flygte over<br />
imalayabjergene til Nepal.<br />
enne flugt går gennem uvejomt<br />
terræn, snedækkede<br />
jergpas og er beskrevet, så<br />
æseren fryser, sulter og lider<br />
ed den lille familie, der betår<br />
af mostre, onkler, morfar<br />
g kusiner.<br />
Pema og hendes to små<br />
ørn udholder en lang række<br />
trabadser og farefulde begienheder.<br />
Den ellers trofaste<br />
hvide yakokse stikker en dag<br />
WWAlle hendes<br />
ambitioner indfries<br />
på smukkeste vis, og<br />
bogen fremstår som<br />
en informativ, gribende,<br />
dramatisk og<br />
buddhistisk praktiseret<br />
fortælling. Tak for<br />
historien, Penpa!<br />
af med den lille pige, og det<br />
er noget af et under, at hun<br />
bliver fundet i live. Men stædig,<br />
det er Pema. Hun er mere<br />
end vanligt sej og når en dag<br />
til Rajpur i Punjab i Indien,<br />
hvor de først bor i en hule, senere<br />
i et faldefærdigt hus i en<br />
tibetansk flygtningebosættelse<br />
i Sataun.<br />
Moderen arbejder med at<br />
bryde sten, og det er sjældent,<br />
familien spiser sig<br />
mæt, men børnene bliver<br />
sendt i den velfungerende<br />
kristne flygtningeskole, hvor<br />
de bor alene væk fra familien<br />
en tid lang.<br />
Dog bliver Penpa syg og videresendes<br />
til et hospital, der<br />
er tilknyttet SOS-Børnebyerne.<br />
Her mister hun kontakten<br />
til moderen, men en onkel<br />
opsøger hende, da hun er 21<br />
år, blot for at informere hende<br />
om, at hun skal giftes med<br />
en ukendt mand, Nyima, der<br />
er 20 år ældre end hende.<br />
Pigen stiller ikke uddybende<br />
spørgsmål, for det gør en<br />
tibetansk kvinde ikke. Og<br />
uden at kny føder hun hans<br />
barn, hendes første dreng,<br />
Palden. Dette ægteskab fungerer<br />
slet ikke. Ægteparret<br />
rejser langt for at handle med<br />
uldtrøjer, men Penpa er en<br />
bedre sælger end ægtemanden,<br />
og det giver gnidninger.<br />
på et tidspunkt dukker en<br />
dansk rygsækrejsende op,<br />
Henrik, og han og Penpa finder<br />
et venskab sammen – og<br />
senere bliver de gift og hun<br />
skilt fra Nyima. Henrik og<br />
hans danske familie tager i<br />
1981 smukt imod Penpa og<br />
hendes efterhånden tre børn<br />
– på trods af, at Henrik ikke<br />
er faderen til dem alle.<br />
I buddhismen siger man, at<br />
alting er forgængeligt. Tilstande<br />
kan ændre sig, og<br />
man skal ikke knytte sig til<br />
ting. Denne buddhistiske lære<br />
praktiserer Penpa til fulde,<br />
og hun formår at tage det<br />
bedste fra den danske kultur<br />
og blande det med den tibetanske,<br />
der dog betyder mere<br />
og mere for hende. Hun har<br />
en spirituel gave, som hun i<br />
højere og højere grad bruger,<br />
når hun tager på rejser tilbage<br />
til Nepal og Tibet, hvor<br />
hun søger efter familien.<br />
På disse rejser bliver det<br />
også vigtigere end nogensinde<br />
for Penpa at oplyse om Tibets<br />
tilstand som en lus mellem<br />
kinesiske negle og om<br />
den tabte tibetanske kultur.<br />
Som formand for diverse Tibet-foreninger<br />
gør Penpa et<br />
stort og uegennyttigt arbejde.<br />
Stor er hendes stolthed, da<br />
hendes datter, der er opkaldt<br />
efter den gamle Pema, også<br />
går ind i kampen med den<br />
indsigt, at Tibet kun kan blive<br />
et frit og selvstændigt<br />
land, hvis tibetanernes engagement<br />
i politik og generhvervelse<br />
af rettigheder overgås<br />
af deres interesse for Dalai<br />
Lama.<br />
Hele fortællingens røde<br />
tråd er de seje kvinders kamp<br />
for at overleve – og ikke<br />
mindst Penpas ambitioner på<br />
børnenes vegne om uddannelse.<br />
Alle hendes ambitioner<br />
indfries på smukkeste<br />
vis, og bogen fremstår som<br />
en informativ, gribende, dramatisk<br />
og buddhistisk praktiseret<br />
fortælling. Tak for historien,<br />
Penpa!<br />
MAriA SJøqViSt<br />
kultur@k.dk<br />
Mendelsohns metode<br />
bog<br />
Daniel Mendelsohn:<br />
De mistede.<br />
På sporet af<br />
seks blandt seks<br />
millioner. oversat<br />
af jakob levinsen.<br />
655 sider.<br />
380 kroner. gyldendal.udkommer<br />
i dag.<br />
”Hvordan lugter tusind rædselsslagne<br />
mennesker, som<br />
bliver gennet i døden?”<br />
Sådan spørger forfatteren<br />
Daniel Mendelsohn halvvejs<br />
henne i ”De mistede”. Og<br />
svarer, at enhver genskabelse<br />
af nazisternes jødeudryddelser,<br />
ja af fortiden generelt,<br />
kun kan blive tilnærmelsesvis.<br />
Vi, der som Mendelsohn<br />
(født 1960) ikke selv var til<br />
stede, vil aldrig komme i<br />
nærheden af de virkelige lugte,<br />
de virkelige lyde, de virkelige<br />
syn.<br />
Så er der mindst tre muligheder.<br />
Man kan resignere og<br />
opgive at beskæftige sig med<br />
fortiden til fordel for nutiden,<br />
som er anderledes tilgængelig.<br />
Man kan gå roman- eller<br />
filmvejen og genskabe fortiden<br />
med brug af fiktive greb.<br />
Eller man kan, som Mendelsohn<br />
gør det med overvældende<br />
styrke i ”De mistede”,<br />
minutiøst samle kendsgerninger<br />
sammen om sin egen<br />
familie og stykke for stykke<br />
tegne et faktabaseret portræt<br />
af, i dette tilfælde, en helt almindelig<br />
jødisk familie på<br />
seks fra den ukrainske landsby<br />
Bolechow, der blev slået<br />
ihjel af nazisterne.<br />
Mendelsohns metode er<br />
baseret på kendsgerninger,<br />
men fremstår ingenlunde klinisk<br />
og kold. For at samle oplysninger<br />
sammen om familiemedlemmerne<br />
Shmiel og<br />
Ester Jäger og deres fire døtre<br />
rejser han rundt i hele verden<br />
og interviewer overlevende<br />
bekendte og fjerne familiemedlemmer.<br />
Med sig på rejserne<br />
rundt i USA og til Ukraine,<br />
Polen, Israel, Australien<br />
og Sverige (samt København<br />
på en kort visit) har han broderen<br />
Matt Mendelsohn, der<br />
er fotograf.<br />
Hermed er antydet to væsentlige<br />
sider af ”De mistede”,<br />
der ikke har direkte relation<br />
til holocaust: Bogen er<br />
både en klassisk rejseberetning<br />
om at rejse ind i det<br />
ukendte på jagt efter et dunkelt<br />
mål og en rørende historie<br />
om to jævnaldrende brødre,<br />
der aldrig har kunnet udstå<br />
hinanden før nu, hvor<br />
den fælles rejse tilbage i familiens<br />
historie bringer dem<br />
sammen. ”Af alt, hvad jeg har<br />
fundet i løbet af min søgen,<br />
er han det største klenodie,”<br />
skriver Mendelsohn til sidst<br />
om sin bror.<br />
forfatterens fascination af<br />
Ester og Shmiel Jäger begyndte<br />
allerede i barndommen,<br />
hvor hans bedstefar fortalte<br />
historier om sin afdøde<br />
bror. Historier, der var mere<br />
antydende end afslørende,<br />
mere cirklende end konkluderende,<br />
og som endte den<br />
dag i 1980, da Mendelsohns<br />
elskede bedstefar begik selvmord.<br />
Her begyndte forfatterens<br />
projekt måske med en<br />
dunkel erkendelse af, at nu<br />
var han på egen hånd i sin<br />
søgen efter familiens hemmeligheder.<br />
Hvornår og hvordan<br />
døde de? Tre af dem døde på<br />
vej til eller i udryddelseslejren<br />
Bełzec. Hvad var deres<br />
status i byen? Shmiel var<br />
slagter og anset i Bolechow,<br />
”en stor fisk i en lille dam”,<br />
som én siger; Ester var varm<br />
og venlig og sørgede for, at<br />
huset altid var rent. Er deres<br />
historie enestående? Både<br />
og: De var almindelige jøder<br />
fra en lille by i Østeuropa,<br />
hvorfra så mange amerikanske<br />
jøder stammer, men alle<br />
mennesker er unikke, og ved<br />
detaljeret at samle oplysninger<br />
sammen om dem viser<br />
Mendelsohn, at man ved at<br />
fokusere på blot seks kan<br />
nærme sig en forståelse af,<br />
hvorfor seks millioner jøder<br />
skulle udryddes. Dertil kommer,<br />
at Mendelsohn hele vejen<br />
igennem lader sin tekst<br />
bryde af afsnit, hvor han fortolker<br />
lærde rabbineres kommentarer<br />
til Mosebøgerne og<br />
sætter de bibelske tekster i<br />
relation til sin egen søgen. Et<br />
overbevisende eksempel på,<br />
hvordan Bibelen kan bruges<br />
som forståelsesramme i nutiden.<br />
Mange år efter bedstefaderens<br />
død blev projektet så<br />
fuldført i form af en bog, der<br />
er blevet rost og præmieret i<br />
alle de lande, den er udkommet<br />
i. Elie Wiesel, der for nylig<br />
blev interviewet her i avisen,<br />
roser eksempelvis ”De<br />
mistede” for at være ”en bemærkelsesværdig,<br />
personlig<br />
fortælling – meget omhyggelig<br />
i sin søgen efter sandhed,<br />
på en gang kærlig og krævende.”<br />
Det har han fuldkommen<br />
ret i. Mendelsohn er krævende<br />
at følge i sin intense og<br />
langstrakte jagt over hele verden.<br />
Som den akademiker og<br />
arkivrotte, han er (han er til<br />
daglig professor i antikkens<br />
kultur ved Bard College i<br />
USA), stiller han sig ikke tilfreds<br />
med lette svar. Som her,<br />
hvor han har et skuffende<br />
møde i Chicago med Shmiels<br />
søskendes endnu levende<br />
børn: ”Jeg ville have hårde<br />
kendsgerninger, detaljer, en<br />
historie eller anekdote, som<br />
havde noget af sandhedens<br />
ubehagelige symmetri over<br />
sig, men det eneste, jeg blev<br />
ved med at få, var den glatte<br />
lyd af beroligende banaliteter.”<br />
Men Mendelsohn er også<br />
opløftende at følge. Dels er<br />
bogen utroligt velskrevet,<br />
dels er den et langt vidnesbyrd<br />
om det personlige ansvars<br />
afgørende betydning.<br />
Det gælder både de mennesker,<br />
der uselvisk ofrede sig<br />
for andre under nazisternes<br />
monstrøse myrderier, og nazisterne<br />
selv. Som han skriver<br />
om en af udryddelsesaktio-<br />
nerne i Bolechow, hvor over<br />
1000 jøder blev dræbt med<br />
nakkeskud og hældt i massegrave:<br />
”Det er vigtigt at prøve<br />
at tænke på dette, på det øjeblik<br />
hvor skuddene faldt, for<br />
selvom vi er blevet vant til at<br />
tænke på drabene i form af<br />
”operationer” (...) og ”kamre”,<br />
hvad der er abstrakt klingende<br />
begreber, så var det<br />
(...) altid en enkelt person<br />
som faktisk gjorde det.”<br />
Ja, sandheden er konkret<br />
og der er ingen mellemvej,<br />
når afgørelsen skal træffes.<br />
Mendelsohn får læseren til at<br />
spørge sig selv: Er jeg den,<br />
der redder min næste, eller er<br />
jeg den, der hiver i aftrækkeren?<br />
Det er ikke alle bøger, der<br />
rører læseren så både blidt og<br />
Bøger | 7<br />
Med ukuelig respekt for kendsgerninger er den amerikanske forfatter Daniel Mendelsohn i ”De mistede” på sporet<br />
af sin forsvundne jødiske familie. Resultatet er en fremragende erindringsbog om holocaust<br />
0 Koncentrationslejren Bełżec i Polen blev oprettet som del af<br />
Aktion Reinhard (efter Reinhard Heydrich) med det ene formål at<br />
udrydde områdets jøder og – som her – sigøjnere. Under aktionen<br />
blev anslået to millioner, langt de fleste af dem jøder, henrettet i<br />
lejrene Bełżec, Sobibor og Treblinka. – Foto: Scanpix.<br />
Sådan var det på Utøya<br />
bog<br />
Siri Marie Seim<br />
Sønstelie og Erik<br />
h. Sønstelie: jeg<br />
lever, far. 368 sider.<br />
250 kroner.<br />
Politikens forlag.<br />
udkommer i dag.<br />
Når man får bogen ”Jeg lever,<br />
far” i hånden, tænker man<br />
først og fremmest: Hvorfor?<br />
Hvorfor fortæller far og datter<br />
den historie sammen? Kan de<br />
gøre det, uden at det bliver<br />
for sentimentalt og sensationsjagende?<br />
Kan de forløse<br />
en så følelsesladet og person-<br />
lig historie, så den er til at<br />
bære at læse for andre, og så<br />
den bliver relevant? Eller bliver<br />
det blot en flad aftapning<br />
af reality-programmernes tårevædede<br />
freak-show?<br />
Når det lykkes for far og<br />
datter Sønstelie at fortælle<br />
deres historie, skyldes det<br />
først og fremmest, at de er sig<br />
pinedød bevidst om, at de befinder<br />
sig i et personligt såvel<br />
som et presseetisk minefelt. I<br />
bogen argumenterer de begavet<br />
og indsigtsfuldt for, hvorfor<br />
deres historie skal fortælles.<br />
Erik Sønstelie føler som<br />
journalist en pligt til at rapportere<br />
og formidle. Han er<br />
tæt på både bombespræng-<br />
ningen i Oslo og på hændelserne<br />
på Utøya og balancerer<br />
fint mellem det selvoplevede<br />
og det distancerede. Sværere<br />
er det for hans datter, den<br />
20-årige Siri, der føler mediernes<br />
pres på en helt anden<br />
måde end sin far, men begge<br />
synes de at være bevidst om<br />
både formål, form og fælder i<br />
deres fortælling, der for det<br />
allermeste holder sig fra at<br />
falde i de sentimentale og<br />
melodramatiske grøfter.<br />
Bogen er struktureret omkring<br />
far og datters øjenvidneberetninger.<br />
Siri fortæller i<br />
jegform fra dagen før tragedien<br />
på Utøya, fra selve den 22.<br />
0 Daniel Mendelsohn kommer til Danmark i næste uge og holder blandt andet foredrag på kunstmuseet<br />
Louisiana nord for København om ”De mistede”, der blandt andet har modtaget National<br />
Book Critics Circle Award i USA. – Foto: Matt Mendelsohn/Gyldendal.<br />
juli, hvor det lykkedes hende<br />
at skjule sig i en sprække i en<br />
klippe og dermed undslippe<br />
Anders Behring Breiviks kugler,<br />
frem til oktober, hvor hun<br />
sidder i sin studenterhybel i<br />
Essex i England. Og hvor hun<br />
skal forsøge at tage hverdagen<br />
tilbage, forsøge at finde<br />
mening i det onde – og forsøge<br />
at overvinde den angst og<br />
skyld, som hun føler over<br />
selv at være i live, mens hendes<br />
kammerater er døde.<br />
Hendes fars version forløber<br />
parallelt med hendes.<br />
Han fortæller om ventetiden<br />
på et hotel ved Tyrifjorden og<br />
skildrer det forunderlige fællesskab,<br />
der opstår i kølvan-<br />
det på tragedien – og sin<br />
kamp for at hjælpe datteren i<br />
en sorg, som han ikke ved,<br />
hvad han skal stille op med.<br />
Der krydsklippes mellem de<br />
to stemmer, der fortæller i en<br />
slags dokumentarisk nutid,<br />
der dog for begges vedkommende<br />
bliver brudt af en række<br />
efterrationaliseringer, som<br />
kommer til at punktere den<br />
umiddelbare formidling og<br />
pege på bogens konstruktion.<br />
Det ændrer dog ikke ved, at<br />
deres fælles bog bærer et vigtigt<br />
vidnesbyrd om en både<br />
personlig og national helingsproces.<br />
Den skildrer en<br />
familie og et land, for hvem<br />
brysk, som Mendelsohn formår<br />
i ”De mistede” med sin<br />
faktabaserede metode. Man<br />
lærer meget om menneskelig<br />
ondskab i denne bog, men<br />
også om fortidens betydning<br />
for forståelsen af nutiden.<br />
Der er ingen tvivl om, at ”De<br />
mistede” indgår i den række<br />
af uomgængelige bøger om<br />
holocaust, som Mendelsohn<br />
selv har studeret for at kunne<br />
skrive sit originale erindringsværk.<br />
kristeligt dagblad bringer i næste<br />
uge et stort interview med daniel<br />
Mendelsohn.<br />
MichAel BAch henrikSen<br />
bach@k.dk<br />
Mens datteren Siri krøb i skjul for Anders Behring Breiviks kugler på Utøya, ventede hendes far i uvished om hendes<br />
skæbne. Sammen fortæller de fint og forsonende deres historie om den 22. juli og de svære måneder, der fulgte<br />
det lykkedes at mane til forsoning<br />
og fællesskab i stedet<br />
for hævn og had. I familien<br />
Sønstelie har tragedien formået<br />
at samle i stedet for at<br />
skille – og selvom det utvivlsomt<br />
ser anderledes ud i andre<br />
norske familier, er deres<br />
fortælling opbyggelig, både<br />
på et personligt og et nationalt<br />
plan. Som der står på<br />
mindestenen på Utøya: Hvis<br />
én mand kan vise så meget<br />
had, så tænk på, hvor megen<br />
kærlighed vi kan vise sammen.<br />
lotte kirkeBy hAnSen<br />
kultur@k.dk
8 |Kunst<br />
Bjerget som eksistentiel tilstand<br />
I J.F. Willumsens kunst er bjerget en livskraft og en livstrussel. Det kan man se på Rønnebæksholm ved Næstved i en præcis<br />
udstilling, der lider under savnet af hans hovedværker<br />
unst<br />
88888<br />
ønnebæksholm, Næstved: j.f.<br />
illumsen – mellem guder og<br />
fgrund. til den 18. juni.<br />
om 88-årig går J.F. Wilumsen<br />
i 1951 op ad trappere<br />
til Den Frie Udstillingsygning<br />
i København. Hans<br />
kridt er forsigtige. Kroppen<br />
r lettere foroverbøjet, håret<br />
g skægget er hvidt. Foran<br />
oveddøren vender han sig,<br />
miler listigt og hilser.<br />
Scenen er fra instruktøren<br />
ørgen Roos’ film om Wilumsen.<br />
Med sine karakteritiske,<br />
sørgmodige øjne og<br />
lar stemme siger Willumsen<br />
il kameraet: ”Jeg har aldrig<br />
illet strid. Jeg har ønsket fortåelse<br />
lige straks. Men jeg er<br />
kke bitter.”<br />
I filmen ses Willumsen som<br />
en dygtige skuespiller, han<br />
ar. Ingen danske kunstnere<br />
ar iscenesat deres liv så efektfuldt<br />
som ham. Han er<br />
arcissist og provokatør og<br />
ans kunst uadskillig fra<br />
ans selviscenesættelse. Inen<br />
<strong>steder</strong> passede han ind,<br />
g han isolerede sig i Sydrankrig,<br />
hvor han boede de<br />
idste mange år af sit liv. Isoationen<br />
var logisk: Han anså<br />
ig som unik og ville ikke<br />
ammenlignes med andre<br />
unstnere. Han følte sig misorstået<br />
og fejlagtigt kritiseet.<br />
Jo, J.F. Willumsen, denne<br />
ittige og dygtige billedmaer,<br />
er virkelig en ener i<br />
ansk kunst.<br />
Jørgen Roos’ film afspilles<br />
å Rønnebæksholm, Næs-ted,<br />
i udstillingen ”J.F. Wilumsen.<br />
Mellem guder og afrund”.<br />
Willumsens produkion<br />
er enorm, og i Næstved<br />
er vi et udpluk på 47 værker<br />
(malerier, tegninger, akvareller<br />
og fotografier) fordelt i<br />
seks rum. Alt er lånt på J.F.<br />
Willumsens Museum i Frederikssund.<br />
Udstillingen koncentrerer<br />
sig om et motiv,<br />
Willumsen beskæftigede sig<br />
med gennem seks årtier: bjerget.<br />
Som symbol er bjerget en<br />
opadstigende kraft. Det er solidt<br />
rodfæstet og strækker sig<br />
mod himlen – mod udsyn,<br />
bevidsthed og oplysning. Det<br />
er derfor ikke underligt, at<br />
mytologier og religioner flittigt<br />
henviser til bjerget. Det er<br />
heller ikke underligt, at<br />
kunstnere har søgt mod de<br />
høje tinder, hvilket også gælder<br />
kunstnere fra fladlandet<br />
Danmark. Om det fænomen,<br />
bjerge i dansk kunst, viste<br />
Herning Kunstmuseum i<br />
2006 en udstilling, hvis afsæt<br />
var Willumsens bjergbilleder,<br />
der uden for diskussion har<br />
en afgørende plads i dansk<br />
kunsthistorie.<br />
For Willumsen er bjerget<br />
en eksistentiel tilstand. Han<br />
ville skabe kunst, der havde<br />
”en etisk fordring”, og til dette<br />
opbyggelige formål er bjerget<br />
en gave. Samtidig er bjerget<br />
brugbart som et symbol,<br />
et selvbillede på hans højtidelige<br />
selvopfattelse – som<br />
en oplyst ener, der lever et<br />
gådefuldt liv langt fra storbyens<br />
borgerskab.<br />
fra 1889 rejste Willumsen flittigt<br />
til bjerglandskaber. Han<br />
beskrev dem som fremmede<br />
skønhedsverdener, hvor fladlandets<br />
naturlove er ophævede.<br />
I 1893 købte han et kamera,<br />
og i udstillingens første<br />
rum ser vi 10 af hans bjerg-<br />
fotos. De er mageløse og indfanger<br />
det samme bjerglandskab<br />
i morgentåge og efter<br />
dagsregn. Fotografierne har<br />
et romantisk anslag og minder<br />
om Caspar David Friedrichs<br />
motiver af tågeindpakkede<br />
bjergformationer, der<br />
rejser sig over horisonten. De<br />
to malerier i udstillingens<br />
første rum, ”Ægte kastanjer”<br />
og ”Fjerne bjerge set over en<br />
sø, Genfersøen”, begge fra<br />
1891, har samme sublime karakter:<br />
Afskåret fra os af fladt<br />
land og vand ligger bjergene<br />
som tilbagetrukne, dragende<br />
giganter.<br />
Året efter, i sommeren<br />
1902, drog Willumsen til Norge.<br />
Han ville se bjergkæden<br />
Jotunheimen. Mødet vækkede<br />
rædsel og ”panskræk” hos<br />
Willumsen; en eksistentiel<br />
rystelse, som vi også kender<br />
fra Willumsens samtidige<br />
kollega Edvard Munchs<br />
”Skriget”. ”Store, mørke<br />
Taager, som onde Aander,<br />
kom frem fra alle Sider… Det<br />
hele var uhyggeligt, og jeg<br />
blev slaaet af Rædsel, grebet<br />
af mægtig Skræk, som jeg ikke<br />
kunne overvinde,” fortalte<br />
Willumsen i 1953 med vanlig<br />
patos.<br />
Oplevelsen blev til det monumentale<br />
hovedværk<br />
”Jotunheim”, der hænger på<br />
museet i Frederikssund, og<br />
som er repræsenteret i udstillingen<br />
ved to akvarelskitser.<br />
Dette værk er opbygget som<br />
en trefløjet altertavle. Centralt<br />
bjergene og havet, og på<br />
fløjene mennesket som splittet<br />
mellem etisk oplysning og<br />
djævelsk opløsning. Dette<br />
billede beretter om Willumsens<br />
modsatrettede syn<br />
på bjerget, der på samme tid<br />
rummer den højeste oplysning<br />
og den frygteligste kraft.<br />
I kataloget kalder udstillingslederen,<br />
Dina Vester Feilberg,<br />
dette fænomen for Willumsens<br />
”dobbeltsidige natursyn,<br />
hvor panskræk og<br />
åbenbaring eksisterer side<br />
om side”.<br />
Hans opfattelse af bjerget<br />
er dog omskiftelig, hvilket<br />
udstillingen bevidner i kraft<br />
af sin kronologisk opbygning.<br />
I det første rum er bjergene<br />
giganter i det fjerne. Det<br />
er romantikkens verdenssyn.<br />
I næste rum står mennesket<br />
midt i naturen. Vi ser billederne<br />
af hans nye kone,<br />
Edith, der bevæger sig stolt<br />
og muskuløst i bjergene. Det<br />
er vitalismen, som strømmer<br />
gennem denne periode i hans<br />
kunst, navnlig i hovedværket<br />
”En bjergbestigerske”, der<br />
findes i to udgaver, henholdsvis<br />
1904 og 1912. Willlumsen<br />
er her inspireret af filosofferne<br />
Friedrich Nietzsche og<br />
Thomas Carlyle, i hvis teorier<br />
det frie menneske dyrker sin<br />
sundhed i pagt med den livgivende<br />
natur, langt fra den<br />
pulserende storby og dens<br />
degenererede borgerskab.<br />
”En bjergbestigerske” er re-<br />
præsenteret ved <strong>flere</strong> skitser.<br />
I udstillingens resterende<br />
værker er bjerget atter en<br />
dobbeltsidet størrelse. Willumsen<br />
træder helt ind i<br />
bjergformationerne, der<br />
fremstår som sitrende, bølgende<br />
væsener, der konfronterer<br />
os med både vitalitet og<br />
rædsel. Illustreret ved det fine<br />
værk i udstillingens sidste<br />
rum, ”Tåger og sneklatter på<br />
bjerg” fra 1938.<br />
Udstillingen fortæller sin<br />
historie præcist og velillustreret,<br />
men lider under fraværet<br />
af de mest centrale<br />
bjerg-billeder fra Willumsens<br />
hænder: ”Jotunheim” og ”En<br />
bjergbestigerske”.<br />
Af toM herMAnSen<br />
kultur@k.dk<br />
Kristeligt Dagblad torsdag 22. marts 2012<br />
denne side er redigeret af thomas Andreasen<br />
kunstudstillinger i den kommende uge læs om alle ugens arrangementer på kirku.dk<br />
JyllAnD<br />
ARoS Aarhus Kunstmuseum:<br />
Tony Oursler – face to face<br />
Møde med den New York-baserede<br />
videokunstner Tony Ourslers<br />
mærkelige univers fyldt med sære<br />
personager.<br />
Aarhus C<br />
Aros Allé 2<br />
Til: 29. juli<br />
Danmarks Fotomuseum:<br />
Til kanten...<br />
Danmarks Fotomuseum i Herning<br />
har arrangeret en censureret<br />
fotoudstilling, der skal være<br />
med til at højne fotografiet som<br />
kunstart.<br />
Herning<br />
Museumsgade 28<br />
Til: 22. april<br />
HEART Herning Museum of<br />
Contemporary Art:<br />
Tro, Håb og Kærlighed –<br />
Jacob Holdts Amerika<br />
Jacob Holdts rørende billedfortællinger<br />
fra hans rejser i USA<br />
Herning<br />
Birk Centerpark 8<br />
Til: 6. maj<br />
Holstebro Kunstmuseum:<br />
Ude af fokus<br />
Udstilling, der viser, hvordan<br />
maleriet i dag forholder sig til<br />
den digitale revolution.<br />
Holstebro<br />
Museumsvej 2<br />
Til: 13. maj<br />
KunstCentret Silkeborg Bad:<br />
De kloge nyder bjergene; de vise<br />
nyder vandet: Seeing<br />
landscape<br />
Tolv kinesiske kunstnere møder<br />
tolv danske kunstnere fra sammenslutningen<br />
CORNER. Landskabsmalerier<br />
er omdrejningspunktet,<br />
og begge parter har besøgt<br />
hinandens lande og landskaber.<br />
Udstillingen har først været<br />
præsenteret i Xiamen, Kina.<br />
Silkeborg<br />
Gjessøvej 40<br />
Til: 6. maj<br />
Kunstetagerne:<br />
Treklang<br />
Poul Janus Ipsen og billedhuggeren<br />
Niels Guttormsen viser nye<br />
værker og Poul Agger store malerier.<br />
Hobro<br />
St. Torv<br />
Til: 27. april<br />
Kunsthal Brænderigården:<br />
Morgenrund<br />
I Kunsthal Brænderigårdens<br />
trappegalleri viser vi fra det fotografiske<br />
værk ”Morgenrund” af<br />
Malene Heide-Jørgensen.<br />
Viborg<br />
Riddergade 8<br />
Til: 11. april<br />
Kunstmuseet Brundlund Slot:<br />
Franciska Clausens laboratorium<br />
To udstillinger om den danske<br />
maler Franciska Clausen (1899-<br />
1986).<br />
Aabenraa<br />
Kunstmuseet Brundlund Slot<br />
Til: 26. maj<br />
Museet for Religiøs Kunst:<br />
Risebye + Kiærskou<br />
Trods professoratet ved freskoskolen<br />
på Kunstakademiet og <strong>flere</strong><br />
kirkeudsmykninger, var Risebye<br />
(1892-1962) med sin katolsk<br />
inspirerede stil kun kendt i en<br />
snæver kreds i sin samtid.<br />
For at forstå hans kunst må man<br />
inddrage hans livsvigtige forhold<br />
til vennen, billedhugger Paul<br />
Kiærskou.<br />
Lemvig<br />
Strandvejen 13<br />
Til: 20. maj<br />
Museet Holmen:<br />
Den passionerede Arne Haugen<br />
Sørensen<br />
Udstillingen viser akvareller, udvalgt<br />
og sammensat af kunstneren<br />
med henblik på at vise den<br />
betydning, som netop denne udtryksform<br />
har haft i Arne Hauge<br />
Sørensens kunstnerliv.<br />
Løgumkloster<br />
Østergade 13<br />
Til: 27. maj<br />
Ribe Kunstmuseum:<br />
Værker fra Den Hirschsprungske<br />
Samling<br />
Sammen med Ribe Kunstmuseums<br />
egen samling af dansk kunst<br />
1750-1950 vises en stor særudstilling<br />
fra Den Hirschsprungske<br />
Samling i København. Værker af<br />
Zahrtmann, Skagensmalerne og<br />
symbolister som L.A. Ring.<br />
Ribe<br />
Sct. Nicolaj Gade 10<br />
Til: 8. april<br />
Skovgaard Museet:<br />
LOVE – om kærlighed til sproget<br />
Hvad er sproget egentlig lavet af?<br />
Digteren Morten Søndergaard giver<br />
i samarbejde med kunstnergruppen<br />
We Are Popular et svar i<br />
WWudstillingen<br />
fortæller sin historie<br />
præcist og velillustreret,<br />
men lider under<br />
fraværet af de mest<br />
centrale bjerg-billeder<br />
fra Willumsens hænder:<br />
”Jotunheim” og<br />
”En bjergbestigerske”.<br />
en totalinstallation, der udfolder<br />
sprogets love og regler med udgangspunkt<br />
i sprogets ti ordklasser.<br />
Viborg<br />
Domkirkestræde 2-4<br />
Til: 15. april<br />
Thisted Museum:<br />
Nye Skjoldborg-fund<br />
Breve, billeder og møbler som<br />
har tilhørt forfatteren Johan<br />
Skjoldborg.<br />
Thisted<br />
Jernbanegade 4<br />
Til: 29. maj<br />
Utzon Centeret:<br />
As above so belove – en udstilling<br />
om frihed, lighed og design<br />
Et univers skabt af ren proces og<br />
skaberglæde i et inspirerende<br />
makkerskab mellem designeren<br />
og Montanas grundlægger, Peter<br />
Lassen, og kunstneren Marco<br />
Evaristti.<br />
Aalborg<br />
Slotspladsen 4<br />
Til: 8. april<br />
Vejen Kunstmuseum:<br />
Billedkunstner Marianne Jørgensen<br />
Mere teknik, end der nogensinde<br />
før har været i salene. Her er videoer<br />
og billedforløb, der dokumenterer<br />
Marianne Jørgensens<br />
mange afsøgninger af omverdenen.<br />
Vejen<br />
Østergade 4<br />
Til: 14. april<br />
Vejle Kunstmuseum:<br />
Omkring et krus. Værker af Nis<br />
Schmidt<br />
Emaljerede krus har været et fast<br />
motiv gennem mange år: Krusets<br />
placering i rummet, <strong>flere</strong> krus og<br />
deres indbyrdes placering, belysning<br />
og skyggekastning. Kruset<br />
får en eksistentiel og fortællende<br />
betydning.<br />
Vejle<br />
Flegborg 16-18<br />
Til: 22. april<br />
Vendsyssel Kunstmuseum:<br />
Håndens/Åndens Værk<br />
Den retrospektive udstilling viser<br />
et bredt udsnit af keramikeren<br />
Tove Andeberg kunstneriske produktion<br />
fra 1970’erne til i dag.<br />
Hjørring<br />
P. Nørkjærs Plads 15<br />
Til: 1. april<br />
0 J.F. Willumsen var både draget og skræmt af bjerge: ”Store, mørke Taager, som onde Aander, kom<br />
frem fra alle Sider… Det hele var uhyggeligt, og jeg blev slaaet af Rædsel, grebet af mægtig Skræk,<br />
som jeg ikke kunne overvinde,” sagde han med vanlig patos i 1953 om sit møde med Jotunheimen.<br />
Her ses ”Tåger og sneklatter på bjerg” (1938), der normalt hænger på J.F. Willumsens Museum i<br />
Frederikssund. – Foto: Anders Sune Berg.<br />
Vesthimmerlands Museum:<br />
Natur, Tro og Kirkerum – Anita<br />
Houvenaeghel<br />
Udstillings- og formidlingsprojekt,<br />
der afsøger snitflader mellem<br />
middelalderens og nutidens<br />
kirkekunst, mellem naturen og<br />
det skabende menneske.<br />
Aars<br />
Søndergade 44<br />
Til: 4. maj<br />
Viborg Museum:<br />
En sommergæst i Hjarbæk<br />
Oplev landskabet omkring Hjarbæk<br />
set med Rasmus Christiansens<br />
øjne. Arrangeres i samarbejde<br />
med Foreningen Rasmus Christiansens<br />
Venner.<br />
Viborg<br />
Hjultorvet 4<br />
Til: 8. april<br />
fyn<br />
Danmarks Keramikmuseum –<br />
Grimmerhus:<br />
Glaseret beton og kæmpe ludobrikker<br />
i rødler<br />
Kan man skabe kunst af trivielle<br />
byggematerialer som beton og<br />
tegl? Lene Roehrig Kjær og Anja<br />
Margrethe Bache udfordrer vores<br />
vaneforestillinger om keramik og<br />
om de historiske rum.<br />
Middelfart<br />
Kongebrovej 42<br />
Til: 22. april<br />
Fyns Kunstmuseum<br />
Himmelgåder. Dansk kunst og<br />
astronomi 1780- 2010<br />
Længe før astronauterne erobrede<br />
rummet, har kunstnere søgt at<br />
skildre universet. Udstillingen<br />
præsenterer værker fra slutningen<br />
af 1700-tallet og frem til i dag<br />
- fra C.W. Eckersberg, Carl-Henning<br />
Pedersen og Else Alfelt til<br />
Margrethe Sørensen og Lotte<br />
Tauber Lassen.<br />
Overgade 48<br />
Odense C<br />
Til: 5. august<br />
Faaborg Museum:<br />
Maleren Niels Hansen (1880-<br />
1946)<br />
Udstillingen om Niels Hansen,<br />
der regnes for en af de ”fire store<br />
fynboer”, viser mesterlige portrætter<br />
af tidens mænd og kvinder<br />
af marine landskaber.<br />
Faaborg<br />
Grønnegade 75<br />
Til: 2. juni<br />
0 Maleren Elof Risebyes nære venskab med billedhuggeren Paul<br />
Kiærskou spiller en stor rolle for hans malerkunst. Ved billedhuggerens<br />
alt for tidlige død gennemlevede maleren de voldsomme<br />
følelser af tabet og skabte enkle, ikon-stærke billeder på sorg og<br />
frygt. Hans katolsk inspirerede kunst var ikke ret kendt i hans<br />
samtid, men nu viser Museet for Religiøs Kunst i Lemvig hans<br />
værker frem til 20. maj 2012. Dette foto er taget kort før Elof<br />
Risebyes død i 1961 og viser ham ved siden af en portrætbuste<br />
udført af Paul Kiærskou.<br />
SJællAnD og øerne<br />
Fuglsang Kunstmuseum:<br />
Horisonter i dansk landskabskunst<br />
Fuglsang Kunstmuseum ligger<br />
naturskønt i det flade landskab<br />
under den høje himmel, og det<br />
har inspireret til udstillingen.<br />
Toreby L<br />
Nystedvej 71<br />
Til: 20. maj<br />
Pakhuset<br />
OnSite<br />
4 skandinaviske billedkunstnere<br />
udforsker grænselandet mellem<br />
maleri, installation, rum-kunst<br />
og skulptur i en konkret arkitektonisk<br />
situation. Kunstnerne er<br />
Anders Sletvold Moe, Norge; David<br />
Svensson, Sverige; Julie<br />
Bitsch, Danmark og Flemming<br />
Hoff, Danmark.<br />
Vesterbro Torv 4<br />
Nykøbing Sjælland<br />
Bemærk: Kun til 24. marts<br />
j.f. WIlluMSEN<br />
født 1863 i København. Første3<br />
ægteskab3i318803med3Juliette3<br />
Meyer,3skilt3i31902.3Atter3gift3i3<br />
19033med3Edith3Wessel,3skilt3i3<br />
1928.3Levede3resten3af3sit3liv3med3<br />
Michelle3Bourret.3Fik3i3alt3fire3<br />
børn.3Døde3i3franske3Cannes3i3<br />
1958.3Begravet3i3parken3ved3J.F.3<br />
Willumsens3Museum3i3Frederikssund.3Udmærkede3sig3som3både3maler,3arkitekt,3fotograf3og3kunsthåndværker.333<br />
Rønnebæksholm:<br />
J.F. Willumsen – mellem guder<br />
og afgrund<br />
I J.F. Willumsens værker bliver<br />
bjerget et billede på et menneskeligt<br />
grundvilkår; at det er det<br />
væsen, der er tættest på guderne,<br />
og i samme moment snublende<br />
nær afgrunden.<br />
Næstved<br />
Rønnebæksholm 1<br />
Til: 10. juni<br />
køBenhAVn<br />
Amalienborgmuseet:<br />
Kongelig Galla<br />
Eventyrlig Haute Couture.<br />
København K<br />
Christian VIII’s Palæ<br />
Til: 25. august<br />
Davids Samling:<br />
Sufisme - islamsk mystiske vej<br />
Sufisme kaldes islamisk mystik.<br />
For første gang bliver dens aftryk<br />
på den islamiske verdens kunst<br />
udstillet i Danmark.<br />
København K<br />
Kronprinsessegade 30<br />
Til: 8. april<br />
Gl. Holtegaard:<br />
Show Time – koreografi i international<br />
samtidskunst<br />
Om rum, krop og bevægelse.<br />
Holte<br />
Attemosevej 170<br />
Til: 25. marts<br />
Glyptoteket:<br />
I pyramidernes skygge<br />
Udstillingen fortæller historien<br />
om den britiske arkæolog og<br />
egyptolog Flinders Petries udgravninger<br />
i Egypten.<br />
København V<br />
Dantes Plads 7<br />
Til: 25. marts<br />
KoRt Nyt<br />
30 millioner kroner til<br />
Moesgård Museum<br />
De nye udstillinger på Moesgård<br />
Museum ved Aarhus<br />
skal være blandt de bedste i<br />
<strong>Europa</strong>, når udstillingerne<br />
åbner i sommeren 2014. De<br />
flotte ambitioner støtter Nordea-fonden<br />
nu med 30 millioner<br />
kroner. ”Med uddelingen<br />
fra Nordea-fonden kan<br />
vi nu sætte fuldt tryk på udstillingsarbejdet<br />
frem mod<br />
åbningen af det nye museum,”<br />
siger Jan Skamby Madsen,<br />
direktør på Moesgård<br />
Museum. /ritzau/<br />
Ny jens Birkemoseudstilling<br />
Museum Jorn åbner den 31.<br />
marts dørene for en udstilling<br />
med Jens Birkemose og<br />
erotikken. Gennem hele hans<br />
40-årige kunstneriske karriere<br />
har det erotiske løbet som<br />
en konstant og nærværende<br />
understrøm. Udstillingen,<br />
som løber hen over foråret og<br />
sommeren på Museum Jorn,<br />
bygger på optagelser tilbage<br />
fra 1970’erne, og er den første<br />
præsentation, som fokuserer<br />
på den fotografiske side af<br />
Jens Birkemoses værk.<br />
Sanseudstilling<br />
for børn<br />
I dagene op til påske åbner<br />
Børnekulissen i Aarhus dørene<br />
for private til udstillingen<br />
”Hvor kragerne lander for<br />
nysgerrige”. Børnekulissen<br />
huser en usædvanlig bondegård<br />
– godt nok med bondehus,<br />
stald og maskinhal, men<br />
slet ikke, som man plejer at<br />
se det. Her er masser af muligheder<br />
for at gå på opdagelse,<br />
at klæde sig ud, at gemme<br />
sig, at rutsje og i det hele taget<br />
sanse med hele kroppen.<br />
Udstillingen har til huse i<br />
Børnekulissens kælder i Åbyhøj,<br />
mens en dublet af ”Hvor<br />
kragerne lander” har været<br />
på turne til 16 biblioteker<br />
rundt i hele landet.<br />
kultur@k.dk<br />
Glyptoteket:<br />
Oldtidens europæiske fællesmarked<br />
Det europæiske fællesmarked<br />
spiller en stor rolle i medierne i<br />
dag. Glyptoteket markerer det<br />
danske EU-formandskab ved at<br />
stille skarpt på handel, som den<br />
foregik i oldtidens <strong>Europa</strong>.<br />
København V<br />
Dantes Plads 7<br />
Til: 29. april<br />
Ny Carlsberg Glyptotek:<br />
Buddha, barok og bryggeren<br />
Carlsbergsstifterens mere ukendte<br />
samlinger.<br />
København V<br />
Dantes Plads 7<br />
Til: 12. maj<br />
Rosenborg Slot:<br />
Perler: Kongelig Pragt – Moderne<br />
Design<br />
Perler – havets juveler på Rosenborg<br />
Slot. Oplev både den historiske<br />
brug af perler og moderne<br />
fortolkninger.<br />
København K<br />
Øster Voldgade 4A<br />
Til: 27. maj<br />
Statens Museum for Kunst:<br />
Liv og døden – en børneudstilling<br />
Børn tænker også på døden. Her<br />
får de perspektiv på deres tanker.<br />
København K<br />
Sølvgade 48-50<br />
Til: 10. april<br />
Statens Museum for Kunst:<br />
Hammershøi og <strong>Europa</strong><br />
Nyt perspektivpå den danske<br />
kunstners værker og på hans dialog<br />
med samtidige kunstnere i<br />
<strong>Europa</strong>.<br />
København K<br />
Sølvgade 48-50<br />
Til: 20. maj<br />
Sådan får du di n u dSti lli ng i aviSen<br />
Ønsker du at få din kunstudstilling i avisen?<br />
3 så gå ind på kristeligt Dagblads kirke- og kulturkalender på internettet,<br />
www.kirku.dk, opret en profil og indtast dit arrangement. det<br />
er nemt og hurtigt. Arrangementet vil kunne ses af alle, som besøger<br />
hjemmesiden.<br />
redaktionen vil hver tirsdag klokken 12.00 udvælge en del af udstillingerne<br />
fra hjemmesiden, som vil blive trykt på denne side i avisen.<br />
Jo mere klart og udførligt din udstilling er beskrevet, des større er<br />
sandsynligheden for, at det bliver dén, som kommer til at stå i avisen.<br />
Datoer og beskrivelser for kirkelige arrangementer kan læses om mandagen,<br />
teaterstykker om tirsdagen og koncerter om onsdagen. listen<br />
over søndagens og den kommende uges gudstjenester findes i tillægget<br />
på fredag.
Kristeligt Dagblad torsdag 22. marts 2012<br />
denne side er redigeret af Michael sørensen<br />
Sekulariseringen breder sig,<br />
religionen følger med<br />
Forholdet mellem religion og stat er kommet højt på dagsordenen under den nye regering. At de to er gledet fra hinanden, er et af<br />
de vigtigste kendetegn for den kristne, vestlige civilisation. Bevægelsen kaldes for sekularisering, og den har gennem et halvt årtusinde<br />
påvirket samfundet. Religion forsvinder ikke, men det kan fælles værdier og etik gøre, påpeger teolog<br />
Af kiM Schou<br />
chou@k.dk<br />
ovgivningen er blevet det.<br />
kolen er blevet det. Og i forindelse<br />
med den aktuelle<br />
ebat om kirkelig vielse af<br />
omoseksuelle har det ofte<br />
ydt, at folkekirken er ved at<br />
live det. Sekulariseret.<br />
Men hvad er sekularisering<br />
gentlig?<br />
Ordet betyder verdsliggøelse<br />
og blev oprindelig brugt<br />
m præster, der blev løst fra<br />
ræsteløftet. I religionskrigee<br />
i 1500- og 1600-tallet uner<br />
reformationstiden indrog<br />
fyrster mange kirkelige<br />
jendomme, og da kom sekuarisering<br />
til at betyde, at kiren<br />
afgiver en institution eler<br />
en bygning til verdslige<br />
yndigheder.<br />
Først senere blev det en beegnelse<br />
for en proces: at forkellige<br />
felter inden for kultur<br />
g samfund unddrages kirkeig<br />
kontrol.<br />
Professor i idéhistorie ved<br />
arhus Universitet Hans-Jøren<br />
Schantz mener, at sekuariseringen<br />
af Vesten opstod<br />
oplysningstiden, cirka 1690-<br />
780. Det var en tid præget af<br />
n optimistisk tro på den<br />
enneskelige fornuft og en<br />
verbevisning om, at viden<br />
kulle deles.<br />
”Her sker det. Sekulariseingen<br />
breder sig til alle viensområder<br />
– politik, økoomi,<br />
kunst, jura, moral, naurerkendelse.<br />
Man trækker<br />
eligiøse bestemmelser og berundelser<br />
bort. Det er ikke<br />
mråder, der angår religioen,<br />
og religionen skal ikke<br />
ptræde, hvor den ikke hører<br />
jemme.”<br />
Efter revolutionen i Franrig<br />
i 1789-1799 blev skellet<br />
ellem kirke og stat mere<br />
arkant og i forskelligt omang<br />
en del af lovgivningen i<br />
e forskellige lande i <strong>Europa</strong><br />
g USA. Kongstanken var ike,<br />
at religionen skulle forvies,<br />
tværtimod at religionen<br />
avde sin plads – såvel som<br />
in ret – men uden for videnkaberne<br />
og i stigende grad<br />
gså uden for institutionere.<br />
Spørgsmålet om sekulariering<br />
var på det tidspunkt et<br />
pørgsmål om, hvilken posiion<br />
stat og religion skulle<br />
ave i forhold til hinanden.<br />
Resultatet var, siger idéhitorikeren,<br />
at livet blev overadt<br />
til menneskene, som<br />
an nu mente besad evnerne<br />
g forudsætningerne for at<br />
estre det.<br />
”Det er sekularisering. Og<br />
et er i bund og grund det<br />
åske vigtigste træk ved den<br />
estlige civilisation,” siger<br />
ans-Jørgen Schantz.<br />
8 universitetsbygninger fra<br />
ans-Jørgen Schantz’ kontor<br />
å Aarhus Universitet sidder<br />
ektor i religionssociologi Lee<br />
Kühle. Hvis hun skal træke<br />
en streg i sandet og sige, at<br />
er begynder sekulariserinen,<br />
vil hun sætte den et par<br />
undrede år længere fremme<br />
nd professoren i idéhistorie.<br />
Den begynder med nogle af<br />
et 19. og 20. århundredes<br />
est markante skikkelser,”<br />
0 Førhen klostersal, nu kantineareal. Kruisherenhotel i den hollandske by Maastricht er i ordets<br />
bogstaveligste forstand en institution, der har gennemgået en sekularisering. Hotellet var oprindelig<br />
et kloster bygget i 1500-tallet. I samme tidsperiode, som klosteret har stået, har sekularisering som<br />
begreb ændret sig. Først var det en betegnelse for fyrsters overtagelse af kirkelig ejendom. Siden<br />
blev det et spørgsmål om, hvilken rolle religion bør og kan spille i forhold til samfund og kultur.<br />
WWDet meste af verden i dag er bestemt ikke sekulær.<br />
Den er meget religiøs.<br />
Peter l. berger, religionssoCiolog<br />
siger hun. Folk som for eksempel<br />
psykiateren Sigmund<br />
Freud, sociologen Max Weber<br />
og socialisten Karl Marx.<br />
Sigmund Freud psykologiserede<br />
den menneskelige<br />
selvforståelse. Hvor eksistentielle<br />
problemer førhen ofte<br />
blev anset for religiøse af natur<br />
og præsten som den oplagte<br />
at opsøge, begyndte<br />
man nu at anse mennesket<br />
for et psykologisk væsen, der<br />
i problemer burde opsøge en<br />
psykiater eller psykolog. Det<br />
er sekularisering.<br />
Max Weber forudså en omsiggribende<br />
rationalisering af<br />
samfundet, som ville skubbe<br />
religionen ud på sidelinjen;<br />
et samfund, hvor religiøse<br />
værdier ikke har nogen betydning.<br />
Det anså han for en<br />
nærmest uafværgelig proces,<br />
og hans teori kaldes for sekulariseringstesen.<br />
Karl Marx, der gav inspiration<br />
til en række ideologier<br />
fra kommunisme til socialdemokratisme,<br />
havde et negativt<br />
syn på religion og anså<br />
den som et falsk udtryk for<br />
menneskets længsel efter social<br />
tryghed. Han forestillede<br />
sig, at religion ville forsvinde<br />
i takt med økonomisk velstand.<br />
Det ville også have været<br />
sekularisering.<br />
Flere navne kunne nævnes,<br />
men tanken er den samme: at<br />
religion ville udspille sin rolle.<br />
Spørgsmålet om sekulari-<br />
WWDet er i bund<br />
og grund det måske<br />
vigtigste træk ved den<br />
vestlige civilisation.<br />
hAns-JØrgen sChAntz,<br />
Professor i idéhistorie, oM<br />
sekulArisering<br />
sering var blevet et andet i<br />
det 19. århundrede og frem.<br />
Det var i store træk blevet til<br />
et enten-eller, man var enten<br />
religiøs eller sekulær, og med<br />
tiden ville sekulariseringen<br />
være den klare vinder.<br />
Den teori var stort set<br />
uimodsagt i 1960’erne, hvor<br />
religionssociologien for alvor<br />
vandt indpas på universiteterne,<br />
siger Lene Kühle.<br />
Men religionen er her som<br />
bekendt stadig, og religionssociologerne<br />
taler i dag om et<br />
både-og i stedet for et enteneller,<br />
når de beskæftiger sig<br />
med sekularisering.<br />
Verdenshistorien gik nemlig<br />
andre veje end forudsagt. I<br />
1979 faldt shahens Iran, og<br />
landet blev omdannet til<br />
muslimsk præstestyre, altså<br />
blev verden meget konkret<br />
mindre sekulariseret. 10 år<br />
senere faldt Berlinmuren og<br />
med den i et vist omfang den<br />
marxistisk prægede tilværelsesforståelse.<br />
Ind flyttede<br />
mange <strong>steder</strong> religion, ikke<br />
mindst i de førhen officielt<br />
ateistiske stater Rusland og<br />
Kina. Og den 11. september<br />
2001 begyndte en såkaldt<br />
krig mod terror, som nogle<br />
debattører stadig kalder en<br />
religionskrig.<br />
I dag er der <strong>flere</strong> danskere,<br />
der aldrig går i kirke, skrev<br />
nærværende avis så sent som<br />
i mandags. Men avisen skrev<br />
også, at markant <strong>flere</strong> i løbet<br />
af en uge er i kontakt med<br />
kirken end for 15 år siden.<br />
Nok forsvinder salmesang og<br />
fadervor fra statslige institutioner<br />
som folkeskole og fritidshjem,<br />
men samtidig er<br />
der mere religion i andre institutioner<br />
– <strong>flere</strong> studenterpræster<br />
på universiteterne og<br />
<strong>flere</strong> imamer og præster i<br />
danske fængsler. Stik imod<br />
100 års forudsigelser er religionen<br />
fulgt med sekulariseringen.<br />
Lene Kühle påpeger:<br />
”Det, der sker lige nu, er, at<br />
sociologer får øje på religionen<br />
og skal have den ind i deres<br />
teorier. Den har været lidt<br />
glemt. På universiteterne har<br />
den fyldt mindre, end den<br />
burde,” siger hun.<br />
Den toneangivende amerikanske<br />
sociolog Peter L. Ber-<br />
ger blev i 1997 citeret for at sige:<br />
”Jeg tror, at hvad jeg og de<br />
fleste andre religionssociologer<br />
skrev i 1960’erne om sekularisering,<br />
var en fejltagelse.<br />
Vores underliggende argument<br />
var, at sekularisering<br />
og modernitet går hånd i<br />
hånd. Med mere modernisering<br />
kommer mere sekularisering.<br />
Det var ikke en skør<br />
teori. Der var nogle beviser<br />
for det. Men jeg tror, det er<br />
grundlæggende forkert. Det<br />
meste af verden i dag er bestemt<br />
ikke sekulær. Den er<br />
meget religiøs. Inklusive<br />
USA. Den eneste undtagelse<br />
til dette er Vesteuropa. Et af<br />
de mest interessante spørgsmål<br />
i religionssociologi i dag<br />
er ikke: Hvordan forklarer du<br />
fundamentalisme i Iran?<br />
Men: Hvorfor er Vesteuropa<br />
anderledes?”.<br />
fordi vores verdensdel har en<br />
kristen forhistorie, mener<br />
professor Hans-Jørgen<br />
Schantz. Det var så at sige Jesus<br />
selv, der startede det. Da<br />
han sagde ”giv kejseren, hvad<br />
kejserens er, og Gud, hvad<br />
Guds er,” lagde Jesus på sin<br />
vis selv kimen til den kristne<br />
verdens sekularisering, siger<br />
idéhistorikeren og uddyber:<br />
”Der er den helt afgørende<br />
forskel på kristendom og jødedom<br />
og islam, at kristendom<br />
opstod som en minoritetsreligion<br />
i Romerriget. Kristendommen<br />
skulle fra starten<br />
leve med en politisk overmagt,<br />
hvorimod de to andre<br />
fra starten har været statsbærende.”<br />
Statsbærende blev kristendommen<br />
siden, men det ligger<br />
altså i religionens rødder,<br />
at tro først og fremmest er et<br />
privat anliggende. Og derfor<br />
kan sekularisering og religion<br />
i netop den kristne verden<br />
leve side om side i et venskabeligt<br />
forhold, mener<br />
Schantz.<br />
Den forklaring køber Lene<br />
Kühle dog ikke:<br />
”Det er lidt flot at sige, synes<br />
jeg. Der er mange faktorer<br />
i det her, og at kristendommen<br />
skulle være en specielt<br />
vigtig faktor, kan jeg ikke<br />
overbevises om. Kristne<br />
har indarbejdet sekulariseringen,<br />
men der er også kristne,<br />
der har bekæmpet den.<br />
Man giver et endimensionelt<br />
billede af kristendommen,<br />
hvis man siger det.”<br />
Det kan der måske være noget<br />
om, mener lektor i teologi<br />
Peter Lodberg, som også sidder<br />
på Aarhus Universitet, to<br />
etager over Lene Kühle. Han<br />
tilføjer gerne nogle dimensioner<br />
til idéen om, at kristen-<br />
hvAD BEtyDER SEKulARISERINg?<br />
dom er særligt sekulariseringsegnet.<br />
I anti-kirkelige kredse har<br />
man betragtet sekulariseringen<br />
som menneskets frigørelse<br />
fra religiøs overtro, mens<br />
man i nogle kirkelige kredse<br />
har set sekularisering som<br />
”afkristningen” af samfundet,<br />
en forfaldshistorie. Men<br />
der er også den modsatte historie,<br />
udviklingshistorien,<br />
siger han. Peter Lodberg påpeger,<br />
at den kristne kirke historisk<br />
set har støttet forskellige<br />
typer af politisk magt,<br />
især enevælden, og nu har<br />
allieret sig med demokratiet<br />
som den mindst ringe styreform.<br />
”Hvad kirken ikke kan forhindre,<br />
velsigner den,” skrev<br />
den tyske forfatter Kurt Tucholsky<br />
i begyndelsen af forrige<br />
århundrede, og Peter<br />
Lodberg siger lidt det samme:<br />
at kirken tilpasser sig sekulariseringen,<br />
”så man får en teologi,<br />
der hjælper kirken til<br />
at tilpasse sig en ny samfundssituation.”<br />
Grundlæggende er sekulariseringen<br />
et tveægget sværd:<br />
”Det er på den ene side en<br />
nødvendig frisættelse af det<br />
enkelte menneske i forhold<br />
til religiøse institutioner og i<br />
forhold til etableringen af det<br />
moderne samfund og den<br />
moderne individualitet,” siger<br />
han og fortsætter:<br />
”På den anden side oplever<br />
mange, at vi har mistet sansen<br />
for det fælles og nogle<br />
etiske og religiøse værdier i<br />
takt med, at sekulariseringen<br />
er skredet frem i den europæiske<br />
historie.”<br />
Peter Lodberg forudser, at<br />
sekularisering og religion<br />
begge vil fortsætte med at gøre<br />
sig gældende i samfundet.<br />
Nogle mennesker vil blive<br />
mere sekulariserede, andre<br />
mere religiøse.<br />
Med hensyn til institutionerne<br />
– skoler, hospitaler og<br />
så videre – tror Peter Lodberg,<br />
at de vil blive stadig<br />
mere sekulariserede, ”fordi vi<br />
i Danmark ikke er særlig gode<br />
til at gøre klart, hvad religionernes<br />
bidrag er til samfundsudviklingen,”<br />
siger<br />
han.<br />
Siden Reformationen er religion<br />
i Vesten blevet et stadig<br />
mere privat anliggende.<br />
Og <strong>flere</strong> religioner er kommet<br />
til. Hvor religion, én religion,<br />
i et årtusinde har været et<br />
fælles samlingspunkt i Vesteuropa<br />
og Danmark, forudser<br />
Peter Lodberg en anden fællesnævner:<br />
”Underholdning, sport,<br />
forbrug, kulturoplevelser. Det<br />
fælles vil i fremtiden blive det<br />
sekulære.”<br />
Begrebet sekularisering kommer af det latinske ord saeculum, som3<br />
betyder3tidsalder3eller3århundrede.33Det3oversættes3som3regel3med3<br />
”verdsliggørelse”3og3betegner3den3udvikling,3der3fører3til,3at3religionens3<br />
tilstedeværelse3reduceres3på3stadig3<strong>flere</strong>3livsområder3som3videnskab,3<br />
samfund,3kunst3og3kultur.<br />
læs mere på<br />
k.dk/sekularisering<br />
Idé & Tanke | 9<br />
WWIngen er mere<br />
end uSA forudbestemt<br />
til at erkende<br />
og beundre den<br />
Usynlige Hånd, der leder<br />
menneskenes affærer.<br />
Forsynets indgriben<br />
synes at have<br />
udmærket hvert eneste<br />
af nationens skridt<br />
frem imod uafhængighed.<br />
george WAshington (1732-<br />
1799), AMerikAnsk Præsident,<br />
i sin tiltrædelsestAle<br />
KoRt Nyt<br />
Debat om delfiners<br />
rettigheder<br />
finlAnD Delfiner er så intelligente,<br />
at vi bør betragte<br />
dem som en form for mennesker<br />
i moralske spørgsmål,<br />
skriver Videnskab.dk. Det betyder,<br />
at de har rettigheder,<br />
der ligner menneskers, og<br />
skal behandles derefter. Det<br />
mener den såkaldte Helsinkigruppe,<br />
der på den største videnskabelige<br />
konference i<br />
verden, American Association<br />
for Advancement of<br />
Science, netop har promoveret<br />
en erklæring til forsvar for<br />
delfiners rettigheder. Helsinki-gruppen<br />
består af filosoffer<br />
og biologer fra hele verden,<br />
og gruppens kerneargument<br />
er, at delfiner har så<br />
højt et niveau af bevidsthed,<br />
at de blandt andet kan løse<br />
menneskelige problemer og<br />
har høj sproglig intelligens.<br />
Flere danske forskere er dog<br />
skeptiske over for gruppens<br />
erklæring. Professor Peter<br />
Teglberg Madsen pointerer<br />
på Videnskab.dk, at eksempelvis<br />
grise også kan løse intellektuelle<br />
udfordringer. ”Vi<br />
har 25 millioner svin i de danske<br />
stalde – skal de så også<br />
have særlige rettigheder?”,<br />
spørger han.<br />
Kendt teolog beskyldes<br />
for nazifortid<br />
tySklAnD Den evangeliske<br />
teolog Otto Michel (1903-<br />
1993) blev efter 1945 kendt<br />
som en af de vigtigste forskere<br />
inden for studiet af jødedommen,<br />
men her 20 år efter<br />
hans død er det nu kommet<br />
frem, at han i perioder var<br />
medlem af både nazistpartiet<br />
og dets paramilitære fløj, SA,<br />
hvilket han fortiede gennem<br />
hele sit offentlige liv. Den tyske<br />
avis Die Zeit fortæller, at<br />
Michel efter 1945 var kendt<br />
som brobygger mellem kristne<br />
og jøder, og at han knyttede<br />
tætte kontakter til rabbinere<br />
og jødiske intellektuelle.<br />
I sin selvbiografi fra 1989<br />
skriver Otto Michel intet om<br />
sin fortid som medlem af de<br />
nazistiske organisationer.<br />
østlig filosofi i den<br />
danske hær<br />
DAnMArk Det danske forsvar<br />
mener, at den buddhistisk-<br />
inspirerede mindfulnessstrategi<br />
kan hjælpe soldater<br />
til at undgå stress i pressede<br />
situationer. Derfor har forsvaret<br />
nu iværksat <strong>flere</strong><br />
mindfulness-forløb for undervisere<br />
på Officersskolen,<br />
så de kan udbrede deres viden<br />
til menige soldater. Det<br />
skriver Videnskab.dk. ”De internationale<br />
missioner i dag<br />
kræver officerens fulde koncentration<br />
og en større mental<br />
robusthed end før i tiden,”<br />
siger major Henrik Tams<br />
Gildberg. Mindfulness handler<br />
om at optræne evnen til<br />
nærvær gennem yoga, meditation<br />
og åndedrætsøvelser<br />
og stammer oprindelig fra<br />
buddhismen, hvor den er et<br />
vigtigt element i vejen til oplysning.<br />
Hvis forløbet bliver<br />
en succes, kan soldater i forsvaret<br />
altså se frem til blandt<br />
andet rensende åndedrætsøvelser<br />
og koncentrationsmeditation.
10 |Mennesker<br />
DAgENS NAvN: PAuluS<br />
Paulus, død cirka 250, var missionsbiskop og ifølge den uhistoriske<br />
legende discipel af apostlen Paulus. Han skulle have<br />
udvirket mirakler og døde tilsyneladende en naturlig død. 25<br />
danske mænd hedder Paulus.<br />
føDSElSDAg I MoRgEN<br />
Direktør, fhv. folke- 30 tingsmedlem Pernille<br />
Blach Hansen, 38.<br />
Sognepræst Susanne 40 Kramer Madsen, 43. -<br />
Sognepræst Annie Løvig<br />
Thomassen, 43. - Skuespiller<br />
Pelle Koppel, 44. - Sognepræst<br />
Heine Lokjær Hansen,<br />
45. - Journalist, forfatter Niels<br />
Krause-Kjær, 49.<br />
Skuespiller Allan 50 Olsen, 52. - MF, finansordfører,<br />
skatteordfører,<br />
adm. direktør Mike Legarth,<br />
52. - Journalist Jes Dorph-Petersen,<br />
53. - Teolog, adjunkt,<br />
institutleder Sven Rune Havsteen,<br />
55. - Professor, sektordirektør,<br />
dr.med. Mads<br />
Melbye, 56. - Forskningschef<br />
Uffe Palludan, 57. - Adm. direktør<br />
Erling Holmbjerg, 58. -<br />
Forfatter, journalist, oversætter<br />
Mich Vraa, 58.<br />
Direktør Helga 60 Agnete Møller, 60. -<br />
Lærer Elisabeth Bjerregaard,<br />
61. - Direktør Axel Nørskov<br />
Laursen, 61. - Direktør Dorrit<br />
Sylvest Nielsen, 62. - Maler,<br />
grafiker og kunstpædagog<br />
Birthe Kronkvist, 66. - Førstebibliotekar<br />
Bodil Koch, 66. -<br />
Advokat Lars Heilesen, 66. -<br />
uDIENS<br />
Fortsat fra i går.<br />
Følgende takkede for fortjenstmedaljen<br />
i sølv: børnehaveklasseleder<br />
på Humlebæk<br />
Skole Yvonne Merete<br />
Sonne Arner, Fredensborg,<br />
leder af Ishøj Skoles SFO<br />
Jette Hansen, Ishøj, fuldmægtig<br />
i Skanderborg Kommune<br />
Karin Bachstein, Galten,<br />
hjælpemiddelrådgiver i<br />
Allerød Kommune Brian<br />
Steen Pedersen, Frederikssund,<br />
ekspeditionssekretær<br />
på Institut For Idræt Jytte<br />
Berger, Allerød, løn- og personalekonsulent<br />
i Lejre Kommune<br />
Anni Birgit<br />
Henningsen, Roskilde, specialist<br />
i Kerteminde Kommune<br />
Anette Jensen, Langeskov,<br />
kvalitetskoordinator på<br />
Regionshospitalet Viborg<br />
Elin Kudahl, Skive, fuldmægtig<br />
i Rudersdal Kommune<br />
Birgit Irene Voss<br />
Nikolajsen, København N,<br />
bioanalytiker på Regionshospitalet<br />
Ringkøbing Eva<br />
Stadil Dalby, Ringkøbing,<br />
socialpædagog i Gladsaxe<br />
Kommune Jane Annita<br />
Bjerregård, Stenløse, bioanalytiker<br />
på Regionshospitalet<br />
Viborg Inga Nørgaard<br />
Bertel, Skive, overlærer på<br />
Brorsonskolen Bente Holm,<br />
Varde, overkartograf i Miljøministeriet<br />
Anne Lis Eyrich,<br />
Ballerup, overlærer på Kalbyrisskolen<br />
i Næstved Anne-<br />
Lise Hopff, Fuglebjerg, omsorgsassistent<br />
på Nøddevej 1<br />
Iris Skovhus Marcussen,<br />
Professor Ole Keller, 67. -<br />
Blomsterhandler Erik Bering,<br />
67. - Sekretariatschef, cand.<br />
oecon. Asger Bojesen, 68. -<br />
Ambassadør, adjungeret professor<br />
Jørgen Ørstrøm Møller,<br />
68. - Hofmedicus Niels Dyre<br />
Skovgaard, 69. - Direktør<br />
Jørgen Ajslev, 69.<br />
Direktør Anne Fabrici- 70 us-Bjerre, 71. - Formand,<br />
fhv. borgmester Vagn<br />
Ytte Larsen, 71. - Pastor emer.<br />
Erik Brøgger, 73. - Væver<br />
Nana Nissen, 74. - Major Bent<br />
Rasmussen, 75. - Købmand<br />
Mogens Jørgensen, 75. - Teolog,<br />
økonomiinspektør Karlo<br />
Kjær, 76. - Teolog, tidligere<br />
generalsekretær Jørgen<br />
Almdal, 76. - Forfatter, mag.<br />
art. Ester Bock, 76. - Oberst<br />
Per Krogh, 76. - Tidl. forstander<br />
Frederik Faurschou<br />
Christensen, 78. - Sociolog,<br />
forfatter Ellen Brun, 79.<br />
Læge Kirsten Holm, 80 81. - Fhv. adm. direktør<br />
Oluf Mørk, 86. - Fotograf<br />
Lizzie Hansen, 87.<br />
Fhv. borgmester Poul 90 Hansen, 90. - Fhv.<br />
overlæge, dr.med. Peer<br />
Pærregaard, 90.<br />
Løgumkloster, overkartograf i<br />
Miljøministeriet Birte<br />
Jakobsen, Ballerup, overlærer<br />
på Kalbyrisskolen, Næstved,<br />
Lise Lygum, Næstved,<br />
serviceassistent på Aarhus<br />
Universitetshospital Anne<br />
Grethe Jensen, Tranbjerg,<br />
social- og sundhedshjælper i<br />
De gamles Hjem, Glamsbjerg<br />
Tove Rasmussen, Haarby,<br />
sygehjælper på Munkebo<br />
Anni Merethe Hansen,<br />
Næstved, serviceassistent på<br />
Regionshospitalet Viborg<br />
Susanne Holm Jensen, Viborg,<br />
overassistent i Aarhus<br />
Kommune Kirstine<br />
Sandegaard Skyt, Højbjerg,<br />
sygehjælper på Regionshospital<br />
Herning Inger Marie<br />
Lyk Madsen, Herning, social-<br />
og sundhedsmedhjælper<br />
på Ansgarshjemmet Jytte<br />
Haaning Poulsen, Nykøbing<br />
M, social- og sundhedsassistent<br />
på Hillerød Hospital<br />
Kirsten Kruse Rejkjær, Hillerød,<br />
dagplejer i Jammerbugt<br />
Kommune Jonna<br />
Mikkelsen, Pandrup, portør<br />
på Sygehus Syd Palle Boye<br />
Christiansen, Slagelse, dagplejer<br />
i Sorø Kommune<br />
Vibeke Holmegaard Skaarup,<br />
Dianalund, portør på Sygehus<br />
Himmerland Folmer<br />
Pedersen Farsø, specialkonsulent<br />
ved Skat Nordjylland<br />
Benny Brian Dahl, Randers<br />
SV.<br />
Oberstløjtnant, hæren Peter<br />
Nielsen, Holstebro, takkede<br />
for udnævnelse.<br />
Sen d nyt om navn e ti l aviSen<br />
kristeligt dagblad bringer uden beregning omtaler af:<br />
3 runde fødselsdage, bryllupper (vielser og sølv- og guldbryllupper<br />
mv), mindeord, ordinationer, jubilæer, ansættelser, fratrædelser, priser,<br />
legater, medaljer og andre hædersbevisninger – meget gerne med<br />
fotografi.<br />
send materialet til navne@k.dk eller pr. post til<br />
kristeligt Dagblad, navneredaktionen, Vimmelskaftet 47,<br />
1161 københavn k.<br />
redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, herunder forkorte, i alt<br />
indsendt materiale. Pladshensyn betyder, at vi ikke kan garantere, at<br />
alt bringes.<br />
i n dleveri ngSfriSt for dødSan noncer<br />
der modtages dødsannoncer til morgendagens avis over telefon,<br />
3 telefax og e-mail dagligt mandag til fredag 8.30-15.00.<br />
indlevering af dødsannoncer lørdag, til indrykning mandag, kan kun<br />
finde sted telefonisk kl. 9-11.30.<br />
telefon: 3348 0500<br />
fax: 3348 0501<br />
Mail: annonce@k.dk<br />
løSn i ng på dagenS mi n i-krydSord<br />
Vandret: grupper. livlige. ocean. bolsjer. et. kepi. tt. is. raidede. o.<br />
Mene. top. Ømt. trup. ii. eklipse. respekt.<br />
lodret: globetrotter. ricotta. orke. uvel. impuls. Plaskede. Pip. Pinje.<br />
enø. Pe. eg. epidemisk. reprise. tiet.<br />
løsning på dagens sudoku<br />
Bassanger med travlt Wagner-år<br />
Verden set gennem en linse<br />
Dokumentaristen og filminstruktøren Eva Mulvad fylder i dag 40 år<br />
portræt<br />
Af Søren kronholM<br />
kronholm@k.dk<br />
De danske retssale er<br />
normalt lukket land,<br />
når det gælder kameraer.<br />
Men Eva Mulvad har<br />
som den første filminstruktør<br />
herhjemme fået lov til at filme<br />
det meste af forløbet under<br />
en retssag.<br />
Det var i dokumentaren<br />
”Med døden til følge”, at Eva<br />
Mulvad med kamera fik lov til<br />
at filme i retslokalet under sagen<br />
mod Ronny Rasmussen,<br />
som stod tiltalt for at have<br />
dræbt en kammerat med et<br />
samuraisværd. Med filmen<br />
forsøgte Mulvad blandt andet<br />
at give offentligheden et nuanceret<br />
billede af, hvad der<br />
foregår under en retssag. Filmen<br />
blev blandt andet nævnt<br />
i begrundelsen for, at hun i<br />
2011 blev hædret med Roos<br />
Prisen på 25.000 kroner.<br />
Filmen dannede desuden<br />
grundlag for et debatarrangement<br />
i Københavns Byret om,<br />
hvorvidt retterne i højere<br />
grad bør lukke dørene op for<br />
tv-kameraer i fremtiden.<br />
Det er karakteristisk for<br />
MINDEoRD<br />
Ved biskop Hans L.<br />
Martensens død skriver universitetslektor<br />
emer. Peder<br />
Nørgaard-Højen følgende<br />
mindeord:<br />
Hans L. Martensen, den<br />
danske katolske kirkes biskop<br />
gennem tre årtier (1965-<br />
1995), er afgået ved døden i<br />
en alder af 84 år.<br />
Han vil blive husket som<br />
den, der på <strong>flere</strong> måder gjorde<br />
katolicismen synlig i vort<br />
land, og som ved kritiske lejligheder<br />
modigt og klart personificerede<br />
katolske synspunkter<br />
og holdninger. Hans<br />
myndige og modige tale gav<br />
genlyd og indbragte ham respekt<br />
langt ud over katolske<br />
kredse.<br />
Som født katolik og og<br />
umiddelbart efter gymnasiet<br />
medlem af jesuiterordenen<br />
hvilede han selvfølgeligt og<br />
uproblematisk i sin katolske<br />
tro. Hans relation til lutherdommen<br />
og folkekirken var i<br />
sagens natur i udgangspunktet<br />
kritisk og kontroversiel.<br />
Når han alligevel både internationalt<br />
og herhjemme i<br />
0 Filminstruktør Eva Mulvad var den første, der fik lov til at filme<br />
i en dansk retssal under proceduren. – Foto: Scanpix.<br />
Mulvad, at hun altid formår<br />
at komme meget tæt på sine<br />
hovedpersoner. Det er også<br />
nødvendigt, når man vil lave<br />
dokumentarfilm, der skal<br />
kunne fange publikum, men<br />
samtidig har hun den særlige<br />
tilgang til sine karakterer, der<br />
praksis blev foregangsmand<br />
for en historisk åbning mellem<br />
lutherdom og katolicisme,<br />
skyldtes det først og<br />
fremmest hans dybe rodfæstethed<br />
i det åndelige nybrud<br />
på Andet Vatikanerkoncil<br />
(1962-1965), der forandrede<br />
romerkirkens forhold til den<br />
moderne verden.<br />
Fra sin ungdom og de tidlige<br />
manddomsår styrede han<br />
mere mod en videnskabelig<br />
end mod en kirkelig karriere,<br />
men han evnede, da livet formede<br />
sig anderledes, at forene<br />
kirkelederskab med en<br />
teologisk forskning, som Det<br />
Teologiske Fakultet ved Københavns<br />
Universitet 1993<br />
påskønnede ved at tildele<br />
ham den teologiske doktorgrad<br />
honoris causa. Kirkelig<br />
aktivitet var for ham utænkelig<br />
uden teologisk refleksion,<br />
så lidt som denne ville give<br />
mening uden for dens kirkelige<br />
sammenhæng.<br />
Som ung gav Martensen sig<br />
i kast med et omfattende studium<br />
af Martin Luther, som<br />
han læste med lidenskab og<br />
undertiden smerteligt per-<br />
gør, at man som beskuer ikke<br />
sidder med en fornemmelse<br />
af, at hun er en kyniker, der<br />
blot promoverer eget talent.<br />
Eva Mulvad er uddannet fra<br />
Den Danske Filmskole i 2001.<br />
På sit cv har Mulvad også filmene<br />
”Enemies of Happi-<br />
sonligt engagement. Hans beskæftigelse<br />
med Luthers teologi<br />
var usædvanlig og var i<br />
katolsk sammenhæng karakteristisk<br />
for hans åbenhed og<br />
ireniske sindelag. Han var<br />
godt på vej med en disputats<br />
om Luther, da pave Paul VI<br />
1965 udnævnte ham til biskop<br />
over Københavns katolske<br />
stift. Som den økumeniske<br />
teolog, han havde udviklet<br />
sig til, valgte han tilmed<br />
overraskende som motto for<br />
sin bispegerning et citat af<br />
Luther: ”crux probat omnia”<br />
(korset prøver alt, er altings<br />
prøve).<br />
Martensen hørte til den generation<br />
af katolske teologer,<br />
for hvem de traditionelle skillelinjer<br />
mellem de kristne<br />
konfessioner ikke længere<br />
var så selvfølgelige, som de<br />
historisk og i den kontroversteologiske<br />
polemiks perspektiv<br />
ofte var blevet fremstillet.<br />
I sin teologiske skribentvirksomhed<br />
viste han sig som<br />
en dialogens og forsoningens<br />
skikkelse – dog aldrig sådan,<br />
at han gik på kompromis med<br />
det, han anså for at være<br />
ness” om en ung kvinde, som<br />
kæmper for frihed og demokrati<br />
i Afghanistan, og ”Millionæren,<br />
der mistede alt” om<br />
en ældre dansk kvinde og<br />
hendes datter, som lever i<br />
Portugal. Tidligere havde de<br />
penge nok, men må nu klare<br />
sig for ganske lidt.<br />
Eva Mulvad har også modtaget<br />
internationale priser for<br />
sine dokumentarfilm. I 2006<br />
blev hun hædret med en sølvulv<br />
ved den internationale<br />
dokumentarfilmfestival i Amsterdam.<br />
Samme år modtog<br />
hun World Cinema Jury<br />
Award Prize på Sundance<br />
Filmfestivalen i USA. Begge<br />
priser modtog hun for<br />
“Enemies of Happiness”.<br />
I 2010 deltog Mulvad igen<br />
ved festivalen i Amsterdam,<br />
dog uden at vinde, og i 2011<br />
vandt hun prisen for bedste<br />
lange dokumentar på festivalen<br />
i Karlovy Vary i Tjekkiet.<br />
Eva Mulvad bor på Vesterbro<br />
i København. Efter endt<br />
barselsorlov fra kameraet er<br />
hun nu i gang igen. Hun er<br />
medejer af et produktionsselskab,<br />
og et af de næste projekter<br />
kommer til at handle<br />
om kvindelig sexturisme i<br />
Afrika.<br />
sandheden. Han blev derfor<br />
centralt placeret i den officielle<br />
økumeniske samtale og<br />
var siden 1970 medlem af Det<br />
pavelige Råd for kristen Enhed,<br />
der fastlægger de overordnede<br />
principper for Roms<br />
deltagelse i den økumeniske<br />
bevægelse.<br />
Ligeledes var han fra begyndelsen<br />
i 1967 medlem af<br />
den internationale lutherskkatolske<br />
dialogkommission,<br />
og han var i mange år dens<br />
katolske formand. Man kunne<br />
være enig i hans standpunkt<br />
eller ej, men til stillingtagen<br />
udfordrede det altid.<br />
Ved biskop Martensens død<br />
er en begavet, konstruktiv og<br />
irenisk stemme forstummet. I<br />
den moderne katolske kirkes<br />
historie i Danmark var han i<br />
en brydnings- og opbrudstid<br />
en af de store skikkelser, og<br />
internationalt satte han sig<br />
væsentlige spor som den dialogens<br />
mester, han var. Den<br />
arv, han efterlader til eftertiden,<br />
er først og sidst sorgen<br />
og smerten over kirkens sønderbrudte<br />
enhed og passionen<br />
for dens genoprettelse.<br />
AKtuEllE NAvNE<br />
Kristeligt Dagblad torsdag 22. marts 2012<br />
90 Gymnastikleder<br />
Nina Velin begyndte<br />
som konkurrencesvømmer og<br />
blev 1939-1941 uddannet som<br />
gymnastik-,<br />
svømme- og<br />
danselærer. Efterfølgende<br />
underviste hun<br />
i gymnastik i<br />
Købmandsskolens<br />
Gymnastikforening. Sideløbende<br />
drev hun 1947-<br />
1969 en privat svømmeskole i<br />
Frederiksberg Svømmehal.<br />
Fra 1966 og indtil for få år siden<br />
underviste hun raske og<br />
syge pensionister, og hun har<br />
været med til udvikle pensionistgymnastikken<br />
i Danmark.<br />
Hun blev i 1943 gift med<br />
Erik Velin, der var gymnast<br />
og virkede inden for Københavnskredsen.<br />
I 1950 blev<br />
hun valgt ind, også i Dansk<br />
Gymnastik-Forbunds Københavnskreds’<br />
kvindeudvalg.<br />
Denne post medførte i 1958<br />
indvalg i kvindeudvalget,<br />
som hun 1966-1972 var formand<br />
for. Hun var en af hovedkræfterne<br />
bag afholdelsen<br />
af den første konkurrence<br />
inden for gymnastik for kvinder<br />
i 1959. Også rytmisk holdgymnastik<br />
for kvinder var en<br />
disciplin, hun var med til at<br />
udvikle og introducere i Danmark,<br />
og som hun var formand<br />
for frem til 1972.<br />
Nina Velin har beklædt en<br />
række tillidsposter, herunder<br />
i DG-F’s hovedbestyrelse, i<br />
DIF’s bestyrelse og i Danmarks<br />
Olympiske Komité.<br />
Nina Velin blev i 1992 æresmedlem<br />
af Dansk Gymnastik-<br />
Forbund og har modtaget en<br />
lang række æresbevisninger.<br />
Hun holder stadig foredrag<br />
og underviser.<br />
Boligejernes beskyt- 60 ter Allan Malskær<br />
har i snart 20 år værnet om<br />
parcelhusejernes ve og vel.<br />
Han er med ihærdighed altid<br />
Mary protektor for<br />
soldatermission<br />
I december 2009 besøgte<br />
kronprinsesse Mary de danske<br />
soldater i<br />
Afghanistan.<br />
Nu har Kronprinsessengivet<br />
tilsagn om<br />
at være protektor<br />
for KFUM’s<br />
Soldatermission.<br />
Tirsdag den 10. april aflægger<br />
kronprinsesse Mary besøg<br />
på KFUM’s Soldatermissions<br />
landskontor og KFUM’s Soldaterhjem<br />
i Fredericia. Her<br />
vil hun blandt andet møde<br />
denne side er redigeret af søren kronholm<br />
I aften er der premiere på ”Parsifal” på Operaen i København. Det er samtidig bassanger Stephen Millings<br />
sidste forestilling, for nu venter det store udland<br />
portræt<br />
Af eVA hViDt<br />
kultur@k.dk<br />
Stephen Milling er en<br />
bassanger, der er kommet<br />
usædvanlig godt<br />
fra start. Over hans kælderdybe<br />
stemmepragt stråler<br />
der et væld af smukke nuancer.<br />
Milling kan favne de store,<br />
tænksomme partier og<br />
med lethed høres, når det<br />
store orkester i orkestergraven<br />
spiller for fuld udblæsning.<br />
I aften er han sammen<br />
med operaens sangere, musikere<br />
og scenefolk på scenen<br />
på nyopsætningen af<br />
Wagners ”Parsifal” på Operaen<br />
i København. Det er i<br />
sig selv en stor præstation,<br />
og Stephen Milling skal optræde<br />
i sit glansparti som<br />
gralsridderen Gurnemanz.<br />
Denne rolle har Stephen Milling<br />
allerede sunget 60-70<br />
gange i mange forskellige<br />
udgaver og opsætninger verden<br />
over.<br />
Den første Parsifal-forestilling,<br />
han deltog i, var<br />
Harry Kupfers berømte opsætning<br />
på Gamle Scene på<br />
Det Kongelige Teaters, som<br />
han mindes med stor glæde.<br />
Den mest ekstreme og bruta-<br />
le udgave, Stephen Milling<br />
nævner, er Calixto Bieitos<br />
opsætning i Stuttgart. Den<br />
kan man endnu se klip fra<br />
på youtube.com. Keith Warners<br />
iscenesættelse i aften<br />
har Stephen Milling store<br />
forventninger til:<br />
”Parsifal-fortællingen<br />
foregår jo i en ældgammel<br />
gralsridderverden, hvor man<br />
skal forsage al kødelig sanselighed.<br />
I Keith Warners<br />
version handler det mere<br />
om, hvorvidt kærlighed, religion<br />
og kødelig lyst kan<br />
hænge sammen i tilværelsen.<br />
Den er en meget mere<br />
erotisk, seksuel tolkning af<br />
operaen.”<br />
opførelsen af ”parsifal” bliver<br />
dog den sidste forestilling,<br />
inden Stephen Milling<br />
stopper på Det Kongelige Teater,<br />
hvor han har været ansat<br />
i solistensemblet siden<br />
1994. Fremover vil man kun<br />
kunne høre ham som gæstesanger<br />
i Danmark, for der er<br />
så mange engagementer i<br />
udlandet, at han i princippet<br />
kunne rejse rundt hele året.<br />
Når han endelig er hjemme i<br />
Danmark, vil han hellere<br />
holde fri med sin kone og tre<br />
sønner i Nordsjælland.<br />
Valget er også et resultat<br />
af, at den 46-årige Stephen<br />
0 Stephen Milling kan favne de store, tænksomme partier og med lethed høres, når det store<br />
orkester i orkestergraven spiller for fuld udblæsning. Her ses han i en scene fra ”Parsifal” i selskab<br />
med Randi Stene. – Foto: Miklos Szabo.<br />
Milling nu hører til blandt<br />
verdens bedste bassangere,<br />
og at han nu i endnu højere<br />
grad vil kunne folde sig ud<br />
som Wagner-sanger. Når<br />
200-året for både Giuseppe<br />
Verdis og Richard Wagners<br />
fødsel skal fejres i 2013, vil<br />
det i Stephen Millings tilfælde<br />
udelukkende være et<br />
Wagner-år.<br />
I 2013 skal han nemlig<br />
først til Wien og lave ny<br />
opsætning af ”Tristan og<br />
Isolde” og samtidig synge<br />
Daland i ”Den flyvende<br />
Hollænder”. Så skal han til<br />
Salzburg og lave ”Parsifal”,<br />
derefter til Orange og lave<br />
”Den flyvende hollænder”<br />
igen. Han skal medvirke i<br />
hele ”Nibelungens ring”<br />
med dirigenten Zubin Metha<br />
i Firenze og samme produktion<br />
i Valencia.<br />
til Stephen Millings fejring<br />
af Wagner-året hører også et<br />
meget interessant projekt,<br />
som Kasper Holten skal være<br />
instruktør på: en direkte<br />
filmtransmission af ”Den flyvende<br />
hollænder” fra Sand-<br />
RuNDt I DAg<br />
vik i Norge, hvor Wagner i<br />
sin tid fik idéen til sin opera<br />
på en sejltur på flugt fra Riga<br />
til London. Første akt skal<br />
således opføres ud for den<br />
enorme klippe i Sandvik ved<br />
Arendal, hvor skibet måtte<br />
ligge i læ for stormen, og<br />
hvor skibsdrengene råbte på<br />
tove og sejl, så det gav ekko.<br />
Sangerne skal have mikroportere<br />
på, og der er gravet<br />
ledninger ned ud til stedet<br />
for at undgå forsinkelse af<br />
lyden fra orkestret, der er<br />
inde på land. I scenen med<br />
systuen skal det syngende<br />
kvindekor være fordelt rundt<br />
i bygdens små huse. Denne<br />
forestilling skal udkomme<br />
som film og transmitteres<br />
direkte ud til <strong>flere</strong> tusinde<br />
biografer.<br />
Stephen Milling synes, det<br />
er ærgerligt og meget bekymrende,<br />
at Keith Warner<br />
har sagt op som chef for<br />
Operaen i København. Ligeledes<br />
at den unge dirigent<br />
Jakob Hrusa også har sagt<br />
fra som chefdirigent. De<br />
kunne have tilføjet Operaen<br />
så megen inspiration og erfaring.<br />
Under de nuværende<br />
forhold bliver det meget<br />
svært at finde nogen af samme<br />
kaliber, der vil påtage sig<br />
disse store opgaver, mener<br />
han.<br />
klar med skældud til politikere<br />
i både Folketinget og kommunerne,<br />
hvis boligejerne risikerer<br />
at komme til at stå<br />
med en ny regning<br />
af den<br />
ene eller anden<br />
årsag. Næste<br />
år kan han<br />
fejre 20 år som<br />
formand for<br />
foreningen, som han i høj<br />
grad er med til et tegne udadtil<br />
med hyppige optrædener i<br />
medierne og indadtil som redaktør<br />
og lederskribent for<br />
medlemsbladet Mit Hus.<br />
Allan Malskær er desuden<br />
knyttet til Det Konservative<br />
Folkeparti, hvor han har været<br />
folketingskandidat, kredsformand<br />
og i sine helt unge<br />
dage landsleder for Konservativ<br />
Skoleungdom.<br />
Allan Malskær blev cand.<br />
polit. i 1979, og siden arbejdede<br />
han i Danmarks Automobilforhandler<br />
Forening og var<br />
direktør i Dansk Annoncørforening<br />
samt selvstændig<br />
med et konsulentfirma, inden<br />
parcelhusejerne fik glæde af<br />
hans aktive virke.<br />
40 Sangerinden<br />
Pernille Rosendahl<br />
er for tiden bedst kendt som<br />
mentor og dommer i DR’s fredagsshow<br />
X<br />
Factor. Ved siden<br />
af showet<br />
arbejder hun<br />
på teaterkoncerten<br />
“Hey Jude”<br />
og er mor<br />
til Tristan på fem år. Til sommer<br />
turnerer hun med sit<br />
band, The Storm.<br />
Pernille Rosendahl har været<br />
korsanger for blandt andre<br />
Savage Rose og Zapp<br />
Zapp. Hun var forsanger i<br />
bandet Swan Lee er og er nu<br />
forsanger i rockbandet The<br />
Storm, som hun dannede i<br />
2007 med sin mand.<br />
nuværende og tidligere udsendte<br />
soldater. KFUM’s Soldaterhjem<br />
i Fredericia er vel<br />
besøgt af begge disse grupper.<br />
guldbryllup på<br />
østerbro i København<br />
Lørdag den 24. marts kan<br />
præsteparret Inger og Jacob<br />
Ahlmann Jensen, Østerbro i<br />
København, fejre guldbryllup.<br />
Dagen holdes stilfærdigt<br />
i hjemmet. Parret har fem<br />
børn og seks børnebørn. En<br />
af døtrene er bosat på Færøerne.
Kristeligt Dagblad torsdag 22. marts 2012<br />
enne side er redigeret af leif kiil sørensen<br />
globalt set<br />
Af Sergei kArAgAnoV<br />
VERDEN<br />
RYSTES for<br />
tiden i sin<br />
grundvold af<br />
så mange forandringer,<br />
at<br />
man knap kan holde tal på<br />
dem:<br />
Den igangværende økonomiske<br />
krise fremskynder nedbrydningen<br />
af internationalt<br />
lederskab og overnationale<br />
institutioner, og begge dele<br />
sker samtidig med et massivt<br />
økonomisk og politisk magtskifte<br />
til Asien.<br />
Ikke engang et kvart århundrede<br />
efter at Francis<br />
Fukuyama erklærede historien<br />
for afsluttet, synes vi at<br />
være nået til begyndelsen på<br />
en ny æra med sociale og<br />
geopolitiske omvæltninger.<br />
Den arabiske verden er blevet<br />
løbet dramatisk over ende<br />
af et revolutionært forår, som<br />
dog er i færd med hastigt at<br />
gå over i kolde vintervinde.<br />
De fleste af de nye styrer i den<br />
del af verden kombinerer faktisk<br />
tidligere tiders autoritære<br />
principper med islamisme og<br />
skaber yderligere stagnation,<br />
forbitrelse og ustabilitet i deres<br />
samfund.<br />
Endnu mere bemærkelsesværdigt<br />
er det imidlertid med<br />
de sociale (og antisociale)<br />
græsrodsbaserede demonstrationer,<br />
som knopskyder i<br />
velhavende vestlige sam-<br />
kiosken<br />
fund. Disse protester er der to<br />
hovedårsager til.<br />
For det første har den sociale<br />
ulighed fået lov at vokse<br />
uhildet i Vesten i det seneste<br />
kvarte århundrede – til dels<br />
fordi Sovjetunionen er ophørt<br />
med at eksistere og med<br />
den også truslen fra den ekspansionistiske<br />
kommunisme.<br />
Revolutionens spøgelse<br />
havde tvunget de vestlige eliter<br />
til at anvende statsmagten<br />
til at omfordele velstanden<br />
og nære fremvæksten af loyale<br />
middelklasser. Men da<br />
kommunismen brød sammen<br />
i sin eurasiske højborg, troede<br />
de rige i Vesten, at de ikke<br />
længere havde noget at frygte.<br />
De gav sig derfor til at<br />
presse på for at få velfærdsstaten<br />
rullet tilbage, hvilket<br />
fik uligheden til at øges hastigt.<br />
Og det var til at leve<br />
med, så længe hele den kage,<br />
der var til deling, blev stadig<br />
større – men det gjorde den<br />
verdensomspændende øko-<br />
nomiske krise en ende på i<br />
2008.<br />
En anden årsag er, at <strong>flere</strong><br />
hundrede millioner job i løbet<br />
af de seneste 15 år er flyttet<br />
til Asien, som byder på<br />
billig og ofte vældigt veluddannet<br />
arbejdskraft. Vesten<br />
har været så euforisk over sin<br />
sejr over kommunismen og<br />
den tilsyneladende ustoppelige<br />
økonomiske vækst, at<br />
man har undladt at gennemføre<br />
de nødvendige strukturreformer<br />
(med Tyskland og<br />
Sverige som sjældne undtagelser).<br />
I stedet har Vestens<br />
velstand været baseret på<br />
gæld i stadigt større omfang.<br />
Men den økonomiske krise<br />
har gjort det umuligt at fortsætte<br />
det gode liv for lånte<br />
penge. Amerikanere og europæere<br />
begynder at forstå, at<br />
hverken de eller deres børn<br />
kan gå ud fra, at de vil blive<br />
mere velhavende med tiden.<br />
Landenes regeringer står nu<br />
med den svære opgave at<br />
skulle gennemføre reformer,<br />
som vil ramme flertallet af<br />
vælgere hårdest. På samme<br />
tid vil det mindretal, der har<br />
vundet ved de forgangne to<br />
årtier, næppe opgive sine fordele<br />
uden kamp.<br />
Det kan ikke undgå at<br />
svække tiltrækningskraften<br />
ved vestligt demokrati i lande<br />
som Rusland, hvor de, der organiserer<br />
de omfattende demonstrationer<br />
tilhører den<br />
økonomiske elite, til forskel<br />
fra hvad der er tilfældet i<br />
Vesten og i vid udstrækning i<br />
WWvi må ikke give efter over for diskrimination eller hævn. Jeg har bragt<br />
den jødiske og den muslimske befolkningsgruppe sammen for at vise,<br />
at terrorisme ikke vil være i stand til ødelægge vores samfunds følelse af fællesskab.<br />
niColAs sArkozy, frAnkrigs Præsident, På internAtionAl PressekonferenCe efter skyderierne i toulouse<br />
et autoritære demokratis tid er over os<br />
den arabiske verden.<br />
Deres bevægelse handler<br />
om politiske reformer, når de<br />
kræver mere frihed og en regering,<br />
der skal stå til ansvar<br />
for sine handlinger. Bevægelsen<br />
gør sig ikke<br />
i social protest – i<br />
alt fald ikke<br />
endnu.<br />
For ikke<br />
ret<br />
mange<br />
år tilbage<br />
var det<br />
på mode<br />
at bekymre<br />
sig om den<br />
udfordring,<br />
som en autoritær<br />
udgave<br />
af kapitalismen<br />
(som set<br />
i eksempelvis<br />
Kina, Singapore,<br />
Malaysia<br />
og Rusland) udgjorde<br />
for Vestensdemokratiskekapitalisme.<br />
I dag<br />
er problemet<br />
ikke længere<br />
alene økonomisk.<br />
Vestens kapitalismemodel<br />
om et<br />
samfund baseret på næsten<br />
universel velstand og liberalt<br />
demokrati fremstår stadig<br />
mere ineffektivt i sammenligning<br />
med konkurrenten. Middelklasserne<br />
i de autoritære lande vil må-<br />
ske<br />
nok presse<br />
deres ledere<br />
i retning af større<br />
demokrati, sådan<br />
som det nu sker i Rusland<br />
– men Vestens demokratier<br />
vil formentlig på deres<br />
side blive mere autoritære.<br />
Faktisk var fordums ledere<br />
som Charles De Gaulle, Winston<br />
Churchill og Dwight D.<br />
Eisenhower relativt autoritære<br />
anskuet med nutidens<br />
standarder. Vesten vil blive<br />
nødt til at vende tilbage til<br />
samme stil eller risikere at<br />
tabe globalt, når ekstremisterne<br />
på både højre- og ven-<br />
International debat | 11<br />
iddelklasserne i de autoritære lande vil måske nok presse deres ledere i retning af større demokrati, sådan som det nu sker i Rusland<br />
men Vestens demokratier vil formentlig på deres side blive mere autoritære, skriver Sergei Karaganov<br />
BJArne nøruM<br />
SkriVer frA StorBritAnnien<br />
norum@k.dk<br />
SOM SÅ MEGET ANDET i det<br />
britiske samfund er spørgsmålet<br />
om, hvem der skal<br />
være ny ærkebiskop af Canterbury,<br />
en sag for bookmakerne.<br />
Selv den kommende<br />
leder af statskirken er en sag,<br />
der kan indgås et væddemål<br />
om.<br />
Bookmakerne er enige om,<br />
at den nuværende nummer<br />
to i kirkens hierarki, ærkebiskop<br />
John Sentamu af York,<br />
er favoritten.<br />
Men samtidig taler de britiske<br />
medier om en kampagne,<br />
som bruger initialerne for<br />
hans titel ABY til at tale om<br />
SiDSel nyholM<br />
SkriVer frA uSA<br />
nyholm@k.dk<br />
foto: lion el bonaVentu re/afp/scan pix<br />
TV-BILLEDER fra det arabiske<br />
forår viser enorme<br />
forsamlinger af tændte<br />
unge mænd og indimellem<br />
kvinder. For seerne<br />
ser det ud, som om Mellemøsten<br />
og Nordafrika vrimler med<br />
stærke, energiske unge kroppe.<br />
Men billedet bedrager. I løbet af de seneste<br />
tre årtier har den arabiske verden<br />
ifølge amerikanske forskere ubemærket<br />
gennemgået en demografisk forvandling.<br />
Arabiske forældre får nu langt færre<br />
børn end førhen. Iran har eksempelvis<br />
i dag en fertilitetsrate svarende til<br />
USA’s mest babyfattige regioner, og<br />
kvinder i Oman føder gennemsnitligt 5,6<br />
færre børn i dag end for 30 år siden.<br />
Dermed er de lavere fødselsrater og<br />
aldrende befolkninger, som længe har<br />
gjort sig gældende i USA, Vesteuropa,<br />
WWParadoksalt<br />
nok tilbyder nutidens<br />
globale forandringer<br />
og udfordringer<br />
potentialet for såvel<br />
fredelig sameksistens<br />
som for voldelig<br />
konflikt.<br />
”Anyone but York” (Alle andre<br />
end York).<br />
”John Sentamu har mange<br />
talenter, men jeg tror ikke,<br />
Australien og mange sydamerikanske og<br />
asiatiske lande, for alvor et globalt problem<br />
– og fører til global debat. Fordi<br />
unge mennesker skaber vækst, og ældre<br />
mennesker er kostbare.<br />
HVIS DET 20. ÅRHUNDREDE var befolkningseksplosionens<br />
århundrede, så ligner<br />
det 21. århundrede ”befolkningssammenbruddets<br />
århundrede”, skriver<br />
eksempelvis klummeskribenten David<br />
Brooks i den amerikanske avis The New<br />
York Times.<br />
”Igennem årtier tog folk virkelyst og<br />
økonomisk vækst for givet og så befolkningsvækst<br />
som et problem. Nu er vi gået<br />
i det anden ekstrem, og det er tydeligt,<br />
at unge mennesker er den knappe<br />
ressource,” konstaterer han.<br />
Og denne svækkede virkelyst og lavere<br />
økonomiske vækst har konsekvenser,<br />
som alle generationer er nødt til at se i<br />
øjnene, påpeger debattøren Rachael Larimore<br />
i onlinemagasinet Slate.<br />
”Som samfund har vi et valg. Vi kan<br />
han er, hvor kirken står i dag,<br />
hverken nationalt eller internationalt,”<br />
lyder en typisk<br />
anonym kommentar til avisen<br />
Daily Mail.<br />
DE, DER ER VILLIGE TIL at<br />
lægge navn til deres tvivl om<br />
John Sentamu, referer i stedet<br />
til, at den ugandisk fødte<br />
ærkebiskop fylder 63 år til<br />
sommer – og således er ældre<br />
end Rowan Williams, samt at<br />
pensionsalderen i den anglikanske<br />
Church of England er<br />
70 år.<br />
”Jeg er ikke bekendt med<br />
en ’Stop Sentamu’-kampagne.<br />
Men jeg mener, at vi har<br />
brug for en yngre og åben<br />
evangelisk person, som kan<br />
arbejde på tværs af skellene i<br />
nedsætte vores forventninger til, hvad<br />
rettighedssamfundet bør sørge for i vores<br />
alderdom. Eller ikke. Men hvis vi ikke<br />
begrænser vores krav, hvis vi vil have<br />
tilstrækkeligt med penge til at leve for<br />
og gratis lægehjælp og medicin, så er vi<br />
nødt til at se på, hvordan vi kan opnå<br />
det uden at gå fallit,” skriver hun.<br />
DEBATTEN UDSPILLER SIG også i asiatiske<br />
lande såsom Kina, Sydkorea og i<br />
særdeleshed det stadig mere børnefattige<br />
Japan, hvor debattører advarer om alvorlige<br />
sociale følgevirkninger af et samfund,<br />
hvor mange voksne går gennem livet<br />
uden at blive forældre.<br />
”En voksende andel af befolkningen,<br />
både gift og aldrig gift, uden børn har<br />
ingen vedvarende interesse i samfundet,<br />
hvilket har hidtil ukendte konsekvenser<br />
for dets selvbillede og målbevidsthed,”<br />
konstaterer befolkningsekspert Florian<br />
Coulmas fra forskningscentret German<br />
Insitute for Japanese Studies i Tokyo.<br />
Også i <strong>Europa</strong> går debatten om, hvad<br />
kirken, sådan en som biskoppen<br />
af Bradford, Nick Baines,”<br />
forklarer pastor Giles<br />
Goddard til avisen The Times.<br />
Han er formand for foreningen<br />
Inclusive Church,<br />
som arbejder for, at der skal<br />
være plads til alle i kirken og<br />
ikke mindst homoseksuelle.<br />
Et spørgsmål, hvor John Sentamu<br />
står hårdt på sin modstand<br />
mod homoseksuelle<br />
som biskopper og ægteskaber<br />
mellem to af samme køn.<br />
BISKOP NICK BAINES går under<br />
tilnavnet ”den bloggende<br />
biskop” for sin aktive brug af<br />
de nye sociale medier, og han<br />
er ifølge bookmakerne nummer<br />
tre blandt favoritterne<br />
hvor biskoppen af London,<br />
der kan <strong>gøres</strong> ved den såkaldte ”grå<br />
tsunami” – en situation, hvor store dele<br />
af befolkningen er over 60 år, mens små<br />
andele er under 30 år.<br />
Lande som Frankrig, Tyskland og Italien<br />
tilbyder i dag forældre tilskud til<br />
gengæld for at sætte børn i verden. Den<br />
franske regering forsøger uden omsvøb<br />
at opfordre borgerne til at føde <strong>flere</strong> små<br />
franskmænd, og i Tyskland, hvor fertilitetsraten<br />
er omkring 1,3 for hver kvinde,<br />
har forældrepar siden 2007 modtaget<br />
”Elterngeld” (forældrepenge) som tilskyndelse<br />
til <strong>flere</strong> fødsler. Samme strategi<br />
ses også i mindre udviklede lande<br />
som for eksempel Mongoliet, hvor regeringen<br />
belønner mødre til store børneflokke<br />
med kontante pengesummer.<br />
MEN STRATEGIEN lykkes ikke altid. I en<br />
artikel med overskriften ”Hvorfor vil tyskerne<br />
ikke have <strong>flere</strong> babyer?” konstaterer<br />
den tyske avis Der Spiegel, at Elterngeld<br />
har kostet den tyske stat 15 milliarder<br />
euro (cirka 112 milliarder kroner),<br />
Richard Chartres, er nummer<br />
to. Men selv blandt liberale<br />
fløje, er der en vis sympati for<br />
den måde, John Sentamu har<br />
formået at gøre kirken mere<br />
jordnær og dagligdags på.<br />
”Tanken om, at en traditionalist<br />
som Dr. Sentamu bliver<br />
leder af Church of England,<br />
kan være alarmerede for<br />
mange af os. Men hvis kirken<br />
på den anden side vil sætte<br />
sig selv tilbage i centrum af<br />
nationens liv, så skal det være<br />
gennem passion, følelser<br />
og den traditionelle tro og ikke<br />
gennem dets moralske relevans,”<br />
lyder et overraskende<br />
forsvar for John Sentamu<br />
fra kommentatoren Terence<br />
Blacker i avisen The Independent.<br />
strefløj konsoliderer deres<br />
positioner, og middelklassernebegynder<br />
at gå<br />
i opløsning.<br />
Vi er<br />
nødt til at<br />
finde måder<br />
at forhindre<br />
den<br />
politiske<br />
polarisering<br />
på,<br />
som i sin tid<br />
nærede<br />
fremvæksten<br />
af totalitæresystemer(kommunistiske<br />
såvel som nazizstiske)<br />
i det<br />
20. århundrede.<br />
Heldigvis er dette<br />
faktisk muligt. Kommunismen<br />
og fascismen<br />
blev affødt af og slog rod i<br />
samfund, som var demoraliseret<br />
af krig. Det er derfor,<br />
at alle skridt nu skal tages<br />
for at hindre udbrud af<br />
krig.<br />
Dette er af særlig betydning<br />
nu, da lugten af krig<br />
hænger over Iran. Israel,<br />
som mødes af en bølge af<br />
fjendtlighed hos sine nabolande<br />
i kølvandet på deres<br />
”demokratiske” opstande, er<br />
ikke det eneste land med en<br />
inter-esse i sagen. Mange<br />
mennesker i højtudviklede<br />
lande og endog nogle folk i<br />
Rusland synes stadig mere<br />
øst og Vest frygter den grå tsunami. verden bliver stadig mere gammel og grå.<br />
hvad betyder det? det diskuteres i både Usa, europa og asien<br />
WWIgennem årtier tog folk<br />
virkelyst og økonomisk vækst<br />
for givet og så befolkningsvækst<br />
som et problem.<br />
Nu er vi gået i det andet<br />
ekstrem, og det er tydeligt,<br />
at unge mennesker er den<br />
knappe ressource.<br />
dAvid brooks, koMMentAtor<br />
Det er et udvalg i Church of<br />
England, som skal komme<br />
med en indstilling til, hvem<br />
der skal være ny ærkebiskop.<br />
Men personen skal i sidste<br />
ende godkendes af premierminister<br />
David Cameron.<br />
Men blandt konservative<br />
medlemmer af Parlamentet<br />
er der allerede røster om, at<br />
David Cameron skal udnævne<br />
en mere traditionel og<br />
konservativ kandidat.<br />
”Jeg mener, vi har brug for<br />
en, som er klar til at kæmpe<br />
for de kristne værdier, som<br />
det store flertal af kristne<br />
identificerer sig med, og det<br />
gjorde Rowan Williams ikke,”<br />
siger parlamentsmedlemmet<br />
Nadine Dorries til<br />
avisen The Observer.<br />
uden at fertilitetsraten er steget. ”Uanset<br />
hvor mange penge staten smider ef-<br />
åbne over for en krig mod<br />
Iran til trods for (eller måske<br />
netop i kraft af) behovet for<br />
at håndtere den igangværende<br />
økonomiske krise og det<br />
fejlslagne internationale lederskab.<br />
Samtidig vanker der enorme<br />
muligheder i tider med<br />
omfattende forandringer.<br />
Milliarder af mennesker i Asien<br />
har løftet sig selv ud af fattigdom.<br />
Nye markeder og<br />
sfærer til anvendelse af folks<br />
intellekt, uddannelse og talent<br />
dukker konstant op. Verdens<br />
magtcentre begynder at<br />
opveje hinanden og underminere<br />
de hegemoniske ambitioner.<br />
Det indvarsler en kreativ<br />
ustabilitet baseret på sand<br />
multipolaritet, hvor folk opnår<br />
større frihed til at definere<br />
deres egen skæbne på verdensscenen.<br />
Paradoksalt nok tilbyder<br />
nutidens globale forandringer<br />
og udfordringer potentialet<br />
for såvel fredelig sameksistens<br />
som for voldelig konflikt.<br />
Hvad enten dette er en<br />
god ting eller ej, er det op til<br />
os – og kun os – at afgøre,<br />
hvilken fremtid der bliver en<br />
realitet.<br />
sergei karaganov er rektor på<br />
school of World economics and<br />
International affairs på ruslands<br />
national research University higher<br />
school of economics.<br />
© Project syndicate 2012.<br />
oversat af sara høyrup<br />
Storfavorit som ny ærkebiskop deler vandene. John sentamu er den naturlige arvtager,<br />
men ikke alle i den anglikanske kirke mener, at han vil være den rette<br />
0 Den anglikanske kirkes næste leder? Bookmakerne er enige<br />
om, at den nuværende nummer to i kirkens hierarki, ærkebiskop<br />
John Sentamu af York, er favorit. – Foto: Leon Neal/AFP/Scanpix.<br />
teGn i nG: barrie MaGu i re/proj ect syn dicate<br />
For det modsatte synspunkt<br />
taler den fremtrædende<br />
anglikanske kommentator<br />
Giles Fraser.<br />
Han sætter ikke navn på,<br />
men vil have en ærkebiskop,<br />
der kan forene de forskellige<br />
fløje i kirken og ikke blot repræsentere<br />
en fløj. Men han<br />
vil også have en ærkebiskop,<br />
der vil fokusere på kirken<br />
selv.<br />
”Hans mest presserende<br />
opgave vil være at komme<br />
med klar tale, som bunder i<br />
den kristne tradition på en<br />
måde, så det vil blive hørt<br />
hos dem, der ikke længere<br />
finder, at en religiøs tro har<br />
noget at tilbyde,” argumen-<br />
terer Giles Fraser i The Guardian.<br />
ter problemet, vil det ikke forsvinde,” lyder<br />
det i Der Spiegel. Blandt de væsentligste<br />
årsager er ifølge avisen en indgroet<br />
arbejdspladskultur, der uanset ligestillingslove<br />
forfordeler gravide kvinder<br />
og mødre.<br />
Den analyse bekræftes af den 34-årige<br />
familieminister Kristina Schröder, der<br />
understreger, at debatten om kvinder<br />
og børn stadig er ”anspændt” i Tyskland.<br />
”Uanset hvad de gør, så gør de det forkert.<br />
Når en kvinde fokuserer fuldstændig<br />
på sine børn, så er hun et billede på<br />
den perfekte husmor. Hvis hun vil fortsætte<br />
med at arbejde på fuld tid, så er<br />
hun egoistisk,” konstaterer hun.<br />
I Danmark var fertiliteten i 2011 blot<br />
1,76 børn pr. kvinde. Det er det laveste<br />
tal siden 2002 og står i modsætning til<br />
en analyse fra OECD i maj i fjor, der viste,<br />
at danske kvinder i gennemsnit har<br />
32 procent <strong>flere</strong> børn i dag end i 1984,<br />
hvilket gør Danmark til det land i verden,<br />
hvor fødselsraten er steget mest.
dgivet af A/s kristeligt dagblad<br />
rundlagt 1896<br />
nsvarshavende chefredaktør: erik bjerager<br />
edredaktør: Michael ehrenreich<br />
ryk: dagbladet i ringsted<br />
2 |Debat<br />
leder<br />
kristendom<br />
for lærere<br />
Trist, at vigtigt fællesfag<br />
er i fare<br />
Læreruddannelsen er atter til debat. En<br />
såkaldt følgegruppe under tidligere undervisningsminister<br />
Bertel Haarder (V) har fulgt<br />
en lærerårgang og afleveret en evaluering til<br />
den nuværende minister på området, Morten<br />
Østergaard (R).<br />
Idéen er glimrende. Læreruddannelsen<br />
undergik sidst en revision i 2006, og det er<br />
oplagt at evaluere den første årgang under den<br />
nye lov.<br />
I hvilket omfang man så skal handle efter<br />
evalueringen, er mere tvivlsomt. Sund fornuft<br />
vil tilsige, at man lader der gå noget mere tid,<br />
således at man får <strong>flere</strong> årgange end blot den<br />
første med i evalueringen. Samt opnår indsigt<br />
i, hvordan den nye læreruddannelses ændrede<br />
indhold påvirker undervisningen i skolerne.<br />
Med andre ord: Man bør fare med lempe og<br />
ikke panisk ændre kurs på så vigtigt et område<br />
som læreruddannelsen kort tid efter en omfattende<br />
revision.<br />
Endnu større grund til at anbefale en varsom<br />
kurs er følgegruppens anbefaling af at<br />
nedlægge fællesfaget kristendomskundskab/<br />
livsoplysning/medborgerskab (KLM). Som<br />
beskrevet i dagens avis mener følgegruppen,<br />
at det pædagogiske område skal opprioriteres.<br />
At det skal ske på bekostning af et afgørende<br />
fag som KLM, er helt uforståeligt.<br />
Der er ingen uenighed om, at pædagogikken<br />
skal styrkes. Men der er heldigvis uenighed<br />
om prisen for denne styrkelse.<br />
Således taler John Rydahl, formand for<br />
Religionslærerforeningen, i dagens avis om<br />
”en massakre” på området. Bag det voldsomme<br />
billedsprog gemmer sig det helt konkrete<br />
faktum, at fremtidens lærere, hvis det står til<br />
følgegruppen, kan gennemgå uddannelsen<br />
uden at møde ét ord om kristendom, medmindre<br />
man aktivt vælger det som linjefag.<br />
Fællesfaget KLM er i forvejen bredt favnende<br />
og som sådan ingenlunde reserveret til kristendom,<br />
hvilket det sagtens kunne være.<br />
Skolens udvikling i Danmark har historisk<br />
hængt tæt sammen med kirkens, og det vil<br />
kun gavne lærerne, hvis de modtog obligatorisk<br />
undervisning i kristendom på deres<br />
uddannelse. Når det nu ikke kan lade sig gøre,<br />
er KLM den næstbedste løsning. Derfor er det<br />
forstemmende at se, at der nu også skal rokkes<br />
ved dette fag, der tager religion alvorligt som<br />
et afgørende element i landets kultur og i skolens<br />
udvikling i Danmark.<br />
Følgegruppens forslag ligger nu hos uddannelsesministeren.<br />
Man kan kun anbefale, at<br />
han farer med lempe og lader der gå mere tid,<br />
inden loven revideres. Og at han blankt afviser<br />
at slette den sidste rest af obligatorisk kristendom<br />
på lærernes skema.<br />
mbh<br />
fra debatten på kristendom.dk<br />
Kirkens møde med den postreligiøse<br />
spiritualitet må begynde<br />
relationelt som den<br />
enkelte kristnes møde med<br />
det andet menneske i en udveksling<br />
af erfaringer. Samtidig<br />
må kirkens spirituelle<br />
praksis åbnes, så den giver<br />
mulighed for, at den enkelte<br />
gør sig sine erfaringer med en<br />
kristen spiritualitet. Her kan<br />
kirkens helbredende tjeneste<br />
komme til at spille en rolle.<br />
Ole Skjerbæk MAdSen, præSt<br />
Sådan Skriver du ti l aviSen<br />
Kronikker: højst375003anslag.<br />
3 Kommentarer: højst335003anslag.<br />
læserbreve: højst39003anslag.<br />
Alle3indlæg3forsynes3med3navn,3adresse3og3stilling.3Medsend3gerne3portrætfoto.3<br />
Indlæg,3der3sendes3til3Kristeligt3Dagblad,3må3ikke3sendes3til3andre3aviser.33<br />
Henvises3der3til3artikel3eller3indlæg3fra3Kristeligt3Dagblad,3skal3datoen3oplyses.3<br />
Kronik-3og3debatredaktionen3forbeholder3sig3ret3til3at3redigere3og3forkorte3i3indlæg.3<br />
Alt3stof,3der3bringes3i3avisen,3arkiveres3i3elektroniske3arkiver,3herunder3Infomedia.<br />
Kommentarer3og3læserbreve3til:3debat@k.dk. Kronikker3til:3kronik@k.dk<br />
Manuskripter3kan3også3sendes3til:3<br />
Kristeligt Dagblad, vimmelskaftet 47, 1161 København K.<br />
WWNår folketingets flertal ikke tør sige folket sandheden, svækkes demokratiets<br />
legitimitet. Og når man skamløst bruger løgnen til at lokke folket,<br />
svækkes det yderligere. Det er et farligt spil.<br />
sØren Pind (v), folketingsMedleM og tidligere Minister, i kronik, i MorgenAvisen JyllAnds-Posten<br />
islamdebat lever i bedste velgående.<br />
Bare ikke i medierne<br />
Af lArS heDegAArD<br />
EN VELSIG-<br />
NET GLÆDE<br />
har sænket sig<br />
over dagbladet<br />
Politiken. Søndag<br />
den 3.<br />
marts kunne organet triumferende<br />
meddele, at den vådeste<br />
drøm, der nogen sinde er<br />
blevet drømt i chefredaktørens<br />
hjørnekontor, er gået i<br />
opfyldelse: Debatten om islam,<br />
shariaen og den muslimske<br />
indvandring er død.<br />
Det fremgår af en statistik,<br />
som bladet har fået lavet.<br />
Man har undersøgt, hvor<br />
mange artikler om disse og<br />
beslægtede emner, der har<br />
været bragt i B.T., Ekstra Bladet,<br />
Berlingske Tidende, Politiken<br />
og Morgenavisen Jyllands-Posten<br />
i perioden<br />
2006-2011, og i 2011 var der<br />
kun halvt så mange som i<br />
2006.<br />
Det var jo til at forstå, hvis<br />
de problemer, som debatten<br />
handlede om, var blevet løst i<br />
mellemtiden. Hvis de mange<br />
milliarder, der er blevet brugt<br />
på opløsning af ghettoerne,<br />
havde båret frugt, ville der<br />
være god overensstemmelse<br />
mellem debattens aftagende<br />
intensitet og udviklingen på<br />
jorden.<br />
Det samme kunne man sige,<br />
hvis indvandrerkriminaliteten<br />
var kommet under kontrol,<br />
hvis danske forældre var<br />
holdt op med at tage deres<br />
børn ud af den lokale offentlige<br />
skole, og hvis muslimske<br />
indvandrere og deres efterkommere<br />
ikke længere udgjorde<br />
nogen nævneværdig<br />
overbelastning af de offentlige<br />
kasser.<br />
Alt det har vi til gode at se<br />
beviser på.<br />
Det er altså svært at finde<br />
nogen fornuftig begrundelse<br />
for, at den tidligere så livlige<br />
debat nu skulle være forbi.<br />
Det tror jeg heller ikke, den<br />
er. Den er gået under jorden<br />
eller føres på nettet. Til gengæld<br />
tyder alt på, at en del<br />
medier er blevet mindre villige<br />
til at give plads for den.<br />
DET ER VÆRD at tænke over,<br />
hvor få mennesker der egentlig<br />
skal til for at få en debat til<br />
at forsvinde fra samfundets<br />
overflade. Det rækker med et<br />
par håndfulde debatredaktører<br />
bakket op af deres chefredaktører.<br />
Og når vi fra adskil-<br />
lige undersøgelser ved, at det<br />
knusende flertal af landets<br />
journalister gerne vil tilhøre<br />
den venstredrejede og multikulturelle<br />
elite, der ynder at<br />
fremstille islams voksende<br />
tilstedeværelse som en berigelse<br />
og slet ikke noget at være<br />
bange for, er det vel ikke så<br />
underligt, om avisernes debatredaktioner<br />
vælger at anbringe<br />
bekymrede indlæg i<br />
papirkurven.<br />
Enhver, der har prøvet at<br />
komme til orde med ukorrekte<br />
synspunkter i Politiken,<br />
ved, hvor omsonst det er. Den<br />
avis ser det ikke som sin opgave<br />
at afspejle virkelighe-<br />
”De Radikale vil – i værdirelativismens tegn – skrive store dele af kongehuset<br />
ud af Grundloven. Ud med vores historie og traditioner og ind med<br />
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvilket bakkes op af S og SF.”<br />
BENEDIKTE KIæR (K), FOLKETINGSMEDLEM OG TIDLIGERE MINISTER, I BERLINGSKE<br />
den eller give noget dækkende<br />
billede af, hvad der optager<br />
almindelige mennesker,<br />
men at opdrage befolkningen<br />
og holde øje med, om den retter<br />
ind. Den kan så at sige<br />
producere sin egen debat-<br />
statistik. I hvilken udstrækning<br />
det samme sker i andre<br />
aviser, skal jeg ikke gøre mig<br />
klog på.<br />
DER ER OGSÅ noget andet,<br />
som vi i Trykkefrihedsselskabet<br />
har været klar over i adskillige<br />
år. Siden vi startede i<br />
2005, har vi fået en strøm af<br />
henvendelser fra folk, der ville<br />
fortælle os, hvor bange de<br />
gå nu efter bolden i stedet for manden.<br />
Perfide personangreb løser ingenting<br />
Af knuD torM<br />
DER HAR EF-<br />
TERHÅNDEN<br />
været en del<br />
reaktioner på<br />
Carsten Breengaards<br />
kronik<br />
den 14. marts. Det er meget<br />
forståeligt, for i sin kronik<br />
går Breengaard i den grad efter<br />
manden og ikke bolden.<br />
Faktisk går han efter to<br />
mænd, både kirkeminister<br />
Manu Sareen (R) og biskop<br />
Peter Skov-Jakobsen. Og så<br />
de homoseksuelle, hvis anliggende<br />
han blot betegner<br />
som et udslag af tidens mode.<br />
Inspireret af Breengaard vil<br />
jeg derfor gerne påpege, at<br />
hvad han i forbindelse med<br />
sin kritik af folk, som han farer<br />
over – det er mindst tredje<br />
gang inden for de seneste år,<br />
Af JenS ole chriStenSen<br />
I ET INTER-<br />
VIEW onsdag<br />
den 21. marts i<br />
Kristeligt Dagblad,<br />
hvor sognepræst<br />
Ivan<br />
Larsen ser tilbage på sine 30<br />
års kamp for homoseksuelle<br />
vielser, står der blandt andet:<br />
”Den homoseksuelle tradition<br />
er en anden end den heteroseksuelle,<br />
hvad højrefløjen<br />
også bemærkede i ’Kærligheden<br />
elsker ikke uretten!’,<br />
der var et responsum<br />
forud for biskoppernes accept<br />
af en ’gudstjenestelig<br />
markering’ i kirkerne i 1997.<br />
Her opremses forskellig statistik<br />
over homoseksuelles<br />
promiskuøse livsstil.<br />
WWligestillings- og<br />
kirkeminister Manu<br />
Sareen repræsenterer<br />
blot den holdning,<br />
som deles af et flertal<br />
i befolkningen og et<br />
flertal i Folketinget.<br />
han kommer med et sådant<br />
udfald i Kristeligt Dagblad<br />
– går meget op i, er deres titel.<br />
Således har Københavns<br />
biskop kun ”noget så ordinært<br />
som bestået kandidateksamen”.<br />
Tilmed skal vi læse,<br />
at han ikke blev biskop<br />
”på grund af særlig teologisk<br />
kompetence”. Hvad skal vi<br />
med sådan en halvkvædet vise?<br />
Københavns biskop tituleres<br />
yderligere to gange ganske<br />
usædvanligt som ”kandidat<br />
Skov-Jakobsen”. I almindelig<br />
sprogbrug betyder<br />
”kandidat” blandt andet én,<br />
der kandiderer, altså endnu<br />
ikke har taget eksamen. Det<br />
er det, Breengaard sigter til,<br />
ellers ville han jo ikke formulere<br />
sig sådan. Det er simpelthen<br />
under lavmålet.<br />
I DECEMBER NEDGJORDE<br />
Søren Krarup og Katrine Winkel<br />
Holm henholdsvis Peter<br />
Skov-Jakobsen og sognepræst<br />
Kathrine Lilleør her i<br />
avisen. De angrebne reagerede<br />
fornuftigt nok ikke. Men<br />
man kan også spørge, som<br />
den pensionerede sognepræst<br />
Arne Ørtved gjorde det<br />
ivan larsens indrømmelse.<br />
de seksuelle kulturer er forskellige<br />
Der findes homoseksuelle,<br />
som lever i monogame forhold<br />
livet igennem, som også<br />
er det heteroseksuelle ideal.<br />
Men det er ikke vores tradition<br />
generelt. Vores tradition<br />
er, at vi kan leve i par, men i<br />
et åbent forhold, uden at nogen<br />
behøver forarges over<br />
det.”<br />
Så langt Ivan Larsen.<br />
JEG HUSKER GODT nogle af<br />
de øretæver, vi fik, da vi for 15<br />
år siden skrev dette i ”Kærligheden<br />
glæder sig ikke over<br />
uretten!”. Nu giver en af vielsernes<br />
stærkeste talsmænd<br />
os ret. Men det psykologiske<br />
klima har forandret sig, og<br />
indrømmelsen er formodentlig<br />
gratis.<br />
Ivan Larsen opfatter det<br />
WWDet er altså svært at finde nogen<br />
fornuftig begrundelse for, at den tidligere<br />
så livlige debat nu skulle være forbi. Det tror<br />
jeg heller ikke, den er. Den er gået under jorden<br />
eller føres på nettet. Til gengæld tyder alt på,<br />
at en del medier er blevet mindre villige<br />
til at give plads for den.<br />
nemlig – sikkert med rette<br />
– som at hans synspunkt har<br />
vundet. Så nu kan man sige<br />
noget, som for 15 år siden ville<br />
have været en bombe under<br />
argumentationen.<br />
Det sære er, at Ivan Larsen<br />
bag om ryggen på sig selv<br />
dermed erkender, at det er<br />
meningsløst at lave et vielsesritual<br />
for homoseksuelle,<br />
med det livslange, trofaste<br />
ægteskab som matrix.<br />
Gad vide, hvilken matrix<br />
der så skal bruges? Det må<br />
være en udfordring for bispekollegiet.<br />
Jens ole Christensen er teolog,<br />
generalsekretær i Luthersk mission<br />
og medforfatter til ”kærligheden<br />
glæder sig ikke over uretten!”<br />
den 19. marts, hvorfor avisen<br />
overhovedet bringer sådanne<br />
indlæg.<br />
Men nu vil jeg gå lidt efter<br />
bolden, altså sagen: Lovforslaget<br />
om indgåelse af homoseksuelle<br />
ægteskaber i kirken.<br />
Her citerer Breengaard<br />
Den Augsburgske Bekendelses<br />
artikel 16, idet han skriver,<br />
at de ”borgerlige ting” er<br />
”Guds gode gerninger”. Men<br />
der står faktisk: ”Om de borgerlige<br />
ting lærer de, at de<br />
lovlige borgerlige ordninger<br />
er Guds gode gerninger (min<br />
fremhævelse)”. Det er da vist<br />
ikke det samme, som Breengaard<br />
siger.<br />
Men det afgørende i denne<br />
sammenhæng er at fremhæve,<br />
at der står, at de lovlige<br />
ordninger er det. Derfor må<br />
man nu om stunder kunne<br />
hævde, at alle love vedtaget<br />
af folkets repræsentanter i<br />
kort sagt<br />
Pædofile er selv ofre<br />
inGer Marie andersen<br />
dronning sofies Vej 66,<br />
lejlighed 207,<br />
roskilde<br />
Først mange tak til Kristeligt<br />
Dagblad for en god avis, som<br />
jeg er heldig at modtage hver<br />
dag fra jer. Men jeg er faldet<br />
over indlæg af Peter Skaarup<br />
(DF) ”Grufulde sager om pædofile”<br />
fra den 20. marts. Naturligvis<br />
er det rigtigt, hvad<br />
han skriver.<br />
Kristeligt Dagblad torsdag 22. marts 2012<br />
var for at oplade deres røst<br />
om de problemer, som Politiken<br />
og andre medier mener<br />
ikke findes.<br />
Kunne Trykkefrihedsselskabet<br />
gøre noget ved disse<br />
trusler mod den reelle<br />
ytringsfrihed? Vi måtte desværre<br />
meddele, at der ikke<br />
var meget, vi kunne udrette,<br />
medmindre folk ville stå frem<br />
med navns nævnelse. For eksempel<br />
kunne vi jo ikke holde<br />
offentlige møder med personer,<br />
der ikke turde give sig<br />
til kende.<br />
Vil fortielsesstrategien lykkes?<br />
Næppe. Debatredaktørerne<br />
kan sagtens forhindre<br />
diskussionen om islam og<br />
indvandring i at komme op til<br />
overfladen, men lige så lidt<br />
som Knud den Store kunne<br />
standse tidevandet, vil de<br />
kunne bortmane virkeligheden<br />
ved at fortie den.<br />
Debatten fortsætter andre<br />
<strong>steder</strong>, og det eneste, den<br />
stuerene presse kan opnå på<br />
længere sigt, er at gøre sig irrelevant.<br />
Lars hedegaard er historiker,<br />
forfatter og formand for<br />
trykkefrihedsselskabet<br />
Folketinget er udtryk for<br />
Guds gode gerninger (uanset<br />
om vi alle tænker sådan eller<br />
ej!).<br />
I dag er folket jo suverænen<br />
og ikke en eller anden fyrste<br />
eller kejser som på Luthers<br />
tid. Vi har ganske vist en regering<br />
til at styre os, men<br />
dens eksistens er helt afhængig<br />
af suverænen, altså folket.<br />
Ligestillings- og kirkeminister<br />
Manu Sareen er således i<br />
sin gode ret til at fremsætte<br />
og få vedtaget et sådant lovforslag.<br />
Han repræsenterer<br />
blot den holdning, som deles<br />
af et flertal i befolkningen og<br />
et flertal i Folketinget.<br />
knud torm,<br />
cand.mag.,<br />
kongebakken 12, st. tv.,<br />
roskilde<br />
Men der er en anden side af<br />
den historie, og det er børn,<br />
der bliver udsat for vold og<br />
aggression i deres barndomshjem,<br />
det være sig fysisk eller<br />
psykisk agression.<br />
Når et barn er vokset op under<br />
sådanne omstændigheder,<br />
er vejen banet til <strong>steder</strong><br />
som Vridsløselille Statsfængsel<br />
og retspsykiatriske sygehuse.<br />
Fordi sådanne børn lærer<br />
og får ind med modermælken,<br />
at det er fysisk styrke og<br />
magt og indflydelse og penge,<br />
der taler her i verden. Og<br />
det er der jo noget om, ikke<br />
sandt?<br />
Så jeg synes, at Peter Skaarup<br />
og resten af Folketinget<br />
også skal til at forstå de kriminelle,<br />
dem, der udøver<br />
overgrebene med vold eller<br />
mord, fordi de også er nogle<br />
stakler og dermed liv, der er<br />
spildte fra fødslen.<br />
denne side er redigeret af leif kiil sørensen<br />
ordet<br />
”Derved er Guds kærlighed<br />
blevet åbenbaret iblandt<br />
os: at Gud har sendt sin<br />
enbårne søn til verden, for<br />
at vi skal leve ved ham.”<br />
teologisk<br />
tanke<br />
1. joh. 4, 9<br />
Den russiske forfatter Alexander<br />
Solsjenitsyn fortæller<br />
i sin roman ”Kræftafdelingen”<br />
om landarbejderen Jefrem<br />
Poddujev. Han var en<br />
mand i sin bedste alder, havde<br />
en sund forstand og stod<br />
solidt plantet på begge ben.<br />
Han havde aldrig været syg.<br />
Ikke før det virkelig blev alvor:<br />
Han fik kræft.<br />
Jefrem er nu indlagt på<br />
kræftafdelingen. Han aner<br />
ikke, hvad han skal stille op<br />
med sig selv. Han blev rastløs<br />
og rådvild.<br />
Tilfældigvis faldt han over<br />
en bog og begyndte at læse.<br />
Det havde han ellers aldrig<br />
gjort. Han blev fanget ind af<br />
læsningen. Især vakte en fortælling<br />
af Leo Tolstoj hans intense<br />
opmærksomhed. Overskriften<br />
lød: Hvad gør det<br />
muligt for mennesker at leve?<br />
Som et lyn slog det ned i Jefrem,<br />
at det netop var det<br />
spørgsmål, han hele tiden<br />
tænkte på.<br />
En aften dristede han sig<br />
frem med spørgsmålet og<br />
spurgte de andre på stuen.<br />
Svarene var forskellige: kvalifikationer<br />
og penge, et godt<br />
helbred, social position, ideologisk<br />
holdning og hensynet<br />
til almenvellet. Noget lignende<br />
havde Jefrem selv tænkt.<br />
Men det gjorde han ikke længere.<br />
Bogen svarede anderledes<br />
på det gådefulde spørgsmål.<br />
Han kunne næsten ikke<br />
få sig selv til at sige det. Det<br />
lød på en måde uanstændigt.<br />
Det står her: Kærligheden –<br />
mennesker lever ikke ved at<br />
bekymre sig om alt deres<br />
eget, men i kraft af den kærlighed,<br />
de modtager og giver.<br />
Sådan er kærligheden<br />
åbenbaret i Jesu liv og stadfæstet<br />
i hans død og opstandelse.<br />
Kærlighed fra Gud<br />
er det store bud,<br />
er det eneste, jeg ved;<br />
bliv i kærlighed,<br />
og du har Guds fred,<br />
thi Gud selv er kærlighed.<br />
salmebogen nr. 494, vers 3<br />
Søren Lodberg Hvas<br />
Flemming Fleinert-Jensen<br />
(født 1941), dansk teolog:<br />
”Mennesket hverken kan eller<br />
skal elske som Gud, men<br />
det skal elske som menneske,<br />
ikke alene fordi det er blevet<br />
pålagt at gøre det, men fordi<br />
det selv er blevet elsket. Kravet<br />
om kærlighed er med andre<br />
ord motiveret af Guds<br />
kærlighed sådan som denne<br />
er kommet til syne i Kristus.”
Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012<br />
Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen<br />
FOR MANGE DANSKERE bliver spørgsmålet<br />
om aktiv dødshjælp nærværende,<br />
når nære pårørende lider i den sidste tid<br />
før døden. Ifølge Kristeligt Dagblad den<br />
10. februar 2011 er retsordførerne fra de<br />
politiske partier bortset fra De Konservative<br />
modstandere af aktiv dødshjælp.<br />
Det Etiske Råd er ligeledes imod.<br />
Befolkningen har den modsatte holdning.<br />
Kristeligt Dagblad skriver den 18.<br />
maj 2011, at 56 procent af danskerne er<br />
for indførelsen af aktiv dødshjælp, 18<br />
procent er imod, og 26 procent ved ikke.<br />
Det er problematisk, at der ikke er nogenlunde<br />
overensstemmelse mellem<br />
lovgiverne og befolkningen. Er der tale<br />
om berøringsangst fra Christiansborg<br />
over for et følsomt emne?<br />
Holland, Belgien, Schweiz og Australien<br />
har ordninger, der undertiden tillader<br />
aktiv dødshjælp. Mange pårørende<br />
mener, at behovet også er til stede i Danmark.<br />
Det er angsten og smerten, der er<br />
det værste mareridt, når tiden er inde,<br />
og i døden må man gerne være selvcentreret.<br />
På landets hospitaler ligger der døende<br />
patienter, der er helt afhængige af<br />
andre. Nogle lider voldsomt på grund af<br />
fremskreden cancer med spredning, og<br />
nogle lider af invaliderende nervesygdomme<br />
med fremadskridende lammelser,<br />
fejlsynkning af føde til lungerne<br />
samt nedsat evne til at trække vejret.<br />
Blodtrykket opretholdes kunstigt, nyrerne<br />
svigter, og til tider er der ingen mulighed<br />
for overlevelse.<br />
”Straffen for rigdom er,<br />
at man må omgås rige.”<br />
Logan PearSaLL SmiTh (1865-1946),<br />
ameriKanSK forfaTTer<br />
Derfor er behovet for aktiv dødshjælp<br />
til stede, men det er langt mindre, end<br />
mange tror. Begrebet barmhjertighed<br />
besvarer spørgsmålet om, hvem der skal<br />
tilbydes aktiv dødshjælp. Hensynet til<br />
den døende vejer tungere end andre<br />
hensyn.<br />
Der skal kunne ydes aktiv dødshjælp<br />
til den, for hvem livet alene er smerte og<br />
angst, og hvor udsigten til helbredelse<br />
ikke er til stede. Det drejer sig om nogle<br />
af de ovennævnte situationer, hvor den<br />
igangværende behandling kun giver bivirkninger.<br />
Kun respiratorbehandling<br />
kan hindre kvælning, og ernæring kan<br />
kun tilføres med en slange i maven.<br />
Chancen for at komme fri af respiratoren<br />
er ikke til stede mere.<br />
DET GJORDE INDTRYK, da professor i<br />
bioetik Peter Sandøe i ”Aftenshowet” i<br />
DR 1 fortalte om sin fars sidste dage. Peter<br />
Sandøe fortalte, at hans far havde fået<br />
en blodprop i hjernen og var berøvet<br />
muligheden for at tale. Da der ikke var<br />
yderligere behandlingstilbud, blev behandlingen<br />
indstillet, og der blev ikke<br />
tilført væske til kroppen. Peter Sandøe<br />
fortalte meget troværdigt om det forfærdelige<br />
i, at hans far med sit blik tilkendegav<br />
sin angst for situationen, der med<br />
sikkerhed ville ende med en pinefuld<br />
død af mangel på væske.<br />
Peter Sandøe skrev i et indlæg i Weekendavisen<br />
den 7. oktober 2011 med overskriften<br />
”Hvis bare min far havde været<br />
en hund ...”: ”Havde en dyrlæge be-<br />
handlet en døende hund på samme måde,<br />
ville vedkommende nemlig kunne<br />
blive straffet og frataget retten til at virke<br />
som dyrlæge”.<br />
Tankevækkende!<br />
Aktiv dødshjælp bør i givet fald tilbydes<br />
med offentlig indsigt og efter klare<br />
retningslinjer. For at undgå, at svagelige<br />
ældre af hensyn til deres børn fremsætter<br />
ønsket om at modtage aktiv dødshjælp,<br />
bør muligheden for det første<br />
kun være aktuel, såfremt patienten selv<br />
tilkendegiver dette eventuelt i et livstestamente.<br />
For det andet kun såfremt patientens<br />
lidelse er en af få veldefinerede<br />
lidelser. For det tredje kun såfremt<br />
mindst to læger er enige om, at situationen<br />
er udsigtsløs og alene præget af<br />
smerte og angst. Desuden bør en offentlig<br />
instans være involveret. Det væsentligste<br />
er hensynet til den døende.<br />
Hvorledes det kan foregå, afhænger af<br />
situationen. Er patienten bevidstløs? Er<br />
der en mulighed for, at han vågner op<br />
igen? Er personen vågen og klar, men<br />
berøvet muligheden for at tale? Er det<br />
angst og smerte, der præger billedet?<br />
Anvendelse af morfin er nærliggende.<br />
Morfin er smertestillende og angstdæmpende.<br />
Det sidste forhold kan være det<br />
vigtigste.<br />
I Holland kan patienten eventuelt selv<br />
indtage dødbringende medicin. Det er<br />
ikke en mulighed, hvis patienten er meget<br />
svækket. Så er det nærliggende, at<br />
en læge kan foretage behandlingen, blot<br />
lægen kan sige fra. Problemstillingen<br />
minder om den, der prægede debatten<br />
om indførelse af den fri abort. Da der er<br />
tale om en sygdomsbehandling, bør en<br />
pårørende ikke inddrages i selve behandlingen.<br />
Man kan kræve, at lægen skal have en<br />
særlig autorisation. Lægen må sikres<br />
mod efterfølgende retslig forfølgelse, også<br />
hvis der er sket mindre og uvæsentlige<br />
fejl i forløbet. Nogle læger vil have<br />
betænkeligheder i relation til deres lægeløfte!<br />
Derfor bør en offentlig instans<br />
involveres.<br />
HVIS SITUATIONEN er udsigtsløs, kan<br />
man i visse situationer indstille behandlingen,<br />
og patienten vil dø i løbet af kort<br />
tid. Det kaldes passiv dødshjælp og er i<br />
nogle situationer tilladt i Danmark. Hvis<br />
patienten er vågen, er situationen mere<br />
kompleks, fordi man af indlysende<br />
grunde ikke blot kan fortælle patienten,<br />
at man nu vil indlede en behandling,<br />
der sigter mod, at patienten skal dø. Enkelte<br />
patienter vil muligvis kunne acceptere<br />
dette, men en del vil forståeligt<br />
nok blive angste.<br />
Det Etiske Råds argumenter er anført<br />
på rådets hjemmeside: Det strider mod<br />
menneskelivets ukrænkelighed; det bryder<br />
med et tabu: man må ikke slå ihjel;<br />
det er et forkert svar på lidelsen som et<br />
menneskeligt grundvilkår; det er uforeneligt<br />
med et etisk forsvarligt forhold<br />
mellem læge og patient; det pålægger<br />
andre en pligt til at slå ihjel, og det er<br />
starten på en glidebane.<br />
Der kan argumenteres imod dette. Det<br />
strider mod menneskelivets ukrænkelighed,<br />
men er det ikke mere krænkende at<br />
nægte at yde den ønskede hjælp? Man<br />
må ikke slå ihjel. Det fremgår af Bibelen<br />
og af dansk lovgivning. Der er dog ikke<br />
tale om drab, som vi normalt opfatter<br />
begrebet, og det kræver en lovændring.<br />
Hvis der er tale om et forkert svar på<br />
lidelsen som et menneskeligt grundvilkår,<br />
må man spørge, om den fortsatte lidelse<br />
er det rigtige svar. Forholdet mellem<br />
læge og patient hviler på tillid. Opleves<br />
det af patienten som tillidsvækkende,<br />
at man skal tørste ihjel eller dø af<br />
mangel på evnen til at trække vejret?<br />
”Hvorfor er der ikke nogen, der hjælper<br />
mig?”, vil mange tænke. Jeg er enig med<br />
Det Etiske Råd i, at man ikke kan pålægge<br />
nogen at slå ihjel. Derfor skal en læge<br />
kunne nægte at deltage, som det er ved<br />
abortindgreb.<br />
GLIDEBANEARGUMENTET handler om,<br />
at fra at være en valgmulighed for en patient,<br />
der lider ubærligt, og som er uafvendeligt<br />
døende, og hvor den resterende<br />
del af livet alene er angst og smerte,<br />
kan muligheden for aktiv dødshjælp blive<br />
et led i lægens generelle overvejelser,<br />
hvad angår behandlingen af en døende<br />
patient, der ikke selv er beslutningsdygtig.<br />
Man kan altså frygte, at aktiv dødshjælp<br />
uden anmodning bliver sidestillet<br />
med anden behandling.<br />
Ser man på reglerne for at fjerne organer<br />
fra en hjernedød, er disse helt klare.<br />
Debat |13<br />
Historien taler tydeligt sprog. Aktivistiske kirkeministre har det svært<br />
Af HENRIK GAdE JENsEN<br />
DER SKAL ikke<br />
være ballade<br />
med de hellige,<br />
formanede<br />
Socialdemokratiets<br />
første<br />
statsminister, Thorvald<br />
Stauning, i 1924. Derfor har<br />
Socialdemokratiet traditionelt<br />
ført en tilbageholdende<br />
og medgørlig kirkepolitik.<br />
Normalt er det altid godt,<br />
når en minister viser initiativ<br />
og virkelyst. Kun på ét ressortområde<br />
gælder det ikke,<br />
og det er i Kirkeministeriet,<br />
som også ligestillings- og kirkeminister<br />
Manu Sareen (R)<br />
nu har måttet sande.<br />
Folkekirken er en blanding<br />
af et offentligt forvaltningsområde<br />
og en religiøs institu-<br />
tion og bindes derfor af mange<br />
teologiske og folkelige<br />
bånd. Bekendelsesskrifterne,<br />
som Folketinget er forpligtet<br />
på ifølge Grundloven i sin regulering<br />
af folkekirken, er for<br />
de yngstes vedkommende<br />
500 år gamle, og de ældste<br />
går tilbage til oldkirken.<br />
FØR MANU SAREEN blev minister,<br />
var der en debat i gang<br />
om kirkelige vielser af personer<br />
med samme køn. I ”Folkekirken<br />
og registreret partnerskab”<br />
fra 2010 meldte<br />
mange stemmer fra folkekirken<br />
sig lydhøre og indgik i en<br />
dialog om sagen.<br />
Der er forskellige holdninger<br />
og varierende fronter,<br />
men alt i alt tegner det sig<br />
som en proces mod en form<br />
for accept af vielser af folk<br />
Så er alle klar til pavebesøget<br />
med samme køn i kirken.<br />
Men når ministeren er for ivrig,<br />
bliver debatten let til protest.<br />
Tryk avler modtryk.<br />
Med regeringsskiftet blev<br />
det annonceret, at der ville<br />
blive gennemført et vielsesritual<br />
i folkekirken. For Folketingets<br />
flertal bestemmer<br />
over folkekirken og kan kirkeretligt<br />
og historisk basere<br />
sig på den opfattelse, at Folketinget<br />
i sidste instans ud-<br />
WWHvis jeg overhovedet skal tænke på ”evigt liv”, bliver det i forbindelse med universet, dette fantastiske fænomen.<br />
Universet vil bestå, forandre sig, udvide sig, nedbrydes – hvad ved jeg – men eksistere i en eller anden stoflig form.<br />
Min egen plads og funktion i denne proces er yderst beskeden, men jeg gør mit bedste for at udfylde den meningsfuldt.<br />
Jørgen oLDenburg, ceremoniLeDer i humaniSTiSK SamfunD<br />
WWFolketingets flertal bestemmer over<br />
folkekirken og kan kirkeretligt og historisk<br />
basere sig på den opfattelse, at Folketinget<br />
i sidste instans udøver suverænitet over folkekirken,<br />
både over ”ydre” og ”indre” anliggender.<br />
øver suverænitet over folkekirken,<br />
både over ”ydre” og<br />
”indre” anliggender. Juridisk<br />
er der ingen klar grænse.<br />
Det har vi set i <strong>flere</strong> tilfælde<br />
i den nyere danmarkshistorie,<br />
hvor kirkeministeren har<br />
handlet hen over hovedet på<br />
folkekirken i sager, som angik<br />
kernen. Med Vålse-sagen<br />
i 1917 overtrumfede kirkeministeren<br />
alle biskopper ved at<br />
give kollats til en præst, som<br />
ingen biskop ville give tilladelse<br />
til at forrette embede.<br />
Og i 1947 handlede ministeren<br />
med Folketingets opbakning<br />
også egenrådigt ved at<br />
give adgang for kvindelige<br />
præster. I begge tilfælde ramte<br />
kirkeministeren ind i hjertekulen<br />
af kirkens ”indre”<br />
anliggende. Og rygterne forlyder,<br />
at Bertel Haarder (V)<br />
som kirkeminister var parat<br />
til at give Thorkild Grosbøll<br />
kirkeministeriel kollats, som<br />
er et trosanliggende, hvis ingen<br />
biskop ville føre tilsyn<br />
med ham, altså en gentagelse<br />
af Vålse-sagen.<br />
Det må derfor undre, at<br />
modstanden nu er blevet så<br />
stor mod ”homoseksuelle vielser”.<br />
Og at ordene er blevet<br />
så bitre og angrebene så personlige.<br />
Vielsesritualet kan<br />
0 EN GADESÆLGER ARRANGERER FIGURER, der forestiller pave Benedikt XVI, ved sin bod i byen Guanajuato i Mexico. Paven lander i Mexico i morgen og begynder<br />
sit seks dage lange besøg i Mexico og Cuba. – Foto: Mario Armas/Reuters/Scanpix.<br />
og bør også ses som en sejr<br />
for monogamiet, som trods<br />
alt også er en central værdi i<br />
en protestantisk kultur. Indførelse<br />
af kvindelige præster i<br />
1947 var et langt større skridt<br />
med langt større konsekvenser<br />
for folkekirken.<br />
MANU SAREENS genvordigheder<br />
er som et deja-vu til<br />
Tove Fergos (V) kirkeministertid,<br />
hvor ministeriet også<br />
havde sin egen heltidsminister,<br />
og som – naturligt nok –<br />
ikke kun ville være til stede i<br />
ministeriet som gummistempel<br />
for departementet. Det<br />
gav en masse unødige konfrontationer,<br />
misforståelser<br />
og ministerlede, hoved-<br />
sageligt fordi den artikulerede<br />
konsensus blandt folkekirkens<br />
institutioner og sær-<br />
Af THyGE svENsTRup<br />
I SIN ANMELDELSE i Kristeligt<br />
Dagblad den 14. marts af<br />
”Hans Lassen Martensen.<br />
Theologian, Philosopher and<br />
Social Critic” forbigår Kristian<br />
Østergaard overraskende<br />
nok helt Martensens rolle<br />
som samfundsrevser og hans<br />
skarpe kritik af underklassens<br />
sociale og økonomiske<br />
forhold.<br />
I den lille bog ”Socialisme<br />
og Christendom” fra 1874 citerer<br />
den konservative biskop<br />
ellers med fynd og klem både<br />
Engels og Marx i et modigt<br />
opgør med sin tids laissez<br />
faire-kapitalisme. Samtidig<br />
formulerer han også et detaljeret<br />
socialt reformprogram<br />
med henblik på at betrygge<br />
arbejderklassens levevilkår.<br />
Martensen betegnede sin<br />
socialetik som kristelig socialisme<br />
og lagde vægt på solidaritetsfølelsensnødvendighed<br />
i samfundet. Det hedder i<br />
bønnen, som Kristus lærte disciplene:<br />
”giv os i dag vort<br />
kronik | Det er nødvendigt med en fornyet debat om aktiv dødshjælp, fordi der i sjældne tilfælde<br />
kan være et behov for netop aktiv dødshjælp med tryk på ordets sidste del. Det kræver, at der er klar lovgivning,<br />
offentlig indsigt, og at en række formaliteter er dokumenterede, skriver dagens kronikør, der er overlæge<br />
ligt biskopperne ikke var<br />
vant til at stå over for en politisk<br />
vilje. Manu Sareen er i<br />
samme situation, når han<br />
pukker på for at få skabt et vielsesritual<br />
for homoseksuelle,<br />
og som oven i købet ramler<br />
direkte ind i kirkens ”indre”<br />
anliggender.<br />
Processen var ellers i fuld<br />
gang, men når ministeren bliver<br />
for aktivistisk, stejles der<br />
også i folkekirken, hvor man<br />
ikke – og godt det samme<br />
– er vant til at blive reguleret<br />
som DSB, forsvaret og kommunerne.<br />
DSB har ikke et bekendelsesgrundlag<br />
– end ikke<br />
tog til tiden – og kan derfor<br />
detailreguleres af regering<br />
og Folketinget.<br />
Folkekirken er bundet af sit<br />
bekendelsesgrundlag, og det<br />
er især biskoppernes opgave<br />
daglige brød”, betoner han.<br />
”Dansk velfærdshistorie.<br />
Mellem skøn og ret. Bind II.<br />
Perioden 1898-1933” (2011)<br />
går desværre også let hen<br />
over Martensen og rubricerer<br />
ham med et samtidigt, nedladende<br />
udtryk som ”katedersocialist”,<br />
men han må faktisk<br />
betragtes som en af det<br />
danske velfærdssamfunds<br />
åndelige fædre.<br />
AVISEN Social-Demokraten<br />
anmeldte med varm anerkendelse<br />
og tilslutning ”Socialisme<br />
og Christendom” på forsiden<br />
over hele fire dage. Herom<br />
kan man læse i bogen<br />
”Den nordiske protestantisme<br />
og velfærdsstaten”.<br />
Martensen var alsidigt belæst<br />
og en skarp iagttager af<br />
sin samtid. Hans styrke og<br />
svaghed er imidlertid, at han<br />
i det store og hele er mainstream<br />
med guldalderens<br />
smag, tænkning og harmoniske<br />
humanitetsforståelse.<br />
”Den christelige Ethik” (trebind,<br />
1871-1878) kan fås for<br />
at forestå den teologiske vurdering<br />
af og debatten om,<br />
hvad dette bekendelsesgrundlag<br />
indebærer. Og dermed<br />
også, om bekendelsesgrundlaget<br />
er foreneligt med<br />
et vielsesritual.<br />
Men det er regeringen og<br />
Folketingets blanding af ugudelige<br />
sjæle, der bestemmer i<br />
sidste instans, og klart nok<br />
må det avle modvilje, hvis<br />
minister og folketing er lidt<br />
for hurtige til at ville sætte<br />
tingene på plads.<br />
Henrik Gade Jensen er filosof<br />
og projektleder ved Cepos<br />
Hvad men er du?<br />
Send din mening til<br />
3 Kristeligt Dagblad eller<br />
deltag i debatten på k.dk.<br />
Et overset aspekt. Biskop Martensen<br />
som samfundskritiker<br />
en slik i antikvariaterne,<br />
mens førsteudgaven af ”Enten-Eller”<br />
koster en formue.<br />
Hvorfor hans sociale forståelse<br />
var så udviklet, er et<br />
spørgsmål for sig. Måske<br />
fordi han til forskel fra den<br />
rige hørkræmmersøn Søren<br />
Kierkegaard og præstegårdssønnen<br />
Grundtvig var vokset<br />
op i beskedne kår og gennem<br />
sin sociale opstigen til universitetslærer,<br />
Sjællands biskop,<br />
kongelig konfessionarius<br />
og Christian IX’s politiske<br />
rådgiver ikke glemte sin baggrund.<br />
Men efter at vi nu i 30 år<br />
har levet med den liberalistiske<br />
lovsang om dereguleringens<br />
og de frie markedskræfters<br />
velsignelse – med en alvorlig<br />
finans- og samfundskrise<br />
som resultat – kunne<br />
hans lille skrift ”Socialisme<br />
og Christendom” godt fortjene<br />
et genoptryk.<br />
Thyge Svenstrup, dr.phil.,<br />
Bakkevej 13 A,<br />
Virum<br />
KRIsTElIGT dAGblAds KRONIK<br />
22. MARTs 2012<br />
Af ANdERs bEcK<br />
Diskussionen om aktiv dødshjælp slipper vi ikke for<br />
Der <strong>gøres</strong> særlige undersøgelser af specielle<br />
læger, disse gentages efter en time,<br />
selvom patienten faktisk er hjernedød.<br />
Skulle patienten få hjertestop inden<br />
undersøgelse nummer to, er reglerne<br />
så klare, at organudtagning ikke kan<br />
finde sted. Lige så klare regler kunne udvikles,<br />
når det drejer sig om aktiv dødshjælp.<br />
Således sikrer man sig mod glidebaneargumentet.<br />
Det er nødvendigt med en fornyet debat,<br />
fordi der i sjældne tilfælde kan være<br />
et behov for aktiv dødshjælp med tryk<br />
på ordets sidste del. Det kræver klar lovgivning,<br />
offentlig indsigt, og at en række<br />
formaliteter er dokumenterede.<br />
Man kan ikke byde et menneske døgn<br />
eller uger med tørst, sult, angst, smerte<br />
og håbløshed. Den tilgængelige medicinske<br />
teknologi kan forlænge livet i<br />
lang tid, men er det i virkeligheden døden,<br />
der forlænges? Andres meninger<br />
skal ikke stå i vejen for et menneskes<br />
dybtfølte ønske om lindring af de værst<br />
tænkelige lidelser i forbindelse med livets<br />
afslutning.<br />
Grundtvig skrev: ”Menneske først og<br />
kristen så”. Grundtvig har ret! Menneske<br />
først! Hvor er barmhjertigheden blevet<br />
af?<br />
Anders Beck er overlæge på en anæstesi-<br />
og intensiv afdeling<br />
KRONIKKEN I MORGEN:<br />
Marlene Hastenplug, lektor:<br />
Brudstykker af en dansklektors dagbog
14 | Radio & TV<br />
dagens anbefalinger<br />
12:00 Radioavis<br />
12:20 P1 Debat<br />
12:45 Kulturnyt<br />
13:00 Radioavis<br />
13:03 P1 Business<br />
14:00 Radioavis<br />
14:03 P1 Dokumentar - det ugentlige magasin<br />
med og om undersøgende journalistik<br />
og dokumentarisme.<br />
15:00 Radioavis<br />
15:03 Feature: Krigen kan aldrig fordøjes<br />
For 20 år siden stod en dreng og en ung<br />
mand som civile ofre midt i brutal krig på<br />
Balkan. De måtte flygte til Danmark og forsøge<br />
at starte et nyt liv. Men kan man glemme<br />
en krig og komme videre i livet, når<br />
man har oplevet ufattelig ondskab og set<br />
sit hjemland gå i opløsning?<br />
15:30 Apropos Apropos afprøver og udfordrer<br />
vores fordomme og antagelser om verden<br />
- med hjælp fra en ekspert med speciel<br />
viden om dagens emne, eller andre, der<br />
kan bidrage med et særligt perspektiv.<br />
15:55 Danmark Kort<br />
16:00 Radioavis<br />
16:10 Orientering<br />
17:00 Radioavis<br />
17:10 Orientering, fortsat<br />
18:00 Radioavis<br />
18:10 Alle Tiders Historie Niels Juels imponerende<br />
gravmæle i Holmens Kirke er<br />
ved at blive renoveret. Den gamle søhelts<br />
mange slag på havet er afbilledet på gravreliefferne,<br />
og de viser historier om adelsmanden,<br />
der var født til krig, og om en ny<br />
krigstaktik i 1600-tallet.<br />
18:40 Panorama På besøg i det hungerramte<br />
Etiopien.<br />
18:55 Nyheder fra Grønland på dansk<br />
19:00 Radioavis<br />
19:03 P1 Formiddag med Poul Friis<br />
19:55 Danmark Kort<br />
20:00 Radioavis<br />
20:03 Besøgstid Værten er biskop Kjeld<br />
Holm, gæsten er Karen Secher og redaktionen<br />
bag programmet har til hvert besøg<br />
forberedt en samling overraskelser og medbringer<br />
nogle brikker - mere eller mindre<br />
velkendte - til det puslespil, der udgør et<br />
menneske.<br />
21:00 Radioavis<br />
21:03 De efterladte 2, (1:4) Radiodramaserie<br />
med blandt andre Nicolaj Kopernikus,<br />
Solbjørg Højfeldt og Cyron Melville.<br />
Året er 2047. Vi befinder os 35 år efter en<br />
global atomkatastrofe. København som vi<br />
kender den er nu dækket af en tæt, radioaktiv<br />
jungle. De 30.000 overlevende kæmper<br />
en daglig kamp for overlevelse. Men de<br />
kæmper i flok. For samfundet styres med<br />
fast hånd af den store leder, Malene, og<br />
Når overgreb ikke opdages<br />
DR 1 22.00 Flere sager viser, at børn kan være udsat<br />
for overgreb gennem lang tid, uden at far og mor ser<br />
det. I dokumentaren ”Fars og mors blinde øje” står<br />
forældre frem og fortæller, hvordan deres barn blev<br />
udsat for overgreb gennem måneder, uden at de<br />
opdagede det. Og en pige beretter, hvorfor det var så<br />
svært at sige det til forældrene.<br />
landliv i Norge<br />
DR 1 10.30 ”Liv på landet” (6:8) Det begynder at<br />
lysne for Ola og Hans i Lom. De går i terapi for igen at<br />
få samlivet til at fungere, og nu går det fremad. På<br />
Frøya må familien fra Litauen vænne sig til de noget<br />
barskere vejrforhold i Norge, og på Linesøya arbejder<br />
Sukhi og Thomas hårdt for at skaffe sponsorer til<br />
deres energirigtige hus.<br />
hendes lydige Civil Garde. Theis og Maja er<br />
forældre til drengen Erik, og skilt. Da Erik<br />
kidnappes af Civil Garden tvinges de sammen<br />
ud på en fælles mission. For Malene<br />
vil sætte Erik i fængsel, og det er ikke et<br />
sted for børn.<br />
21:33 Radiofortællinger<br />
22:00 Radioavis<br />
22:03 Danskernes Akademi på P1 Fra<br />
mad til ernæring. Hvor kernesundt er det<br />
egentligt at spise sukker, gluten og mælk -<br />
og skal vi skrue op eller ned for proteinerne,<br />
hvis vi vil tabe os? Mad er ikke noget,<br />
der bare skal mætte eller give nydelse.<br />
Sundhedsbølgen er over os, og har været<br />
det længe. Faktisk siden begyndelsen af<br />
1900-tallet. I Danskernes Akademi på P1<br />
fortæller historiker og ph.d. Svend Skafte<br />
Overgaard fra professionshøjskolen Metropol<br />
i København om, hvordan skiftene tiders<br />
debat om ernæring og sundhed har<br />
præget os, vores samfund og vores madkultur<br />
frem til i dag.<br />
22:10 Orientering<br />
23:00 Radioavis<br />
23:05 Orientering, fortsat<br />
23:53 Danmark Kort<br />
00:00 Radioavis<br />
00:05 P1 Debat<br />
00:30 De efterladte 2, (1:4)<br />
01:00 Radioavis<br />
01:03 Skønlitteratur på P1<br />
02:00 Radioavis<br />
02:03 Detektor<br />
02:30 Apropos<br />
02:55 Danmark Kort<br />
03:00 Radioavis<br />
03:03 Danskernes Akademi på P1<br />
03:10 Orientering<br />
04:51 Nyheder fra Grønland på dansk<br />
04:58 Sprogminuttet<br />
05:00 Radioavis<br />
05:03 Verden ifølge Gram<br />
06:00 Radioavis<br />
06:09 P1 Morgen<br />
07:00 Radioavis<br />
07:09 P1 Morgen, fortsat<br />
08:00 Radioavis<br />
08:09 P1 Morgen, fortsat<br />
09:00 Radioavis<br />
09:10 P1 Formiddag med Poul Friis Direkte<br />
debat med Poul Friis. Dagens gæster<br />
med åbne telefoner til studiet. Ring 80 20<br />
80 00 og deltag aktivt i diskussionen.<br />
10:00 Radioavis<br />
10:03 Kulturkontoret<br />
11:00 Radioavis<br />
11:03 Sort Samvittighed<br />
11:18-12:00 Natursyn: Dame Daphnes<br />
elefanter<br />
om tro, etik og eksistens<br />
Krigen kan aldrig fordøjes<br />
DR P1 15.03 For 20 år siden stod en dreng og en ung mand som<br />
civile ofre midt i en brutal krig på Balkan. De måtte flygte til<br />
Danmark og starte et nyt liv. Kan man glemme en krig og komme<br />
videre, når man har oplevet ufattelig ondskab og set sit hjemland<br />
Koranen og forskningen<br />
DR 2 14.40 Koranen bliver ofte betragtet som et fundamentalistisk<br />
og indisku ta belt skrift, hvor hvert ord kommer direkte fra Gud,<br />
men Koranen er langtfra en entydig størrelse. Lektor Thomas<br />
Hoffmann, Aarhus Universitet, forelæser i Danskernes Akademi.<br />
historier fra hospice<br />
DR 1 00.10 Sømanden er sunget ud, juristen er taget hjem, og en<br />
ny dreng stemp ler ind i klassen på hospice: En 73-årig mand, der i<br />
en menneskealder har levet det gode liv. DR’s Anders Agger har i<br />
seks uger været frivillig på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande.<br />
dagens film<br />
lejemorderens problem<br />
TV 2 Film 15.55 Donald Sutherland (foto) medvirker i<br />
filmen om lejemorderen Alex der er i en alvorlig midtlivskrise.<br />
Ægteska bet knirker, han bekymrer sig om sin<br />
søns fremtid, og han er godt og grundigt træt af sit job.<br />
Amerikansk film fra 2000.<br />
mellem 18:00 og 06:00<br />
mellem 06:00 og 18:00<br />
Radio P1 kun på digital radio Radio P2 kun på digital radio Radio P3 øvrige radiokanaler<br />
øvrige tv-kanaler i dag<br />
TV 2 News<br />
12:00 Nyheder med 12 Finans<br />
og vejr. 12:30 Nyheder, sport,<br />
vejr. 14:00 Nyheder, finans og<br />
vejr. 16:00 16 Live: Nyheder,<br />
børs og vejr. 17:00 17 Finans.<br />
17:30 Nyheder, sport, vejr.<br />
18:00 Ankerdal på News. 18:30<br />
Nyheder, sport, vejr. 19:00<br />
Nyhederne sendt fra Kvægtorvet<br />
i Odense. 19:25 Nyheder, sport,<br />
vejr. 20:00 Kulturen på NEWS.<br />
20:30 Nyheder, sport, vejr.<br />
21:00 Nyhedstimen: Dagens<br />
væsentligste nyheder. 22:00<br />
Nyhederne sendt fra Kvægtorvet<br />
i Odense. 22:20 22 Finans.<br />
22:30 22.30 Live: Hele døgnet<br />
på en halv time. 23:00 23 Live:<br />
Klædt på til i morgen. 23:30<br />
Natnyt. 00:00-06:00 Nyheder.<br />
TV 2 Film<br />
12:40 FILM Paper Man. Amr.<br />
komediedrama fra 2009. 14:25<br />
FILM Shattered Glass. Amr.canadisk<br />
drama fra 2003. 15:55<br />
((S)) FILM Kunsten at trække sig<br />
tilbage som lejemorder. Amr.<br />
drama fra 2000. 17:20 ((S)) FILM<br />
The Man Who Wasn’t There.<br />
Amr.-engelsk krimidrama fra<br />
2001. 19:10 FILM Nine Lives.<br />
Amr. actionfilm fra 2004. Den<br />
tidligere elitesoldat i den<br />
amerikanske hær, Dean Cage,<br />
bliver forvekslet med en anden<br />
krigsveteran og kidnappet af<br />
efterretningstjenesten.<br />
Kidnapperne fodrer ham med<br />
tankeregulerende<br />
hallucinogener for at holde styr<br />
på hans aktiviteter, og Cage skal<br />
nu forsøge at skille fiktion fra<br />
virkelig - alt imens han gør alt<br />
for at bevise sin sande identitet.<br />
20:45 ((S)) FILM Rambo. Amr.<br />
actionfilm fra 2008. Den<br />
amerikanske enspænder og<br />
tidligere elitesoldat John Rambo<br />
bor i det nordlige Thailand, tæt<br />
på grænsen til Burma. Da en<br />
gruppe nødhjælpsarbejdere,<br />
som forsøger at hjælpe et<br />
forfulgt folk i Burma, bliver<br />
fanget af den burmesiske hær,<br />
indvilliger han i at samle en<br />
12:00 Radioavis<br />
12:20 Møllers Byro<br />
13:00 Radioavis<br />
13:03 Klassisk Update<br />
16:00 Radioavis<br />
16:10 Amadeus Direkte, aktuel musikradio.<br />
17:00 Radioavis<br />
17:10 Amadeus, fortsat<br />
18:00 Radioavis<br />
18:10 Jensen og musikken Frank Jensen<br />
lader sig overraske og inspirere, anbefaler<br />
god klassisk musik og inviterer musikgæster<br />
i studiet.<br />
19:20 P2 Koncerten Torsdagskoncert med<br />
Bach og Schubert - direkte fra Koncerthuset.<br />
Knud Aage Rasmussen: Postludier (uropførelse).<br />
Bach: Koncert for to violiner.<br />
Schubert: Symfoni nr. 4, Soo-Jin Hong, violin.<br />
DR SymfoniOrkestret. Dirigent og violinist:<br />
John Storgårds (Sankt Olai Kirke, Helsingør<br />
13. marts).<br />
22:00 Natsværmeren - med klassisk musik<br />
og det, der ligner.<br />
23:00 Radioavis<br />
23:05 Natsværmeren, fortsat<br />
00:00 Radioavis<br />
00:05 Klassisk Update<br />
02:00 Radioavis<br />
02:03 Klassisk Update, fortsat<br />
03:00 Radioavis<br />
03:03 P2 Formiddag<br />
04:00 Radioavis<br />
04:03 P2 Formiddag<br />
05:00 Radioavis<br />
05:03 Ønsk og spørg<br />
06:00 Radioavis<br />
06:09 P2 Morgenmusik<br />
07:00 Radioavis<br />
07:03 P2 Morgenmusik, fortsat<br />
08:00 Radioavis<br />
08:03 Morgenandagten Præludium: Peter<br />
Møller: Hypodorisk præambulum. Fra Det<br />
Gamle Testamente: Salme 31,2-6. Salme:<br />
413 »Vi kommer, Herre, til dig ind«. Fra Det<br />
Nye Testamente: Johannesevangeliet 18,<br />
33-38a. Korvers: Med menneskets ret vil<br />
vor Skaber vi prise. Salme.: 177 »Kom,<br />
sandheds konge, Kristus, kom«. Postludium:<br />
Max Reger: Herre Jesus vi er her.<br />
08:21 P2 Morgenmusik, fortsat<br />
09:00 Radioavis<br />
09:03 P2 Formiddag - med dagens værk:<br />
Beethovens Symfoni nr. 8 med Det Svenske<br />
Kammerorkester dirigeret af Thomas Dausgaard.<br />
10:00 Radioavis<br />
10:03 P2 Formiddag<br />
11:00 Radioavis<br />
11:03-12:00 Ønsk og spørg<br />
gruppe lejesoldater og redde<br />
hjælpearbejderne, selvom det er<br />
noget af en selvmordsmission.<br />
22:20 ((S)) FILM Desperate<br />
Measures. Amr. actionthriller fra<br />
1998. 23:55 FILM Saw. Amr.<br />
gyser fra 2004. 01:30 FILM De<br />
vilde gæs. Amr. krigsfilm fra<br />
1978. 03:40-06:50 FILM Stille<br />
lys. Tysk drama fra 2007.<br />
DR Ramasjang<br />
12:20 GO!. 12:50 Jacob To-To.<br />
13:10 Nik & Jan. 13:15<br />
Braceface. 13:40 Lizzie McGuire.<br />
14:05 Dragon Ball Z. 14:30 Live<br />
fra Ramasjang: RamaChancen.<br />
15:00 Mille. 15:30 Monster<br />
allergi. 15:55 Historien om<br />
12:00 P3 Nyheder<br />
12:04 P3 Sporten<br />
12:06 Smag på P3<br />
14:03 Monte Carlo<br />
15:03 P3 Sporten<br />
15:05 Monte Carlo,<br />
fortsat<br />
16:03 P3 Sporten<br />
16:05 Pressen på P3<br />
17:03 P3 Sporten<br />
17:05 Pressen på P3,<br />
fortsat<br />
18:03 Liga<br />
21:03 Aftenvagten<br />
00:05 Natradio<br />
05:00 Radioavis<br />
05:03 Natradio<br />
06:05 Go’ Morgen P3<br />
09:05-12:00 Radioens Efterretningstjeneste<br />
- R.E.T. - med licens til at undersøge<br />
alt.<br />
Radio P4<br />
12:00 Radioavis<br />
12:20 Smutvejen<br />
12:30 Regionale programmer<br />
12:35 Smutvejen,<br />
fortsat<br />
13:03 Danmarksmester<br />
14:03 Rebbes vikarservice<br />
15:03 Regionale programmer<br />
16:50 Radiosporten<br />
16:53 Regionale programmer<br />
18:03 Eldorado<br />
19:03 P4 Aften Har du fået nok af tv, eller<br />
trænger du bare til lidt go’ musik som akkompagnement<br />
til din aften - så er P4 svaret.<br />
Her får du timevis af blandet underholdning<br />
med aktuelle hits og gamle kendinge.<br />
21:03 Rebbes vikarservice<br />
22:03 Dansktimen<br />
23:05 P4 Aften, fortsat<br />
01:03 P4 Natradio<br />
03:03 Eldorado<br />
04:03 P4 Natradio<br />
05:00 Radioavis<br />
05:03 Morgenstund<br />
06:07 Regionale programmer<br />
10:03-12:00 Formiddag på 4’eren<br />
dukken. 16:10 Braceface. 16:35<br />
Dragejægerne - En drage går<br />
amok. 17:00 Busters verden.<br />
17:20 Palle Gris på eventyr.<br />
17:45 Sprutte-Patruljen. 18:00<br />
Live fra Ramasjang. 18:30<br />
Osman og Jeppe. 18:45<br />
Restaurangutang. 19:00 Isas<br />
stepz. 19:15 Pingvinerne fra<br />
Madagascar. 19:30 Ramasjang<br />
Mix. 20:00-20:25 Braceface.<br />
dk4<br />
12:00 Kanal Lokal. 13:00<br />
Møllehave med Bo Tao<br />
Michaëlis. 13:30 Frivillighedens<br />
ansigter. 14:00<br />
Teatermagasinet:. 14:30<br />
Kolonihaveliv. 15:00 Uptown<br />
Radio 24syv<br />
12:07 Globus. 14:05 Cordua og Steno.<br />
16:05 24syv Eftermiddag. 18:05 AK 24syv.<br />
20:05 Halløj i betalingsringen. 21:05 24syv<br />
Dokumentar: »Klima Knud« (G). 22:05 Den<br />
store roman. 23:10 Mortens Aften. 00:05<br />
Nattevagten. 02:05 Cordua & Steno (G).<br />
04:05 Natpodden. 05:05 Råbånd. 06:05<br />
24syv Morgen. 09:05 Millionærklubben.<br />
10:05-12:07 Iben & Mødregruppen.<br />
Radio Klassisk<br />
15:00 Klassisk eftermiddag med Morten<br />
Ernst Lassen. 18:00 Radio Klassisk. Nyd<br />
musikken. 22:00 Kaspers Opera (G).<br />
Genudsendelse fra 18.3. 01:00 Radio<br />
Klassisk. Nyd musikken. 06:00 Klassisk<br />
morgen med Hanna Madsbjerg. 09:00-<br />
15:00 Radio Klassisk. Nyd musikken.<br />
Svensk Radio P2<br />
12:00 Monitor. Elektronisk musik av franske<br />
komponisten Jean-Claude Risset: Suite ur<br />
Little Boy (1968), Inharmonique for sopran<br />
og ljudband (1977), Songes (1979) og Sud<br />
(1985).Från gårdagen. 13:00 SR for<br />
indvandrere. 17:00 P2 Klassiskt. 18:00<br />
Ekonyheter. 18:03 ad lib. med Lex. 19:19<br />
Mitt i musiken. med Andreas Lindahl. 19:30<br />
Morgondagens stjärnor på Stockholms<br />
koncerthus. Andra programmet av tre.<br />
Medverkande: Kathia Buniatishvili, klaver,<br />
Georgien, Jakob Koranyi, cello, Sverige, med<br />
Simon Crawford Phillips, klaver samt<br />
Modiglianikvartetten, Italien.Rising Stars är<br />
et samarbete mellan et flertal europeiska<br />
koncerthus som utser varsin stigande<br />
stjärna som får framträda på de stora<br />
sceneerna. Nu har turen kommit til att<br />
besöka Stockholms koncerthus. Från<br />
koncerter 9-11/3. Præsentation: 22:30<br />
Eldorado. 00:00 Notturno. 06:00 Huomenta<br />
Ruotsi. 06:30 Sisu-uutiset. 06:34 Huomenta<br />
Ruotsi. 06:35 Oddasat. 06:40 Nyheter.<br />
06:50 Musikmorgen Aurora. 09:00 Önska i<br />
P2. 10:00 Ekonyheter. 10:03-12:00 Klassisk<br />
formiddag. med Erika Libeck Lindahl.1.<br />
Frédéric Chopin: Mazurka nr. 47 a-mol.<br />
Peter Jablonski, klaver. Från saarländska<br />
radion.2. Joseph Haydn: Vintern ur<br />
Årstiderna. Solister: Dietrich Henschel<br />
(Lukas), Simona Saturova (Hanne) og<br />
Lothar Odinius (Simon). Nordtysklands<br />
Radios kor og Filharmoniske Orkester.<br />
Dirigent: Andrew Manze. Från nordtyska<br />
radion.3. Wolfgang Amadeus Mozart:<br />
Strygekvartet nr. 6 B-dur.<br />
Modiglianikvartetten. Från belgiska<br />
radion.4. Pianorullar i Klassisk formiddag.<br />
Idag Teresa Carreño:a) Ludwig van<br />
Beethoven: Klaversonate nr. 21 C-dur.b)<br />
TV. 16:00 Torsdags Bingo.<br />
17:00 Forbrugermagasinet.<br />
17:30 How2scrap. 18:00<br />
Basketball: Crunch Time. 18:30<br />
Pokermagasinet. 19:00 Koncert<br />
med George Clinton Parliament<br />
Funkadelic. 20:00 Anne-Vibeke<br />
rejser. 20:30 Båd og fritid: Både<br />
i Bella 2012. 21:00 Kniv og<br />
gaffel. 21:15 Ulandshjælp.<br />
21:30 Basketball: NBA Action.<br />
22:00 Heavy Betting. 22:30<br />
Pokermagasinet. 23:00 Living<br />
Smart. 23:30 Sportspanelet.<br />
00:00 Basketball: Crunch Time.<br />
00:30 Gaming!. 01:00 Motor TV<br />
2012. 01:30 Kanal Lokal. 02:30<br />
Kokken og vinen. 03:00 Natha.<br />
03:30 Eventyrlige Peru. 04:00-<br />
Kristeligt Dagblad torsdag 22. marts 2012<br />
utroskabens dilemma<br />
TV 2 Film 03.40 Johan er gift og lever i et mennonitsamfund.<br />
Han plages af skyld over sin affære med<br />
Marianne uden for ægteskabet. Det moralske valg<br />
mellem tro og lyst tærer på ham, for hans tro for by der<br />
utroskab. Tysk film fra 2007.<br />
05:00 Sundhedskonsulenten.<br />
TV3<br />
12:20 Verdens strengeste<br />
forældre 2. 13:15 Masterchef 2<br />
(G). 14:15 Fra skrot til slot.<br />
15:15 Ekstreme samlere 3.<br />
16:10 Paradise Hotel 2012 (G).<br />
17:00 NCIS 8. 18:00 Bones 2.<br />
19:00 Masterchef 2. 20:00<br />
Familien fra Bryggen 2. 21:00<br />
For lækker til love. 22:00<br />
Paradise Hotel 2012. 22:50<br />
Sommer i Sunny Beach 2. 23:30<br />
How I Met Your Mother 4. 00:00<br />
How I Met Your Mother 4. 00:30<br />
Two and a Half Men 4. 01:00<br />
Cold Case 7. 02:00 The Jamie<br />
Foxx Show 3. 02:40 Brothers.<br />
Teresa Carreño: Mi Teresita. 5. Igor<br />
Stravinsky: Suite nr. 2 for orkester. Sveriges<br />
Radios Symfoniorkester. Dirigent: Esa-Pekka<br />
Salonen. Koncert 1994, Berwaldhallen.6.<br />
Mirjam Tally: Birds and shadows (2008).<br />
Solist: Mari Targo, violin. Estniska radions<br />
kor. Tallinns Kammerorkester. Dirigent:<br />
Risto Joost. Mirjam Tally MT 01.<br />
NDR Kultur<br />
13:00 Nyheder og vejret. 13:03 Klassisk<br />
musik a la carte. Lytternes musikønsker.<br />
14:00 Nyheder og vejret. 14:03 Klassisk<br />
musik - undervejs. 19:00 Nyheder og vejret.<br />
19:03 Kultur- og musikjournalen. 19:30<br />
Musica. 20:00 Nyheder og vejret. 20:05<br />
Operakoncert. 22:00 Nyheder og vejret.<br />
22:05 Ödön von Horvath: Prosatekster.<br />
22:35 Nocturne. 23:00 Musikkens verden.<br />
00:00 Nyheder og vejret. 00:05 Natkoncert.<br />
06:00 Nyheder og vejret. 06:03 Klassisk<br />
morgenmusik. 08:30 Jurek Becker:<br />
Hjerteløse Amanda. 09:00 Nyheder og<br />
vejret. 09:03-13:00 Klassisk matiné.<br />
radio i morgen<br />
og overmorgen<br />
Radio P2<br />
12:00 Radioavis. 12:20 Møllers Byro. Quiz<br />
med mere. 13:00 Radioavis. 13:03 Klassisk<br />
Update.15:00 Radioavis. 15:03 Klassisk<br />
Update, fortsat. 16:00 Radioavis. 16:10<br />
Amadeus. Direkte, aktuel musikradio. 17:00<br />
Radioavis. 17:10 Amadeus, fortsat. 18:00<br />
Radioavis. 18:10 Amadeus, fortsat. 19:20<br />
P2 Koncerten. Jakob Kullberg med venner.<br />
Cellisten Jakob Kullberg, violinisten Kacj<br />
Liebeck og pianisten Katya Apekisheva<br />
spiller sonater og trioer af Beethoven,<br />
Brahms, Szymanowski og Mendelssohn.<br />
(Pumpehuset, Tønder 11. marts). 22:00<br />
Natsværmeren. 00:00 Radioavis. 00:05<br />
Klassisk Update. 03:00 Radioavis. 03:03 P2<br />
Formiddag.04:00 Radioavis. 04:03 P2<br />
Formiddag. - med ugens klassiker. 05:00<br />
Radioavis. 05:03 Ønsk og spørg. 06:00<br />
Radioavis. 06:03 P2 Morgenmusik. 08:00<br />
Radioavis. 08:07 Morgenandagten.<br />
Præludium: Marcel Dupré: Ave Maris Stella,<br />
1. Sats. Davidssalme: 18,32-36. Salme:<br />
71,1-4 »Nu kom der bud fra englekor«. Fra<br />
Det Nye Testamente: 1. Korintherbrev 1, 21-<br />
31. Trosbekendelsen. Salme: 71,5-6 »Nu<br />
kom der bud fra englekor«. Postludium:<br />
Marcel Dupré: Ave Maris Stella, 4. sats.<br />
02:50 FILM MirrorMask.<br />
Engelsk-amerikansk eventyrfilm<br />
fra 2005. I en eventyrverden,<br />
hvor to kongeriger kæmper mod<br />
hinanden, skal 15-årige Helena<br />
finde den sagnomspundne<br />
Spejlmaske, så hun kan redde<br />
den gode dronning og vende<br />
hjem igen. 04:35-05:00 How I<br />
Met Your Mother 4 (G).<br />
TV3+<br />
12:00 Politistationen. 13:00<br />
Hawaii Five-0 1. 14:00<br />
Supernatural 6. 15:00<br />
According to Jim 6 (G). 15:30<br />
According to Jim 6. 16:00<br />
Community 2 (G). 16:30<br />
Community 2. 17:00 Simpsons
Kristeligt Dagblad torsdag 22. marts 2012<br />
Uffes sokker og den<br />
manglende begejstring<br />
mediekommentar<br />
Af gitte SeeBerg<br />
I MANDAGS SPRANG det<br />
franske præsidentvalg<br />
ind i TV-Avisen og Nyhederne<br />
på TV 2 som tophistorie.<br />
Fire drab på en jødisk<br />
skole i Toulouse. Det<br />
er forfærdeligt. Men det er også ubegribeligt,<br />
at der skal ske noget så dramatisk,<br />
før journalisterne begynder at interessere<br />
sig for Frankrig og det forestående<br />
præsidentvalg. Første valgrunde er i<br />
12:00 DR Update (62551)<br />
12:10 Penge: Bankens skjulte guldæg<br />
(G) (7416822)<br />
12:35 (TTV) Skattejægerne (12:12) (G)<br />
(726700)<br />
13:05 (TTV) Ha’ det godt (5:18) (275377)<br />
13:35 Aftenshowet (G) (582613)<br />
14:30 (TTV) Restaurant bag tremmer<br />
(1:8) (G) (7754)<br />
15:00 DR Update (34174)<br />
15:10 Lægerne (37:64) (8582938)<br />
16:00 Dyk Olli dyk (12938)<br />
16:10 Timmy-tid (149342)<br />
16:25 Min farfars rekordbog (590822)<br />
17:00 Pacific Paradise Police (10:43)<br />
(32342)<br />
17:50 DR Update - nyheder og vejr<br />
(5368532)<br />
18:00 Jamies mad på 30 minutter (15)<br />
(36803)<br />
18:25 (TTV) OBS (9816938)<br />
18:30 TV Avisen med Sporten (90984)<br />
19:05 Aftenshowet DR1’s aktualitetsprogram<br />
direkte fra Christianshavn. (301700)<br />
20:00 (TTV) Sporløs (3:7) (445)<br />
20:30 (TTV) Nye hvide verden (5:8) Melina<br />
får en længe ønsket mulighed for at assistere<br />
ved en kompliceret mave-tarm-operation<br />
og får lov at sy patienten sammen efter<br />
operationen. Anders skal være med til<br />
en kikkertundersøgelse på en ældre patient,<br />
en undersøgelse han synes er ganske<br />
grænseoverskridende. Mattis skal holde et<br />
emneoplæg for en stor gruppe læger på hospitalet,<br />
men han har ikke fået læst på lektien,<br />
og nu er der kun én travl nattevagt til<br />
at forberede sig i. (716)<br />
21:00 TV Avisen (71445)<br />
21:25 Bag Borgen (867862)<br />
21:50 Sporten (1821006)<br />
22:00 Fars og mors blinde øje Hvordan<br />
kan forældre undgå at opdage, at deres<br />
barn bliver udsat for seksuelle overgreb?<br />
Flere sager viser, at børn kan være udsat<br />
for overgreb gennem lang tid, uden at far<br />
og mor ser det. I dokumentaren står forældre<br />
frem og fortæller, hvordan deres barn<br />
blev udsat for overgreb gennem måneder,<br />
uden at de opdagede det. Og en pige beretter,<br />
hvorfor det var så svært at sige det til<br />
forældrene. (209)<br />
22:30 Den perfekte forbrydelse? (1:5)<br />
Engelsk dokumentar fra 2008. (74938)<br />
23:15 Mord i familien (3:6) (G) (1755396)<br />
00:05 (TTV) OBS (4356255)<br />
00:10 (TTV) Sømanden & Juristen - historier<br />
fra et hospice (4:5) (75149)<br />
00:40 (TTV) Restaurant bag tremmer<br />
(2:8) (G) (6866236)<br />
01:10-02:00 Lægerne (11:64) (6630930)<br />
næste måned, og der er ved at blive<br />
vendt op og ned på førerpositionen mellem<br />
de to topkandidater.<br />
Det sker, fordi den siddende præsident,<br />
Nicolas Sarkozy, har benyttet sig<br />
af et gammelt trick – at skælde ud på<br />
EU-samarbejdet. Han har igennem længere<br />
tid haltet langt efter den socialistiske<br />
kandidat, Francois Hollande, som<br />
ivrigt har talt om at rulle samarbejdet<br />
tilbage på visse områder.<br />
At skælde ud på EU har altid været<br />
godt mediestof. Det var det også i sommer,<br />
da Dansk Folkeparti ryddede mediefladen<br />
med historien om at kræve<br />
08:00-08:25 Morgenandagten på DR2<br />
(8361990)<br />
13:15 The Tudors (19) (9940209)<br />
14:10 Danskernes Akademi: Arabisk - et<br />
helligt sprog (6266613)<br />
16:10 Hamish Macbeth (19:20)<br />
(65604822)<br />
17:00 Deadline 17.00 (7841280)<br />
17:30 P1 Debat på DR2 (4389342)<br />
17:55 Fra Hitler til Hiroshima (4:4)<br />
(69204342)<br />
19:00 (TTV) Historien om cyklen<br />
(3728754)<br />
19:05 Elefanternes liv i Samburu (1:3)<br />
Engelsk naturserie fra 2009. Samburu Nationalpark<br />
ligger i det nordlige Kenya, og<br />
her lever adskillige store elefantflokke. En<br />
lille elefantunge bliver født og får navnet<br />
Breeze, men parkens personale er bekymrede,<br />
da moderen Harmattans sidste kalv<br />
døde efter få uger. Imens forsøger de to britiske<br />
elefanteksperter, far og datter Lain og<br />
Saba Douglas-Hamilton, at sætte en radio<br />
på den tre tons tunge hunelefant Anastasia.<br />
Hun tilhører en tæt sammentømret familie,<br />
der vil gøre alt for at beskytte hende,<br />
så det er ikke nogen ufarlig opgave. En<br />
hanelefant bliver fundet død under mistænkelige<br />
omstændigheder, og en ung kalv<br />
bliver såret og kan ikke længere følge med<br />
flokken. Dens mor bliver hos den, men kan<br />
de overleve uden støtte fra familien?<br />
(3056193)<br />
20:00 Debatten (9758629)<br />
20:50 FILM Sagen genåbnet: En trussel fra<br />
fortiden Engelsk krimi fra 2005. (Waking<br />
the Dead: Straw Dog). I starten af sin karriere<br />
medvirkede en purung Grace Foley til<br />
arrestationen og domfældelsen af Tony<br />
Greene for mord og lemlæstelse på unge<br />
mænd. Næsten 30 år senere bliver Grace<br />
indkaldt som vidne i Greenes appelsag.<br />
Samtidig ser det ud til, at en anden er begyndt<br />
at kopiere Greene ved at sende glas<br />
med afskårne fingre til Grace. Eller er der<br />
blevet begået et justitsmord? Sagen tvinger<br />
Grace til at se sin fortid i øjnene. Medvirkende:<br />
Peter Boyd: Trevor Eve, Grace Foley:<br />
Sue Johnston og Spencer Jordan: Wil Johnson.<br />
Instr.: Jim O’Hanlon. (4822754)<br />
22:30 Deadline Nyheder, baggrund, debat<br />
og perspektiv. Mere om aftenens program<br />
på www.dr.dk/deadline. (6810822)<br />
23:00 Smagsdommerne (9633803)<br />
23:40 (TTV) Spis Vietnam (5:6) (G)<br />
(3450013)<br />
00:10 Den store olympiske dopingskandale<br />
(75962149)<br />
00:55-02:55 Danskernes Akademi: Arabisk<br />
- et helligt sprog (G) (63726930)<br />
12:00 Nyhederne, Sporten og Vejret<br />
(36648)<br />
12:15 Grænsepatruljen (734209)<br />
12:45 Gordon Ramsays køkkenmareridt<br />
(8869822)<br />
13:35 Det er mig eller hunden!<br />
(996358)<br />
14:05 (TTV) Liebhaverne (900551)<br />
14:35 Hva’ bruden ikke ved (9493209)<br />
15:25 (TTV) Dagens mand (7:10)<br />
(957613)<br />
16:00 Nyhederne og Sporten (68629)<br />
16:05 Regionale nyheder (3287006)<br />
16:15 ((S)) Beverly Hills 90210 (65)<br />
(5231342)<br />
17:05 Venner (136:236) (8453990)<br />
17:30 Venner (137) (2174)<br />
18:00 Nyhederne og Sporten (30795)<br />
18:10 Regionale nyheder (9991667)<br />
18:20 Go’ aften Danmark (55648)<br />
18:50 Vejret (9890984)<br />
19:00 (TTV) Nyhederne (3025)<br />
19:30 Regionalprogram (2396)<br />
20:00 (TTV) Rita (7) Dansk dramaserie. Rita<br />
er tilsyneladende upåvirket af sin mors<br />
død, hvilket påvirker forholdet til hendes<br />
egne børn. Men en tilfældig vikartime i<br />
skolen starter et eventyr, der måske kan<br />
sende hende på rette vej igen. Samtidig<br />
presser Nikolaj Jeppe til at være mere åben<br />
om sin seksualitet, og insisterer på en gåtur<br />
hånd i hånd inde på Strøget. (13280)<br />
20:50 (TTV) Mormors bordel Kærlighed<br />
til salg. Suzanne og Karen er på jagt efter<br />
ægte kærlighed på verdens største sexmarked,<br />
Pattaya i Thailand. Det er her, at ensomme<br />
danske mænd og fattige thailandske<br />
barpiger bliver forført af romantiske<br />
drømme: Pigerne drømmer om et prettywoman-eventyr<br />
med en rig turist. Mændene<br />
drømmer om ukompliceret kærlighed.<br />
(9167613)<br />
21:25 (TTV) CPH Lufthavnen (4442358)<br />
22:00 Nyhederne og Sporten (48700)<br />
22:20 Regionale nyheder (1056377)<br />
22:30 (TTV) Best of Bremen (29990)<br />
23:05 Natholdet (1835464)<br />
23:35 Kropumulige teenagere! (4:4)<br />
(273613)<br />
00:25 Jail (73491)<br />
00:50 Destination: Kidnapning (1:6)<br />
(3486472)<br />
01:40 Kongen af Queens (46) (2704410)<br />
02:00 Kongen af Queens (47) (9673859)<br />
02:25 Natholdet (G) (8021033)<br />
02:50 Criminal Intent: London (12)<br />
(5974830)<br />
03:35 X-Files (48) (7230217)<br />
04:20-05:00 Grænsepatruljen (G)<br />
(9987410)<br />
WWAt skælde ud på Eu har<br />
altid været godt mediestof.<br />
grænsebommene ned over landet. Og da<br />
Dan Jørgensen (S) i mandags annoncerede,<br />
at han vender hjem fra <strong>Europa</strong>-Parlamentet,<br />
lød overskriften ”Dan Jørgensen<br />
dropper EU” i stedet for ”Efter to<br />
succesrige valgperioder i EU vender Dan<br />
Jørgensen hjem”. Jeg ærgrer mig hver<br />
gang over, at EU-stoffet skal have den<br />
negative klang.<br />
Og hvorfor er det, at det franske præsidentvalg<br />
ikke optager journalisterne?<br />
Det er jo ikke uvedkommende, hvem der<br />
vinder. Slet ikke, når de to kandidater<br />
vil føre det europæiske samarbejde ned<br />
ad to forskellige spor. Af den årsag er<br />
12:20 Spectacle: Elvis Costello med Tony<br />
Bennett (3:13) (G) (32141826)<br />
13:05 Spectacle: Elvis Costello med Lou<br />
Reed (4:13) (G) (34740464)<br />
13:55 Spectacle: Elvis Costello med The<br />
Police (5:13) (G) (38183667)<br />
14:40 Spectacle: Elvis Costello med<br />
Smokey Robinson (6:13) (G) (63948464)<br />
15:25 Spectacle: Elvis Costello med<br />
Rufus Wainwright (7:13) (G)<br />
(11430648)<br />
16:15 John le Carré (G) (98287377)<br />
17:10 Paul Gauguin (2:2) (G) (53559071)<br />
18:10 (TTV) Moderne klassikere: In Da<br />
Club - 50 Cent (G) (84269754)<br />
18:40 Konger og dronninger (10:12) (G)<br />
(87488377)<br />
19:05 Den forbudte by (1:2) (G) Tysk dramadokumentar<br />
fra 2007. (57838919)<br />
19:55 Dagens sang - sunget af et af DR’s<br />
kor. (62607990)<br />
20:00 Fashion - Retro (8:10) Svensk dokumentar<br />
fra 2011. (98375261)<br />
20:30 Filmselskabet (98374532)<br />
21:00 Grace Kelly Engelsk portrætprogram<br />
fra 2010. Grace Kelly havde en privilegeret<br />
opvækst, men forsøgte hele sit liv at<br />
opnå anerkendelse fra sin irsk-amerikanske<br />
far. Den unge Grace voksede op og blev<br />
en ualmindelig smuk kvinde, der kunne<br />
betale sine skuespillerstudier ved at stå<br />
model. Hun manglede heller aldrig velhavende<br />
bejlere og havde senere adskillige affærer<br />
med medspillere som Gary Cooper,<br />
Clarke Gable og Bing Crosby. Hun var på<br />
toppen af sin karriere, da hun mødte prins<br />
Rainier af Monaco, som hun i 1956 blev<br />
gift med ved et eventyrligt bryllup. Ægteskabet<br />
blev måske ikke lige så eventyrligt,<br />
men der er ingen tvivl om, at prinsessen<br />
vandt sine undersåtters respekt og kærlighed,<br />
og da Grace Kelly i 1982 blev dræbt<br />
ved en bilulykke, udløste det landesorg.<br />
(25080006)<br />
21:50 FILM 5 x Cassavetes: En kvinde under<br />
indflydelse Amr. drama fra 1974. (A<br />
Woman under the Influence). Medvirkende:<br />
Nick Longhetti: Peter Falk, Mabel<br />
Longhetti: Gena Rowlands og Mama<br />
Longhetti: Katherine Cassavetes. Instr.:<br />
John Cassavetes. (24831782)<br />
00:10 Filmselskabet (G) (58136033)<br />
00:40 (TTV) Moderne klassikere: The<br />
Look - Roxette (G) (81935168)<br />
01:10 Konger og dronninger (11:12) (G)<br />
(72994386)<br />
01:35 DR K Musik: 8-tallet: Tobias Trier<br />
og Martin Brygmann (G) (42527472)<br />
02:05 Designere - Yves Behar (6:13) (G)<br />
(79715588)<br />
02:30-02:35 Dagens sang (29599410)<br />
det også ubegribeligt, at journalisterne<br />
ikke endevender de to scenarier.<br />
Imens der er stille omkring det franske<br />
valg, kan vi til gengæld følge tæt<br />
med i det amerikanske, som dækkes<br />
hyppigt af blandt andet tv-stationernes<br />
korrespondenter. Mitt Romneys mormonbaggrund<br />
må siges at være godt<br />
vendt i alle medier. Omtalen har også<br />
været bred i de senere dage af Bo Xilais<br />
exit fra kommunistpartiet, og den forestående<br />
udskiftning i den kinesiske partitop.<br />
For måske er de slet ikke så enige,<br />
som vi går og tror.<br />
Hvad der sker i USA og Kina er selvfølgelig<br />
uhyre interessant, men det er en<br />
betydningsfuld begivenhed som et<br />
fransk præsidentvalg i lige så høj grad.<br />
Der er ikke noget at sige til, at begejstringen<br />
for EU-samarbejdet udebliver.<br />
Det er ærgerligt, for der skabes rigtig<br />
mange gode resultater i Bruxelles, og ar-<br />
15:10 Populær (49208445)<br />
15:40 Alverdens fly (13:13) (G)<br />
(73224984)<br />
16:05 Maskine mod maskine (11)<br />
(31289396)<br />
16:30 Star Wars Tech (G) (73315957)<br />
17:15 Man Made Marvels (6:6) (G)<br />
(90484087)<br />
18:05 Destination .. Titicaca (1:12)<br />
(69569803)<br />
18:50 Hard Times of RJ Berger (3:24)<br />
(56799087)<br />
19:10 Parks and Recreation Amr. mockumentary-serie<br />
fra 2009. (79720280)<br />
19:30 Langeberg (96961193)<br />
20:00 Family Guy Amr. kulttegnefilm.<br />
Mød den elskelige, men halvskøre Peter<br />
Griffin og hans afsindigt underlige familie.<br />
Lois er Peters kærlige kone, en tidligere<br />
Miss Teen Rhode Island, der nu er på randen<br />
til et nervøst sammenbrud. Sammen<br />
har parret tre børn: Den kedelige Meg på<br />
16, 13-årige Chris, som ikke forstår piger,<br />
og endnu mindre den onde abe, der gemmer<br />
sig i hans skab, samt etårige Stewie,<br />
der er super intelligent. Sidste levende væsen<br />
i husstanden er familiens hund Brian,<br />
der er medlem af Mensa og har hang til Dry<br />
Martinier og dumme blondiner.<br />
(43015174)<br />
20:20 Flodmonstre (14) Engelsk dokumentarserie<br />
fra 2010. Biolog og ekstremfisker<br />
Jeremy Wade har specialiseret sig i at<br />
fange og undersøge ferskvandsfisk, som<br />
har fået ry for at være deciderede flodmonstre.<br />
Jeremy sætter her kursen mod Fitzroy<br />
River i Australien, hvor han vil forsøge at<br />
fange den sjældne, men frygtindgydende<br />
ferskvandssavfisk. Ferskvandssavfisken<br />
kan blive op til seks meter lang, og har,<br />
som navnet angiver, en lang sav med sylespidse<br />
tænder forrest på hovedet. Men er<br />
savfisken mon lige så farlig, som den ser<br />
ud? (22235754)<br />
21:10 FILM Echelon Conspiracy Amr. actionthriller<br />
fra 2009. (Echelon Conspiracy).<br />
Medvirkende: Max Peterson: Shane West,<br />
John Reed: Edward Burns og Dave Grant:<br />
Ving Rhames. Instr.: Greg Marcks.<br />
(26713716)<br />
22:50 Doctor Who (3) (G) Engelsk actioneventyrserie<br />
fra 2010. (92150700)<br />
23:35 Langeberg (12449261)<br />
00:00 Parks and Recreation (G)<br />
(19128149)<br />
00:25 Hard Times of RJ Berger (3:24) (G)<br />
(56606323)<br />
00:45 Alaska Wing Men (1:3) (11892435)<br />
01:35-02:05 Vindue til verdensrummet<br />
(1:6) (43162675)<br />
Radio & TV | 15<br />
bejdet er mindst lige så spændende som<br />
i Folketinget.<br />
Men det bliver aldrig et fælles projekt,<br />
hvis ikke politikerne holder op med at<br />
skælde ud på EU for at vinde momentum<br />
internt, og hvis ikke journalisterne<br />
holder op med at løbe efter de historier.<br />
At stå og slå på EU ligner desværre en<br />
vinderstrategi for Sarkozy i en tid, hvor<br />
vi burde rykke tættere sammen om EU’s<br />
udvikling og interessere os for de folk,<br />
der tegner unionen med den økonomiske<br />
krise inden for døren og med Arktis<br />
og Asien, der i stigende grad bliver omdrejningspunktet<br />
for den nye verden.<br />
Vi mangler en ny Uffe, der kan tone<br />
frem på tv med EU-sokker og med en<br />
smittende begejstring for det europæiske<br />
projekt.<br />
gitte seeberg er generalsekretær<br />
for WWF verdensnaturfonden<br />
DR1 DR2 TV 2 DR K DR HD TV 2 Charlie<br />
øvrige tv-kanaler i dag<br />
18. 17:30 Simpsons 18. 18:00<br />
Two and a Half Men 5 (G). 18:30<br />
Two and a Half Men 5. 19:00<br />
How I Met Your Mother 2 (G).<br />
19:30 How I Met Your Mother 2.<br />
20:00 How I Met Your Mother 7<br />
(G). 20:30 How I Met Your<br />
Mother 7 (G). 21:00 Tæsk en<br />
kendt - Frederik Fetterlein.<br />
22:00 FILM Rush Hour 2. Amr.<br />
actionkomedie fra 2001. James<br />
Carter er på ferie i Hongkong<br />
sammen med politidetektiv Lee.<br />
Mens Carter fester og møder<br />
kvinder, er Lee ude for at<br />
opspore en mafiabagmand, der<br />
måske er ansvarlig for mordet<br />
på to mænd på den<br />
amerikanske ambassade. 23:55<br />
Politistationen (G). 00:50<br />
Politistationen (G). 01:45<br />
Hawaii Five-0 1 (G). 02:25<br />
Simpsons 18 (G). 02:55-04:35<br />
Formel 1: Malaysia Grand Prix -<br />
træning, direkte.<br />
SVT1<br />
12:15 Bag »30 grader i februar«.<br />
12:20 Opslagstavlen. 12:25 Hit<br />
med sangen (G). 13:25 Kobra<br />
(G). 13:55 Svenske<br />
dialektmysterier (G). 14:25 Tv -<br />
vi husker. 15:20 Strömsö -<br />
livsstilsmagasin. 16:00 Nyheder.<br />
16:05 Go’morgen Sverige. 16:30<br />
På rundrejse i Sverige. 16:45<br />
Northern Exposure. 17:30<br />
Sverige i dag. 17:55 Sportsnyt.<br />
18:00 Nyheder. 18:10 Regionale<br />
nyheder. 18:15 Go’aften. 19:00<br />
Kulturnyheder. 19:15 Regionale<br />
nyheder. 19:30 Nyheder. 20:00<br />
Antikrunden. 21:00<br />
Forbrugermagasinet Plus. 22:00<br />
Debatten. 22:45 Den bedste<br />
frisør. 23:35 Nyheder. 23:40<br />
Kulturnyheder. 23:45 Northern<br />
Exposure. 00:30 Undersøgende<br />
journalistik (G). 01:30 Nyheder.<br />
01:35 Svenske dialektmysterier<br />
(G). 02:05 Kobra (G). 02:35<br />
Nyheder. 02:40 Ugens<br />
forbrydelse (G). 03:40 Nyheder.<br />
03:45 Så levede de lykkeligt (G).<br />
04:45 Nyheder. 04:50-05:15<br />
Sverige i dag (G).<br />
SVT2<br />
12:00 Hvem bekymrer sig om<br />
Somalia? (G). 12:30 Hvem ved<br />
mest? (G). 13:00-15:30 Skole-tv.<br />
16:05 Litteraturmagasinet Babel<br />
(G). 16:50 Hvem bekymrer sig<br />
om Somalia? (G). 17:20 Nyheder<br />
på tegnsprog. 17:30 Nyheder på<br />
samisk. 17:45 Nyheder på finsk.<br />
18:00 Flystyrt. 18:50 Kryb og<br />
andre dyr. 19:00 Hvem ved<br />
mest?. 19:30 Chaplin: Behind<br />
the Screen. 19:55 Kortfilm:<br />
Bytesdjuren. 20:00 Du er<br />
googlet. 21:00 Nyheder. 21:35<br />
Regionale nyheder. 21:43<br />
Nyheder. 21:55 Nyhedsoverblik.<br />
22:00 Sportsnyt. 22:15<br />
Ishockey: Den svenske<br />
Eliteserie. 22:45 FILM Sådan var<br />
der ved verdens ende. Rumænsk<br />
drama fra 2006. 00:30 Løftet -<br />
at leve uden alkohol (G). 01:00<br />
Fra Sverige til himlen (G). 01:30-<br />
02:20 Flystyrt (G).<br />
ZDF<br />
12:00 Nyheder. 12:10 Tyskland<br />
rundt. 13:00 Middagsmagasinet.<br />
14:00 Nyheder. 14:15<br />
Kokkeduellen. 15:00 Nyheder.<br />
15:05 Gang i gryderne. 16:00<br />
Nyheder. 16:10<br />
Redningshelikopteren. 17:00<br />
Nyheder. 17:10 Hallo, Tyskland.<br />
17:45 Stjernedrys. 18:00<br />
Politistyrke Stuttgart. 19:00<br />
Nyheder. 19:20 Vejret. 19:25<br />
SOS fra havnekanten. 20:15<br />
Bjergdoktoren. 21:45 Nyheder.<br />
22:12 Vejret. 22:15 Maybrit<br />
Illner. 23:15 Markus Lanz.<br />
00:30 Nyheder. 00:45 Magnum.<br />
02:20 Bjergdoktoren. 03:50<br />
Computeranimationens verden.<br />
04:10 Hallo, Tyskland. 04:45-<br />
05:30 Hjerteflimmer - kærlighed<br />
til livet.<br />
ARD<br />
12:00 Nyheder. 12:15<br />
Sundhedsmagasinet. 13:00<br />
Middagsmagasinet. 14:00<br />
Nyheder. 14:10 Røde roser.<br />
15:00 Nyheder. 15:10 Stormfuld<br />
kærlighed. 16:00 Nyheder.<br />
16:10 Fortællinger fra<br />
Hagenbeck Zoo i Hamburg.<br />
17:00 Nyheder. 17:15 Brisant.<br />
17:50 Forbudt kærlighed. 18:30<br />
Advokat Saskia Henker og<br />
dommerne. 19:20 Thomas<br />
Gottschalk - live. 19:50 Vejret.<br />
19:52 Thomas Gottschalk - live.<br />
19:55 Finansnyt. 20:00<br />
Nyheder. 20:15 Echo 2012 - den<br />
tyske musikpris. 22:45 Nyheder.<br />
23:13 Vejret. 23:15 Beckmann.<br />
00:30 Nyheder. 00:50 FILM Den<br />
stumme hævner. Italiensk<br />
western fra 1968. 02:30<br />
Nyheder. 02:35 Stormfuld<br />
kærlighed. 03:25 Beckmann.<br />
04:40 Tyske billeder. 04:55-<br />
05:00 Nyheder.<br />
12:00 Bjerglægen (1)<br />
(9066218)<br />
13:35 Det lille hus på prærien (112)<br />
(57415087)<br />
14:20 ((S)) Lille doktor på prærien (63)<br />
(6816700)<br />
15:05 Folk og fæ (62) (91317087)<br />
16:00 Lov og uorden (96)<br />
(5612754)<br />
16:50 Lov og uorden (97)<br />
(13017087)<br />
17:40 Små og store synder (247)<br />
(11397629)<br />
18:35 Små og store synder (248)<br />
(92902648)<br />
19:25 (TTV) Spørg Charlie Med Hausgaard,<br />
Terkelsen, Gaardbo og Højmark. Niels<br />
Hausgaard, Ulla Terkelsen, Pernille Højmark<br />
og Jens Gaardbo er aftenens panel,<br />
som kommer med kontante svar på hverdagens<br />
store og små dilemmaer. Er det i orden<br />
at stå og bladre i diverse ugeblade og<br />
aviser, når man står i køen og venter i supermarkedet,<br />
og hvad stiller man op, når<br />
man er »kommet til« at åbne kærestens emails<br />
og set, at han stadig gemmer sine<br />
gamle kærestekorrespondancer?<br />
(7778939)<br />
19:55 Top Charlie (G) Dansktop-show<br />
med Keld Heick. Elskede klassikere og<br />
spritnye hits - det er, hvad Keld Heick byder<br />
på denne gang. Dodo Gad har taget Svantes<br />
viser under kærlig behandling, mens Jesper<br />
Lohmann optræder med en vise af<br />
Kjeld Petersen. De nyere toner leveres af Jacob<br />
Haugaard og dansktop-talentet Bloody<br />
Merry. (27546025)<br />
20:50 (TTV) FILM Tre piger i Paris Dansk<br />
lystspil fra 1963. Tre søde, danske piger<br />
møder på deres togrejse til Paris to kåde,<br />
unge mænd, som efter to år på Grønland<br />
gerne er med på lidt skæg. I byernes by lader<br />
de tre nysgerrige piger sig hurtigt rive<br />
med af stemningen og glemmer navnet på<br />
deres hotel. Men heldigvis er både taxachaufføren<br />
Raymond og deres venner fra<br />
toget i humør til at hjælpe. Medvirkende:<br />
Harald: Dirch Passer, Hanne: Ghita Nørby<br />
og Lotte: Susse Wold. Instr.: Gabriel Axel.<br />
(6226261)<br />
22:25 Kommissær Rex (16)<br />
Tysk-østrigsk krimiserie. (52332613)<br />
23:10 Dalziel & Pascoe (50)<br />
(88783445)<br />
00:00 (TTV) Spørg Charlie (G)<br />
(8505385)<br />
00:25 ((S)) New York Blues (78)<br />
(95068168)<br />
01:10-01:55 MacGyver (130)<br />
(20334385)<br />
NDR<br />
12:15 I al venskabelighed.<br />
13:00 De vilde dyrs gård. 13:30<br />
Brisant. 14:00 Nyt fra<br />
Nordtyskland. 14:15 Tysklands<br />
billedbog. 15:00 Nyt fra<br />
Nordtyskland. 15:15 Undervejs<br />
langs Sveriges vestkyst. 16:00<br />
Nyt fra Nordtyskland. 16:10 Min<br />
eftermiddag. 17:10 Pingvin,<br />
løve og co. 18:00 Regionale<br />
nyheder. 18:15 Det er typisk!.<br />
18:45 Aftenstudiet. 19:30<br />
Regionale nyheder. 20:00<br />
Nyheder. 20:15 Lande,<br />
mennesker, oplevelser. 21:00<br />
Lande, mennesker, oplevelser.<br />
21:45 Nyt fra Nordtyskland.<br />
22:00 FILM Kender du din
Torsdag 22. marts 2012<br />
e L e F o n 33 48 05 00 | a B o n n e m e n t 33 48 05 05<br />
AgENS fluE<br />
Har De egentlig noget livsmål?”<br />
Ja – 120 centimeter!”<br />
AgEN hIStoRISK SEt<br />
1671: Det bestemmes, at danske mønter kun må slås i Køben-<br />
havn, Glückstadt og Kongsberg.<br />
948: Ny dansk retskrivning – med bolle-å og navneord, der<br />
skrives med lille begyndelsesbogstav.<br />
996: Dronning Margrethe indvier kunstmuseet Arken ved<br />
Ishøj.<br />
ol og MåNE<br />
Solen går ned klokken 18.26. Den<br />
står op i morgen klokken 06.05.<br />
Dagens længde er tiltaget med 5<br />
timer og 18 minutter siden solhverv.<br />
Alle klokkeslæt er i København.<br />
Det er årets 82. dag. Månen<br />
står op klokken 05.35 og går ned<br />
klokken 18.46. Døgnets middeltemperatur<br />
er 2,9 grader i Karup<br />
og 2,9 grader i Kastrup.<br />
INI-KRyDSoRD løsningen findes på side 10.<br />
uDoKu sværhedsgrad<br />
åDAn løSeS SuDoku<br />
lle de tomme felter udfyldes med tal fra 1 til 9, sådan at hver<br />
andret række og lodret kolonne indeholder alle tal fra 1 til 9.<br />
amtidig skal hver af de ni bokse på 3x3 felter også indeholde alle<br />
al fra 1 til 9. Løsningen på dagens sudoku findes nederst på side<br />
0.<br />
NAtuREN NEtoP Nu<br />
læSERANEKDotE<br />
p e r l e r f o r S V i n<br />
h u n D e n f r e D D i e<br />
vERDEN I BIllEDER<br />
Et vers blev stort<br />
Af poul erik BechMAnn<br />
bagsiden@k.dk<br />
I Vor Frelsers Kirkes Sogn i<br />
Aalborg lå engang et missionshus<br />
ved navn Tabor. Det<br />
var min far som indremissionær<br />
knyttet til, og dér gik de<br />
fleste af os seks drenge i søndagsskole.<br />
Far, Hans Carl, ledede ofte<br />
møderne i Tabor. Når han var<br />
forsanger, stod han neden for<br />
talerstolen. Han var lige så<br />
god til at synge, som mor Johanne<br />
var til at spille.<br />
En aften gik der imidlertid<br />
kuk i fars ”skjønsang”. Han<br />
kom til at begynde på det<br />
samme vers tre gange! Han<br />
fandt naturligvis hurtigt teksten<br />
til det vers, alle vi i den<br />
store forsamling var enige<br />
om, at vi var kommet til.<br />
Efter mødet kom en djærv<br />
fisker fra Strandby hen til<br />
vEjREt I DAg<br />
10°-15°<br />
min far og sagde med et<br />
skælmsk smil: ”Bææækmann.<br />
Dær var nok en værs,<br />
dær bløv stur for dæ i<br />
awten!”<br />
Min far havde mange vers,<br />
der var store for ham. Han<br />
kunne vist de fleste vers i<br />
”Hjemlandstoner” udenad.<br />
Hvor hans tanker havde været<br />
henne i de tre afgørende<br />
øjeblikke, fik hverken vi eller<br />
fiskeren fra Strandby at vide.<br />
Tørt vejr med en del sol de fleste <strong>steder</strong>.<br />
Hele døgnet svag til jævn vind<br />
omkring vest.<br />
”Saa skjønne Blomster han aldrig saae”<br />
Fars trefoldige markering af<br />
et enkelt vers skabte glædeligvis<br />
megen morskab i missionshuset<br />
den aften. Og et humoristisk<br />
indslag – selvom<br />
det var ufrivilligt – ved et kirkeligt<br />
arrangement skal man<br />
sandelig ikke kimse ad!<br />
poul erik bechmann,<br />
tidligere sognepræst,<br />
skodsborgvej 410,<br />
skodsborg<br />
Af clAuS VincentS<br />
vincents@k.dk<br />
Hvilke babyer vil ikke elske at<br />
synge ”I østen stiger solen<br />
op”, ”Nu titte til hinanden” eller<br />
”Jeg er træt og går til ro”<br />
sammen med far eller mor?<br />
Nu er den her, babysalmebogen,<br />
med 10 af de mest babyegnede<br />
morgen- og aftensalmer<br />
og med farvestrålende<br />
pege-illustrationer, som kan<br />
ledsage den hyggelige salmestund.<br />
Udgivet af det ”rigtige”<br />
salmebogsforlag, Det Kongelige<br />
Vajsenshus’ Forlag.<br />
At der er brug for den nye<br />
salmebog, vidner udviklingen<br />
i den kirkelige babysalmesang<br />
om. Ordningen har spredt sig<br />
som en løbeild og kan snart<br />
findes i halvdelen af de danske<br />
kirker. Den er så populær,<br />
at der ved mange kirker ligefrem<br />
er ventelister med forældre,<br />
som sammen med deres<br />
nyfødte gerne vil i kirke i løbet<br />
af ugen og synge, lave rytmik<br />
og lege. Med salmebogen<br />
”Godmorgen & Godnat” har<br />
forældrene nu også en mulighed<br />
for at synge salmer for deres<br />
babyer derhjemme.<br />
At Kingos ”Sorrig og glæde<br />
de vandre til hobe” med den<br />
gamle danske visemelodi fra<br />
1670 også er en af babyernes<br />
foretrukne, kan måske undre.<br />
Men salmerne er alle udvalgt<br />
efter råd fra erfarne eksperter<br />
i babysalmesang og ud fra,<br />
hvilke salmer der er de populæreste<br />
rundt om i kirkerne og<br />
de mest velegnede.<br />
”Bogen skal være en indgang<br />
for de helt små til de<br />
mest kendte og mest børnevenlige<br />
salmer, som mange<br />
forældre vælger at synge for<br />
deres børn,” siger redaktør<br />
Lisbeth Elkjær Øland fra Bibelselskabet.<br />
Bogen er trykt i en solid<br />
pap udgave, der kan tåle at blive<br />
bladret i af små børn og ryge<br />
på gulvet. Samtidig er hver<br />
533 922<br />
denne side er redigeret af Poul nielsen<br />
De kommende uger begynder martsviolernes fine blå blomster at blande sig med havens snart længe kendte<br />
hvid-gule selskab af vintergæk og erantis<br />
Af ullA poulSen<br />
upoulsen@k.dk<br />
Dens botaniske navn er Viola<br />
odorata, og det giver god mening.<br />
For odorata betyder<br />
duftende – og dufte, det er lige,<br />
hvad martsviolen gør.<br />
Den fine, lille blå plante,<br />
som kom til Danmark i<br />
1200-tallet, begynder i de<br />
kommende uger at blomstre<br />
langs hækken, i hegn og<br />
skovkanter, og den liver, så<br />
beskeden den end er, op i<br />
den vintertrætte, farveløse<br />
natur.<br />
Martsviol har været kendt<br />
under forskellige navne som<br />
duftviol, vårviol, haveviol og<br />
tormåneds-viol (det gamle<br />
danske navn for marts måned).<br />
På et tidspunkt hed<br />
planten også marieblomme/<br />
Maria med barnet, fordi den<br />
med lidt fantasi lignede Maria<br />
med Jesusbarnet, når man<br />
fjernede kronbladene. Måske<br />
er det sidstnævnte fænomen,<br />
der har været med til at gøre<br />
violen symbolladet. I gammelt<br />
blomstersprog stod den<br />
for ”stille beskedenhed, ydmyghed,<br />
uskyld og jomfruelig<br />
renhed”.<br />
Martsviolen blev også tid-<br />
3 I FORGÅRS VAR DET<br />
nytår i Afghanistan.<br />
Titusindvis af afghanere<br />
trodsede krig og spændinger<br />
og samledes om<br />
Sakhi-templet i hovedstaden,<br />
Kabul, for at fejre<br />
starten på noruz, det<br />
afghanske nytår. Nytåret<br />
markerer desuden forårsjævndøgnet<br />
og solåret<br />
1390.<br />
– Foto: Massoud Hossaini/<br />
AFP/Scanpix.<br />
0 Snart er det den tid, hvor martsviolerne lyser op. – Foto: John Nielsen/Biofoto/Scanpix.<br />
ligere ofte anvendt som lægeurt.<br />
Den skulle ifølge fol-<br />
ketroen være god mod mavebesvær<br />
og hovedpine og god<br />
til at styrke hjertet. Den mest<br />
udbredte brug af blomsten er<br />
nu som ”kandiseret viol”,<br />
hvor blomsten plukkes uden<br />
stilk og overtrækkes med<br />
mange lag af sukkerlage enten<br />
i ovn eller gryde – hvis<br />
man da ikke bruger blomsten<br />
ganske frisk og nyplukket<br />
som drys på kager eller<br />
salater.<br />
Digteren H.C. Andersen<br />
fandt sin egen inspiration i<br />
martsviolen. Den 2. januar<br />
1830 blev nedenstående digt<br />
trykt for første gang:<br />
Sig Himlen hvælver saa reen<br />
og klar,<br />
Iisblomster fryse paa Rudens<br />
Glar.<br />
I Solens Flamme saa smukt de<br />
staae,<br />
En Yngling kommer og seer<br />
derpaa.<br />
Men som han paa de Blomster<br />
seer,<br />
To Pige-Øine derude leer.<br />
Saa skjønne Blomster han aldrig<br />
saae,<br />
To Martsvioler saa smukke<br />
blaae.<br />
Iisblomsten smelter ved Kindens<br />
Brand,<br />
— Vor Herre hjelpe den unge<br />
Mand!<br />
Nu får babyerne<br />
også en salmebog<br />
10 af de mest kendte og bedste<br />
morgen- og aftensalmer er samlet<br />
i farvestrålende bog<br />
0 På forsiden af salmebogen<br />
for de mindste er den lille pingvin,<br />
som barnet kan finde i<br />
mindre størrelse inde i bogen.<br />
salme ledsaget af en karakteristisk<br />
illustration, som tager<br />
udgangspunkt i teksten, så<br />
barnet kan genkende og efterhånden<br />
lære salmen. Salmernes<br />
illustrationer er trykt i et<br />
lille fingerregister på siden af<br />
bogen, så barnet selv kan finde<br />
frem til salmen.<br />
Som gennemgående tegnet<br />
figur har illustrator Kamilla<br />
Wichmann opfundet en lille<br />
pingvin – som helt sikkert også<br />
var med i Noas Ark, selvom<br />
den ikke er et af de kendte bibelske<br />
dyr. Men den er både<br />
underfundig og humoristisk<br />
og går igen sammen med salmerne,<br />
så barnet selv kan gå<br />
på jagt på siderne for at finde<br />
pingvinen. En salmebog med<br />
indbygget pædagogik.<br />
goDMoRgEN<br />
og goDNAt<br />
33163sider,3143gange3203cm. 33Illustrator:3Kamilla3Wichmann. 33Redaktør:3Lisbeth3Elkjær3 Øland.<br />
33Papbog3med3fingerregister3og3 becifringer.<br />
33Målgruppe:30-43år. Skriv ti l bagSi den<br />
send dine ideer og forslag til bagsiden@k.dk eller med post<br />
3 til kristeligt Dagblad, Bagsideredaktionen, Vimmelskaftet 47,<br />
1161 københavn k.
Change language