Nørrebros Affaldsmodel 1998-2001, Afrapportering - Rent Skrald

Nørrebro affaldsmodel
1998 - 2001
Afrapportering
Københavns Miljø- og Energi Kontor, Januar 2002
1

Indhold
1. Indledning .......................................................................................................... 3
2. Sammendrag....................................................................................................... 5
3. Projektmål og baggrund ..................................................................................... 9
3.1. Projektmål ............................................................................................... 9
3.2. Historie ................................................................................................... 9
3.3. De økonomiske forudsætninger............................................................. 10
3.4. Samarbejde mellem Miljøkontrol, R98 og Affaldsgruppen .......................... 11
3.5. Affaldsprojektets financering ................................................................ 13
3.6. Kortene viser udviklingen af miljøstationer........................................... 14
3.7. Fakta om Indre Nørrebro ...................................................................... 16
4. Projektresultater ............................................................................................... 17
4.1. Projektresultater .................................................................................... 17
4.2. Hvad koster Nørrebro Affaldsmodel ..................................................... 18
4.3. Gårdlaugenes økonomi.......................................................................... 22
4.4. Vejning af affald i karréen Brorson ....................................................... 24
4.5. Affaldsmængder på Indre Nørrebro ...................................................... 28
4.6. Miljøeffekter ......................................................................................... 31
4.7. Sociale effekter ..................................................................................... 32
5. Etablering af miljøstationer .............................................................................. 33
5.1. Affaldsgruppens arbejdsopgaver ........................................................... 33
5.2. Informationsmateriale............................................................................ 39
5.3. Fraktioner .............................................................................................. 43
5.5. Kompost................................................................................................ 45
6. Den grønne gårdmand ...................................................................................... 47
7. Implementering af affaldssortering i de offentlige institutioner ........................ 51
8. Kvartersmiljøstationen Gartnergade ................................................................. 53
9. Organisation ..................................................................................................... 55
9.1. Sekretariat ............................................................................................. 55
9.2. Samarbejdsmøder.................................................................................. 55
9.3. Netværk ................................................................................................ 56
10. Andre opgaver ................................................................................................ 59
10.1. Oplysningsarbejde og deltagelse i udstillinger .................................... 59
10.2. Besøg/rundvisninger............................................................................ 59
10.3. Ekskursioner ....................................................................................... 59
10.4. Rapporter ............................................................................................ 59
10.5. Udvikling af byttekoncept ................................................................... 60
10.6. Affaldsforebyggelse ............................................................................ 60
11. Ordforklaring.................................................................................................. 61
12. Bilagssliste ..................................................................................................... 63
2

1. Indledning
Denne rapport er udarbejdet af affaldsgruppen
i Københavns Miljø-og Energikontor (KMEK),
og udgør sammen med ”Vejledning til etablering
af affaldssortering” resultatet af projektet:
”Opsamling af erfaringer med udvidet kildesortering
på Indre Nørrebro”. Dette projekt er
finansieret af I/S Vestforbrænding med 1 mio.
kr. på foranledning af Københavns Kommune,
og er udført af KMEK i perioden 1. januar til
31. december 2001.
Som led i projektet har der været nedsat en
styregruppe bestående af repræsentanter fra
I/S Vestforbrænding, Miljøkontrollen,
Renholdningsselskabet af 1898 (R98) og
affaldsgruppen i Københavns Miljø- og Energikontor,
som har udstukket de overordnede
rammer for projektet, herunder et kommissorium
for projektet, hvoraf det blandt andet
fremgår, at:
”Det overordnede formål med projektet er at
opsamle de erfaringer, der er opnået med
udvidet kildesortering på Indre Nørrebro.
Gårdlauget Tjørnegade-Vævergade.
Erfaringsopsamlingen skal gennemføres på en
sådan måde, at erfaringerne kan overføres og
anvendes andre steder i og udenfor København,
herunder skal der samles op på:
1) ”De faktiske resultater af kildesorteringen
med henblik på at vurdere potentialer
for de enkelte affaldsfraktioner og
derigennem fastsætte miljømæssige og økonomiske
konsekvenser af udvidet kildesortering.
2) Erfaring med hvilke praktiske, organisatoriske,
lov- og proceduremæssige spørgsmål,
som melder sig i forbindelse med etablering af
miljøstationer.
Der skal derfor som en del af projektet ske:
1) Registrering af indsamlede mængder.
Den praktiske tilrettelæggelse skal ske i
samarbejde med R98.
2) Udarbejdelse af manualer til etablering
af miljøstationer”.
Herudover har der været nedsat en arbejdsgruppe,
som udover affaldsgruppen i Københavns
Miljø- og Energikontor har bestået af
3

epræsentanter fra Miljøkontrollen og R98,
som har bistået med faglig sparring i det
omfang Københavns Miljø- og Energikontor
har fundet det nødvendigt. (Arbejdsgruppen
har afholdt 11 møder)
For at kunne vurdere effekten af udvidet
affaldssortering, målt i udsorterede affaldsmængder,
har R98 forestået samtlige vejninger
af affaldet opdelt i fraktioner. Der er vejet i et
udvalgt antal karréer både før og efter etablering
af miljøstationer. Det er kun lykkedes at
gennemføre vejning både før og efter i én
karré (Brorson). Der er foretaget førvejninger
i to karréer (Pegasus og Brohusgade), som så
mod forventning ikke fik etableret miljøstationer
i projektperioden. Herudover er der
gennemført eftervejning i en karré (Fælledvej).
KMEK har gennemført en eftersortering af
restaffaldet i den karré, hvor der er gennemført
vejninger før og efter etablering af miljøstationer.
R98 har endvidere foranlediget udarbejdelsen
af en evaluering af affaldsmængder og økonomi
vedrørende Agenda-21 forsøgsprojektet
på Indre Nørrebro. Evalueringen indgår som
bilag til denne rapport, og en del af rapportens
dataopsamling er baseret på resultaterne af
denne evaluering.
Slotskarréen før og efter bygning af
miljøstation.
4
Konklusionerne i rapporten er foretaget af
KMEK´s affaldsgruppe. De øvrige deltagere i
styregruppen er ikke nødvendigvis enige i alle
de foretagne vurderinger.
Rapportens opbygning
Efter indledningen følger et sammendrag, som
er en kort beskrivelse af aktiviteter, konklusioner,
samt perspektiver for projektet.
Afsnit 3 er udover data- og fakta opgørelse, en
beskrivelse af projektets mål og baggrund.
Afsnit 4 behandler de forskellige opnåede
projektresultater: økonomiske, indsamlede
affaldsmængder og miljømæssige og sociale
effekter.
Afsnit 5 uddyber de gennemførte aktiviteter i
forbindelse med arbejdet med miljøstationerne.
Afsnittene 6 - 7 - 8 behandler tre vigtige
arbejdsområder: gårdmænd, off. institutioner
og kvartersmiljøstation, i forbindelse med
projektet.
Afsnit 9 er en uddybning af projektets organisatoriske
struktur.
Afsnit 10 er en kort gennemgang af øvrige
aktiviteter.
Afsnit 11 “Ordforklaring til denne rapport” er
en liste over den faglige terminologi, der
anvendes i projektet.
Afsnit 12 bilagsliste
Rapporten er skrevet af Lisbeth Simonsen og
Erik Jørgensen fra affaldsgruppen på Københavns
Miljø- og Energikontor.

2. Sammendrag
Målet med denne rapport er at opsamle de
erfaringer, som er opnået via gennemførelsen
af projektet „Affaldssortering på bydelsniveau“,
som påbegyndtes i 1998 i bydelen
Indre Nørrebro.
Erfaringerne kan være en hjælp til andre, der
skal iværksætte udvidet affaldssortering. Det
skal dog understreges, at det ikke er muligt at
overføre modellen direkte til andre kommuner.
Hver kommune har sit eget affaldssystem, men
vores erfaringer kan synliggøre de
problemstillinger, der kan opstå, når man vil
indføre udvidet affaldssortering.
I 1998 blev der udarbejdet en affaldsplan for
Indre Nørrebro af Indre Nørrebro Bydelsråd i
samarbejde med Københavns Miljø- og
Energikontor (KMEK), Renholdingsselskabet
af 1898 (R98) og Miljøkontrollen.
Affaldsprojektets overordnede mål er at
medvirke til at spare på ressourcerne, bl.a. ved
at nedbringe den affaldsmængde, der
forbrændes. Det skal ske ved at indføre
sortering i flere fraktioner end det normale i
resten af Københavns Kommune. Med
udgangspunkt i affaldsplanen er konceptet
„Nørrebro affaldsmodel“ udviklet. Modellen er
afprøvet i praksis, og har vist sig at være et
godt og brugbart redskab i bestræbelserne på
at opfylde de overordnede mål.
Miljøeffekter
Efter 4 år er 25% af
husstandene og 16 af
kommunens
institutioner på Indre
Nørrebro omfattet af
affaldssorteringsmodellen,
og flere
kommer hele tiden til.
På baggrund af vejninger i en enkelt gård
(Brorson-karéen)kan mængden beregnes til at
være i alt ca. 1200 t pr. år for de ejendomme
der er med i ordningen. 1
Genanvendelsesandelen udgør 35% af den
totale mængde affald mod 21% i resten af
København og Frederiksberg Kommune 4 .
Dermed kan vi konstatere, at et væsentligt
formål med projektet „at nedbringe den del af
affaldet, der går til forbrænding ved at indføre
affaldssortering ved kilden“ er opfyldt.
Ligeledes kan vi se, at Nørrebro affaldsmodel
lever op til regeringens krav om en
genanvendelsesprocent på 30 2 .
Nørrebro Affaldsmodel
Modellens
grundfilosofi er, at
beboerne selv sorterer
deres affald, og at
tilslutning til
ordningen er frivillig.
Derfor er en af
hjørnestenene i
modellen, at der findes en gruppe engagerede
beboere lokalt, der kan starte processen i de
enkelte gårde.
Den praktiske del af modellen går ud på at
samle alt affald i større enheder i såkaldte
miljøstationer. En typisk miljøstation drives af
et gårdlaug, og dækker mellem 100 og 200
lejligheder.
Til den daglige drift af miljøstationerne og
løbende vejledning af beboerne, er der den
grønne gårdmand, som er lønnet af gårdlauget.
Miljøstationen
Miljøstationen er et
skur, hus eller område,
hvor beboerne
kan aflevere deres
affald. Det er en
mindre udgave af en
genbrugsstation, og er
som regel placeret
(tæt på beboerne) i karréens fælles gårdanlæg.
I placeringen skal der også tages højde for, at
renovationsselskabet har let og hurtig adgang
til affaldsbeholderne.
5

KMEK’s opgaver har væsentligst drejet sig om
vejledning og netværksopbygning. En af
opgaverne har været at være kontaktled
mellem de forskellige aktører i projektet, dvs.
mellem beboere, gårdmænd og “systemet” - i
vores tilfælde kommunen og R98.
I miljøstationen afleveres det daglige affald,
som kan sorteres i følgende fraktioner: Papir -
aviser og ugeblade, glas og restaffald, samt
pap og karton 3 som i det øvrige af Københavns
Kommune. Derudover tilbyder
Nørrebromodellen fraktionerne: madrester til
kompost, jern og metal, aluminium og PVC.
I miljøstationen er der desuden indrettet:
byttehjørne og afdeling for storskrald - og
farligt affald.
Affaldsgruppen på KMEK har udarbejdet en
video og flere pjecer om udvidet
affaldssortering, samt skilte og plakater til
brug i gårdene.
Kompost
I Nørrebro modellen
er lokal
varmkompostering af
det grønne affald et
vigtigt element. Målet
har været at vise ,at
lokal
varmkompostering
kan være et reelt og realistisk alternativ til
bioforgasning.
Det grønne affald er udgør en meget stor del
af den samlede affaldsmængde. Derfor har
arbejdet med kompostering udgjort en meget
stor del af projektet, dels i den praktiske
håndtering i miljøstationerne og dels til
udvikling af forbedringer, nye
modeller(Nørrebro storbykompost) og
arbejdsredskaber.
Den grønne gårdmand
Den grønne gårdmands
opgave er at
vejlede beboerne,
sørge for
informationsindsatsen
i det daglige, modtage
det farlige affald, samt
holde orden i miljø-
6
stationen og passe komposten, i den forbindelse
er der skabt 16 faste gårdmandsstillinger
til at tage sig i de nye opgaver. Arbejdet med
etableringen af miljøstationerne og den daglige
drift har desuden vist sig at have en positiv
indvirkning på det sociale liv i de pågældende
gårde
Den grønne gårdmand har fået rollen som
central person i den praktiske udførelse af den
daglige affaldssortering. Den personlige kontakt
er vigtig, hvis man skal have et budskab
igennem til beboerne, og omvendt kan deres
tvivlsspørgsmål afklares med det samme.
Information kan ikke gives alene ved pjecer og
skilte.Vi har erfaret, at gårdmandsjobbet kan
være ensomt og ”utaknemmeligt”, da han ofte
både skal repræsentere bestyrelse og beboere
samtidigt, motivere beboerne og løse konflikter
mellem de forskellige involverede parter.
For at give gårdmændene et forum til
erfaringsudveksling, er der oprettet et netværk
mellem de grønne gårdmænd.
Sociale effekter
De øgede tilførte
ressourcer har en
positiv indflydelse på
det sociale liv i gården.
Gårdmanden har
en vigtig rolle som
ressourcepersonen,
der har tjek på de
små, daglige problemer, og kan medvirke til at
løse dem, inden det bliver til store problemer.
At gården fremstår ren og ordentlig, spiller
også en vigtig rolle for folks lyst til at engagere
sig i gårdlivet - man kan se, at det nytter
noget. Til sidst skal det fremhæves, at projektet
har været medvirkende til oprettelsen af
faste stillinger til grønne gårdmænd. Oprettelsen
af meningsfyldte job, med interesserede og
motiverede medarbejdere, har i mange tilfælde
været en social forbedring for de involverede
gårdmænd.
Økonomi
Gårdlaugenes økonomi.
I Københavns Kommune fastlægges betalingen
for afhentning af affald på en måde, som gør,

at affaldssortering belønnes. Det betyder, at
implementeringen af den udvidede affaldssortering
stort set ikke har medført merudgifter
for de deltagende ejendomme. Der har kun
været merudgifter i de situationer, hvor etableringen
af miljøstationer
har betydet
nyinvesteringer.
Samlet økonomi
Omkostningerne til indsamling og behandling
af materialer til genanvendelse kan ikke
umiddelbart dækkes af de indtægter, der er
ved salg af materialerne, eller af de
besparelser, der er ved ikke at aflevere affaldet
til forbrænding. De direkte omkostninger hos
R 98 ved Nørrebro-modellen er ca. 24% større
end ved den affaldssorteringsmodel, som
eksisterer i resten af Københavns Kommune.
Hertil kommer et indtægtstab hos R98, der
skyldes takstsystemets belønning for at sortere
affald. Dette indtægtstab kan opgøres til ca.
46% for de berørte ejendomme. (Notat fra
Danwaste Consult).
Kvartersmiljøstation
Som en del af Nørrebro
Affaldsprojekt
åbnedes kvartersmiljøstationen
i Gartnergade
i sommeren
1998. Kvartersmiljøstationen
er et tilbud
til de beboere, der
ikke har gårdmiljøstation. Her har de mulighed
for at aflevere alle de fraktioner, der i øvrigt
sorteres i, med undtagelse af restaffald og
grønt affald.
Pladsen fungerer desuden som byttecentral på
bydelsniveau.
Kommunale institutioner
Der er indført udvidet
affaldssortering i 15 af
kommunens institutioner.
Mange af de
medvirkende
institutioner havde et
problem med manglende
ressourcer til ansættelse
af gårdmænd. På initiativ af affaldsgruppen
dannede institutionerne derfor i samarbejde
foreningen ”Det Blå Kapel”. Den besparelse,
foreningen sammenlagt fik på
renovationsudgifterne, gjorde det økonomisk
muligt at ansætte en grøn gårdmand til at
servicere institutionerne.
Information og dialog
Vi har erfaret, at
affaldssortering kan
ofte være en tung
proces at få iværksat.
Mange mennesker har
en ide om, at de
forskellige affaldsfraktioner
alligevel
bliver blandet sammen i den sidste ende, og at
det derfor er spild af tid og kræfter at sortere,
eller at det er meget plads- og tidskrævende at
sortere affaldet. Processen bliver oftest sat i
gang af ganske få personer, som skal overbevise
andre beboere om fordelene. De påtager
sig frivilligt en kæmpeopgave ved at igangsætte
processen og udføre opgaverne.
Affaldsgruppen (KMEK) har set det som sin
opgave at vejlede.Vi har bl.a. deltaget i møder,
lavet oplæg om miljøeffekt, gældende affaldsordninger
og udgifter til renovation. Erfaringerne
på Indre Nørrebro viser, at information
og dialog er fundamentet for et vellykket
resultat. Vi har erfaret at følgende emner er
væsentlige faktorer for udviklingen en god
dialog:
- Vigtig at de budskaber der skal formidles er
klare og præcise budskaber, så det undgås, at
beboerne bliver forvirrede og usikre det kan
let medøfre at de opgiver at sortere.
- Affaldsgruppen er lokalt forankret, det
betyder at vi har et godt kendskab til målgruppen
samt taler samme sprog.
- Beboerne skal føle og opfatte affaldssorteringen
som deres ansvar og projekt. De
skal tage beslutningerne. Derfor er en god og
fleksibel kommunikation, en væsentligt forudsætning
for et vellykket resultat.
Implementering af udvidet affaldssortering
stiller nye krav, der ofte er et brud på
traditioner og sædvanlige forretningsgange.
7

Det er påkrævet, at alle aktører er motiveret
og indstillet på et frugtbart samarbejde. Uden
det direkte samarbejde mellem kommune,
R98 og KMEK, havde det været en umulig
opgave at løse.
Miljø- og beskæftigelsesmæssige fordele ved
Agenda 21 affaldsprojekter 4
- Igennem Agenda 21 tiltag flyttes der affald
op i affaldshierarkiet, dvs. der bliver mindre
belastning på forbrændingsanlæggene og et
større genbrug. Dette er i overensstemmelse
med den danske affaldspolitik og Københavns
Kommunes affaldsplan.
- Der sker en direkte udnyttelse af brugt tøj og
sko, der sendes til fattige lande i verden.
- Der sker et direkte genbrug i nærmiljøet af
madaffald i form af kompost.
- Brugte genstande udnyttes direkte igennem
”klunsning” på byttecentralerne.
- På grund af den generelt højere grad af
genanvendelse, spares der på jomfruelige
ressourcer.
- Miljøbelastningen formindskes på grund af
de mindre mængder af affald, der skal behandles.
- Den større udsorteringsgrad har også positiv
effekt på kildesorteringen af farligt affald,
hvorved kvaliteten af såvel genbrugsfraktioner
som restaffaldet stiger.
- Beskæftigelsen forbedres igennem skabelsen
af flere jobs som gårdmænd, affaldskonsulenter,
mv.
- Nærmiljøet. Man får et mere rent og dermed
pænere nærmiljø og et rarere gårdmiljø.
Genbrugsaktiviteterne kan ligeledes have en
social effekt.
- Affaldsprojektet kan være et middel til at
opnå et socialt løft i gårdene, og behøver
dermed ikke at være et mål i sig selv.
- Projektet er et eksempel på et utraditionelt
samspil mellem erhvervsliv, miljøorganisationer
og grønne ildsjæle.
Konklusion
Vi har erfaret at hvis man vil indføre nye
miljøtiltag med succes, såsom affaldssortering i
en bydel, skal alle involverede parter gå aktivt
og positivt ind i projektet. Det drejer sig om
beboerne, gårdmændene, renovationsarbejderne,
renovationsselskaberne, den
8
kommunale administration og politikkerne.
Derfor er det efter KMEK’s erfaring
nødvendigt at etablere et organ f.eks.
agendacentre, med professionelle
medarbejdere, der har til opgave dels at
formidle ideer og kontakt mellem disse parter,
og dels at iværksætte det praktiske arbejde.
Ved etablering af udvidet affaldssortering med
samme serviceniveau som i Nørrebromodellen,
kan man med udgangspunkt i en opgørelse
over omkostninger og besparelser i forbindelse
med forsøget (notat fra Danwaste Consult
bilag 4) anslå, at ekstraomkostningerne vil
blive ca. 523 kr. pr. indbygger pr. år (ekskl.
moms) i de omfattede områder.
Fremtiden
Nu, hvor projektet har kørt i næsten 4 år , er vi
kommet et godt stykke videre med en
genbrugsprocent på ca. 35 mod ca. 17% før.
Efter vores egne undersøgelser udgør
potentialet op til 80 % for, hvad der kan
sorteres, og vi vil meget gerne i fremtiden
undersøge, hvilke tiltag, der realistisk kan
iværksættes for at komme nærmere denne
genbrugsprocent.
Umiddelbart kan vi pege på følgende:
• Undersøge, hvilke barrierer, der er årsag
til, at folk ikke sorterer, samt udvikle
redskaber til at nedbryde disse barriere.
• Uddanne ”affalds-ambassadører og
konsulenter.
• Lave informationskampagner på de enkelte
etablerede affaldsfraktioner for at optimere
sortering og kvalitet af disse.
• Udbrede ideen fra Nørrebro-projektet til
andre dele af København og andre
kommuner i landet.
• Udvikle muligheden for at kunne sortere
nye fraktioner f.eks. plastik og flamingo.
1 Kilde ”Vejning i Brorson” bilag 2.
2 Ifølge ”Affald 21,” Regeringens Affaldsplan 1998-
2004 side 21. Dagrenovation i år 2004, er målet at opnå
30 % genanvendelse for dagrenovationen og 25% for
storskrald.
3 Efter der blev opstillet separate beholdere til pap og
karton på Indre Nørrebro, er indsamlingen af fraktionen
stærkt forøget.
4 Afskrift af ” Evaluering af affaldsmængder og økonomi
vedr. Agenda 21 forsøgsprojektet på Indre Nørrebro,
Danwaste Consult A/S ”

3. Projektmål og baggrund
3.1. Projektmål
Det overordnede mål med projektet har været
at nedbringe den affaldsmængde, der går til
forbrænding. Projektet har haft til hensigt at
fremme den udvikling, ved bl.a. at fokusere på,
ud fra en miljømæssig betragtning, en forøgelse
af den del af affaldet, der genbruges og
genanvendes.
Et delmål var at etablere miljøstationer, hvor
det var muligt at sortere affald i flere fraktioner,
end det ellers er muligt i resten af Københavns
Kommune.
Demokratiprocessen har været et andet vigtigt
mål for projektet. Det er skabt ud fra, at det er
en frivillig ordning, der arbejder fra bunden og
opad. Med det mener vi, at det er den/de
enkelte borger/borgere, der har et ønske om at
indføre affaldssortering, der henvender sig til
KMEK for at få hjælp og støtte til arbejdet.
3.2. Historie
Projektet tog afsæt i FSB Boligforening BO
90’s aktiviteter med affaldssortering og ormekompostering.
Erik Jørgensen, beboer i BO 90, tog i 1997
kontakt til Jørgen Martinus,
Københavns Miljø og Energikontor,
som allerede var
engageret i kompost- og
affaldshåndtering. De udformede
sammen et projektforslag
til Indre Nørrebro
Bydels projekt, ØKO-by.
(Økoby 97 - 99 et projekt
Erik, Dorthe og Jørgen ved den
første miljøstations indvielse i
Gårdlauget Tjørnegade /
Vævergade 18/3 - 1998.
under Indre Nørrebro Bydelsråd støttet af
EU’s LIFE program).
Første fase bestod primært af en undersøgelse
og afdækning af affaldssituationen på Indre
Nørrebro.
Anden fase bestod af udarbejdelsen af en
affaldsplan for Indre Nørrebro. Planen blev
udarbejdet i et samarbejde mellem Københavns
Miljø- og Energikontor (KMEK),
Renholdningsselskabet af 1898 (R98), Københavns
Kommunes Miljøkontrol (Miljøkontrollen)
og Indre Nørrebro bydelsråd.
Repræsentanter fra KMEK, R98, Miljøkontrollen
og bydelsrådet indgik senere i
projektets ledelsesgruppe.
Nedennævnte punkter blev brugt som
omdrejningspunkt i udarbejdelse af Affaldsplan
for Indre Nørrebro:
• Undersøgelse af allerede igangsatte miljøstationer
og kvartersmiljøstationen.
• Få overblik over den samlede affaldssituation
på Indre Nørrebro.
9

• Analyse af affaldssituationen i de enkelte
karréer.
• Identifikation af problemerne i forhold til
affaldssortering.
• Udformning af konkrete forslag til, hvordan
Øko-by kunne støtte processen.
• Udarbejde anvisning på, hvordan der kan
opbygges en kvartersmiljøstation.
Erik Jørgensen og Jørgen Martinus blev ansat
som konsulenter til at gennemføre opgaven, og
hermed blev fundamentet til Indre Nørrebro
affaldssortering støbt.
I 1999 blev projektet ”Nørrebro Affaldsmodel”
udvidet fra affaldssortering i 3 gårde til
etablering af yderligere 30 miljøstationer. Den
Grønne Jobpulje blev ansøgt om bevilling til at
dække lønudgifter i et år. Ansøgningen blev
efterkommet, og projektet påbegyndtes i 1999.
Det var startskuddet til en proces, der allerede
tidligt gav synlige resultater og målbare miljøeffekter.
Siden har projektet udviklet sig til at
omfatte mange andre aktiviteter, som også
beskrives i de følgende afsnit.
Affaldsplanen for Indre Nørrebro blev udviklet
af ØKO-byprojektet og vedtaget på
Bydelsrådsmødet d. 11.11.98. Den skulle
danne rammen for udviklingen af affaldssortering
i bydelen.
10
Indre Nørrebros affaldsplan mål
• at mindske bydelens samlede mængde af
vegetabilsk affald med 10 % ved at kompostere.
• at øge andelen af genbrug.
• at alle gårde på Indre Nørrebro skal have
deres egen miljøstation, som kan modtage op
til 30 forskellige typer affald.
• at etablere to kvartersmiljøstationer i bydelen.
• at bidrage til den bæredygtige udvikling i
bydelen.
• at fremme affaldssortering i bydelens institutioner
og blandt erhvervsdrivende.
3. 3. De økonomiske forudsætninger
Renovationstaksterne i Københavns Kommune
har skabt de økonomiske betingelser, som har
begunstiget de gårde, der har indført affaldssortering.
Da man, via kommunens affaldspolitik,
har besluttet, at beboerne kun skal
betale for håndteringen af restaffald, betyder
det, at jo mere affald, der sorteres fra restaffaldet,
jo mindre skal beboerne betale i
renovationsafgifter. Disse besparelser er
imidlertid ikke endt i beboernes lommer.
Udover udgifter til afhentning af glasfraktionen
og køb af kompostbeholder, er
resten blevet konverteret til løn til gårdmænd.
Bo-90, hvor kimen til Nørrebro
Affaldsmodel blev lagt.

3.4. Samarbejdet mellem:
Københavns Kommunes Miljøkontrol,
Renovationsselskabet af 1898 og
Affaldsgruppen på KMEK
Projektet er udviklet i tæt samarbejde med
Københavns Kommunes Miljøkontrol og
Renovationsselskabet af 1898.
Samarbejdet blev aktualiseret af det generelt
større krav til en mere miljøvenlig behandling
af husholdningsaffald, som kan føre til en
bæredygtig by, ifølge kommunens affaldsplan.
Her har Indre Nørrebro kunnet anvendes som
et levende eksperimentarium til afprøvning af
nye metoder til indsamling og behandling. Man
kan vel med en vis rette sige: “at projektet
opstod på rette tid og sted”.
Københavns Kommunes Miljøkontrol
Miljøkontrollen er den part, der repræsenterer
kommunen, og er den myndighed, der beskæftiger
sig med husholdningsaffald. Deres hovedopgave
har været at sikre projektets udførelse
i overensstemmelse med kommunens affaldsplan,
og sikre erfaringsopsamling mht. videreudvikling
af det københavnske affaldssystem.
Renovationsselskabet af 1898
R 98 har som affaldstransportør koncessionen
på husholdningsaffald i Københavns Kommune.
Deres hovedopgaver i projektet har
været følgende: a. Affaldsafhentning, b. Affaldsbehandling
c. Information. Deres rolle i
projektets ledelsesgruppe har været at koordinere
afhentning af et større antal fraktioner,
produktudvikling og erfaringsopsamling.
Affaldsgruppen KMEK
Affaldsgruppens rolle som borgernes talsmænd,
tager afsæt i den lokale befolknings
ønske om at forbedre miljøet. Affaldsgruppen
har påtaget sig opgaven med at søge nye veje,
f.eks. at formulere mål og udføre opgaver.
Samarbejdspartnernes forskellige indfaldsvinkler
til og roller i projektet gav til tider en
livlig diskussion, som har været med til at
skabe dynamikken i projektet.
Københavns Kommune, Miljøkontrollen og
R98’s aktive deltagelse har skabt de praktiske
forudsætninger for projektets udførelse, bl.a.
ved at kunne bruge deres viden og erfaringer,
samt de fysiske faciliteter de har stillet tilrådighed,
bl.a. beholdere, tømning osv.
11

Det vil sige, at gårde med miljøstationer har
kunnet benytte sig af det i forvejen fungerende
affaldssystem og selskab. Miljøkontrollen har i
den forbindelse hurtigt kunne give de nødvendige
tilladelser og godkendelser. Det havde ikke
været muligt at gennemføre så effektiv en
affaldssortering uden deres medvirken. I den
sammenhæng har alle medvirkende parter
bidraget med et stort engagement.
Vi ved i dag, at støtten fra Den grønne Fond og
Den grønne Jobpulje bl.a. var begrundet med
det konkrete samarbejde med Miljøkontrollen
og R98.
Et af projektets store og nye indsatsområde har
været arbejdet med varmkompostering. Det har
krævet en helt speciel indsats fra alle parter. R98
bidrog bl.a. med at købe et antal Comboxvarmkomposter,
som de har videresolgt til
gårdene. Miljøkontrollen har sørget for, at
Indre Nørrebro´s affaldsgruppe modtager Københavns Kommunes Miljøpris 2001.
12
projektet har fået specialtilladelse til at
etablere varmkompostering i de forskellige
gårde. Da arbejdet med kompost var så
omfattende, nedsattes en speciel ledelsesgruppe,
med deltagelse af de tre parter, hvis
opgave det var at følge forsøgene og sikre,
at resultaterne blev opsamlet.
Afslutningsvis kan vi sige, at vi tror, at
processen har været lærerig for alle. Vi
formoder, at to af parterne, Miljøkontrollen
og R98, er mere vant til at indgå i tæt samarbejde.
Det har været nyt for affaldsgruppens
medlemmer at indgå i så tæt et samarbejde
med myndigheder. Vi kan konstatere, at vi
takket være det gode samarbejde og viljen til
at løse opgaver og problemer, har nået fine
resultater, der er en stor succes i dag. Det
ses tydeligt i kraft af den kendsgerning, at
der i dag er etableret 69 miljøstationer.

3.5. Affaldsprojektets finansiering
Ansøgninger og bevillinger
Projektet har i perioden modtaget bevillinger til følgende projekter:
Indre Nørrebro Bydel 1998 290.000 kr.
Udvikling af affaldsplan og undersøgelse
Den Grønne Jobpulje
Affaldsprojekt på bydelsniveua 1999 703.400 kr.
Den Grønne Fond 1999 160.000 kr.
Informationsmateriale
Den Grønne Jobpulje 2000 748.750 kr.
Affaldssortering på bydelsniveau
Københavns Byøkologiske fond 2000 50.000 kr.
Kvartersmiljøstationen/borgerinddragelse
Bypuljen 2000 188.000 kr.
Pædagogisk Håndbog til Affaldssortering
Den Grønne Jobpulje 2000 638.750 kr.
Fælleskompostering i byområder
Den grønne Fond 2001 20.000 kr.
Tryk af Anja og affaldet.
Den Grønne Jobpulje 2000 2.193.750 kr.
Netværksfunktion for Affaldsprojekter delt med
Byøkologisk Center i Århus
I/S Vestforbrænding 2001 1.000.000 kr.
Manual og erfaringsopsamling
Byøkologisk Fond 2001 25.000 kr.
Byttekampagne
Den grønne Fond 2001 50.000 kr.
Hjemmeside
Den grønne Jobpulje 2001 440.000 kr.
Markedsmodning af Nørrebro Storbykomposten
13

14
1998
3.6. Kortene
viser
udviklingen af
miljøstationer
på Indre
Nørrebro
1999

2000
2001
15

3.7. Fakta om Indre Nørrebro
Indbyggere:
Indre Nørrebro, set fra Dronning Louises bro.
16
31.275 November 2001
Udlændinge:
Boliger:
4.754 November 2001, 15%
16.669
Borgere, der har adgang til udvidet
affaldssortering:
4.198 boliger har
pr. 01.07.01 affaldssortering.
273 forretninger via tilknytning
til miljøstation i gården.
Bebyggelse:
Størstedelen udgøres af etagebyggeri. I
1970’erne gennemgik Indre Nørrebro en
voldsom bysanering, hvor mange baggårdsejendomme
blev fjernet. De store tomter blev
indrettet til fælles gårdanlæg – det, der i dag
dækker begrebet “gård”.
Ejerforhold og struktur:
Boligkarréerne/gårdene består af en blanding
af socialt boligbyggeri, udlejningsejendomme,
ejerboliger, andelsboliger og småerhverv
(butikker, caféer, fastfoodrestauranter).
Organisations kultur og tradition:
Der er stor tradition for lokalt engagement og
mange lokalforeninger, der arbejder med
beboer-, sociale- og indvandrerproblematikker.

4.1. Projektresultater
Affaldssortering
• Der er etableret 69 miljøstationer i 26 gårde
• 25 % (ca. 10.000 brugere) af Indre Nørrebros
beboere har mulighed for at sortere efter
Indre Nørrebros affaldsmodel
• 16 af bydelens forskellige offentlige institutioner
har indført affaldssortering
Byggeri
• Der er udført byggeri svarende til 6,4 årsværk
(beregningsgrundlag ½ mio. kr. svarer til
et års arbejde udfra firmaet “Egen Vinding og
Datters“ omregningsfaktor)
• Udført det, der svarer til 2,6 årsværk årligt i
forbindelse produktion af kompost, dvs.
opdatering af Combox, produktion af ny
kompostbeholder - ”Nørrebro - Storbykomposten”
- samt til salg af øvrige artikler fra
internet butikken
• Etablering af en kvartersmiljøstation
Informationsmateriale
• Udvikling af informationsmateriale, der retter
sig mod de forskellige faser i etableringen af
affaldssortering
• Udgivet “Rent skrald”, en pjece til beboerne,
som beskriver, hvordan de skal anvende miljøstationen
• Produktion af videofilmen “1,2,3,4, i affaldssortering
i køkkenet”
• Oversættelse af pjecen og videofilm til engelsk,
urdu, arabisk, tyrkisk og serbokroatisk
• Hjemmesiden www.rentskrald.dk er oprettet
december 2001
Kompost
• Der er opsat 169 varmkompostbeholdere i
forbindelse med miljøstationerne
• Der er opsat 2 Jora varmkompostmaskiner,
type JK 5100
Personale
• 8 projektmedarbejdere har været beskæftiget
med udbredelse og udvikling af affaldskonceptet
• Der er oprettet det der svarer til 10.4 faste
fuldtidsstillinger, samt 5,8 fuldtids praktikantstillinger
til ansættelse som grønne gårdmænd
• 32 gårdmænd har gennemført Byøkologisk
Ejendomsfunktionærudddannelse
Miljøborgmester Bo Asmus Kjelgaard og Erik
Jørgensen ved indvielse af Miljøstation nr. 60 i
gårdlauget Alderstrøst.
17

4.2. Hvad koster Nørrebro Affaldsmodel
4.2.1. Økonomisk beregning
Til hjælp, til at få et bedre overblik over de
økonomiske problemstillinger, bestilte R98
Danwaste Consult til at udføre en evaluering:
„Evaluering af affaldsmængder og økonomi
vedr. Agenda 21 forsøgsprojektet på Indre
Nørrebro“.
Dette afsnits oplysninger og tal bygger udelukkende
på Danwaste Consults notat, som er
vedlagt rapporten, og indgår som bilag 4.
Etablering og drift af miljøstationer på Indre
Nørrebro har været forbundet med forskellige
ekstraudgifter.
De kan opdeles i følgende tre
hovedområder:
Udviklingsomkostninger
Disse omkostninger betragtes som
éngangsinvesteringer (forsøg o.lign.), der også
vil kunne være til gavn for Agenda 21 tiltag i
andre dele af landet. Udviklingsomkostningerne
afskrives over 5 år.
Investeringer
Disse investeringer omfatter kvartersmiljøstation,
miljøstationer, samt kompostbeholdere
mv. inkl. konsulenttimer. Anlægsomkostninger
(bygninger mv.) afskrives over 10 år, og
materiel afskrives over 5 år.
Afskrivningerne indgår i driftsregnskabet.
Driftsregnskab
Driftsregnskabet omfatter alle ekstraomkostninger
(+/-) i forhold til situationen før
Agenda 21 tiltagene blev gennemført. Dvs.
omkostninger for gårdlaugene på Indre Nørrebro,
KMEK, samt Miljøkontrollen, tillige med
udgifter for R98 til håndtering af affaldet.
Da renovationsgebyrerne til R98 beregnes på
grundlag af beholdervolumen for restaffald,
giver de lavere restaffaldsmængder anledning
til en reduktion i det samlede gebyr.
18
Denne besparelse modregnes i driftsudgifterne.
Betaling af Affaldsgebyr og Bidrag til forbrændingsanlæg
er ens i før og efter situationen, da
de beregnes efter henholdsvis etageareal og
grundværdi.
Opdeling af omkostninger
Alle omkostninger er fordelt på de parter, der
har afholdt omkostningerne, dvs. gårdlaugene,
KMEK, R98 og Miljøkontrollen.
Moms
Gårdlaugene er ikke momsregistrerede, hvorfor
deres eksterne omkostninger er pålagt
moms. KMEK, R98 og Miljøkontrollen kan
derimod fratrække momsen, hvorfor deres
omkostninger er angivet excl. moms. Det
efterfølgende skema giver derfor et billede af
de enkelte parters reelle omkostninger.
Dokumentation
Med hensyn til dokumentation for de anførte
omkostninger henvises til de efterfølgende
bilag: Bilag 4: 2.1.2 - 6.
De 4 samarbejdsparterne har i fælleskab løst den
økonomiske knude.

Økonomi oversigt
1000 kr (incl/excl moms, se ***) Områdets fordeling på de involverede parter
SamletGårdlaug KMEK R98 Miljøøkonomi
kontrol.
Udviklingsomkostninger (1998 - 2001)
Udvikling af Nørrebro affaldsmodel -1.044 -1.044
Udvikling af informationsmateriale -1.173 -1.173
Udviklingsomkostninger kompost -1.107 -1.107
Udviklingsomkostninger R98 -2.578 -2.578
Udviklingsomkostninger Miljøkontrollen -420 -420
I alt -6.322 - -3.324 -2.578 -420
Afskrivning p.a. over 5 år -1.264 - -665 -516 -84
Investeringer (1998 - 2001)
* Kvartersmiljøstation Gartnergade -725 -725
** Diverse løbende materiel Indre Nørrebro -537 -537
** Kompostbeholdere mv, inkl. konsulenttimer -3.215 -2.565 -650
* Bygning af miljøstationer, inkl. konsulenttimer -3.373 -3.202 -171
** Informationsmateriale mv. -256 -256
I alt -8.105 -6.022 -821 -1.262 -
Afskrivning p.a. over 5 henholdsvis 10 år, se nedenfor -1.211 -884 -147 -180 -
Driftsomkostninger netto (2001)
Beregnet regulering af renovationsgebyrer i forsøgsområdet - 3.402 -3.402
Ændringer i driftsudgifter for „Grundmodul 2001“ (R98) 763 763
Ekstra driftsudgifter for Agenda 21 (R98) -1.448 -1.448
Ekstra driftsudgifter for Agenda 21 (Miljøkontrollen) -30 -30
Ekstra driftsudgifter for Agenda 21 (KMEK) -400 -400
Ekstra lønudgifter for gårdlaugene -2.896 -2.896
I alt excl.afskrivning af udvikl.omkostninger og investeringer -4.012 506 -400 -4.087 -30
Afskrivninger -2.476 -884 -812 -696 -84
I alt inkl. afskrivninger -6.487 -379 -1.212 -4.783 -114
* Afskrivning af anlæg over 10 år. **Afskrivning af materiel m.m. over 5 år.
***Gårdlaugenes omkostninger er inkl. moms, de øvrige parters omkostninger er excl. moms
(bortset fra gebyrer).
Bemærkning
Den beregnede regulering af renovationsgebyrer er anført inkl. moms, da gårdlaugene ikke er
momsregistrerede og kan derfor ikke fratrække momsen på gebyrbetalingerne. Da R98 til
gengæld er momsregistreret, vil Told & Skat i praksis deltage i finansieringen af det anførte tab i
nettoprovenu på ca. 3,4 mio kr med moms-andelen heraf, svarende til ca. 0,68 mio kr.
19

4.2.2. Betaling af omkostningerne
Udviklingsomkostninger
KMEK`s omkostninger er hovedsageligt betalt
af statslige midler, se side 13.
R98´s omkostninger er betalt af alle brugere i
København /Frederiksberg over renovationgebyret.
Miljøkontrollens omkostninger er betalt over
affaldsgebyret.
Investeringsomkostninger
R98 har betalt omkostninger til kvartersmiljøstationen
og i forbindelse med den daglige
drift.
Gårdene har betalt omkostninger til bygning af
miljøstationer og kompostbeholdere.
Konsulenttimer er betalt af statslige midler
over KMEK.
Driftomkostninger
Gårdlaugene har betalt den ekstra gårdmandsløn
gennem nedsættelse af renovationafgiften,
hvorefter besparelsen er konverterert til løn.
KMEK´s driftudgifter er betalt over Affaldsgruppens
drift, financeret af: se side 13.
R98´s driftudgifter er betalt over renovationafgiften.
Miljøkontrollen over affaldsgebyret.
4.2.3. Forventede ekstraomkostninger
ved fremtidige Agenda 21 tiltag
Ekstraomkostninger i andre kommuner
Alle beløb er specificeret i bilag 4 side 2.1
og er her angivet excl. moms
20
Afskrivninger:
Udviklingsomkostninger over 5 år, anlægsinvesteringer
over 10 år, materiel over 5 år
Moms:
Den del af ovenstående omkostninger, der
afholdes af ikke momsregistrerede parter, skal
tillægges moms. Ved opkrævning af omkostningerne
i form af renovationsgebyrere skal
der tillægges moms, da forbrugerne (gårdlaug
og enkeltpersoner) som hovedregel ikke er
momsregistrerede.
Forventede reduktioner:
Det forudsættes, at en del af de basale
udviklingsomkostninger, der har været afholdt
på Indre Nørrebro, vil kunne være til direkte
gavn for andre kommuner, der ønsker at
indføre tilsvarende Agenda 21-affaldssystemer.
Der vil dog sandsynligvis være tale om en
række lokalrelaterede udviklingsomkostninger.
Det skønnes, at niveauet i andre kommuner vil
ligge i størrelsesordenen ca. 40% af omkostningerne
på Indre Nørrebro (opgjort per
indbygger), altså en besparelse på ca. 60%.
Investeringerne samt de løbende ekstra driftsomkostninger
kan ligeledes sandsynligvis
reduceres.
Dette skyldes bl.a., at der på Indre Nørrebro
har været tale om et pilotprojekt, hvor investeringerne
normalt er højere end ved mere
standardiserede projekter.
Herudover er affaldsmængderne per indbygger
mindre i de andre kommuner i landet som
helhed. Dette skyldes bl.a. den meget store
andel af dagrenovationslignende affald fra
erhverv i Kbh/Frb. Der kalkuleres med en
besparelse på ca. 20%.
Afholdte omkostninger Forventede omkostninger
Indre Nørrebro andre kommuner
mio kr kr/indb. forventet kr/indb.
reduktion
Udviklingsomkostninger i alt 6,32 818 60% 327
Anlægsinvesteringer 3,46 448 20% 358
Investeringer i materiel 3,44 446 20% 357
Ekstra driftsomkostninger per år 4,01 519 20% 415
I alt per år inkl. afskrivninger 6,31 817 588

4.2.4. Hvad vil det koste i København
Ved fremtidige Agenda 21 tiltag i Købehavn
forudsættes det, at udviklingsomkostningerne
kan spares. I takt med, at de specielle
sorteringsordninger bliver udbygget til større
dele af København må der forventes nogle
stordriftsfordele, hvorved det burde være
muligt at reducere såvel de nødvendige
investeringsomkostninger som driftsomkostningerne.
Der forudsættes derfor en reduktion
på 20% i forhold til de afholdte ekstraomkostninger
på Indre Nørrebro. R98 har
opgjort det gennemsnitlige renovationsgebyr
for etageejendomme til 938 kr. ekskl. moms
per lejlighed i 2001, svarende til 1.170 kr. inkl.
moms per lejlighed.
Da de tilsluttede forretninger mv. bliver omregnet
til andele, idet 1 andel = 1 gennemsnitslejlighed
(„ækvivalentlejlighed“), er
gennemsnitsgebyret per lejlighed i praksis det
samme som gennemsnitsgebyret per andel.
Ved etablering af nye Agenda 21-tiltag, kan de
årlige ekstraomkostninger beregnes på grundlag
af tabellen nedenfor.
Beløb ekskl. moms Afholdte Forventede Forventede omkostninger
omkostninger besparelser/ i nye Agenda 21 områder
Indre Nørrebro stordrifts- i København
kr/indb fordele kr/indb/år kr/indb
Udviklingsomkostninger 818 100%
Anlægsinvesteringer 448 20% 358 36
Investeringer i materiel 446 20% 357 71
Ekstra driftsomkostninger pr.år 519 20% 415 415
I alt per år inkl. afskrivninger 817 523
Beregningsmæssigt vil ekstraomkostningerne
for hele København (ca. 500.000 indbyggere)
andrage 261 mio. kr. ekskl. moms.
Antallet af husstande i København er ca.
275.000. Hertil kommer et tillæg for tilsluttede
erhverv, der groft skønnet andrager ca. 80.000
andele (ikke verificeret).
4.2.5. De beregnede gennemsnitlige gebyrer
Der skønnes således at være i alt ca. 355.000
ækvivalenthusstande eller andele i København.
Den altovervejende del af beboelsen i København
består af etageejendomme.
Omkostningerne per lejlighed/andel bliver
således 736 kr. ekskl. moms.
Beregnet gennemsnitsgebyr i København (2001-niveau) kr per kr per
lejlighed/andel lejlighed/andel
ekskl. moms inkl. moms
Gennemsnitligt grundgebyr per lejlighed/andel 938 1.173
Gennemsnitligt tillæg for Agenda 21 per lejlighed/andel 736 920
Samlet gennemsnitligt gebyr i København for Agenda 21 omr. 1.674 2.093
21

4.3. Gårdlaugenes økonomi
Oplysninger i dette afsnit bygger på tal og
materiale fra KMEK.
Beboernes motivation til at sortere affald har
en direkte indflydelse på gårdlaugenes økonomi
– det vil sige, at ”jo mere folk sorterer fra, jo
mindre restaffald skabes der, og jo billigere
bliver det for beboerne“.
Reduktionen af renovationsafgiften er grundet i
Københavns Kommunes takstsystem, som er
indrettet således, at det er økonomisk fordelagtigt
at affaldssorterer. Der betales ”kun” for
volumen på restaffaldsmængderne - de andre
fraktioner bliver afhentet ”vederlagsfrit“. 1
Det har været attraktivt for gårdlaugene, at
affaldssorteringen som hovedregel har kunnet
gennemføres udgiftsneutralt, da de reducerede
udgifter til restaffald stort set dækker
gårdlaugenes ekstra omkostninger, til
gårdmandsløn, beholdere til og afhentning af
glas, samt indvielse af miljøstation.
22
Finansiering af gårdmandsløn
Regnskabsmæssigt skal matrikelejer og gårdlaug
omplacere renovationsafgiften, der opkræves
over ejendomsskatten. Besparelsen på
renovationsafgiften konverteres til en stigning
af gårdlaugsbidraget. 2 Forøgelsen skal bruges
til finansiering af gårdmandsløn.
Et problem i relation til dette er, at der kan
opstå likviditetsproblemer pga. den tidsforskydning,
der kan være mellem
opkrævningerne, da renovationsafgiften opkræves
halvårsvis.
Finansiering af byggeri
Der er indgået aftale med Regnbuekassen/
Fælleskassen om låntagning over 10 år til årlig
rente på 4%, hvis de selv (gårdlaugene) er
indstillet på at finansiere lånet ved at anbringe
gårdlaugets penge i Regnbuekassen/Fælleskassen.
Investeringer
Investering i de 21 nybyggede miljøstationer på i alt kr. 3.202.000
Miljøstation på gennemsnitlig 75 m2
Pr. miljøstation 152.000 kr.
140 Combox med delvis opjustering (inkl.opdateringer) kr. 1.890.000
Nørrebro Storbykompost kr. 345.000
2 Jora maskiner kr. 330.000
i alt kr. 5.767.000
1.Fra ¼ -2001 har borgerne mulighed for/pligt til at
affaldssortere i 12 fraktioner, i daglig tale kaldet grundmodulet.
De 12 fraktioner/affaldstyper: glas, papir, pap og karton,
storskrald, elektronik, kølemøbler, farligt affald, PVC
blødt/hårdt, imprægneret træ og haveaffald. Hvis man
ønsker glas direkte på matriklen, skal der betales ekstra
for denne service.
Kilde: Tillæg til ”bogen om affald” fra R98, efteråret 2001.
2 Gårdlaugsbidraget beregnes udfra antal etagekvadratmeter.
Dagrenovationsbeholdere er taget ud af produktion.

Gårdlaugenes udgifter
Renovationsudgifter før miljøstation * 7.439.000 kr. 100 %
Renovationsudgifter efter miljøstation 3.757.000 kr. 50,5 %
Glasbeholder i gården 280.000 kr. 3,7 %
Kompostafskrivninger over 3 - 5 år. 550.000 kr. 7,4 %
Gårdmandsløn 2.896.000 kr. 39,0 %
I alt 7.483.000 kr. 100,6 %
Herefter er prisen til renovation 61,75 % af før prisen.
(50,5% + 3,7% + 7,4% = 61,6%)
Oplysningerne kommer fra bilag 1.
* Incl. glas.
Før
Renovationspris før sortering
7.439.000 kr.
Renovationsudgifterne for alle gårde på Indre
Nørrebro, der har etableret miljøstation.
Før etablering og fordeling efter
etablering af miljøstationer.
Desuden viser figuren fordelingen af renovations-,
gårdmands- kompost- og glasudgifter .
1
2
Efter
7.483.000 kr.
Renovationspris efter sorte
Pris for glastømning
Pris for komposter
Gårdmandstimer
23

4.3. Vejning af affald i karreen Brorson
4.3.1. Forudsætninger
I forbindelse med afrapporteringen er der
foretaget en vejning af affaldet i Gårdlauget
Brorson. Karréen består af 172 lejligheder, 6
småerhverv fordelt på 37 andele - i alt 209
andele. 1
Alle tal er i kilo pr. år pr. andel 2
Gårdlauget etablerede miljøstation den 13. juni
2001 i karréen. Ugen op til indvielsen
omdeltes pjecen ”Rent Skrald”,
Gårdlaugsfolderen 3 , samt oversigtsplakat over
miljøstationens indhold. Alle lejligheder modtog
informationsmateriale og der er blev opsat
en opgangsplakat med information om åbning
af miljøstationen. De beboere, der kom til
indvielsen (ca.10%), fik udleveret et dobbelt
affalddsstativ og affaldsposer til restaffald og
kompost.
Da så forholdsvis få beboere kom til åbningen
den 13. juni, afholdtes der et ”Åbenthusarrangement“
i august måned, hvor der igen
blev udleveret affaldsstativer. Kun 8 beboer
mødte frem til dette arrangement. Vi vurderer,
at informationsindsatsen er under middel
af, hvad vi normalt ser praktiseret i andre
karréer.
Vejning i karreen Brorson.
24
4.3.2. Vejningsmetode
a. 0 –punktsvejning 4 af restaffald og papir er
foretaget over en 4 ugers periode i ugerne 18-
19-20-21, 2001, af R98 5 .
b. Eftervejning af alle fraktioner i Nørrebro
affaldsmodel er foretaget i ugerne 38- 39- 40 –
41, 2001, af R98 5 .
c. Eftervejning af potentialer for Nørrebro
affaldsmodel. Ved eftersorteringen opdeltes
restaffaldet i 29 fraktioner efter Nørrebro
affaldsmodel 6 .
d. Eftervejning af potentiale for nye fraktioner.
Affaldsgruppen. Undersøgelse af potentialet
er baseret på prøver over 1 uge af 1576 kg
restaffald, som er blevet eftersorteret og vejet.
Det drejer sig om følgende:
Plastikflasker til læskedrik, plastikposer,
almindelige plastikflasker, flamingo, kattegrus
og bleer.
Vejningerne til dokumentation af potentialet er
foretaget i uge 39, mandag den 24. og torsdag
den 27. september.
Vejning af tøj og sko er foretaget af Frelsens
Hær.

4.3.3. Resultat af vejningerne
a. 0-punktsvejning foretaget af R98
Restaffaldsmængde til forbrænding 502 kg. 88 %
Udsorteret papir 66 kg. 12 %
Sorteret vejet affald, 568 kg.
b. Eftervejninger foretaget af R98 er opgjort pr. år:
Affaldsmængderne til forbrænding er restaffald og storskrald 69 %.
Udsorteringen bliver 31 % .
Restaffaldsmængderne er vejet til 392 kg. Et fald på 110 kg (22 %).
Glasmængden er vejet til 38 kg. En stigning til 38 kg
Papirmængden er vejet til 71 kg. En stigning på 5 kg (7 %).
Madrester til kompost er vejet til 13 kg . Steget 13 kg
Pap- og kartonmængden er vejet til 18 kg. Steget til 18 kg
Byttehjørnemængden er 24 kg.* Steget til 24 kg
(skøn på 25 % af reststorskraldet)
Diverse andre fraktioner 113 kg. Steget til 113 kg.
(se bilag 2 side 67)
Den samlede anslået affaldsmængde pr. år pr. lejlighed 669 kg.
c. Potentiale eftervejning
Affaldsmængderne til forbrænding er restaffald og storskrald 21 %.
Udsorteringen bliver op til 79 % .
Restaffaldsmængderne er vejet til 67 kg. Et fald på 435 kg (86 %).
Papirmængden er vejet til 144 kg . En stigning på 73 kg (103 %).
Glasmængden er vejet til 49 kg. En stigning på 11 kg (130 %).
Madrester til kompost er vejet til 134 kg. En stigning på 121 kg (1033 %).
Pap- og kartonmængden er vejet til 30 kg. En stigning på 12 kg (66 %).
Byttehjørnemængden er 24 kg.*
( skøn på 25 % af reststorskraldet)
Diverse andre fraktioner 228 kg. En stigning til 228 kg
(se bilag 2 side 67)
Den samlede anslået affaldsmængde pr. år pr. lejlighed 676 kg.
25

Samtlige fraktioner er vejet med den fugtmængde,
som fraktionen har opsuget under opholdet i
restaffaldet.
Vejning ad tøj og sko er foretaget af Frelsens
Hær.
*Byttehjørnets mængde er ikke dokumenteret,
men vurderet ud fra mange gårdmænds erfaringer,
der viser, at ca. 20-25% af storskraldet
bliver byttet. Dette bud er vurderet ud fra
antallet af enheder, og er ikke opgjort i vægt.
Kommentarer til eftersorteringen
Papirmængden i restaffaldet udgør dobbelt så
meget af restaffaldet i Brorsonkarréen i forhold
til resten af København. De kan forklares
med, at der er to halvstore virksomheder, Red
Barnet og Fagforeningen Lager og Handel,
beliggende i karréen. De har store mængder
genbrugspapir, der ender i restaffaldet. Begge
4.3.4. Potentiale affaldsmængde i vægt
Mandag 24. september
11 fyldte restaffaldsbeholdere indgik i potentialevejning med en samlet vægt på i alt 914,50 kg.
Eftersortering og vejning blev fordelt på følgende fraktioner:
Restaffald 3 beholdere (600 l) med en samlet vægt på 172,8 kg
Papir - aviser og ugeblade 2 beholdere (600 l) med en samlet vægt på 186 kg
Pap og karton 1 beholder (600 l) med en samlet vægt på 26,2 kg
Nedenstående volumetal er beregnet udfra et skøn
Madrester til kompost 1 beholder (600 l) med en samlet vægt på 268,9 kg
Plastic 5 beholdere (600 l) med en samlet vægt på 60,45 kg
Resterende fraktioner 2 beholdere (600 l) med en samlet vægt på 200,15 kg
I alt 14 beholdere (600 l) med en samlet vægt på 914,5 kg
Torsdag d. 27. september
10 fyldte restaffaldsbeholdere indgik i vejningen med en samlet vægt på i alt 665,2 kg. (42%)
Eftersortering og vejning blev fordelt på følgende fraktioner:
Restaffald 2 beholdere (600 l) med en samlet vægt på 94,8 kg
Papir - aviser og ugeblade 2 beholdere (600 l) med en samlet vægt på 106 kg
Pap og karton 1 beholder (600 l) med en samlet vægt på 26,0 kg
Nedenstående volumetal er beregnet udfra et skøn
Madrester til kompost 1 beholder (600 l) med en samlet vægt på 218,35 kg
Plastic 4 beholdere (600 l) med en samlet vægt på 49,81 kg
Resterende fraktioner 2 beholdere (600 l) med en samlet vægt på 170,24 kg
26
I alt 12 beholdere (600 liter) med en samlet vægt på 665,8 kg.
virksomheder har affaldssortering, men vi
konstaterede, at rengøringspersonalet smed
det hele i restaffaldet. Det er blevet justeret,
og vi har kontrolleret ved endnu en vejning, at
mængden af indsamlet papir er steget med 210
kg. pr. mdr. (105 kg. i løbet af en 2 ugers
periode). Det svarer til en stigning på 17 %.
Organisk affald udgør ca.20 % af den samlede
mængde af affaldet. Det er langt fra alle beboere,
der sorterer deres organiske affald.
Farligt affald udgør som i resten af København
en stor del af restaffaldet.
Glas var der mindre af i Brorson, ca. 2/3 af,
hvad der er i resten af København.
Samtlige fraktioner er vejet med den fugtmængde, som fraktionen har opsuget under opholdet i restaffaldet

4.3.5. Konklusion
Restaffaldsmængderne er vejet til 392 kg.
mod 502 kg før dvs. et fald på 10 kg.
Glasmængden er vejet til 38 kg. Der er ikke
foretaget førvejning af glas.
Papirmængden er vejet til 71 kg mod 66 kg
før, d.v.s. en øgning på 5 kg.
Madrester til kompost er vejet til 13 kg. Da
der ikke var indsamling før, er der ikke tal for
det.
Pap- og kartonmængden er vejet til 18 kg, da
der ikke var indsamling før, er der ikke tal for
det.
Der er flyttet 22 % fra restaffald til
udsorterede fraktioner, og det er ikke så ringe
endda.
Generelt set må vi konstatere, at projektet har
nået regeringens mål med at udsortere 31%,
Vejning på „saltervægt“
men det er ikke tilfredsstillende - der kan
opnås bedre resultater. F.eks. er indsamlingen
af madrester til kompost på kun 2%, hvilket er
alt for lavt i forhold til de andre gårde, der er
med i Nørrebro Affaldsmodel, hvor vi skønner,
den er på ca. 10 %.
Vi formoder, at de beboere der var motiverede
fra starten, men blot skulle have information
og mulighed for udvidet affaldssortering, er
med. De er medvirkende til, at ca.1/3 af affaldet
sorteres.
Efter vores skøn kan sorteringsgraden forbedres
ved at øge informations-og dialogindsatsen.
1 Størstedelen af karréen har 3-4 værelses
lejligheder.
2 Tallene i opgørelsen er fremkommet ved
vejning over en 4 ugers periode divideret med 4
og ganget med 52 og divideret med 209 andele.
3 Gårdlaugsfolderen er en henvendelse fra
gårdlauget, som beskriver, hvordan man kan
affaldssortere i køkkenerne, en tegning, der
viser miljøstationens placering i gården, foto og
præsentation af gårdmanden, samt reklame for
de forskellige producerede materialer, f.eks.
pjecer, video osv.
4 0-punktsvejning er en registrering af affaldsmængden,
og bruges til beregning
af behovet for beholdere.
5 Vejningerne er udført således: al affaldet er
vejet i affaldsbeholderne, derefter er beholderens
vægt fratrukket. Vejning er udført med en
”pallevognsvægt” fra R98.
6 Vejningen er foretaget med „Saltervægt“
0- 10 kg.
27

4.5. Affaldsmængder på Indre Nørrebro
Det har været et stort ønske, at vejetallene, der
er indsamlet i forbindelse med
afrapporteringen, kan bruges til sammenligning
af affaldsmængderne i København/Frederiksberg
og forsøgsområdet på Indre Nørrebro.
Først og fremmest af affaldsmængderne
„før“ etablering af miljøstationer og affaldsmængderne
„efter“ etablering af miljøstationer
Den teoretiske beregning af affaldsmængderne
er lavet af Danwaste consult, der har lavet et
notat se bilag 4. Hovedtallene er angivet på de
næste sider.
Det har været nødvendigt at definere forudsætninger
for at kompensere for de manglende
vejetal og blandingen affaldssammensætningen.
F.eks er der lavet en model for de meget store
mængder erhvervsaffald, der indgår i den
samlede affaldsmængde. Beregningsmodellen
synliggøre erhvervsandelen, for at kunne få det
reelle affaldstal for private beboere.
Vi har inddraget borgernes andel af affaldsmængder,
fra kommunens genbrugspladser.
Da erhvervene i Brorson nu afleverer deres
papir i fraktionen til papir, er der foretaget en
yderligere vejning af denne fraktion og som er
er brugt i denne model.
Desuden er der taget andre forbehold/vurderinger,
der henviser til notat fra Danwaste,
bilag 4. side 2.
Beregningsmetode:
Vi har brugt de tal som R98 har registreret på:
- Restaffald:
Mængden, der er kørt til forbrænding.
- Udsorteret:
Storskrald (herunder pap), haveaffald,
papir, glas, farligt affald.
Under et kaldet særlige ordninger.
Denne betegnelse bliver brugt i hele afsnittet,
der bliver bare flere fraktioner under særlige
ordninger fx: madrester til kompost, jern og
28
metal, aluminium, byttehjørne, tøj og sko mv.
under „efter“ situationen med Nørrebro
Affaldsmodel.
Gennemsnitstal for affaldsmængderne i
København/Frederiksberg området.
Kg/indbygger Gnst. for Gnst. for Gnst. for
1999 2000 2001
skøn
Restaffald 388 393 393
Storskrald 45 48 52
Haveaffald 15 15 15
Papir 37 38 39
Glas 11 11 11
Farligt affald 1 1 1
Sum særlige ordninger 109 113 118
Genbrugsstationer 62 71 72
I alt 559 577 583
Vurdering af affaldsmængderne på Indre
Nørrebro ”Før”
kg/indbygger Gnst. for Stikprøve Stikprøve StikprøveVurderede
Kbh/Frb Pegasus Brohus- Brorson enhedstal
2001 gade „Før“
Restaffald 393 380 387 402 390
Storskrald 52 83 28 65
Haveaffald 15 0
Papir 39 45 44 52 47
Glas 11 11
Farligt affald 1 1
Sum særlige
ordninger 118 124
Genbrugsstationer 72 30
I alt 583 544
Konklusion
Affaldsmængderne på Indre Nørrebro er
tilsyneladende 7 % mindre end i resten af
København/Frederiksberg. Der er kun mindre
forskydninger fraktionerne imellem. Mest
markant er manglen på haveaffald. Men den
samlede affaldsmængde bliver stort set udlignet
af den større mængde af papir og storskrald
1 .

Affaldsmængder på Indre Nørrebro efter
implementering af Nørrebro affaldsmodel
Der er gennemført flere før- og eftervejninger.
Der er desværre kun én sammenfaldene,
nemlig i Brorson. Se side 25.
Vurdering af affaldsmængderne for indre
Nørrebro ”efter”
kg/indbygger Vurderede Stikprøve Stikprøve Vurderet
enhedstal Brorson Fælledvej enhedstal
„Før“ „Efter“
Restaffald 390 305 335 296
Storskrald 65 85 60 73
Haveaffald 0 0
Papir 47 61 50 56
Glas 11 14 26 20
Farligt affald 1 2,6 1,1 2
Sum særlige ordninger 124 151
Genbrugsstationer 30 16
I alt 544 463
Forskel (kg/indb.) -81
Forskel (%) -15%
Vurdering af affaldsmængderne
På bagrund af de fremlagte tal, kan det formodes,
at affaldsmængderne2 pr. beboer er:
Restaffald
Er reduceret 25 % fra 390 kg til 296 kg
Storskrald
Er øget 10 % fra 65 kg til 73 kg
Papir
Er øget 20 % fra 47 til 56 kg
Glas
Er øget 80 % fra 11 kg til 20 kg
Farligt affald
Er øget 100 % fra 1 kg til 2 kg
„Forsvundne mængder“
Affald, der ikke skal håndteres af R98 f.eks.
kompost, tøj, sko og byttehjørne.
Er steget til 81 kg årligt pr. beboer, eller 15 %
af affaldsmængden.
Densiteten af restaffald er forøget med næsten
50% i vægt, fra ca. 6,8 kg til 10,0 kg pr/hl.
Desuden er der foretaget andre forbehold/
vurderinger; der henvises til bilag fra
Danwaste bilag 4. side 2-3.
Miljøstation for socialcenter, bibliotek, medborgerhus, handikapcenter, de grønne bude og 24 boliger.
29

Den udsorterede mængde:
Gennemsnit København/Frederiksberg ca.33%.
Forsøgsområde Indre Nørrebro ”før” ca. 28%.
Forsøgsområde Indre Nørrebro ”efter”ca.46%.
Mængden af det udsorterede affald for hele Indre
Nørrebro er ca. 1300 tons og hertil skal lægges
15 % forsvundet mængde, eller ca. 630 tons.
30
1 Det kan muligvis skyldes, at Indre Nørrebro er et
bolig område med mange flytninger, mange forskellige
familiemønstre, kulture og nationaliteter.
Genbrugsandelen er steget fra 17 % til 35 %,
altså en fordobling.
Oversigt over affaldsmængder 2001
Gennemsnit Kbh/Frb Indre Nørrebro forsøgsområde
Før Efter
kg/indb % densitet kg/indb tons/år % densitetkg/indb tons/år % densitet
kg/hl i alt kg/hl i alt kg/hl
Restaffald 393 67% 7,8 390 3.013 72% 6,8 296 2.285 64% 10,0
Særlige ordninger 118 20% 124 958 23% 151 1.166 33%
Genbrugsstationer 72 12% 30 234 6% 16 125 3%
I alt 583 100% 544 4.204 100% 463 3.576 100%
Udsorteret andel 33% 28% 36%
Udsorteret andel,
beregnet på grundlag
af før-mængderne 46%
(dvs. inkl. klunsning mv.)
Genanvendelseandel
beregnet på grundlag
af før-mængderne 21% 17% 35%
(dvs. inkl. klunsning mv.)
2 Den manglende mængde fra genbrugspladserne.
Den ekstra papirmængde, der er tillagt efter, at
virksomhederne afleverer papiret rigtigt, den ekstra
papir mængde er fra trukket restaffaldsmængden.
Storskraldmængden, er placeret som udsorteret
affald.

4.6. Miljøeffekter
Tal og konklusioner er skrevet på baggrund af
vejninger og opgørelser fra R98, samt gårdmændenes
og affaldsgruppens observationer
og oplysninger. Materialet er ikke de „nøjagtige
tal“, men er opgjort i cirkatal, der afspejler
tendenserne i resultaterne.
Tallene i afsnittet Vejning i Brorson er opgjort
udfra nulpunktsvejning foretaget i maj 2001 og
eftervejning foretaget september/oktober 2001
af R98.
I forhold til projektets overordnede mål “ at
nedbringe den del af affaldet, der forbrændes
ved at indføre affaldssortering direkte ved
kilden”,har projektet medvirket til at:
Restaffaldet
- er reduceret fra 3083 tons til 2406 tons
årligt, svarende til 677 tons (24%) 1 .
Det udsorterede affald
- er øget fra til 958 tons til 1116 tons ,
hertil skal lægges de „forsvundne mængder“
på 628 tons, ialt 1794 tons 1 .
Sammensætning af det udsorterede affald.
P.b.a vejningerne i Brorson kan vi formode at
sammensætningen af det udsorterede affald er
følgende 2 :
Papir er 425 tons
Glas er 225 tons
„Bytteri“ 140 tons
Pap er 100 tons
Tøj/sko 120 tons
Organisk affald 90 tons
Elektronik 50 tons
Køle-fryseskabe 30 tons
Jern/metal 25 tons
Farligt affald 20 tons
Aluminium 5 tons
Andre miljømæssige fordele 1 :
- Gennem Agenda-21 tiltag flyttes der affald
op i affaldshierarkiet, dvs., der bliver mindre
belastning på forbrændingsanlæggene og et
større genbrug. Dette er i overensstemmelse
med den danske affaldspolitik og Københavns
Kommunes affaldsplan.
- Der sker en direkte udnyttelse af brugt tøj og
sko, der sendes til fattige lande i verden.
- Der sker et direkte genbrug i nærmiljøet af
madaffald i form af kompost.
- Brugte genstande udnyttes direkte igennem
”klunsning” på byttecentralerne.
- På grund af den generelt højere grad af
genanvendelse spares der på jomfruelige
ressourcer.
- Miljøbelastningen formindskes på grund af
de mindre mængder af affald, der skal
behandles.
- Den større udsorteringsgrad har også positiv
effekt på kildesorteringen af farligt affald,
hvorved kvaliteten af såvel genbrugsfraktioner
som restaffaldet stiger.
Miljøeffekten i forbindelse med varmkompostering:
Reduktion af CO2 udslip ved mindre transport
af affald. Tilførelse af jordforbedring i gårdene
til gødning og pottemuld.
Volumen
Erfaringerne viser at, ved sortering af restaffald,
øges den samlede vægt i hver beholder.
F.eks. øges vægten, i en beholder på 600 l fra
ca. 50 kg før affaldssortering til 90 kg efter
affaldssortering. Hermed rationaliseres og
effektiviseres brugen af beholderne.
Afslutningsvis kan vi notere, at det ville være
ønskeligt at gennemføre livscyklusanalyse i
forbindelse med forsøget, for at få et bedre
overblik over miljøeffekterne.
1.Ifølge Danwaste Consult A/S „Evaluering af affaldsmængder og økonomi vedr. Agenda 21
forsøgsprojekter på Indre Nørrebro“ side 8. Bilag 4
2. Vejning Brorson bilag 2
31

4.7. Sociale effekter
Sociale effekter er ikke direkte målbare, men
vi kan se nogle tendenser i retning af et forbedret
boligmiljø i de enkelte gårde, og at
projektet har skaffet job til folk, som for fleres
vedkommende af den vej har oplevet et skub
fremad i form af en social forbedring.
De sociale effekter kan opdeles i tre hovedpunkter:
a. Frivilligt arbejde
b. Lønnet arbejde.
c. Nyoprettede stillinger.
a. Frivilligt arbejde
Den frivillige indsats, som gårdens beboere
yder, er med til at styrke det sociale netværk i
gården, og er dermed med til at forbedre det
sociale liv. Mange beboere deltog aktivt i
byfornyelsen for 20 år siden, men med tiden er
der sket en afmatning. Her har vi set, at aktiviteterne
i forbindelse med affaldssortering igen
har fået beboerne op af “hullerne”. Det er som
før nævnt en mindre gruppe af de aktive, der
driver værket, men i flere gårde er det lykkedes
at få mange med i processen. Oftest er der
dannet affaldsgrupper eller udvalg med flere
frivillige beboeres deltagelse. Mange af gårdene
har valgt at gøre noget specielt ud af
indvielsen af miljøstationen, f.eks. holder
gårdlaugsformanden åbningstale, og der er
servering af lidt mad og drikke. Nogle steder
har man besluttet at uddele gratis affaldsstativer
og poser til beboerne. KMEKs affaldsgruppe
har prioriteret således, at vi altid
deltager med mindst en repræsentant til disse
arrangementer. De beboere, som har været
aktive i arbejdet, er meget glade og stolte over
deres resultater. De føler et ansvar for det
fortsatte arbejde i miljøstationen. Denne glæde
og stolthed har en afsmittende effekt på det
øvrige liv i gården, og når beboerne føler et
ejerskab for det igangsatte projekt, har de også
lyst til at yde en aktiv indsats på andre områder,
som samlet medfører et bedre socialt liv i
gården.
32
b. Lønnet arbejde
Som nævnt har den grønne gårdmand en
central rolle i affaldssorteringen. Det kræver et
engagement ud over det almindelige at få det
hele til at fungere godt og effektivt mellem alle
de involverede parter.
Gårdmanden er en person, som beboerne
kender, og kan henvende sig til. Det er med til
at skabe et rart og trygt miljø, der styrker det
sociale liv i gården.
c. Nyoprettede stillinger
Vi har i forbindelse med projektet fået oprettet,
hvad der svarer til 16 nye stillinger fordelt
på 10 fastansættelser og 6 praktikantstillinger,
betalt af Københavns Kommune. I projektet
har vi set at “gårdmandsjobbet” kan rumme
personer, som ikke har haft tilknytning til
arbejdsmarkedet i en årrække. Det har været
muligt at ansætte praktikanter og folk på
bistandshjælp i gårde med flere gårdmandsstillinger.
Her har ressourcestærke gårdmandskolleger
kunnet støtte disse personer, som
hermed er kommet i gang igen.
Indvielse af miljøstation i Gårdlauget Alderstrøst,
Håndværkerforeningen 21/6 - 2001.

5. Etablering af miljøstationer
Miljøstationen er et skur, hus eller område,
hvor beboerne kan aflevere deres affald. Det er
en mindre udgave af en genbrugsstation, og er
som regel placeret (tæt på beboerne) i karréens
fælles gårdanlæg.
5.1. Affaldsgruppens arbejdsopgaver
Opgaverne kan i hovedtræk opdeles i to
hovedpunkter: 1. De opgaver, der har rettet
sig mod de fysiske opgaver, dvs. indretning,
kapacitetsberegning og placering af
affaldsbeholdere, skilte osv. 2. De opgaver, der
retter sig mod dialog med beboerne og sikring
af den demokratiske proces.
Opgaverne har væsentligst drejet sig om
rådgivning, vejledning og netværksopbygning .
En væsentlig opgave har været at være
kontaktgruppe mellem de forskellige aktører i
projektet, dvs. mellem beboere, gårdmænd og
“systemet” - i vores tilfælde kommunen og
R98.
Arbejdsprocessen kan i grove træk opdeles
i 3 hovedfaser:
a. Forberedelsesfase
I denne fase tages den første kontakt. Det er
som regel en beboer, der henvender sig til
affaldsgruppen på KMEK for at få informationer
og oplysninger om, hvordan der kan
etableres affaldssortering i den pågældendes
gård, og hvordan man får konkret hjælp til, at
starte processen.
Repræsentanter fra affaldsgruppen har oftest
deltaget som rådgivere i de forberedende
beboermøder, evt. generalforsamlinger. Når
beboerne er klar til at sætte processen i gang,
i dette tilfælde menes - når de nødvendige
demokratiske beslutninger er taget, starter
arbejdet med de fysiske rammer, dvs. placering,
indretning og evt. konkret hjælp til at
udforme ansøgninger til byggetilladelser.
b. Etableringsfase
I forbindelse med den endelige etablering og
åbning af miljøstationen, har affaldsgruppen
vejledt gårdmænd og gårdlaugsbestyrelser,
samt medvirket til at informere beboerne.
c. Driftsfase
I denne fase har gårdmændene haft behov for
støtte og hjælp fra affaldsgruppen til at løse
mange de nye problemstillinger.
I driftsfasen udfases affaldsgruppens rolle og
opgaver.
5.1.2. Erfaringer og problemer i
relation til arbejdet med de fysiske
rammer.
Pladsmangel i miljøstationerne
Vi har erfaret, at en vigtig forudsætning for et
godt resultat er, at miljøstationen skal være så
stor, at der er plads til, at beholdere og andet
kan stå ordentligt. Dette af hensyn til, at det
bliver muligt for gårdmanden at holde orden
og for, at renovationsarbejderne let kan
komme til affaldsbeholderne, hvilket er overordentlig
vigtigt af hensyn til arbejdsmiljøet. Et
vigtigt aspekt er, at miljøstationen også skal
være et tiltalende sted at komme, og det er
derfor vigtigt, at den ikke ligner en losseplads.
Den manglende plads skyldes ofte
gårdlaugenes manglende økonomisle formåen
Gårdlaugene afsætter ikke de tilstrækkelige
økonomiske midler til etablering og byggeri,
og vi har set, at de ikke er indstillet på at tage
lån til dækning af udgifterne, hvilket har
betydet, at miljøstationerne i visse tilfælde på
forhånd har været underdimensionerede.
Til hjælp for de gårde, som har vist interesse
for at bygge og tage lån, har affaldsprojektet
indgået en aftale om trækningsret på lån til 4%
rente i Regnbuekassen. Dette tilbud er blevet
modtaget meget positivt, og det afsatte lånebeløb
på 1. mio. blev hurtigt udlånt.
Denne mulighed var en god håndsrækning til
gårde, som ønskede at gøre noget.
33

Logistiske problemer
Affaldsbeholdere udnyttes optimalt, hvis de
tømmes en gang ugentligt, eller hver anden
uge. Det er dog ikke alle steder, det kan lade
sig gøre, da der ofte er for lidt plads i miljøstationerne.
Derfor er det som hovedregel nødvendigt
med flere tømninger.
En anden tommelfingerregel er, at 60% af
affaldet afleveres i weekenden. Det resulterer i
visse tilfælde i en ophobning af affald, hvilket
man skal være opmærksom på, når man vurderer
kapacitetsbehovet. Man skal med andre
ord have beholdere nok til at klare det tidspunkt
på ugen, hvor der er mest affald.
Gårdlauget Brorson. Blågårdsgade-Wesselsgade gårdlauget.
A/B Udbygård. Hellig Kors Skole.
Gårdlauget Tjørnegade-Vævergade. Gårdlauget Guldbergsgade-Poppelgade.
34
Byggeri
En af de meget tidskrævende opgaver i forbindelse
med byggeri, er indhentning af de nødvendige
fuldmagter fra de forskellige husejere,
samt indhentning af byggetilladelser. Det har vi
i mange tilfælde stået for, da gårdlaugene ikke
altid har den nødvendige ekspertise - og tiden.
Grønne gårde
(tidligere Gårdrydningskontoret)
Vi har set det som et problem, at gårdrydningskontoret
ikke har set det som sit ansvar
at tage højde for, at affald kræver plads.

Det har betydet, at der ikke er blevet afsat
tilstrækkelig plads til affaldsskure ved gårdrenoveringer.
Efter flere års bearbejdning har
de efterhånden forstået budskabet, og vi har
set en ændring i denne praksis.
Skakte
På Indre Nørrebro er der affaldsskakte i Foreningen
Socialt Boligbyggeri (FSB)´s byggeri.
Erfaringerne viser, at i de bebyggelser, der har
affaldsskakte, fungerer affaldssorteringen ikke
nær så effektivt som i ejendomme uden skakte.
Vi oplever, at det er meget svært at få de
berørte beboere til at bruge miljøstationerne.
Det kræver motivation og engagement at få
beboerne til at gå ned i miljøstationen med
affaldet. Derfor mener vi, at det eneste reelle
alternativ er at lukke skakterne.
Flere steder har nogle af beboerne faktisk selv
ønsket at lukke deres skakte, men pga. lovgivningen
(Bygningsreglement 1995, kap. 12.5
stk. 5) er det en kompliceret proces. En løsning
kunne være, at man kun var anmeldelsespligtig
overfor kommunen, og ikke som de
nuværende regler siger, at kommunen skal
udstede en tilladelse.
Beholdere
Affaldsbeholderne er ikke altid lige egnede til
de indsamlede fraktioner, f.eks. pap, elektronik,
vinduesglas. Det er et problem, skal helst
være under tag, at der ikke er udviklet nye og
tidssvarende modeller. For eksempel ville det
være oplagt at have bure til indsamling af
elektronik. Det ville lette arbejdsprocesserne;
tingene kunne opbevares bedre, og man kunne
minimere ødelæggelser.
Vi ser et behov for at igangsætte en egentlig
produktudvikling af nye beholdere til de nye
behov.
Det vi har erfaret er, at der opnås klart bedre
resultater, når der opstilles egnede beholdere.
F.eks. skulle pap tidligere afleveres i storskrald.
Nu, hvor der er opstillet separate
beholdere, er mængden af indsamlet pap
vokset betydeligt.
Indretning
Erfaringer viser, at det ikke er ligegyldigt, hvor
man placerer beholderne i forhold til hinanden.
Det er f. eks vigtigt, at beholdere til restaffald
placeres tættest på indgangen, så de beboere,
der ikke “gider” at sortere, kan smide deres
affald direkte i restaffald. Hvis det er pap, der
står forrest, risikerer man, at de smider det i
papbeholderen. Det er også vigtigt at sørge
for, at der en synlig adskillelse mellem pap og
papir, så det fremgår tydeligt, hvor folk skal
aflevere tingene.
Andre praktiske faktorer, som vi har erfaret er
vigtige i forhold til indretning og placering:
- Overdækning er helt klart en forbedring af
miljøstationen, både mht. udseende og
opbevaring. Og så er det da samtidig en
forbedring af gårdmandens arbejdsmiljø.
- Som tidligere nævnt er det vigtigt, at der er
rigelig plads i miljøstationen.
- Miljøstationen skal ligge centralt og gerne
ved en meget benyttet gangsti.
Hela i Miljøstation Tjørnegade-Vævergade.
35

- For at undgå lugtgener, skal den placeres i
skyggen.
- Den skal gerne ligge tæt på renovations
selskabets afhentningssted. (Jo længere
renovationsarbejderne skal gå, desto dyrere
bliver det).
5.1.3. Dialog/demokrati
Dialog og demokrati er hovedhjørnestenen i
Indre Nørrebro affaldsmodel, og derfor har vi
arbejdet intenst med dette område. Det er og
har været en løbende proces, som hele tiden
skal justeres i forhold til, hvor aktørerne
befinder sig i processen.
Dialogen har været et redskab til at opnå et af
projektmålene: “demokratisk aktiv medvirken.”
Det er et bevidst valg, at projektet tager
udgangspunkt i princippet “ fra bunden”. Det
betyder, at projektet tager udgangspunkt i
beboernes aktive indsats, ønsker og behov
De aktive beboere har haft en vigtig rolle ved
at skulle motivere de andre beboere til at være
med på ideen om at indføre affaldssortering.
De konkrete opgaver, affaldsgruppen har
udført eller medvirket i:
Personlig kontakt mellem beboere og gårdmænd.
Netværksopbygning.
Afholdelse af møder.
Oplæg og deltagelse på bestyrelsesmøder/
generalforsamlinger.
Undervisning.
Vejledning/rådgivning.
Hjælp til eller skrivning af diverse ansøgninger.
5.1.4. Erfaringer og problemer i
relation til arbejdet med dialog og
demokrati
Dialog- og demokratiprocessen er tidskrævende
og kostbar. Hermed menes, at affaldsgruppen
har bidraget med mange ressourcer til
gennemførelsen af den proces, som ikke
umiddelbart kan opgøres i kroner og øre.
Dialogen og demokratiprocessen er dog en
nødvendig forudsætning, da det er med til at
36
skabe fundamentet for godt samarbejde mellem
de involverede.
Beboerarbejde
Vi er stødt ind i problemer med beboere, der
modarbejder projektet eller er negativt indstillede.
Den skepsis, vi har mødt, har været begrundet
med:
- mange tror, at affaldet bliver blandet sammen
igen
- økonomiske argumenter - at det betyder
øgede udgifter.
- at det besværliggør hverdagen.
Argumenterne kan modbevises med, at man
sparer på renovationsudgifterne. Desuden
synes beboerne ikke, at det er så besværligt at
sortere, når de får gode råd til indretning og
evt. nye affaldsstativer.
Gårdlaugene
På den årlige generalforsamling vælger gårdlaugene
en bestyrelse, som har ansvaret for
driften af gården. Bestyrelsen består af medlemmer,
der yder et frivilligt stykke arbejde,
uden at være uddannet til de job, de skal
forvalte.
Hela sorterer affaldet ved kilden

Derfor har de behov for støtte og vejlede. Vi
(affaldsgruppen) har set det som vores opgave
at yde denne vejledning. Det er bl.a. sket ved
deltagelse i møder, hvor vi har lavet oplæg om
de gældende affaldsordninger, volumenhensyn
og udgifter til renovation osv.
Grundejerne har i nogle tilfælde afgivet ansvaret
for renovationen til gårdlaugsbestyrelsen,
ved en vedtægtsændring på en generalforsamling.
Konkret betyder det, at forholdene omkring
afhentning af affald varetages af
gårdlaugsbestyrelserne.
Økonomi
Oplysninger til beboerne om volumener, priser
osv. har medvirket til, at folk har fået en større
forståelse af deres affaldssituation/renovationsbidrag.
De økonomiske omstændigheder har været
motiverende; dog er det vigtigt at pointere, at
de sparede penge som hovedregel ikke er gået
tilbage til beboerne. De er blevet brugt til løn til
gårdmandens øgede timeforbrug på de nye
informationsopgaver, pasning af miljøstation,
kompost og gårdanlæg.
Ildsjæle
Ofte udgør gruppen af beboere, der sætter skub
i tingene, en lille samling entusiaster – til andre
tider er det enkeltpersoner. De påtager sig
frivilligt en kæmpe opgave ved at igangsætte
processen med udvidet affaldssortering, og
spiller en vigtig rolle. Ofte er det dem og
affaldsgruppen, der i samarbejde udfører opgaverne.
Citat, Erik Jørgensen: “Mange ville være gået
død i processen, hvis ikke de havde fået personlig
støtte og opbakning i opbygnings- og
etableringsfasen”.
Affaldsgruppens rolle som hjælpere
Vores placering i lokalmiljøet gør, at vi er tæt
på beboerne og synlige i hverdagen.
Det muliggør en hurtig og direkte kontakt, når
der opstår aktuelle behov for vejledning og
hjælp.
Affaldsgruppen indgår, som før nævnt, aktivt
som samarbejdspartnere i fase 1 og fase 2 .
Når miljøstationen går over i fase 3, udfases
vores rolle og opgaver. Dog har vi erfaret, at
navlestrengen ikke kan klippes helt over. Der er
fortsat situationer, hvor gårdmændene har
behov for støtte fra vores side.
Adfærdsændring
Et vigtigt tema i arbejdet har været “adfærdsændring”.
Affaldssortering kræver beboernes
stillingtagen og holdningsændring for at kunne
fungere. Her er dialogen et vigtigt redskab til at
skabe større forståelse mellem de involverede
grupper, f.eks. mellem gårdmænd, beboere,
bestyrelser og renovationsarbejdere. Vi har
erfaret, at det kan kræve et opgør med gamle
fordomme, som bygger på mange års opfattelse
af hinandens opgaver og roller. Helt firkantet
kan det beskrives således: gårdmanden synes,
at beboerne er besværlige, og omvendt synes
beboerne, at han er en sur rad, der skælder ud.
Desuden er der forholdet til renovationsarbejderne,
der opfattes som repræsentanter for
”systemet” og som sådan som et negativt
element. Denne onde cirkel skal brydes, hvilket
stiller krav til den enkelte om at ændre attituder
og holdninger.
Samtidig skal der arbejdes med en kontinuerlig
information overfor beboerne, da der foregår
en fra- og tilflytning. Ligeledes er det nødvendigt
at repetere informationerne overfor de
“gamle” beboere.
Sorteret aluminium.
37

Nybyggede
miljøstationer
på Indre
Nørrebro
38

5.2. Informationsmateriale
Projektet har udviklet forskellige former for
informationsmaterialer. Der var ved projektets
start ikke udviklet noget materiale, vi kunne
anvende, og projektets rammer lå udover den i
forvejen eksisterende ordning i København.
Det var derfor nødvendigt med et materiale,
som kunne understøtte sorteringen i miljøstationerne,
f.eks. fraktionsskilte og informationsmateriale
til beboerne, både til husstandsomdeling,
som plakater og opslag. Endelig har det
været vigtigt, at der blev produceret materiale
henvendt til den store gruppe udenlandske
beboere, der bor på Indre Nørrebro.
Projektet har udgivet følgende
informationsmateriale:
a. Pjecen: “Rent skrald”
b. Videofilmen: “1-2-3-4 affaldssortering i
køkkenet”.
c. Skilte:
Fraktionskilte til miljøstationerne.
Opslag til opgange.
Skilte til miljøstation og beboere om det
daglige affald.
Grundpakke med informationsmaterialer til
etablering af miljøstation.
d. Hjemmeside: www.rentskrald.dk.
e. “Anja og affaldet” - en familiebog om
affaldssortering i køkkenet.
f. Manualer
g. Informationspakken - “Affaldssortering en
mulighed”
1. Hæftet “Rent skrald”
Hæftet introducerer først kort beboerne til
problemet med de voksende affaldsbjerge.
Dernæst er der en beskrivelse af, hvordan
miljøstationen er indrettet, og hvordan man
sorterer rigtigt. Der er desuden nogle anvisninger
på, hvordan man let kan indrette sig i sit
køkken. Resten af hæftet er fotoplancher af de
forskellige affaldsfraktioner.
Hæftet er blevet redigeret i flere omgange. I
den første udgave var der alt for mange sider,
og folk orkede generelt ikke at forholde sig til
hele hæftet. Alle fraktioner fremstod lige
vigtige/store/farlige. Dette er siden blev justeret,
således at de fraktioner, man oftest støder
på, vægtes mest. Hæftet er omdelt til beboerne
i forbindelse med åbningen af deres miljøstation.
2. Videofilm
Som supplement til hæftet, bevilgede Den
Grønne Fond projektet penge til produktion af
videoen: ”1,2,3,4 affaldssortering i køkkenet “.
I videoen optræder to beboere, en kvinde fra
Palæstina og en mand fra Danmark. Begge bor
i gårde med miljøstationer. Videoen viser,
hvordan de har indrettet sig i køkkenet med
spande, beholdere osv. Vi følger også hovedpersonerne
ned i miljøstationen, og ser, hvordan
de sorterer.
Videofilmen er uddelt til gårdmændene, som
står for udlån til beboerne..
Videofilmen: 1, 2,3. 4 Affaldssortering i køkkenet.
3. Skilte
Det har været nødvendigt at producere eget
skiltemateriale. Der er udviklet skilte, der
egner sig til at blive sat op i miljøstationerne
og på beholderne. Skiltene er udarbejdet i
forskellig kvalitet, og der er eksperimenteret
indholdsmæssigt og i udformningen. I dag er
informationsmaterialet systematiseret i “pakker”
efter anvendelse og behov.
39

Skilte til opsætning i miljøstationen.
4. Hjemmeside
Der oprettes en hjemmeside,
www.rentskrald.dk, som kom på nettet, i
december 2001.
Formålet er at opbygge en systematisk og
brugervenlig internetinformation, som viser de
mange forskellige delelementer i affaldsmodellen
på Nørrebro. Det er desuden tanken,
at man på hjemmesiden kan lade sig inspirere,
og måske af den vej at kunne bidrage til igangsætning
af nye affaldsprojekter overalt i landet.
Hjemmesiden er opbygget, så man let kan
uddrage konkrete erfaringer indenfor specifikke
områder, der kan bruges lokalt. Der er 7
temaer: affaldssortering, grøn gårdmand,
affaldstyper, miljøeffekt, butik, projektet og
bibliotek.
5. Anja og affaldet
Er en familiebog, der tager udgangspunkt i
affaldssortering og i, hvordan man kan indrette
sig i køkkenet. Den lægger op til, at affaldssortering
bliver et centralt element i familiens
dagligdag, og giver dermed anledning til
samtaler mellem de forskellige familiemedlemmer.
CD - rom’er med billeder og tekster til information.
40
6. Manualer
Vi har udarbejdet følgende manualer til støtte
for gårdmanden:
Driftsmanual til miljøstation
Kompostmanual til kompostbeholderne:
Combox
Nørrebromodellen
Gødningsplan
Andre manualer
Etablering af kvartersmiljøstation
Ansættelse af gårdmand
Etablering af miljøstation
7. Informationspakken “Affaldssortering -
en mulighed”
Indeholder:1. Økonomisk model 2. Fysisk
model over den fysiske indretning af miljøstation
3. Lovgivningsmateriale
8. Informationsprocedure i forbindelse med
oprettelse af miljøstation følger i store træk
følgende punkter:
a. Efter første kontakt/møde sendes et brev til
beslutningstagere med informationspakken
“affaldssortering - en mulighed”.
b. Beboermøde/generalforsamling, hvor miljøproblemer
med fokus på affald diskuteres,
tema som behandling af PVC og andre problematiske
fraktioner behandles.
d. Næste trin er en nedsættelse af en arbejdsgruppe,
der i samarbejde med gårdmanden og
affaldskonsulenten skal arbejde med at implementere
konceptet.
Byggesager løses som regel af en repræsentant
fra arbejdsgruppen, én fra gårdlaugsbestyrelsen
og affaldskonsulenten.
Arbejdsgruppens opgaver kan være: at iværksætte
forbedringer af bygninger, skure eller
området, hvor miljøstationen skal indrettes,
udlevere affaldsstativer, og sørge for produktion
af informationsmaterialer.
e. Gårdlaugsfolderen produceres, (oversigtplakat
- A3 plakat med miljøstationens ind-

hold) og uddeles sammen med pjecen „Rent
Skrald“, en oversigt over gården og en oversigt
over miljøstationens indretning. Desuden
opsættes plakater vedrørende indvielsen af
miljøstationen. Det kan f.eks. være i de enkelte
opgange. Gårdmanden sørger som regel for at
sætte opslag i miljøstationen, og gårdlaugene er
ansvarlig for at sætte opslag i opgangene med
hjælp fra beboerne.
Desuden oplyses om gårdmandens træffetider
og mulighed for lån af videofilm.
Opslagstavlen og postkassen fungerer som
informationscentrum for beboere og gårdmænd.
Erfaringer
Udgivelse og produktion af
informationsmateriale
Vi har erfaret, at information alene via skilte og
andet skriftligt materiale ikke er tilstrækkelig,
men skal ses som et supplement til den personlige
kontakt. Her har gårdmændene en meget
central rolle. Se afsnittet om den grønne gårdmand.
Ved udarbejdelse af de forskellige
informationsmaterialer har det haft en positiv
betydning, at vi har haft tæt kontakt med og
kendskab til målgruppen, samtidig med, at
affaldsgruppens medlemmer udgør en del af
den lokale befolkning, og anvender samme
sprog. Det har lettet formidlingsprocessen og
den skriftlige udformning af informationsmaterialerne.
Det har også været positivt selv at udgive
informationsmaterialer med R98 og Miljøkontrollen
som sparringspartnere. Dermed har
affaldsgruppen selv haft den direkte indflydelse
på indhold og udseende. Det har betydet, at vi
har kunnet målrette materialet til de lokale
forhold, bl.a. med foto og illustrationer af
gårdenes indretning.
Det er desuden en styrke, at informationsmaterialerne
ligger let tilgængeligt på KMEK -
et tilbud, gårdmændene har gjort flittigt brug
af. De har i flere tilfælde selv været med til den
konkrete udformning af materialet, bl.a.
informationsfolder med foto af gårdmanden og
dennes træffetider.
Oversættelsen af “Rent Skrald” og videoen til 5
sprog er et forsøg på at komme i kontakt med
de forskellige grupper af indvandrere på Indre
Nørrebro. Vi erfarede, at en del indvandrerkvinder
ikke kan læse og dermed ikke kunne
forstå pjecen. Her har videoen “1-2-3-4 sortering
i køkkenet” været et supplement.
Økonomi
Økonomien har været et problem. Det har,
paradoksalt nok, været svært at få støtte til
udvikling af informationsmaterialer. Selv om
alle erkender, at det er en vigtig forudsætning
for gode resultater, er det kun lykkedes at få
begrænsede midler til udgivelse af
informationsmaterialer. F.eks. fik vi kun bevilget
50.000 kr. ud af det totale ansøgte beløb på
150.000 kr. til videoproduktion med oversættelse
til 5 sprog.
Dialog/proces
Desuden er det ikke lykkedes os at opnå støtte
til den del af projektet, som retter sig mod
udvikling af dialog og proces. Det er et helt
centralt område, da projektet tager afsæt i
beboerindflydelse og demokrati. Konkret drejer
det sig om ressourcer til uddannelse/træning af
de personer, der både direkte og indirekte er
involveret i opgaven. Vi har endvidere ikke
opnået støtte til udvikling af en informationsstrategi.
Informationsmaterialet er udviklet
løbende ud fra de konkrete behov, som gårdmændene
og de andre aktører har haft. På
trods af de nævnte forhold, synes vi, det er
lykkedes at fremstille et godt informationsmateriale.
41

Pap & karton
Ja tak, vi modtager:
Pap, bølgepap og karton, emballage fra f.eks.
legetøj, mademballage, tandpastaemballage - vi
modtager også papemballage til pizzaer og
lignende, men uden madrester.
Eksempel på fraktionsskilt i miljøstationen.
42
Nej tak, vi modtager ikke:
Mælkekartoner, indbundne bøger
og lignende. Det skal afleveres som
restaffald.
Papir i beholderen til Papir, aviser og ugeblade .
Det er dyrt og besværligt at lave en
eftersortering, hvis der er andet end
pap og karton i beholderen.

5.3. Fraktioner
I dag sorteres der i følgende fraktioner:
Miljøstationen
Aluminium
Jern og metal
Pap og karton
Papir, aviser og ugeblade
Madrester til kompost
Glas
Restaffald
Farligt affald afleveres til gårdmanden
Maling
Olie og kemikalier
Lysstofrør
El-sparepærer
Termometre
Bly
Akkumulatorer
Batterier
Storskrald
Byttehjørne
Reststorskrald, møbler mv.
Træ
Stort grønt
Elektronik
Køle og fryseskabe
PVC
Batterier (farligt affald)
Møbler
Legetøj
Værktøj
Køkkenting
Tøj, sko
Fraktionen „planglas” er indtil videre blevet
inddraget, bl.a. fordi der ikke eksisterer en
egnet beholder. Fraktionen karton er blevet
lagt sammen med pap, da indsamlingen var
meget begrænset. Samtidig har vi et ønske om,
at miljøstationerne bliver opdateret, så de
kommer til at indeholde:
1. Genanvendeligt PVC,
2. Ikke genanvendeligt PVC.
3. Imprægneret træ.
Hovedkriteriet for valget af fraktioner i
Nørrebromodellen var, at R98 kunne aftage
dem til videre- eller specialbehandling. Konceptet,
hermed menes udvalget af fraktioner
og afleveringssted, har udviklet sig gnnem
tiden. Det er blevet revideret 3 gange, da det
var for uoverskueligt for beboerne. I dag
arbejder vi med en opdeling i fire hovedområder:
miljøstation, farligt affald, storskrald
og byttehjørne.
Sorteringen foregår således: beboerne afleverer
og sorterer selv de fraktioner, der indgår i
miljøstationen. Farligt affald skal afleveres til
gårdmanden. Byttehjørnet indgår oftest som
den del af miljøstationen, hvor beboerne selv
leverer og afhenter brugbare ting.
Erfaringer
Ifølge “Interviewundersøgelse af affaldssorteringen
på Indre Nørrebro”, af Birgitte
Winding, skaber det store antal fraktioner
forvirring hos beboerne. Mange af dem mener,
at man bør starte med færre fraktioner. Det har
desuden vist sig, at beboerne ofte sorterer i de
samme fraktioner. Dette hænger dels sammen
med, at beboerne forholder sig til den del af
miljøstationen, som er placeret nærmest deres
opgang, mens de “sjældent eller aldrig” har
noget affald til fraktionerne længere væk. Går
man lidt dybere i den problematik, viser det sig
dog, at de fleste har andre fraktioner, f.eks.
metal, aluminium, elektronik, mm. De har ikke
tænkt over det eller har ikke opdaget, at der er
mulighed for at sortere i disse fraktioner.
Undersøgelsen viser, at folk forholder sig mest
til de fraktioner, der forekommer dagligt.
43

Rene fraktioner
Det dækker følgende 2 begreber:
1. At aluminiumsdåser og pizzabakker osv. er
rimelig rengjorte, når de smides ud.
2. At fraktionen ikke er blandet med andet
affald.
For punkt 1’s vedkommende gælder det, at
affaldet får større genanvendelsesmulighed, når
det er rimelig rengjort. Desuden kan der være
arbejdsmiljøproblemer ved den efterfølgende
håndtering, hvis mikroorganismer får lov til at
formere sig i madrester i eksempelvis aludåser.
For punkt 2 er det en afgørende faktor, at
der ikke er andet affald i læsset, for at
den samlede fraktion kan genanvendes.
Det er generelt sådan, at læsset kasseres,
hvis det indeholder andet end
det, beholderen er beregnet til. Det
betyder i værste fald, at en ren
fraktion pludselig bliver til restaffald,
hvilket er meget uhen-
Affaldspyramiden, med de største fraktioner nederst og de mindste øverst.
44
sigtsmæssigt af flere årsager. Dels øges mængden
af restaffald, hvilket er en fordyrelse, dels
går den miljømæssige gevinst tabt.
Ved fejlsortering retter gårdmændene småfejl;
det kan typisk bestå i at flytte en fejlplaceret
papkasse fra restaffaldet til papbeholderen.
Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke
er gårdmændenes opgave at sortere folks
affald. I mange tilfælde vil det være muligt for
gårdmanden at spore kilden til „ugerningen“,
og den pågældende bliver herefter kontaktet
og bedt om ikke at ødelægge kvaliteten af de
enkelte fraktioner.
Blandingsprodukter
Produkter er i dag sammensat af mange
forskellige råvarer, hvilket gør det
svært for folk at gennemskue, hvilken
fraktion, affaldet hører til.

5.5. Kompost
Noget specifikt for Nørrebroprojektet er lokal
varmkompostering af det vegetabilske affald.
Der er opstillet 169 varmkompostbeholdere i
forbindelse med miljøstationerne. Processen
med varmkompost har været en kompliceret
opgave. Derfor indgik repræsentanter fra
Miljøkontrollen og R98 i en arbejdsgruppe,
der skulle følge arbejdet nærmere. For at
understøtte processen blev den Grønne Jobpulje
i 2000 søgt om bevilling til yderligere
styrkelse af arbejdet. Ansøgningen blev godkendt,
og der blev ansat én person, Ruben
Jacobsen. Han var i forvejen engageret i
arbejdet som gårdmand, og han kendte problemerne
ud fra egne erfaringer. Målet med den
intensive indsats på kompostområdet er, at
resultaterne af forsøgene skal være et seriøst
input og alternativ til debatten om behandling
af det grønne affald. Fra at være en løsere idé
om, at kompostering er fornuftig, har projektet
vist, at kompostering er en kompliceret proces,
som skal følges nøje. Af den grund har
målet ændret sig til at skulle vise, at kompostering
kan være et reelt og realistisk alternativ
til eksisterende metoder og håndteringer af det
organiske affald.
De først anskaffede svenske varmkompostbeholdere
blev ombygget for at forbedre dem.
I projektperioden er der udviklet og afprøvet
en prototype på en ny kompostbeholder, ved
navn Nørrebro Storbykompost. Her har man
indarbejdet de indhøstede erfaringer. I processen
har Ruben Jacobsen samarbejdet med en
ingeniør, grønne gårdmænd og smede. En
vigtig del af projektet har været at få spredt
viden om den rigtige fremgangsmåde til kompostering.
Dette er sket via netværket af
grønne gårdmænd, ejendomsfunktionærer og
aktive borgere i bydelen. I øvrigt har vi udviklet
en kursusplan i kompostering for gårdmænd.
Der er udarbejdet gødningsplan for 3 typer af
gårde: a. store gårde med meget friareal, tre i
mellemstørrelse og én med meget lidt grønt
areal. I store træk har vi set, at de store gårde
med meget friareal selv kan anvende den
producerede mængde kompost, hvorimod der
er problemer i de mindre gårde, samt gårde
uden store friarealer. I den forbindelse skal det
dog nævnes, at vi ikke har viden om den
absolutte mængde produceret kompost, (Vejetal).
I projektperioden er der også blevet udviklet
et mobilt tromlekompostsold, som kan flyttes
manuelt. Det er et produkt, som ikke hidtil har
været på markedet. De eksisterende modeller
er på størrelse med en bybus.
I perioden frem til årsskiftet 2002, sætter vi
det antal Nørrebro Storby kompostbeholdere i
produktion, som efterspørges af de gårdlaug,
som starter affaldssortering på Indre Nørrebro.
Vi har sikret afsætning af 50 beholdere, og
forventer at få brug for ca. 100 på Nørrebro
inden for det næste år.
Kompost „Made in Indre Nørrebro“.
45

Erfaringer
Der har været mange problemer med uvidenhed
og ukendskab til lokal varmkompostering i
etagebyggeri. Både gårdmænd og beboere har
haft store problemer med håndteringen.
Der har været sat fokus på arbejdsmiljøet, da
gårdmændene har udtrykt stor bekymring for
indholdet af de stoffer, der er i afdampningen.
Prøver og samtaler med arbejdstilsynet har
vist, at komposten ikke indeholder stoffer, der
vil pådrage gårdmændene arbejdsskader.
Den manglende erfaring er ikke kun et problem
i Danmark, og det har været umuligt at
finde brugbare internationale informationer om
lokal varmkompostering på internettet.
Generne har væsentligst omhandlet lugt,
udsivning af perkolat og bananfluer. Når det
lugter, og fluerne flyver rundt om ørerne på
én, mister folk lysten til at bruge komposten.
Nørrebro Storbykomposten har løst problemerne
med perkolatet, da den har en skuffe til
opsamling. Perkolatet hældes fra skuffen over i
en opsamlingstank, og kan gemmes til gødning
af f.eks. græsplæner. Flueproblemerne er
blevet minimeret (se rapport „Første prototype
af Nørrebro Storbykompost“).
Anvendelsesmulighederne af komposten er et
tema, som har været behandlet, men som
endnu ikke har fundet en løsning. Umiddelbart
kan vi skønne, at de store gårde med store,
grønne arealer kan anvende komposten på
eget areal, men det kan være svært i de små
gårde. Her ville det være en stor hjælp, hvis
lovgivningen blev ændret, så det blev tilladt, at
komposten fjernes fra egen matrikel.
Gårdmændene har manglet uddannelse i
forbindelse med behandling af kompost. Det
har vi forsøgt at løse ved at indføre et
kompostmodul i Grøn Ejendomsfunktionærkurset
via AMU. Det er dog først lykkes i
2002, hvor vi i samarbejde med Roskilde
Tekniske Skole, Vilvorde gennemfører det
første kompostmodul.
“Erfaringsopsamling fra Affaldsprojekter i
København” 2001, udarbejdet af Carl Bro,
viser, at i de gårde, hvor der sorteres grønt
affald, fungerer den samlede sortering bedre.
46
Dette oplever vi som et tegn på, at brugernes
bevidsthed vedrørende det organiske affald,
der i øvrigt udgør ca. 30% af husholdningens
samlede affald, har en positiv, afsmittende
virkning på deres generelle adfærd i forbindelse
med affaldssortering.
På trods af begyndervanskeligheder, kan vi i
dag konstatere, at de opsatte kompostbeholdere
fungerer langt de fleste steder. Der
er kun 3-4 gårde, hvor der ikke komposteres.
(Gårdlauget Solitude, Ahornsgade/Poppelgade
og hovedparten af Wesselsgade).
I år (2001) er der opstillet 2 Jora kompostmodeller
i gårde, der har etableret miljøstation.
Dermed afprøves større beholdere. På nuværende
tidspunkt foreligger der ikke konkrete
resultater af dette forsøg.
Af nuværende målinger foretaget af Ruben
Jacobsen med friskt, grønt affald i forbindelse
med Nørrebro Kompostmodel fremgår det, at
vægten af den færdige kompost reduceres til
under halvdelen af den samlede påfyldningsvægt.
Målingerne behandles nærmere i rapporten
“ Første prototype af Nørrebro Storby
kompost”, ved Ruben Jacobsen, som udkommer
ved årsskiftet 2001-2002.
Nørrebro Storbykomposten.

6. Den grønne gårdmand
Stillingsbetegnelsen den grønne gårdmand er
en udvikling af begrebet gårdmand. Den svarer
stort set til begrebet ejendomsfunktionær - dog
er en del af de grønne gårdmænd på Indre
Nørrebro gartnere af uddannelse.
Projektets erfaringer har vist, at gårdmanden
har en helt central rolle i den praktiske udførelse
af den daglige affaldssortering. Udover at
passe de almindelige gårdmandsopgaver,
hjælper han også beboerne med at sortere
deres affald rigtigt. Han opstiller også
kompostbeholdere, og holder øje med, at
komposteringsprocessen kører. Desuden står
han for kontakten til renovationsfolkene i
forbindelse med afhentning af de forskellige
fraktioner.
På Indre Nørrebro har gårdmandens arbejdsområde
ændret sig efter etablering af miljøstationer.
Årsagen er, at opgaven med affaldssorteringskonceptet
optager en større del af
deres arbejdstid. Det har resulteret i 16 nye
gårdmandsstillinger.
Det har kunnet lade sig gøre pga. de økonomiske
fordele i konceptet. Som tidligere nævnt,
skal der stort set kun betales for afhentning af
restaffald og glasbeholdere, samt indkøb af
kompostbeholdere. Besparelsen på
renovationsudgifterne er blevet anvendt til de
nye stillinger.
Den faglige styrkelse af gårdmanden er foregået
via et samarbejde med AKB- Avedøre/
Hvidovre, og 32 gårdmænd har gennemført
Byøkologisk Ejendomsfunktionæruddannelse
på 10 uger. Kurserne er afholdt hos AMU
København, Glostrup og Nordsjælland.
Desuden er der afholdt Erfa-møder og
gårdmandsmøder, hvor gårdmænd, R98,
Miljøkontrollen og affaldsgruppen er mødtes
for at diskutere erfaringer, ideer og løsninger.
Et forum, der har medvirket til en flexibel
løsning af de opståede problemer.
Erfaringer
Gårdmandens nye rolle
Projektets erfaringer har vist, at gårdmanden
har en helt central rolle i den praktiske udførelse
af den daglige affaldssortering. Information
om affaldssortering kan ikke gives alene
ved pjecer og skilte. Beboerne læser ikke altid
materialet. Det er muligvis, fordi mennesker i
dag præsenteres for så megen forskellig information.
Den personlige kontakt er vigtig, hvis
man skal have et budskab igennem. Kontakten
fra gårdmanden opleves som god service, og
eventuelle tvivlsspørgsmål kan afklares med
det samme. Denne mulighed for dialog giver
en positiv tilgang til affaldssorteringen.
Hovedparten af gårdmændene og kvinderne
(der er ansat 3 kvinder) er personligt engagerede
i deres arbejde med affaldssortering. Vi
mener, det er en meget vigtig forudsætning for
et vellykket resultat. Den gamle gårdmandstype,
“Meyertypen”, som lagde vægt på: ro,
renlighed og ingen problemløsning, ville have
svært ved at udfylde den nye rolle og de nye
krav.
Gårdmændene er, for langt størstedelens
vedkommende, personer, der har anden uddannelse,
og som går til opgaverne med engagement.
Uddannelse, faglige ekskursioner og
kurser er en helt naturlig del af arbejdet.
Gårdmandsjobbet kan være ret ensomt. Ofte er
han “en lus mellem flere negle” i situationer,
hvor han skal repræsentere både
gårdlaugsbestyrelse og beboere på én og
samme tid. Han skal både kunne motivere
beboerne og samtidig løse konflikter mellem
de forskellige involverede parter. Derfor kan
det være vigtigt med et fagligt fællesskab, hvor
gårdmændene får et personligt kendskab til
hinanden, så de kan bruge hinanden som
kolleger.
47

Ansættelsesforhold
Gårdlaugsbestyrelserne, som består af en
gruppe frivillige beboere, har ofte ikke kendskab
til de konkrete arbejdsopgaver og problemer.
Derfor stiller det store krav til gårdmændene
om, at de selv skal være i stand til at
tilrettelægge arbejdet, og kunne se problemerne,
før de opstår.
Nogle gårdlaug afsætter ikke tilstrækkeligt
med økonomiske midler til at sikre, at gårdmændene
kan få mulighed for at deltage i
kurser og netværksmøder. Det betyder, at de
ikke får input og ny viden, der kan støtte deres
faglige udvikling. I de gårde, hvor det er
tilfældet, ser vi ofte et dårligere resultat med
affaldssorteringen.
Hans i arbejde.
48
Vi har også erfaret, at der kan være problemer
med at få stillet ordentlige faciliteter til rådighed.
Det drejer sig bl.a. om lokaler til kontor,
omklædning og pauser.
Deltidsansættelser skaber i nogle tilfælde
problemer. Det drejer sig om de gårde, der
ikke har arbejde nok til at dække ansættelsen
af en fuldtidsgårdmand. Her ser vi, at gårdmændene
supplerer med timer i andre gårde
for at få en fuldtidsstilling.
Det kan være svært både at nå alle praktiske
opgaver, få ordentlig kontakt til beboerne,
samt at tackle konflikter, hvis arbejdspladsen
er fordelt ud på flere gårde. Derfor ser vi, at
de gårdmænd, der har ansættelse i flere gårde,
søger stillinger, der kun dækker én gård, når
lejlighed byder sig.

Organisering
Som sagt har vi erfaret, at det er vigtigt med et
netværk. Det er et forum til diskussion af
problemer og løsninger.(Uddybes i afsnittet
Gårdmandsnetværk). Desuden har gårdmændene
dannet deres eget faglige
forum,”fyraftensmøde”, hvor det kun er gårdmænd,
der deltager. Møderne afholdes månedligt,
og behandler faglige problemer, løn osv.
Samarbejdet med AMU
Der har været en del problemer i forbindelse
med afholdelse af AMU-kurserne. De har ikke
altid kunnet give os den ønskede service. Bl.a.
er en del af kurserne blevet aflyst eller rykket i
sidste øjeblik. Det er heller ikke lykkes at få
gennemført et kompostkursus. Argumentet har
været, at der ikke er tilstrækkelige og passende
lærerkræfter.
Derfor har vi selv udformet et kompostkursus.
Planen er, at det skal gennemføres enten i
samarbejde med AMU eller i andet regi.
Pepso, Keith, Pær, Anne, Johnny, Finn, Johannes, Palle, Michael.
49

7. Implementering af affaldssortering i
de offentlige institutioner
Der er indført udvidet affaldssortering på et
antal af bydelens forskellige institutioner det
drejer som om følgende:
Der er indført affaldssortering i 9 af kommunens
institutioner:
Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen,
Socialcentret Blågården,
Blågård Bibliotek,
Plejehjemmet Thorupsgård,
Hellig Kors Kirke,
Handicapcenter,
Medborgerhuset Kapelvej og Blågård
Børnehaven Læssøegården
Derudover har 12 daginstitutioner opsat
kompostbeholdere.
Da de involverede institutioner på Indre Nørrebro
ligger tæt ved hinanden, har man kunnet
koncentrere antallet af miljøstationer, så hver
institution ikke nødvendigvis har sin egen. .
Udformningen er tilpasset institutionernes
behov. Der er ikke opsat kompostbeholdere på
skolerne, da de ikke har de store mængder
grønt affald.
Affaldsgruppens opgaver
Har været at medvirke som konsulent. Processen
indeholder mange af de samme elementer,
der kendes fra etableringen af miljøstationer.
En medarbejder fra affaldsgruppen har sammen
med den gårdmand, der var ansat til at
servicere skolerne, været rundt i alle klasser på
de to skoler. De informerede lærere og elever
om affaldssorteringssystemet i klasserne og
om de praktiske opgaver i den forbindelse.
Affaldsgruppen har brugt 1 årsværk til at
udfærdige informationsmaterialer målrettet til
skolerne.
Hvordan affaldssorteringen udføres i de
forskellige institutioner:
Hellig Korsgade Skole og Blågårdsskolen:
Der sorteres i to fraktioner i klasselokalerne:
papir og restaffald, samt træspåner i sløjd-
lokalet. Ellers er miljøstationerne på de to
skoler opbygget som de andre på Indre Nørrebro
med tilsvarende fraktioner (se afsnittet:
fraktioner).
Haveaffald komposteres i Hellig Kors Kirkens
kompost.
Daginstitutionen Læssøegården:
På stuerne sorterer børnene i papir og restaffald.
I køkkenet sorteres organisk affald.
Personalet sorterer også pap.
Medborgerhuset Kapelvej:
Papir, mad til kompost og mad til griseordning.
Hellig Kors Kirke:
Pap, papir, aviser og ugeblade, glas.
Restaffald.
Ting til genbrug.
Socialcentret Blågården: 4 miljøstationer på
gangene til affald, der forekommer i større
mængder, men ikke er dagligt affald: glas, pap,
stort papir og mindre ting til genbrug.
Kontorene har sortering af papir ( hvert kontor
har sikkerhedsmakulering) og lille bøtte restaffald.
I kantinen sorteres madaffald til kompost. I
kælderen er der oprettet byttecentral med
f.eks. møbler, hylder, lamper, kontorartikler,
skabe osv.
Blågård Bibliotek:
Papir, kompost, restaffald og pap.
Alle ovennævnte institutioner er tilknyttet de
miljøstationer, der er i de gårde, hvor institutionerne
har til huse.
Følgende institutioner har indført affaldssortering
og ved at de aflevere deres affald i
miljøstation.
Daginstitutionerne: Kapelvej 7a, Børnehaven i
Stengade, Børnehaven i Blågårdsgade17,
51

Udflytterbørnehaven Stockholmsgade, Børnehaven
Læssøgade.
Sundhedshuset Kapelvej.
Kompost i daginstitutioner
I samarbejde med ØKO-by gennemførte
affaldsgruppen projektet “Kompost i daginstitutioner
i forbindelse med indførelse af økologisk
mad” i december 1999 - januar 2000.
Konkret bestod det i, at der blev opstillet 13
varmkompostbeholdere på 12 daginstitutioner
som et led i indførelse af økologisk mad i
bydelens daginstitutioner. Ud af de 13 er det
kun 5 beholdere, der er i gang, (og som i
øvrigt fungerer meget tilfredsstillende). Resten
af beholderne er p.t. ikke i anvendelse. At så få
kompostbeholdere er i gang, skyldes efter
vores vurdering, at der ikke har været afsat
ressourcer til den daglige servicering og
opfølgning.
Erfaringer
Vi har erfaret, at implementering af affaldssortering
på skolerne er en meget ressourcekrævende
opgave.
Den løbende udskiftning af lærere og elever
nødvendiggør afsættelse af ressourcer til
gentagelse af informationsindsatsen.
Desuden har der vist sig ressourceproblemer
omkring pedel-og rengøringspersonale, der har
meget lidt eller slet ingen ekstra tid til at løfte
opgaven De manglende økonomiske midler til
ansættelse af gårdmænd har været et generelt
problem for alle de medvirkende institutioner.
På initiativ af affaldsgruppen dannede institutionerne
derfor i samarbejde foreningen “Det
Blå Kapel”. Den besparelse, foreningen sammenlagt
fik på renovationsudgifterne, gjorde
det økonomisk muligt at ansætte en grøn
gårdmand til at servicere miljøstationerne.
På skolerne stødte vi ind i problemer i forholdet
mellem undervisning og den praktiske
udførelse af affaldssortering i klasserne. Vi
erfarede, at der let kan opstå problemer i
forhold til i de forskellige målgrupper, som
udgør skolernes samlede aktører/ personer:
elever, lærere, pedel og rengøringsassistenter.
Hver målgruppe har forskellig indfaldsvinkler
til skolen. F.eks. er der for elever og lærere
52
Affaldssortering i Blågårdsskolen og
elevernes egne skilte på restaffald og papir.
tale om en undervisningssituation, hvor et
afgørende succeskriterium er, at lærerne er
villige til at afsætte tid i undervisningen til
information og praktisk udførelse (da det er
eleverne, der på skift går ned med det sorterede
affald). Samtidig har vi set at skoleledelsens
holdning og opbakning har en stor
indflydelse, da det er påkrævet, at alle grupper
skal kunne samarbejde for at få sorteringen til
at fungere.
Rengøringspersonale og pedeller har vigtige
opgaver i forbindelse med den praktiske
udførelse af sorteringen. Derfor er det vigtigt,
at de inddrages i beslutningsprocessen, så det
ikke bare bliver ordrer om mere arbejde.
Skolerne har i sammenligning med de øvrige
institutioner afgjort været affaldsgruppens
største udfordring. I de andre institutioner har
affaldssorteringen lettere kunne tilpasses de
eksisterende forhold, og den ansatte gårdmand
har kunnet hjælpe i det omfang, det har været
nødvendigt. Det skal også nævnes, at nogle af
institutionerne i forvejen har haft ansat personale,
der i et vist omfang har kunnet medvirke
til løsning af de praktiske opgaver.

8. Kvartersmiljøstationen Gartnergade
I sommeren 1998 åbnedes kvartersmiljøstationen
i Gartnergade som en del af Nørrebro
Affaldsprojekt. Initiativet til etableringen
blev taget af Erik Jørgensen fra affaldsgruppen
i februar 1998.
Kvartersmiljøstationen er et tilbud til de beboere,
der ikke har gårdmiljøstation. Her har de
mulighed for at aflevere alle de fraktioner, der
i øvrigt sorteres i miljøstationerne, undtagen
restaffald og grønt affald.
Der gik således ikke lang tid fra den spæde
start, til der stod en kvartersmiljøstation. Dette
var kun muligt via ihærdighed, et godt lokalt
netværk og godt sammenarbejde i ledselgruppen
og kendskab til, hvor der kunne
findes en ledig grund.
Pladsen har kørt i 3 år, og den daglige drift
varetages af R98. Det vil sige, at de ansætter
personale til at dække den ugentlige åbningstid,
fredag mellem kl 14.00 - 18.00, samt til at
løse de andre opgaver i forbindelse med pladsen.
Pladsen er miljøanmeldt, men ikke miljø-
Der foregår en livlig klunsning på kvartersmiljøstationen.
godkendt (betingelserne for en miljøgodkendelse
er, at der skal være mindst 50 m
til nærmeste bolig).
Oprindeligt var der planlagt to kvartersmiljøstationer
i området, men arbejdet med den i
Møllegade er stillet i bero. Dette skyldes, at
kvartersmiljøstationen i Gartnergade endnu
ikke fungerer optimalt. Arbejdet med udviklingen
er ikke er blevet prioriteret af de involverede
parter.
Pladsen blev i starten brugt som
omlastecentral for de fraktioner, der ikke var
indsamlingsordning for. Dog er denne funktion
ikke nødvendig længere, da der er ruteindsamling
for de fraktioner, som Nørrebroprojektet
i dag sorterer i.
Modsat kommunens øvrige genbrugspladser,
må man meget gerne klunse; derved får pladsen
også en funktion som byttecentral.
53

I forbindelse med kvartersmiljøstationen er der
bevilget støtte til udvikling af byttekonceptet
“at bytte kan nytte”. Projektet har set på de
fraktioner, der er oplagte byttemuligheder i, og
hvilken nytænkning, der skal til for at få det til
at fungere så smidigt som muligt. Der er også
bevilget penge til udvikling af en elektronisk
bytteside, som oprettes i forbindelse med
vores hjemmeside.
Erfaringer
Det ville være ønskeligt med længere åbningstid,
da den ugentlige åbningstid ikke dækker
beboernes behov - som folk siger: “Det er ikke
fredag eftermiddag, man har tid til oprydning”.
Oprydning sker oftest i weekenderne. Når folk
ikke kan komme ind på pladsen med deres
ting, stiller de det uden for, til stor irritation
for naboer og folk i området.
Pladsen kunne indrettes bedre. Det ville være
godt med et overdækket areal, så tingene ikke
ødelægges af vejr og vind, og det ville få
pladsen til at tage sig bedre ud. Den er placeret
midt i et boligkvarter, og de færreste
ønsker vel at være nabo til en losseplads,
pengene er bevilget, men det er ikke
implementeret endnu.
Der er en fast pladsmand fra R98, der giver
pladsen stabilitet. Der opstår et gensidigt
kendskab mellem den ansatte og brugerne.
Han skal udover at udføre sit normale arbejde
også have lyst og evne til at kommunikere med
folk.
Et andet problem med rod er udsprunget af, at
et af de store boligselskaber, der ejer pladsen,
stadig har rettighederne til aflæsning af storskrald
fra boligselskabets gård. Det er ikke
lykkedes, på trods af flere forsøg og aftaler, at
få selskabets ejendomsfunktionærer til at stille
storskraldet pænt. Det skæmmer pladsen, og
får den til at fremstå rodet.
54
Kvartersmiljøstationen er også byttepunkt for planter.

9. Organisation
9.1. Sekretariat
Der er sket en stor udvidelse af affaldsgruppen
fra projektstart i 1998 med 1½ person ansat,
til i dag, hvor der er ansat 5 - 6 personer på
løn og 2 i jobtræning. Alle lønnede er kontraktansat
max. 1 år.
Alle er lønnet af de forskellige fonde, der har
bevilget midler til de projekter, som gruppen
arbejder med.
De ansatte er kommet i kontakt med projektet
via miljø- og lokalkendskab til projektet.
Størsteparten af gruppen bor i området, og har
derved et kendskab til lokalområdets forskellige
netværk og beboere.
Sekretariatets struktur og organisering
Gruppen fungerer med en flad struktur. Hermed
menes, at projektet nok har en formel
projektleder, Erik Jørgensen, men at gruppen
er ligestillet i det daglige arbejde. Der er
ligeløn for de projektansatte, ud fra den betragtning,
at alles opgaver er lige vigtige. Der
er udpeget to repræsentanter til at varetage det
Affaldsgruppen: Charlotte, Jørgen, Jeanette, Erik, Kristine, Ruben, Lisbeth.
økonomiske overblik. Gruppen er opdelt i
yderligere 2 undergrupper. Der er en
indenrigsgruppe, hvis opgaver ligger på Indre
Nørrebro, såsom miljøstationer, kompost,
gårdmænd, mens en udenrigsgruppe varetager
opgaver udenfor Nørrebro. Det drejer sig om
de opgaver, der ligger i samarbejdet med I/S
Vestforbrænding og affaldsnetværk på landsplan.
9.2. Samarbejdsmøder
Planlægningsdag hvert halve år holder
affaldsgruppen en status/planlægningsdag. Her
drøftes arbejdsopgaverne, og der udarbejdes
en endelig arbejdsplan.
Sekretariatsmøder afholdes ugentligt for
affaldgruppens medlemmer.
Ledelsesmøder med repræsentanter fra R98,
Miljøkontrollen og KMEK.
55

Projektledelsen har afholdt møder ca. en gang
i kvartalet ( 21 møder i perioden fra november
1997 til september 2000).
Møderne blev brugt til at diskutere centrale
problemer og løsningsforslag, emnerne har
bl.a. omhandlet:
indsamling af de forskellige fraktioner, samarbejdet
med gårdmændene, informationsarbejdet,
arbejdet med komposten. Møderne er
skiftevis afholdt hos de forskellige ledelsesmedlemmer.
Flere af møderne er afsluttet med
en rundtur til miljøstationerne for at få et
fælles syn på, hvordan arbejdet udføres.
Erfa møder
Her deltager gårdmænd, R98, og Affaldsgruppen.
Møderne anvendes til erfaringsudveksling
omkring de konkrete arbejdsopgaver.
Gårdmandsmøder
Gennemføres én gang i kvartalet med status på
sorteringen i miljøstationen, problemløsninger
og udvikling af nye arbejdsmetoder.
Erfaringer
De forskellige møder har haft en stor betydning,
da de har været med til at skabe forudsætningerne
for de positive resultater.
Dels til koordinering af projektets forskellige
opgaver og problemer, dels som kontaktled til
gårdmændene - et forum, hvor de forskellige
aktører har kunnet mødes og udveksle erfaringer.
Desuden har vi ad denne vej fået et bedre
kendskab til hinanden, hvilket har givet mulighed
for en bedre kommunikation.
9.3. Netværk
Affaldsgruppen har som en del af sine opgaver
taget initiativ til at igangsætte
gårdmandsnetværket og samarbejdet med
andre affaldsprojekter i København. Derudover
samarbejder affaldsgruppen med Dansk
Center for Byøkologi i Århus om et projekt,
som bl.a. skal opbygge et landsdækkende
netværk for folk, der er engageret i affaldsproblematikken
56
Gårdmandsnetværk
I netværket indgår de grønne gårdmænd, der
er ansat i gårdene. I projektperioden er der
afholdt gårdmandsmøder ca. en gang i kvartalet.
Møderne har taget udgangspunkt i de
problemer, som gårdmændene møder i deres
daglige arbejde. Det omhandler tømning og
afhentning af affald, opgaverne i forbindelse
med kompost, kontakten til beboerne og andre
samarbejdspartnere, f.eks. R98 og affaldsgruppen
på KMEK.
Netværket danner rammen for et sted, hvor
gårdmændene kan snakke om deres problemer,
udvikle ideer og udveksle erfaringer i samarbejde
med affaldsgruppen. Det er vigtigt, at
alle aktive kræfter får et personligt kendskab
til hinanden. Det har dannet grobund for et
godt arbejdsklima.
Gårdmandsmøderne afholdes som regel på
KMEK.
Netværk for de københavnske
affaldsprojekter
I 1999 tog affaldsgruppen i samarbejde med
andre affaldsprojekter i København initiativ til
dannelse af et netværk. Formålet var at samle
og diskutere erfaringerne fra de forskellige
projekter, f.eks. hvilke fraktioner, der sorteres
i, hvordan processerne forløber i de forskellige
projekter og varetagelse af kommunikationen
med kommunen.
Netværket har, som én af sine hovedaktiviteter,
udarbejdet en fælles indsigelse i
forbindelse med Københavns Kommunes
Affaldsplan 2004. I den forbindelse var
Københavnernetværket i samarbejde med
Miljøkontrollen og R98 arrangør af et indslag
på Kulturnatten i København. I 2001 har
netværket beskæftiget sig med fraktionen
kompost og udarbejdelse af information.
Netværk for affaldssortering i
boligområderne
Som sidste skud på stammen etableredes
“Landsdækkende Netværk for affaldssortering
i boligområder”. Projektet har fået bevilget
midler af Den Grønne Jobpulje og formålet er
at skabe en kontakt mellem de personer, der

arbejder med affald på landsplan. Projektet
gennemføres i samarbejde med Dansk Center
for Byøkologi i Århus. På møderne udveksles
erfaringer, gode ideer og problemstillinger.
Der har været afholdt møder med input fra
højt kvalificerede mennesker fra andre fagområder.
Mødeplan og temaer er planlagt for
2002.
Erfaringer
Netværksarbejdet har samme funktion som de
forskellige samarbejdsmøder. De udgør et
forum, som er forudsætningen for en positiv
udvikling af arbejdet med affald. Vi har i alle
de forskellige netværk erfaret behovet for
disse møder. Ofte har vi set, at de personer,
der beskæftiger sig med affald, står alene med
opgaven. Vi oplever, at der et stort behov for
diskussion og erfaringsudveksling, så vi hver
især undgår at skulle opfinde den “dybe tallerken”
.
Der er mange rundvisninger i gårdene, hvor gårdmændene er oplægsholdere i det fri - her en japansk delegation.
57

10. Andre opgaver
10.1. Oplysningsarbejde og deltagelse
i udstillinger
For at udbrede information om projektet, har
affaldsgruppen deltaget på Københavns Kommunes
Miljøfestivaler og på Miljøudstillingen i
Øksnehallen 2000. Desuden har vi har selv
gennemført gadearrangementer og deltaget i
De Økologiske Markedsdage på Indre Nørrebro.
10.2. Besøg/rundvisninger
Der er gennemført over 100 foredrag om
projektet, som oftest er afsluttet med en
rundvisning i gårdene til miljøstationerne.
Salg af informationspakke til bydele udenfor
Indre Nørrebro Bydel. Pakken indeholder:
“Muligheder for at indføre affaldssortering i dit
byggeri“. Pakken sælges til en pris á kr.10.000
inkl. moms.
Erfaringer
Formidlingen af projektets erfaringer er en
vigtig opgave, som gerne skulle medvirke til at
erfaringerne bruges og spredes til interesserede
i affaldssortering. Desværre opstår der
den situation, at jo mere tid vi bruger til den
udadvendte formidling, jo mere tager det tiden
fra lokale arbejde, så vi valgte en model, hvor
affaldsgruppen kun tager sig af formidlingen
og informationen på Indre Nørrebro. Formidlingen
rettet mod resten af byen og landet som
helhed har vi udlagt til en konsulent ansat på
KMEK. Denne service er ikke gratis. Da ikke
alle interesserede grupper har penge til betaling,
kan der opstå problemer med gennemførelse
af besøg, og i den forbindelse har vi
overvejet en model med gratis omvisning for
visse grupper.
10.3. Ekskursioner
Repræsentanter fra affaldsgruppen har deltaget
i ekskursioner til steder med affaldssortering
og til virksomheder, der arbejder med affaldsbehandling.
se bilag 3.
10.4. Rapporter
I forbindelse med projektet er følgende undersøgelser
og evalueringer gennemført:
1. Affald fra grønthandler-branchen. En undersøgelse
af 21 forretninger på Indre Nørrebro
af Lisbeth Boye Jensen, biolog. Maj 1998.
2. Beboerundersøgelse af affaldssorteringen på
Indre Nørrebro, Erfaringer, kritik og ideer til
at forbedre affaldssorteringsordningen.1999.
Af Birgitte Winding, Københavns Miljø- og
Energikontor, ØkoBy 97-99, Indre Nørrebro
Bydel.
3. Affaldsprojekter i København, Erfaringsopsamling,
Carl Bro v/Ilonka Domela, 2001.
4. Vejninger i Fælledvejkarréen.
Udført af R98, 1999.
5. Evaluering af ØKO-by projektet,
Birgitte Hoffmann DTU 2000.
Affaldsprojektet er brugt som casestory.
6. Effektivisering af affaldssortering.
Forslag til informationsmateriale, 2000, DTU.
Prins Jørgens Gade.
59

10.5. Udvikling af byttekoncept
For at højne genbrugsprocenten er der åbnet
muligheder for at bytte: “Den optimale form
for genbrug”. Derfor indførte man byttehjørne
i miljøstationerne, da konceptet blev opdateret.
”Bytteri” blev herefter en fast del af
affaldssorteringen. Gårdmændene melder, at
ordningen bruges flittigt af beboerne: “ Tingene
ryger så hurtigt videre, at det er meget få
ting, der går til forbrænding”, citat gårdmand
Hans Mellin i Fælledvejkarréen.
I forbindelse med kvartersmiljøstationen, hvor
det er tilladt at klunse/bytte, ansøgte vi og fik
bevilget penge af Københavns Byøkologiske
Fond til udvikling af byttekonceptet: “At bytte
kan nytte”. Projektet er et forslag til, hvordan
man kan forbedre byttemulighederne med
fokus på kvartersmiljøstationen, som har bedre
plads end gårdmiljøstationerne, og hermed
flere muligheder for at opstille skure, til bedre
opbevaring af tingene. Et ønske er, at der
stilles faciliteter tilrådighed, så folk kan undersøge
om tingene fungerer, f.eks. elektroniske
ting. Projektet anviser også måder til behandling
af udvalgte fraktioner til genbrug.
KMEK´s affaldsgruppe på udflugt i det grønne.
60
10.6. Affaldsforebyggelse
Emnet har ikke været topprioriteret i affaldsgruppens
arbejde, men er en vigtigt tema, når
man arbejder med affaldssortering. Det er
imidlertid en ret afgørende faktor, som spiller
ind på folks affaldsvaner. Derfor har vi beskæftiget
os med emnet. En af affaldsgruppens
medarbejdere (i jobtræning) har arbejdet
intensivt med forskellige dele af problematikken,
som nævnes nedenfor:
a. Forslag til initiativer til Miljøstyrelsen i
forbindelse med udarbejdelse af strategi for
Affaldsforebyggelse i DK.
b. Forsøgt at få en miljødeklarationsgruppe i
gang.
c. Skrevet diverse artikler om at undgå affald
til KMEK’s medlemsblad.
d. Deltaget i Miljøfestival omkring affaldsforebyggelse.
e. Deltaget i Miljøuge i Rødovre.
f. Samarbejdet med miljøgrupper i Polen og
Rumænien om miljøvenligt indkøb med henblik
på at undgå at skabe affald.

Ordforklaring
Affald
· Ethvert stof og enhver genstand bliver på et
tidspunkt til affald.
Affaldstyper
· Dagrenovation (Restaffald)
· Storskrald
· Haveaffald
· Erhvervsaffald
· Emballageaffald
· Farligt affald
Affaldsfraktioner i Nørrebro affaldsmodel
(side 43)
· Madrester til kompost
· Pap og karton
· Papir, aviser og ugeblade
· Glas
· Jern og metal
· Aluminium
· Restaffald (det der ikke kan sorteres ud i
andre fraktioner)
· Reststorskrald
· Træ
· Stort grønt
· Brokker og skår
· Møbler
· Legetøj
· Værktøj
· Sko
· Tøj
· Briller
· Olie- og kemikalierester
· Maling
· Lysstofrør
· El-sparepærer
· Termometre
· Bly
· Akkumulatorer
· Imprægneret træ
· Batterier
· Elektronik
· Køle- og fryseskabe
· PVC plast
Behandlingsformer
· Oparbejdning: Genanvendelse af affald,
f.eks. jern og papir.
· Forbrænding: Forbrænding med energiudnyttelse.
· Deponering: Anbringelse af affald.
· Særlig behandling: Behandling af affald,
f.eks. farligt affald, således at det ikke skader
miljøet.
Medarbejdere
· Grøn gårdmand: Gårdmand ansat i gårdlaug,
der arbejder med affaldssortering.
· Ejendomsfunktionær: Gårdmand ansat i
alment boligbyggeri.
· Ejendomsinspektør: Arbejdsleder for en
ejendomsfunktionær.
· Byøkologisk ejendomsfunktionær: Titel på
gårdmand, der har taget et kursus i byøkologi.
· Renovationsarbejder: Skraldemand.
Foreninger
· Gårdlaug: Forening for en gård, hvor ejerne
er repræsenteret i en bestyrelse, og ejerne har
overgivet disponeringsretten til foreningen.
· Alment boligbyggeri: Offentlig støttet boligbyggeri.
· Afdeling (i alment boligbyggeri): Lokal
enhed af alment boligbyggeri.
· Afdelingsbestyrelse: bestyrelse for afdeling.
Nørrebro affaldsmodel
· Betegnelse for affaldssortering på Indre
Nørrebro. Modellen er udbredt gennem affaldsgruppen
på Københavns Miljø- og Energikontor.
Modtagestationer
· Miljøstation: Skur eller sted med affaldssortering,
opdelt i følgende fire afdelinger:
Dagligt affald, storskrald, byttehjørne og farligt
affald.
61

· Kvartersmiljøstation: Modtagestation for
affald fra et kvarter (kommunalt).
· Minigenbrugsstation: Modtagestation for
affald fra et område (kommunalt).
· Genbrugsstation: Modtagestation for affald
fra en by eller bydel (kommunalt).
Forbrændingsanlæg
· Sted, hvor affaldet blive brændt.
Affaldsselskab
· Affaldsselskabet er et selskab underlagt
styrelsesloven, og selskaberne er primært
organiseret som interessentskaber med en
politisk bestyrelse sammensat af kommunalbestyrelsesmedlemmer
fra de deltagende kommuner.
Det er forskelligt hvilken kompetence det
enkelte fællesskab har fået overdraget fra
Kommunerne. En del selskaber har alene
beholdt driften af lossepladser og forbrændingsanlæg,
mens mange andre driftopgaver
afprøves i udbud. Kilde: Artiklen „Affaldssektorens
politiske organisering“ fra Renviden
nr. 5. 2001.
Indgang til Slotskarreén.
62
Affaldstransportør
· Transportfirma, der er godkendt til at transportere
affald.
Renholdningsselskabet a 1898 har
koncensionen på affaldstrransport i Københavns-og
Frederiksberg Kommune.
Beholdere
Indeholder fra 140 til 800 liter.
Containere
Indeholder over 800 liter.
Affaldsmængde
· Affald målt i kg. eller liter.
0-punkts-måling
· Registrering af affaldsmængden. Bruges til
beregning af behovet for beholdere.
Beholderkapacitet
· Den samlede kapacitet af beholdere.
Volumen
· Rumfang målt f.eks. i liter.