Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

ligesom mistroen overfor industriens og landbrugets
produktionsmetoder og fødevarernes kvalitet kan
give anledning til en nagende fornemmelse af utryghed.
Begge dele kan have sundhedsmæssige konsekvenser.
Den psykologiske og samfundsvidenskabelige
forskning har påvist, at måltider har stor betydning
for menneskers velbefindende i hverdagen.
Den sundhedsvidenskabelige forskning har påvist at
oplevet livskvalitet er knyttet til den fysiske sundhed
både med hensyn til sygdomsforekomst og med
hensyn til levetid. På den baggrund er det tænkeligt
at forbrug af økologiske fødevarer kan medføre en
øget følelse af tryghed. Dette er imidlertid sparsomt
belyst. Det er heller ikke velundersøgt hvad forbrug
af økologiske fødevarer betyder for opfattelsen af at
tilhøre et socialt fællesskab og for etisk tilfredsstillelse
blandt forbrugere. Det er imidlertid projektgruppens
opfattelse, at de oprindelige økologiske værdier
og principper, de opstillede regelsæt og den ofte
mere direkte distribution af fødevarer kan betyde, at
den økologiske fødevareproduktion kan have en
væsentlig indflydelse på de forhold, der omtales
ovenfor. Dermed kan den have en sundhedsmæssigt
positiv betydning for større befolkningsgrupper.
Der mangler imidlertid konkret dokumentation
herfor i form af befolkningsundersøgelser, som
belyser sammenhængen mellem forbruget af økologiske
fødevarer og den oplevede livskvalitet.
Det er åbenlyst at vores viden om økologiske fødevarers
sundhedsmæssige egenskaber endnu er meget
begrænset og inkonklusiv. Som det vil være fremgået
er der dog en række teoretiske og konkrete forhold,
som kunne betinge en forventning om positive
sundhedseffekter af økologiske fødevarer og
økologisk forbrugeradfærd. Dertil kommer videnskabelige
antydninger af at økologiske fødevarer har
en gavnlig indvirkning på reproduktionsevnen. Det
er derfor projektgruppens opfattelse, at der er grund
til at udforske området nærmere. Vores konklusioner
er i god overensstemmelse med tidligere publicerede
oversigter (Woese et al, 1995; Slanina, 1995;
Alföldi et al, 1998). Projektgruppen ønsker dog at
fremhæve den faglige bredde af vores rapport. I
forhold til tidligere oversigter er dette nok nærværende
rapports væsentligste kendetegn. Det er på
den baggrund særlig vigtigt for os at fremhæve de
samfundsvidenskabelige aspekter af økologi og
sundhed, som vores rapport udpeger.
82
Som det er fremgået af rapporten i sin helhed og af
dette kapitel er der fortsat mange uafklarede
spørgsmål omkring økologiske fødevarers sundhedsmæssige
egenskaber. Projektgruppen finder det
velbegrundet at iværksætte forskning til afklaring af
disse spørgsmål og har nedenfor i uprioriteret rækkefølge
formuleret de forskningsspørgsmål, som vi
anser for særlig væsentlige.
Har økologiske vegetabilier et ændret indhold af
sekundærstoffer? Og hvilke biologiske effekter er
der knyttet til et eventuelt ændret indhold? Det vil i
denne sammenhæng være væsentligt a priori at udpege
særligt væsentlige sekundærstoffer eller kombinationer
af sekundærstoffer.
Hvilke produktkvaliteter er det som beskrives ved
billeddannende metodikker og hvilke sundhedsmæssige
egenskaber knytter der sig til disse kvaliteter?
Er der en ændret forekomst af patogene mikroorganismer
i økologiske fødevarer? Og hvordan er
disse mikroorganismers resistens mod antibiotika?
Har økologiske fødevarer en gavnlig indflydelse på
forplantningsevnen? Der er særlig grund til at interessere
sig for denne problemstilling i lyset af den
uforklarede stigning i barnløse par som er set gennem
de seneste årtier.
Er økologiske fødevarer forbundet med færre tilfælde
af allergiske sygdomme og fødevareintolerance?
Også i dette tilfælde er baggrunden en stor og i
vidt omfang uforklaret stigning i hyppigheden af
allergiske lidelser og intolerancer gennem de seneste
årtier.
Er præference for økologiske fødevarer forbundet
med ændringer i kostens sammensætning med hensyn
til levnedsmidler og næringsstoffer? Og hvad er
baggrunden herfor? Og hvilke sundhedsmæssige
konsekvenser kan det have?
Er økologiske forbrugere mere trygge ved deres
fødevarer og opnår de derigennem en højere livskvalitet?
Og hvilke aspekter af økologisk produktion,
distribution og forbrug er det, som i så fald