Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

More documents

Recommendations

Info

Disse forhold må anses for at være væsentlige bidrag til forbrugeres oplevede livskvalitet i hverdagen. I nogle tilfælde indebærer et økologisk forbrug samtidig et valg af en ‘alternativ’ distributionsform (medlemskab af en indkøbsforening, en abonnementsordning, stalddørs- eller torvehandel mm.). Derved bliver det økologiske forbrug en del af et større hele, som inddrager flere aspekter af forbrugerens situation: Tilliden til fødevaresystemets aktører udbygges, der opnås en større viden om fødevarer og der kan evt. opbygges særlige sociale fæl- lesskaber, ligesom indkøb såvel som spisning tilføres nye og positive betydninger og mening. Den oplevede livskvalitet ved et økologisk forbrug, drejer sig derfor i sådanne sammenhænge formentlig om en flerhed af forhold. Der findes imidlertid ingen undersøgelser af, hvordan et engagement i direkte distributionsformer påvirker tilliden til producenter indenfor systemet. Der findes heller ingen undersøgelser af, hvad sådanne systemer betyder for den oplevede livskvalitet hos forbrugere. Det er konstateret, at forbrugere benytter forskellige strategier i deres håndtering af bekymring, utilfredshed og mistillid. Sådanne strategier betegnes i en sundhedsvidenskabelig sammenhæng som ‘coping’ strategier. Hvilke strategier forbrugere benytter sig af, må bero på ressourcepotentialet hos forbrugeren. Den hidtidige forskning peger på, at den væsentligste ressourcetype bag de strategier, som går ud på, “at tage sagen i egne hænder”, er uddannelsesniveauet. Den eksisterende forskning peger således generelt på, at økologiske forbrugere har et højere uddannelsesniveau end andre, og at ‘storforbrugere’ har det i særlig høj grad. At højtuddannede 78 benytter sig af særlige ‘coping’strategier udgør sandsynligvis et eksempel på de sociale forskelle, som er konstateret i forhold til oplevet livskvalitet og sundhedsstatus. I hvor høj grad økologiske fødevarer faktisk bidrager positivt til den oplevede livskvalitet i hverdagen hos ‘storforbrugere’ og andre økologiske forbrugere, må undersøges i en fremtidig forskning, ligesom det må undersøges, hvorvidt forskelle i sociale og psykiske aspekter ved oplevet livskvalitet afspejler sig i fysiologiske parametre. Eksisterende oplysninger tyder på, at kun et lille mindretal af danske forbrugere organiserer sig i direkte distributionsformer. Det store flertal køber deres varer gennem supermarkederne. Det skyldes, at den indirekte distribution af økologiske varer er veludviklet i Danmark. I Danmark er det derfor sandsynligt, at økoforbrugets effekt på livskvalitet og de dermed forbundne sundhedseffekter først og fremmest beror på tilliden til, at de økologiske produkter er bedre for miljøet, for dyrevelfærd og for mennesker. Forholdet mellem køber og sælger, som også er afgørende for udviklingen og fastholdelsen af tillid, og som er undersøgt i forhold til den konventionelle fødevaresektor, lades upåvirket, for så vidt som den nuværende form for indirekte distribution fastholdes som den dominerende form for økologisk fødevaredistribution. Det er derfor muligt, at de mistillidsforhold, som findes i relationen mellem køber og sælger på det konventionelle marked, under givne omstændigheder også vil kunne opstå på det økologiske marked.
4. Konklusioner, perspektiver og anbefalinger Økologiske/biodynamiske fødevarer kan teoretisk set tænkes at påvirke menneskets sundhed i kraft af særlige karakteristika med hensyn til indhold af næringsstoffer, uønskede fremmedstoffer, spisekvalitet m.v. Økologisk/biodynamisk fødevareforbrug kan også tænkes at påvirke sundheden mere indirekte via ændringer i kostsammensætningen som følge af et anderledes fødevareudbud og en omprioritering mellem vegetabilske og animalske fødevaregrupper. Endelig er det muligt at økologiske/biodynamiske fødevarer kan påvirke sundheden ad psykologiske veje såfremt forbrugeren oplever øget tryghed og større etisk tilfredsstillelse ved at spise økologisk. Det er disse mulige sundhedseffekter, som vi har belyst i denne rapport. Derimod har vi undladt at beskæftige os med de sundhedseffekter der måtte knytte sig til den økologiske/biodynamiske fødevareproduktion i kraft af ændringer i belastningen af det ydre miljø og ændringer i arbejdsmiljøet inden for landbrug og fødevareerhverv. Det er vigtigt at læsere af rapporten er opmærksomme på denne afgrænsning. Som det fremgår af kapitel 1 er økologiske fødevarer hverken et entydigt eller et statisk begreb. Det økologiske regelsæt er under konstant udvikling og forfinelse og på trods af fælles EU-regelsæt om minimumskrav til økologiske produkter, er der fortsat væsentlige forskelle på de nationale økologiske regelsæt, selv inden for EU. Hertil kommer at der inden for de enkelte lande er store forskelle mellem producenternes praksis. Der vil eksempelvis i Danmark kunne forventes betydelige forskelle i praksis mellem ideologisk orienterede biodynamikere og de økonomisk orienterede såkaldte “turbo-økologer”, selvom begge grupper opererer inden for rammerne af det danske regelsæt. Også inden for det konventionelle landbrug foregår der en stadig udvikling af praksis, som ligesom for økologerne kan variere betydeligt fra producent til producent. Gennem de seneste år synes det konventionelle jordbrug på flere områder at have tilnærmet sig det økologiske jordbrug, hvorved tidligere markante forskelle er blevet mindre. Det er af disse grunde overordentligt vanskeligt at drage generelt gældende konklusioner vedrørende forskelle i økologiske og konventionelle fødevarers sundhedsmæssige egenskaber. Dette forhold er også blevet fremhævet i de få tidligere videnskabelige oversigter over emnet (Woese, 1995; Alföldi et al., 1998). Det er velkendt at en række produktionstekniske forhold spiller afgørende ind på de ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber af slutprodukterne. Disse sammenhænge er summarisk omtalt i kapitel 1 og har relevans og gyldighed for såvel økologisk som konventionel fødevareproduktion. Det drejer sig blandt andet om betydningen af kvælstoftilførslen i planteproduktionen og fodersammensætningen i den animalske produktion, om betydningen af sorts- og racevalg, om betydningen af høst- og slagtetidspunkt, de anvendte høst- og slagtemetoder m.v. Der synes såvel inden for det økologiske som det konventionelle landbrug med fordel at kunne ofres større opmærksomhed på nogle af disse ge- nerelle forhold i bestræbelserne på at frembringe ernærings- og sundhedsmæssigt optimerede fødevarer. Generelt er kvælstoftilførslen i kraft af de gældende regelsæt lavere i økologisk end i konventionel planteproduktion. Det bør dog nævnes, at det også inden for det økologiske regelsæt at muligt at tilføre planterne store mængder kvælstof på udvalgte dele af produktionsarealet, sålænge det gennemsnitlige forbrug per hektar blot ikke overskrider den fastsatte norm. Med dette forbehold vil projektgruppen konkludere, at økologiske planteprodukter - i særlig grad bladgrønsager - i kraft af mindre kvælstoftilførsel har 5-40% højere indhold af tørstof, tenderer til højere C-vitamin indhold og har et lavere indhold af nitrat (~50%) end konventionelle produkter. I korn synes proteinindholdet af samme grund at være 10- 20% lavere ved økologisk produktion. De påviste 79
Page 1 and 2:
Økologiske fødevarer og mennesket
Page 3 and 4:
Økologiske fødevarer Rapport fra
Page 5:
Forord Økologiske fødevarer er ge
Page 8 and 9:
6 3.6 Sociale, kulturelle og psykol
Page 11 and 12:
1. Hvad er økologiske/ biodynamisk
Page 13 and 14:
Forsigtighedsprincippet Industrielt
Page 15 and 16:
giske planteavlsbrug uden husdyr pr
Page 17 and 18:
uden at løbe nogen sundhedsmæssig
Page 19 and 20:
et al., 1998; Lauritsen & Larsen, 1
Page 21 and 22:
menligning af økologiske og konven
Page 23 and 24:
en økonomisk fortjeneste. Det aner
Page 25 and 26:
dagligvarer (‘one-stop-shopping
Page 27 and 28:
til 20% i 1998 (Møller & Geer, 199
Page 29 and 30: studier i andre lande konstaterer,
Page 31 and 32: 2. Hvordan vurderes fødevarers sun
Page 33 and 34: fordi fødevaren er så attraktiv.
Page 35 and 36: 3. Hvad ved vi om økologiske/ biod
Page 37 and 38: mælk fra henholdsvis økologiske (
Page 39 and 40: get bred gruppe af kemiske substans
Page 41 and 42: ium) og dels har det en fysiologisk
Page 43 and 44: konklusion. Det er ikke endelig dok
Page 45 and 46: Undersøgelser baseret på billeder
Page 47 and 48: sammenligning af de nævnte fem dyr
Page 49 and 50: ningskompost; 2) “økologisk” m
Page 51 and 52: Også zoonotiske parasitter forekom
Page 53 and 54: er gjort forsøg på at afhjælpe p
Page 55 and 56: for resultaterne for 1. generation.
Page 57 and 58: tet, herunder den geografiske forde
Page 59 and 60: derfor ikke drages nogle endelige k
Page 61 and 62: Figur 3.2 Sammenhængen mellem rang
Page 63 and 64: (1) Udskiftning af produktvarianter
Page 65 and 66: fra økologisk jordbrug. Respondent
Page 67 and 68: sikkerhed (Jussaume & Higgins, 1998
Page 69 and 70: kvinder (Osler et al., 1990; Devine
Page 71 and 72: Sundhedsbegreber: Sundhedsmulighede
Page 73 and 74: kvaliteten opleves positivt (Veenho
Page 75 and 76: af tillid til fødevarer på den en
Page 77 and 78: nien lægger The Soil Association v
Page 79: Hvad arbejdsdelingen mellem hushold
Page 83 and 84: og adgang til græsning i sommerper
Page 85 and 86: påvirker livskvaliteten? Og hvilke
Page 87 and 88: Referencer Abell A, Ernst E, Bonde
Page 89 and 90: Bichel-Udvalget. Rapport fra underu
Page 91 and 92: Danielsen V, Eklundh Larsen A, Bind
Page 93 and 94: Food Industry Bulletin. Meaty sales
Page 95 and 96: Haglund Å, Johansson L, Dahlstedt
Page 97 and 98: Jelsøe E, Land B, Lassen J. Do con
Page 99 and 100: Landbrugs- og Fiskeriministeriet. A
Page 101 and 102: Merton I. The company perspective:
Page 103 and 104: Plantedirektoratet. Bekendtgørelse
Page 105 and 106: the International Conference on Agr
Page 107 and 108: Tovey H. Food, environmentalism and
Page 109 and 110: 107
Page 111 and 112: BILAGSFORTEGNELSE Bilag I: Liste ov
Page 113 and 114: Bilag I Projektgruppen og eksterne
Page 115 and 116: 28. Skakkebæk, Niels Erik, Overlæ
Page 117 and 118: Kongresdeltagelser Bilag IV 1. La M
Page 119 and 120: Betegnelse - komposteret husholdnin
Page 121 and 122: Betegnelse - magnesiumsulfat (f.eks
Page 123 and 124: II. Mikroorganismer, som anvendes t
Page 125 and 126: Liste over tilsætningsstoffer, der
Page 127 and 128: Liste over tilsætningsstoffer, der
Page 129 and 130: Metodik Et biokrystallisationsbille
Page 131 and 132:
Figur 3. Stiliseret fremkomst af st
show all

Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?