Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

Disse forhold må anses for at være væsentlige bidrag
til forbrugeres oplevede livskvalitet i hverdagen.
I nogle tilfælde indebærer et økologisk forbrug samtidig
et valg af en ‘alternativ’ distributionsform
(medlemskab af en indkøbsforening, en abonnementsordning,
stalddørs- eller torvehandel mm.).
Derved bliver det økologiske forbrug en del af et
større hele, som inddrager flere aspekter af forbrugerens
situation: Tilliden til fødevaresystemets aktører
udbygges, der opnås en større viden om fødevarer
og der kan evt. opbygges særlige sociale fæl-
lesskaber, ligesom indkøb såvel som spisning tilføres
nye og positive betydninger og mening. Den
oplevede livskvalitet ved et økologisk forbrug, drejer
sig derfor i sådanne sammenhænge formentlig
om en flerhed af forhold. Der findes imidlertid ingen
undersøgelser af, hvordan et engagement i direkte
distributionsformer påvirker tilliden til producenter
indenfor systemet. Der findes heller ingen
undersøgelser af, hvad sådanne systemer betyder for
den oplevede livskvalitet hos forbrugere.
Det er konstateret, at forbrugere benytter forskellige
strategier i deres håndtering af bekymring, utilfredshed
og mistillid. Sådanne strategier betegnes i en
sundhedsvidenskabelig sammenhæng som ‘coping’
strategier. Hvilke strategier forbrugere benytter sig
af, må bero på ressourcepotentialet hos forbrugeren.
Den hidtidige forskning peger på, at den væsentligste
ressourcetype bag de strategier, som går
ud på, “at tage sagen i egne hænder”, er uddannelsesniveauet.
Den eksisterende forskning peger således
generelt på, at økologiske forbrugere har et højere
uddannelsesniveau end andre, og at ‘storforbrugere’
har det i særlig høj grad. At højtuddannede
78
benytter sig af særlige ‘coping’strategier udgør sandsynligvis
et eksempel på de sociale forskelle, som er
konstateret i forhold til oplevet livskvalitet og sundhedsstatus.
I hvor høj grad økologiske fødevarer faktisk bidrager
positivt til den oplevede livskvalitet i hverdagen
hos ‘storforbrugere’ og andre økologiske forbrugere,
må undersøges i en fremtidig forskning, ligesom
det må undersøges, hvorvidt forskelle i sociale og
psykiske aspekter ved oplevet livskvalitet afspejler
sig i fysiologiske parametre.
Eksisterende oplysninger tyder på, at kun et lille
mindretal af danske forbrugere organiserer sig i
direkte distributionsformer.
Det store flertal køber deres varer gennem supermarkederne.
Det skyldes, at den indirekte distribution
af økologiske varer er veludviklet i Danmark. I
Danmark er det derfor sandsynligt, at økoforbrugets
effekt på livskvalitet og de dermed forbundne
sundhedseffekter først og fremmest beror
på tilliden til, at de økologiske produkter er bedre
for miljøet, for dyrevelfærd og for mennesker. Forholdet
mellem køber og sælger, som også er afgørende
for udviklingen og fastholdelsen af tillid, og
som er undersøgt i forhold til den konventionelle
fødevaresektor, lades upåvirket, for så vidt som den
nuværende form for indirekte distribution fastholdes
som den dominerende form for økologisk fødevaredistribution.
Det er derfor muligt, at de mistillidsforhold, som
findes i relationen mellem køber og sælger på det
konventionelle marked, under givne omstændigheder
også vil kunne opstå på det økologiske marked.