Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

af tillid til fødevarer på den ene side og til informationskilder
på den anden tyder på, at andre faktorer
end troværdigheden af oplysning og information må
påvirke forbrugernes tillid til fødevarer. Danmark
udmærker sig ved at placere sig blandt de lande,
hvor tillid til offentlige myndigheder og til forbrugerorganisationer
er forholdsvis udbredt. Men samtidig
er Danmark (sammen med Tyskland) et af de
to lande, hvor den laveste grad af tillid til fødevarer
er blevet målt (Berg, 2000). Den mest oplagte fortolkning
er den, som den kvalitative forskning peger
på, nemlig at forbrugernes mistillid ikke retter sig
mod de nævnte oplysningskilder, men mod andre
aktører i fødevaresystemet, producenterne.
Denne fortolkning kan yderligere underbygges med
den seneste kvantitative undersøgelse af økologisk
forbrug blandt danske forbrugere (Beckmann et al.,
2000; Brokmose et al., 2000). I denne undersøgelse
konstateres en skepsis overfor fødevarer og fødevareindustri
i et omfang og på et niveau, som forskerne
betegner som alarmerende for industrien (Beckmann
et al., 2000:11). Der måles en høj grad af enighed
med udsagn som: ‘De fleste fødevareproducenter
er mere interesseret i at tjene penge end i den
ernæringsmæssige kvalitet af deres produkter’, ‘Den
moderne fødevarebehandling fjerner vitaminer og
mineraler fra vores levnedsmidler’ og ‘De fleste af
vore levnedsmidler er så forarbejdede og forædlede,
at de har mistet sundhedsværdien’. I indeværende
sammenhæng er det af særlig interesse, at undersøgelsen
konstaterer en tendens til, at mistroen til fødevarerne
stiger, jo mere ‘grønne’ respondenterne
er. Det vil sige, at en høj grad af mistro er mest udbredt
i det forbrugersegment, som prioriterer hensynet
til miljøet som købsmotivet i forbindelse med
deres valg af økologiske produkter, og som hyppigt
køber produkterne (jf. Beckmann et al., 2000:12-13;
Brokmose et al., 2000:25).
Forhold ved distributionen af fødevarer kan også
være blandt de forhold, som fremmer og fastholder
et tillids- eller mistillidsforhold mellem forbrugere
og producenter. Den sociologiske forskning peger
på, at mistillid mellem aktører får grobund, når
handlingspartnerne er anonyme, det vil sige, at der
ikke forekommer et ansigt-til-ansigt samspil mellem
aktørerne (Falk & Kilpatrick, 2000) Flere veldokumenterede
ændringer ved distributionen af fødeva-
rer, som medfører ændringer i forbrugerrollen, har
fundet sted i de industrialiserede lande i løbet af de
sidste 50 år og kan opsummeres som følger. (1) Den
geografiske afstand mellem primære producenter og
forbrugere er blevet større i takt med urbaniseringen.
Forbrugerrollen ændrer karakter, når anden
eller tredje generations byboere mister den sidste
personlige kontakt til familiemedlemmer på landet.
Forbrugeren aftager herefter produkter fra et ‘fødevaresystem’
frem for et socialt netværk, hvori nogle
medlemmer har et personligt kendskab til fødevareproducenter.
(2) Fødevareindustrien har øget fødevarernes
forarbejdningsgrad, hvilket medfører, at
forbrugerne mister indsigt i og kontrol over, hvad
maden indeholder. (3) Internationaliseringen af distributionen
for dagligvarer har øget den geografiske
afstand mellem leverandører og forbrugere,
sortimentet er samlet under ét tag, og der er indført
selvbetjening. Det medfører flere valgmuligheder og
en tidsbesparelse for forbrugere, men samtidig forsvinder
ansigt-til-ansigt kontakten mellem den
handlende og forbrugeren, som mest modtager envejs
kommunikation om fødevarer i form af reklamer,
varedeklarationer, mm. (4) Stigningen i kvindernes
erhvervsfrekvens har medført ændringer i
ressourcegrundlaget i husholdningen i retning af, at
forbrugere har flere penge, mindre tid samt mindre
erfaringsbaseret viden om mad. (5) Sundheds- og
miljøpolitiske dagsordener har udviklet sig sådan, at
borgerne tildeles et medansvar for, at politiske målsætninger
bliver realiseret, hvilket medfører en forventning
om, at flere hensyn skal kunne håndteres
ved valget af fødevarer.
Samlet set har indkøb af dagligvarer således udviklet
sig til at blive en opgave med flere valgmuligheder
og flere hensyn, som skal håndteres i en indkøbssituation
med mindre eller ingen personlig service.
Samtidigt skal opgaven udføres på mindre tid og
med forholdsmæssig mindre viden til rådighed.
Indkøbsarbejdet kan derved opleves som en aktivitet,
hvor udfordringerne overstiger de personlige
færdigheder. Den psykologiske forskning peger på,
at udførelsen af sådanne aktiviteter medfører angst
og bekymring hos aktøren (Moneta & Csikszentmihalyi,
1996:277). Den sociologiske forskning konstaterer,
at bekymring om fødevarekvalitet og -
sikkerhed faktisk forekommer ved udførelsen af
forbrugerrollen i industrialiserede lande i dag, og at
73