Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

kvaliteten opleves positivt (Veenhoven, 1991). Undersøgelsen
foretaget af Rosenzweig og Thelen i
USA udgør for så vidt kun en yderligere bekræftelse
af, at civilsamfundsforhold er afgørende for den
oplevede livskvalitet. Men den peger på det civile
livs betydning for den oplevede mening - frem for
tilfredshed - med tilværelsen, hvilket er et væsentligt
bidrag til forståelsen af faktorer, som kan influere
på den oplevede livskvalitet hos en befolkning, der
gennemgående har gode levevilkår.
En persons ‘sociale netværk’ består af alle sociale
forhold, der giver anledning til sociale samspil i det
enkelte individs hverdagsliv. Netværket påvirker
blandt andet sundhedsmuligheder, fordi det kan
udgøre en social ressource, som den enkelte kan
trække på ved håndteringen af bekymring, stress,
krise eller sygdom (jf. Brusdahl, 1986). Netværket
påvirker samtidig den psykiske sundhedsstatus ved
at modvirke forekomsten af negative følelsesmæssige
tilstande, der kan opstå som følge af isolation
(Patrick & Erickson, 1993).
I den følgende analyse skelnes der mellem to former
for forbrug af økologiske kontra konventionelle
fødevarer. Det første er indkøbsadfærd, som er
forholdsvis velbelyst i litteraturen. Det andet omhandler
anvendelsen af produkterne i husholdningen
og omfatter madlavning og spisning, som, hvad
forbruget af økologiske fødevarer angår, er forholdsvis
dårligt belyst i litteraturen. For at kunne
vurdere sundhedseffekter ved forbruget skal der i
det følgende ses nærmere på forekomsten af positive
og negative følelsesmæssige tilstande, mening og
tilfredshed ved de udførte aktiviteter og på karakteren
af de sociale forhold, som knytter sig til forbruget
af økologiske kontra konventionelle fødevarer.
Livskvalitet og indkøb af økologiske produkter
Mad er både en handelsvare, som forbrugere betaler
for, og et levnedsmiddel, som alle er afhængige af.
Indkøb er således en hverdagsaktivitet, som nødvendigvis
må udføres, og som udgør et
forbindelsesled mellem madens funktioner inden
for to sfærer - markedet og det civile liv (jf.
Kjærnes, 1999). En række studier af forekomsten af
positive og negative følelsesmæssige tilstande i
forbindelse med udførelsen af hverdagsaktiviteter
blev foretaget i USA og i Storbritannien i løbet af
1980'erne og 1990'erne, og resultaterne er
1990'erne, og resultaterne er opsummerede af henholdsvis
Csikszentmihalyi (1998) og Gershunny og
Halpin (1996).
Undersøgelserne i USA er udført ved hjælp af ‘experience
sampling method’ (jf. kapitel 2). De konstaterer,
at husholdningsarbejde, herunder madarbejde,
gennemgående er forbundet med neutrale
eller negative følelsesmæssige tilstande samt en negativ
motivation (Csikszentmihalyi, 1998). En undtagelse
fra dette mønster, som vil blive omtalt senere,
er madlavning, og undtagelsen ser kun ud til at
gælde for et mindretal af voksne. Lignende resultater
er rapporteret fra undersøgelser udført i Storbritannien
ved hjælp af spørgeskemaer og ved registrering
af 16 aktivitetstyper i tidsinddelte dagbøger,
hvori respondenterne på en 7 punkt skala angiver
graden af lyst/ulyst, med hvilken hver aktivitetstype
blev udført (Gershunny & Halpin, 1996). For begge
køn gælder det, at alle tre mad-relaterede opgaver -
madlavning, andet madarbejde og indkøb af dagligvarer
- er blandt de fem aktivitetstyper, som er forbundet
med mindst lyst i hverdagen, og at indkøb er
den mad-relaterede opgave, som forbindes med
mindst lyst. Hos mænd har indkøb af dagligvarer
den næstlaveste score blandt alle hverdagsaktiviteter,
kun overgået af manglende lyst til oprydning, og
hos kvinder har det den tredje laveste score, overgået
af manglende lyst til såvel tøjvask som oprydning
(Gershuny & Halpin, 1996).
Negative følelsesmæssige tilstande i forbindelse med
udvælgelsen af fødevarer samt mistillid til produkterne
er identificeret i et kvalitativt sociologisk studie
udført blandt danske forbrugere bosat i København
(Holm & Kildevang, 1996; Holm, 1999). Ud
over den bekymring, som knytter sig til vurderinger
af fødevarekvaliteten, giver respondenterne udtryk
for en følelse af magtesløshed, hjælpeløshed og en
oplevelse af personlig utilstrækkelighed. Valg af
fødevarer er også forbundet med en oplevelse af
usikkerhed, forvirring, mistro til produkterne samt
med en dårlig samvittighed, som ledsager erkendelsen
af manglende konsekvens i de valg, der bliver
foretaget. Undersøgelsen konstaterer, at danske
forbrugere forfølger forskellige strategier med henblik
på at håndtere deres bekymring og mistillid - en
konstatering, som siden er blevet bekræftet i et kva-
71