Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

1991). Vi er dog meget langt fra at kunne forklare,
hvordan sociale og psykiske faktorer indvirker på
fysiologiske processer, og hvilke aspekter, der ligger
til grund for forskelle i den oplevede livskvalitet og
dermed i sundhedstilstande. Men det ligger fast, at
livskvaliteten påvirker sundhedstilstanden, både set i
forhold til forekomsten af sygdomme og i forhold
til levetiden (Adler et al., 1996).
På baggrund heraf er det væsentligt at undersøge,
om og hvordan forbruget af økologiske fødevarer
kan påvirke livskvaliteten. Det er det spørgsmål,
som skal behandles her. Særlige aspekter ved forbruget
i de højt industrialiserede lande vil stå i centrum
i det følgende, men da forbruget af mad altid
afhænger af distributionen og produktionen af fødevarer,
må disse aspekter også berøres.
Vores litteratursøgning har identificeret en række
undersøgelser, som belyser menneskers omgang
med konventionel og med økologisk mad, som kan
fortolkes og vurderes i lyset af den eksisterende
litteratur om livskvalitet. Men den har kun identificeret
én enkelt undersøgelse, hvor det erklærede
formål har været at belyse livskvaliteten blandt økologer
(Meares, 1997). Dette studie omhandler producenter
af økologiske fødevarer og ikke forbrugere.
Det er derfor af begrænset relevans i indeværende
sammenhæng. Vi har ikke kunnet identificere en
eneste undersøgelse, hvis forskningsdesign er baseret
på de begrebsrammer eller metoder, som anvendes
inden for sundhedsvidenskab ved målingen af
livskvalitet.
68
Indenfor de sidste 20 år er en række sociale og psykiske
faktorer af betydning for oplevet livskvalitet
blevet identificeret og der er udviklet en række instrumenter
til måling af den sundhedsrelaterede
livskvalitet. Med den sundhedsvidenskabelige forskning
som udgangspunkt er det derfor muligt at
sammenstille sociale og psykiske faktorer, der påvirker
livskvalitet på den ene side med resultater af en
forskning, som belyser forbrugernes rapporterede
erfaringer med konventionelle og økologiske fødevarer
på den anden. Sigtet i det følgende er at identificere
mulige sundhedseffekter af forbrug af økologiske
fødevarer ved at sammenholde disse to typer
forskning. Der efterspores altså effekter, som vil
kunne påvirke borgernes livskvalitet og dermed
deres sundhedsstatus på andre måder end ved at
påvirke deres ernæringsstatus.
Indikatorer ved måling af sociale og psykiske aspekter af
livskvalitet
Patrick og Erickson har identificeret en række
sundhedsbegreber og tilhørende indikatorer, som
anvendes ved måling af den sundhedsrelaterede
livskvalitet (jf. Figur 3.4). Begrebsmæssigt skelner de
mellem sundhedsmuligheder, sundhedsopfattelser
og sundhedsstatus, hvor sidstnævnte vedrører henholdsvis
fysiologiske, psykiske og sociale aspekter
ved individets sundhedsstatus (Patrick & Erickson,
1993).