Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

kvinder (Osler et al., 1990; Devine & Olsen, 1991;
Sweeting et al., 1994; Devine & Sandstrøm, 1995) og
mennesker med et forholdsvist højt uddannelsesniveau
og/eller højere indkomst (Prättälä et al., 1992;
Sweeting et al., 1994), som sammensætter deres kost
på en sådan måde, at den medfører en bedre ernæringsstatus.
Den foreliggende forskning peger på, at erstatninger
og forskydninger mellem varegrupper, hvorved
korn- og andre vegetabilske produkter kommer til at
udgøre en større andel af kosten og kød og kødprodukter
en mindre andel, forekommer blandt de
hyppige købere af økologiske fødevarer. Såvel alders-
som kønssammensætningen blandt de hyppige
købere af økologiske fødevarer tyder imidlertid på,
at der må være andre bevæggrunde på spil ud over
sundhedshensyn i sammensætningen af kosten.
Den peger på, at miljøhensyn er et købsmotiv, som
forekommer i højere grad blandt ‘storforbrugere’.
Desuden påvirkes forbrugsvalget blandt de hyppige
købere af økologiske produkter næsten ikke af priserne
(Wier & Smed, 2000:83). Med andre ord er
det økologiske forbrug i højere grad et fastsat mål i
‘storforbrugernes’ husholdninger. Det ser ud til, at
hensynet til miljøet udgør grundlaget for et forbrugsvalg,
der i mindre grad forbindes med en traditionel
madkultur og med et mere feminint kostvalg.
En foreløbig konklusion er, at for de hyppige købere
af økologiske fødevarer kan deres kostvalg under
de nuværende markedsforhold føre til ændringer i
kostsammensætningen, som er hensigtsmæssig set
fra et ernæringsperspektiv. Sådanne ændringer kan
opstå såvel som en tilsigtet effekt som en utilsigtet
konsekvens af kostvalget, og omfanget af ændringer
afhænger sandsynligvis af den hyppighed, hvormed
økologiske fødevarer vælges frem for konventionelle
varianter. Det empiriske grundlag for antagelsen
er dog usikker. Mennesker med et forholdsvis højt
uddannelsesniveau er overrepræsenterede blandt de
økologiske forbrugere og blandt mennesker med en
sundere kostsammensætning. En fremtidig forskning
må afklare, i hvilket omfang såvel købsmotiverne
som socio-demografiske faktorer påvirker
kostsammensætningen blandt økologiske forbrugere.
En overrepræsentation af højtuddannede mennesker
blandt de hyppige købere vil imidlertid kun
styrke den antagelse, at ‘storforbrugere’ af økologisk
mad er ‘trendsættere’, hvis forbrugsmønster og
madkultur vil kunne sprede sig til andre samfundsgrupper.
Livskvalitet og økologisk fødevareforbrug
Menneskers oplevede livskvalitet påvirker den fysiske
sundhed. Den traditionelle bio-medicinske
forskning i menneskets sundhed, som definerer
sundhed som fravær af sygdom og gener, suppleres
i disse år med undersøgelser, som baseres på et mere
positivt formuleret sundhedsbegreb (jf. kapitel 2).
På baggrund heraf anerkendes det i højere grad i
dag, at politiske, økonomiske, sociale, og psykiske
faktorer såvel som de fysiologiske faktorer påvirker
menneskers sundhedstilstand. Dog ved vi i dag meget
mere om forekomsten af sygdomme end om
forekomsten af sundhed i positiv forstand, og det er
endnu langt fra klarlagt, hvordan sociale, psykiske
og fysiologiske forhold indvirker på hinanden.
Vi ved dog, at menneskets immunsystem ikke som
tidligere antaget er et selv-regulerende system, men
at det påvirkes af og påvirker hormonale, neurologiske
og psykiske faktorer (Sørensen, 2000; Adler et
al., 1996). Det åbner muligheden for at forklare,
hvordan psykiske og fysiologiske forhold kan påvirke
hinanden, eksempelvis hvordan stress påvirker
forekomsten af sygdom, og hvordan det kan være,
at medicinske behandlinger kan igangsætte fysiologiske
processer, som forbedrer sundhedstilstanden,
selvom medicinen ikke er virksom i farmakologisk
forstand (placebo effekter).
Vi ved også, at psykiske og sociale faktorer påvirker
hinanden, eksempelvis at positive følelsesmæssige
tilstande påvirkes af socialt samvær, ligesom social
isolation påvirker forekomsten af negative følelsesmæssige
tilstande (Csikszentmihalyi, 1998). Det kan
være sådanne forhold, som ligger til grund for, at
den oplevede livskvalitet vurderes højere hos flertallet
i en befolkning end hos minoritetsgrupper, ligesom
det vurderes mere positivt blandt samlevende
voksne end blandt enlige (jf. Veenhoven, 1991). Vi
ved i dag, at levetiden stiger for hvert trin man bevæger
sig opad i den sociale rangstige, mens forekomsten
af sygdomme falder (Adler et al., 1996), og
at livskvaliteten opleves mest positivt blandt mennesker
på toppen af det sociale hierarki og mindst
positivt blandt de dårligere stillede (Veenhoven,
67