Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

Et andet fællestræk ved de to undersøgelsers økolo- giske forbrugere er, at bælgfrugter og visse grøn-
sagstyper i større omfang indgår i kosten. Blandt de
tyske økologiske forbrugere var for eksempel udgifter
til både bælgfrugterne og gulerødder mere end
tre gange større end blandt ‘konventionelle’ husholdninger.
I betragtning af, at de ‘økologiske’ husholdninger
betalte en merpris på økologiske gulerødder
på 60%, og at halvdelen af deres grøntsagsforbrug
var fra økologiske jordbrug, skal det bemærkes,
at deres indtag af grønsager omfangsmæssigt
må være noget mindre, end hvad de markante
og store forskelle i udgiftsniveauer umiddelbart
kunne tyde på. I begge studier er forbruget af kartofler
ikke større blandt de økologiske forbrugere.
Dette kommenteres ikke i undersøgelsesrapporterne.
Det tredje fællestræk er, at kød og kødprodukter
indgår i mindre omfang i kosten hos de økologiske
forbrugere, hvilket til dels følger af, at vegetarer er
betydeligt overrepræsenterede i denne gruppe i begge
undersøgelser. Brombacher & Hamm rapporterer,
at forskellen var ekstrem for visse kødtyper.
Forbruget af svinekød blandt de ‘økologiske’ husholdninger
var mindre end 10% af forbruget hos
‘konventionelle’ husholdninger. Alligevel var der
omkring to tredjedele af de ‘kødspisende’ ‘økologiske’
husholdninger, der ville efterspørge mere kød,
her især kylling og lammekød, hvis det var tilgængeligt
i økologiske varianter. Kødforbruget blandt
‘økologiske’ husholdninger lå på en fjerdedel af forbrugsniveauet
blandt de ‘konventionelle’ husholdninger.
I betragtning af merpriserne på økologisk
kød, og at 44% af kødforbruget var fra økologiske
jordbrug, må indtaget af kød blandt ‘økologiske’
husholdninger have været endnu lavere end det, der
fremgår af tallene.
Motiver for at købe økologiske fødevarer er belyst
gennem interviews i Brombacher & Hamms studie,
men ikke i Holts studie. Det fremgår, at 61% af
respondenterne nævnte såvel sundhedshensyn som
et ønske om at bidrage til miljøbeskyttelse og bevaringen
af naturen. Lige under halvdelen mente, at
økologiske fødevarer havde en højere næringsværdi,
mens 45% gav udtryk for et ønske om at støtte det
økologiske jordbrug og andre ‘alternative’ distributionsskanaler.
Lige over en tredjedel gav udtryk for,
at økologiske fødevarer smager bedre. Sammenfat-
64
tende blev det konkluderet, at et kritisk og negativt
billede af det konventionelle landbrug ikke længere
var det dominerende motiv til at købe økologiske
fødevarer, men at det var blevet afløst af et positivt
billede af det økologiske jordbrugs miljøeffekter
(Brombacher & Hamm, 1990b: 15).
Tendensen til, at flertallet af ‘storforbrugere’ af økologiske
fødevarer nævner både miljø- og sundhedshensyn
som årsag til deres valg støtter den fortolkning
af de danske undersøgelsesresultater, som blev
præsenteret i kapitel 1 (jf. afsnit 1.3). Her blev det
fremhævet, at mens hensynet til sundhed er et meget
udbredt købsmotiv, så forekommer hensynet til
miljøet i højere grad blandt de hyppige købere. De
hyppige købere er også tilbøjelige til at betragte
begge hensyn som to sider af samme sag.
Hverken Brombacker & Hamms eller Holts studier
giver et billede af, hvilke slags måltider der tilberedes
og spises af deltagerne i undersøgelserne. Men
alene det faktum, at kødforbruget blandt de ‘økologiske’
forbrugere var så forholdsmæssigt lille, tyder
på, at reglerne for sammensætningen af hovedmåltidet
må være anderledes blandt dem end blandt andre
forbrugere. Begge undersøgelser peger på, at
sammensætningen af varegrupper hos ‘storforbrugere’
af økologiske fødevarer, afviger fra den almindelige
kost. De påviste afvigelser vedrører de samme
punkter og går i samme retning (mere korn og
grønt, mindre kød). Denne overensstemmelse tyder
på, at de motiver, der fører til økologiske køb, også
kan føre til en kostsammensætning, der i højere grad
opfylder næringsstof- og miljøanbefalingerne.
Denne konstatering understøttes af spredte observationer
i andre undersøgelsesrapporter. Et notat
fra Infood peger på, at gruppen af danske forbrugere,
der udelukkende spiser økologisk (1-2%), har
forholdsvis mange vegetarer blandt sig. Det noteres
videre, at andre forbrugere af økologiske fødevarer
spiser mere fisk og mindre kød - især svinekød -
end den øvrige befolkning, og at de har et større
forbrug af fjerkræ, mejeriprodukter, grønsager,
brød, pasta og ris (Infood, 1997). Tendensen til at
spise flere grønsager end andre forbrugere er også
identificeret blandt japanske og amerikanske forbrugere,
som i høj grad bekymrer sig om fødevare-