Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
(1) Udskiftning af produktvarianter <strong>og</strong> -mærker,<br />
herunder udvidelser <strong>og</strong> indskrænkninger af varianter,<br />
der kommer på tale.<br />
(2) Udskiftning af hele varegrupper (fx: korn,<br />
sukker, bælgfrugter, rodfrugter, grønsager, vegetabilske<br />
olier, frugt, mælk- <strong>og</strong> surmælksprodukter,<br />
animalske fedtstoffer, æg, ost, fisk,<br />
fjerkræ, kød samt ikke-alkoholiske drikkevarer<br />
<strong>og</strong> alkohol), herunder til- <strong>og</strong> fravalg af varegrupper.<br />
(3) Ændringer i gældende kulturelle regler for,<br />
hvordan måltider skal sammensættes, herunder<br />
hvilke produktvarianter, varegrupper <strong>og</strong><br />
sammensætninger heraf, der anerkendes som<br />
acceptable måltidsformer.<br />
Kostens sammensætning af næringsstoffer påvirkes<br />
ved ændringer i forbrugsmønstret på alle disse niveauer.<br />
Men de madkulturelle regler anfægtes sjældent<br />
ved udskiftning af produktvarianter, omend<br />
sådanne ændringer kan medføre gradvise tilpasninger<br />
af gældende regler. Udskiftningen af varegrupper<br />
anfægter derimod gældende kulturelle regler på<br />
mere direkte vis.<br />
Produktvarianter<br />
Reklamer fra fødevareproducenter retter sig typisk<br />
mod at få forbrugeren til at skifte mærke eller produktvariant<br />
(niveau 1) (jf. Jelsøe et al., 1993). Forbruger-<br />
<strong>og</strong> ernæringsoplysning fra ikkekommercielle<br />
instanser bevæger sig <strong>og</strong>så på dette<br />
niveau, når de for eksempel opfordrer forbrugere til<br />
at vælge den fedtfattige variant blandt kød- eller<br />
mejeriprodukter, eller når de informerer om, hvordan<br />
det statskontrollerede økol<strong>og</strong>imærke ser ud.<br />
Når forbrugere skifter n<strong>og</strong>le produktvarianter- <strong>og</strong><br />
mærker ud med andre, kan det medføre <strong>sundhed</strong>s-<br />
<strong>og</strong> miljøeffeker såvel som gradvise ændringer i gældende<br />
madkulturelle regler. For eksempel kan sødmælk<br />
udskiftes med skummetmælk, havregrød <strong>og</strong><br />
mælk med økol<strong>og</strong>iske udgaver. Begge dele kan erstattes<br />
med y<strong>og</strong>hurt <strong>og</strong> müsli - økol<strong>og</strong>isk eller konventionelt<br />
dyrket - eller med Guldkorn <strong>og</strong> kakaomælk.<br />
Blandt disse valgmuligheder er det kun en<br />
udskiftning af korn- <strong>og</strong> mælkeprodukter med y<strong>og</strong>hurt<br />
<strong>og</strong> müsli, som repræsenterer en tilpasning af<br />
gældende kulturelle regler, hvorved rettens hoved-<br />
bestanddel <strong>og</strong> tilbehør bytter plads. Den foreliggende<br />
forskning belyser, hvor hyppigt økol<strong>og</strong>iske <strong>fødevarer</strong><br />
bliver valgt frem for konventionelle udgaver,<br />
men den belyser ikke, om de motiver, der fører til<br />
køb, <strong>og</strong>så fører til yderligere ændringer i sammensætningen<br />
af det produktsortiment, der indgår i<br />
husholdningens kost.<br />
Varegrupper<br />
Den ikke-kommercielle forbrugeroplysning beskæftiger<br />
sig i højere grad med forskydninger mellem<br />
varegrupper (niveau 2). Det er <strong>og</strong>så forandringer på<br />
dette niveau, der kan have større <strong>sundhed</strong>s- <strong>og</strong> miljøeffekter.<br />
Anbefalinger på dette niveau anfægter i<br />
højere grad madkulturelle regler. Det gælder for<br />
eksempel anbefalinger om, at mellemmåltider skal<br />
bestå af frugt frem for småkager, at frugt eller grønsager<br />
skal indgå i morgenmaden, eller at aftensmaden<br />
skal byde på en ‘fiskedag’ eller en ‘kødløs dag’<br />
om ugen (se fx: Mortensen, 1997).<br />
Befolkningens samlede forbrug af varegrupper registreres<br />
<strong>og</strong> offentliggøres som statistiske oplysninger<br />
om fødevareforsyning (produktion, import <strong>og</strong> eksport)<br />
<strong>og</strong> som aggregerede data om fordelingen af<br />
forbrugsudgifter på <strong>fødevarer</strong> <strong>og</strong> andre poster. I<br />
n<strong>og</strong>le lande foretages desuden en registrering af<br />
forbrugsudgifter til varegrupper på husholdningsniveau,<br />
som skelner mellem forbruget af økol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>og</strong> konventionelle produkter. I Danmark sker det i<br />
privat regi hos analyseinstituttet GfK. Endelig foretages<br />
registreringer af indtagelsen af varegrupper på<br />
individniveau, som led i kostundersøgelser. På nuværende<br />
tidspunkt, skelner hverken statistiske samlinger<br />
eller kostundersøgelser mellem forbruget af<br />
økol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> konventionelle produkter på husholdnings-<br />
eller individniveau. Oplysningerne i databasen<br />
hos GfK giver d<strong>og</strong> muligheden for, at en<br />
fremtidig forskning vil kunne belyse en eventuel<br />
sammenhæng mellem varegrupper, som indgår i<br />
kosten på husholdningsniveau, <strong>og</strong> købsfrekvenser<br />
for økol<strong>og</strong>iske produkter. Indtil videre er der kun<br />
foretaget en analyse af GfKs data, som er af begrænset<br />
relevans for spørgsmålet, der skal belyses her.<br />
Den belyser prisfølsomhed ved valg af økol<strong>og</strong>iske<br />
produkter (Wier & Smed, 2000).<br />
61
Change language