Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

derfor ikke drages nogle endelige konklusioner herom.
Projektgruppen konstaterer endvidere at der
ikke foreligger undersøgelser der beskriver økologiske
fødevarers indflydelse på andre former for sygdomme.
3.6 Sociale, kulturelle og psykologiske
aspekter og helbreds-
effekter
Sundhedseffekter af økologisk fødevareforbrug kan
i princippet tænkes at være forårsaget af tre forhold:
1) de økologiske produkter kan indeholde elementer,
som virker sundhedsfremmende i sig selv, 2)
økologisk forbrug kan medføre ændringer i forbrugerens
kostsammensætning, der er ernæringsmæssigt
gunstige, 3) det at tilrettelægge sit forbrug (eller
produktion) økologisk kan påvirke menneskers almene
velbefindende i en gunstig retning, hvilket kan
virke sundhedsfremmende. Det er de to sidstnævnte
forhold, som skal behandles her.
I dette afsnit præsenteres et foreløbigt svar på to
spørgsmål:
(1) Vil de motiver, der fører til valg af økologiske
fødevarer, også føre til ændringer i kostsammensætning
hos forbrugerne? Er ændringerne
i givet fald hensigtsmæssige set fra et ernæringsmæssigt
perspektiv?
(2) Påvirker forbruget af økologiske fødevarer
forbrugeres velvære og dermed deres sundhed?
Ud fra et sundhedshensyn anbefaler ernæringseksperter
forbrugerne i de højt industrialiserede lande
at skære ned på forbruget af fede animalske produkter,
at spise mere frugt, flere grønsager, rod- og
bælgfrugter samt at øge forbruget af kornprodukter.
Ud fra andre betragtninger fremsætter miljøeksperter
lignende anbefalinger om kostens sammensætning.
For at fremme en bæredygtig udvikling og en
mere retfærdig ressourcefordeling på globalt plan
anbefales det, at kødforbruget skal nedsættes i den
industrialiserede verden, og at forbruget af vegetabilske
produkter skal øges. En kostomlægning i den
anbefalede retning kunne derfor i princippet føre til
spisevaner, som på samme tid er ernæringsrigtige og
bæredygtige - uanset om omlægningen motiveres ud
fra hensynet til sundheden, miljøet eller til etik, dvs.
en mere retfærdig fordeling af fødevarer blandt jordens
befolkninger.
Langt de fleste undersøgelser af forbruget af økologiske
produkter bygger på erhvervsøkonomiske
tilgange til emnet og er lavet med henblik på at skabe
grundlag for markedsførings- eller miljøpolitiske
indsatser på kortere sigt (jf. kapitel 1). Som følge
heraf har forbrugerforskningen i højere grad sat
fokus på forhold, der påvirker købsbeslutninger
blandt de økologiske forbrugere end på forhold, der
vedrører selve forbruget, dvs. tilberedningen af måltider,
spisevaner eller kostsammensætning på individ-
og husholdningsniveau. Den sociologiske madforskning
peger på, at forbrugere er tilbøjelige til at
opfatte spisning som et moralsk anliggende (Douglas
& Wildavsky, 1983; Stein & Nemeroff, 1995;
Germov & Williams, 1996; Market Survey, 1998),
men etiske betragtninger om fødevareproduktion og
konsumtion blandt økologiske forbrugere er kun
belyst i forhold til dyrevelfærd (jf. kapitel 1). Der
foreligger en del forskning om, hvorvidt sundhedshensyn
fører til kostomlægning blandt forbrugere,
men så godt som intet om, hvorvidt miljøhensyn
eller sundheds- og miljøhensyn tilsammen fører til
kostomlægninger.
I det følgende skitseres derfor først forskningsresultater
vedrørende de socio-økonomiske og kulturelle
faktorer, der påvirker kostsammensætningen. Dernæst
fokuseres på i hvilket omfang sundheds- og
miljøhensyn blandt økologiske forbrugere ser ud til
at føre til ændringer i kostens sammensætning, som
går i samme retning som anbefalet af eksperterne.
Udgangspunktet for denne del af analysen er de to
eneste undersøgelser, vores litteratursøgning har
identificeret, som sammenligner kostsammensætningen
hos økologiske forbrugere med konventionelle
forbrugeres kostsammensætning (Brombacher
& Hamm, 1990a, 1990b; Holt, 1992, 1993). Det er
disse undersøgelsesresultater som står i centrum for
analysen.
57