Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

for resultaterne for 1. generation. Undersøgelserne
viste, at drægtighedsprocenten var ens for de to grupper
i første generation, men højere i den biodynamiske
gruppe i 2. generation. På tilsvarende vis var antallet
af fostre pr. hunkanin ens i 1. generation, og højere i
den biodynamiske gruppe i 2. og 3. generation. Der
var ingen signifikante forskelle mellem de to grupper
for antal unger pr. kuld, antal levendefødte unger pr.
kuld og antal unger ved fravænning. Fødselsvægten var
ligeledes ens i de to grupper, og det samme gjaldt
vægt ved fravænning i 2. generation, mens sidstnævnte
var lavere i den biodynamiske gruppe i 1. generation,
hvilket forfatteren tilskriver den ringere foderudnyttelse
i denne gruppe i 1. generation. Man konstaterede
iøvrigt, at mens dyrene i begge grupper
havde en god sundhedstilstand i 1. generation, var
der generelt en højere sygelighed hos dyrene i den
konventionelle gruppe i 2. generation. Her fik 33%
af dyrene i den konventionelle gruppe infektioner,
mens ingen af dyrene i den biodynamiske gruppe
blev syge. Alle dyrene i 2. generation var udsat for
stress i form af byggelarm, og det er uvist, om man
ville have set den samme forskel under normale
ustressede forhold.
Edelmüller (1984, citeret i: Woese, 1995) gennemførte
ligeledes et velkontrolleret langtidsforsøg med
kaniner over 3 generationer. Dyrene var inddelt i to
grupper, som fik foder (byg, havre, hvedeklid, hvedekerner,
gulerødder, foderroer, rødbeder, hø og
halm) af enten biodynamisk eller konventionel oprindelse.
Anden generation bestod af 10 hunkaniner
i den biodynamiske gruppe og 8 hunkaniner i den
konventionelle, og man undersøgte så en række
parametre hos deres afkom (n=30 og 26 kuld i henholdsvis
den biodynamiske og konventionelle gruppe).
Forsøget viste, at antal unger pr. kuld var højere
(p