Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

søget et år senere viste det samme resultat. Mäder et
al., (1993) undersøgte rotters præference for rødbeder
og rødbedesaft dyrket økologisk, biodynamisk
og konventionelt. Rotterne foretrak de økologiske
produkter fremfor de biodynamiske og konventionelle
produkter, mens de ingen præference havde
imellem de konventionelle og de biodynamiske produkter.
Endelig undersøgte Edelmüller (1984, citeret
i: Woese, 1995) kaniners præference for henholdsvis
biodynamisk og konventionelt dyrket byg,
rødbeder og kogte kartofler. Undersøgelsen viste, at
dyr der var vant til konventionelt foder foretrak det
biodynamiske i alle tre tilfælde. I den biodynamiske
gruppe foretrak kaninerne det biodynamiske byg og
der var en tendens til at de foretrak de biodynamiske
kartofler og rødbeder.
Opsummerende må det siges, at forsøgene tyder på
at dyr kan differentiere mellem økologisk/biodynamisk
og konventionelt foder og foretrækker
førstnævnte.
Reproduktion i dyremodeller
Reproduktionsevnen har været undersøgt i en række
forskelligartede studier med dyr. I flere af de dyreeksperimentelle
studier har man undersøgt reproduktionsevnen
over flere generationer.
Velimirov et al., (1992) fulgte 2 grupper af rotter
(n=20 par rotter) af racen Long Evans Strain over 3
generationer. Gruppe A blev fodret med økologisk
foder, mens gruppe B fik konventionelt dyrket foder.
Fodersammensætningen var ens i de to grupper.
I forsøget undersøgte man adskillige parametre,
nemlig graviditetshyppighed, fødselsvægt, ugentlig tilvækst af
ungerne, antal dødfødte unger, antal perinatalt døde unger
(unger der døde indenfor de første 2 uger efter
fødslen) samt vægtændringer hos hunrotterne under og efter
laktation. Undersøgelsen viste, at for graviditetshyppigheden
var der ikke forskel mellem grupperne.
Der fandtes heller ingen forskel i fødselsvægt og
tilvækst, men det kan ifølge forfatterne muligvis
skyldes, at begge grupper skiftede foderblanding
(samme komposition, men ændret fra at stamme
fra1987-høst til 1988-høst) midt i forsøget, hvilket
så ud til at påvirke vægtparametrene. Der var signifikant
flere dødfødte unger i gruppe B i første kuld
unger, men ikke i andet, mens det gjaldt for alle
kuldene, at flere unger døde perinatalt i den gruppe,
52
der blev fodret med konventionelt dyrket foder,
sammenlignet med den økologiske gruppe. Endvidere
fandt man, at hunrotterne i den økologisk fodrede
gruppe havde en markant bedre evne til at
kompensere for det øgede energibehov under og
efter laktation og undgå vægttab.
Plochberger (1989) fulgte 2 grupper høns af racen
Rhode Island over 2 generationer, hvor den ene
gruppe blev fodret med økologisk foder (n=25) og
den anden med konventionelt foder (n=29). Forsøget
var velkontrolleret, dyrenes foder (hvede, hvedeklid,
kogte kartofler, byg, havre, gulerødder, beder
og rødbeder samt skaller) stammede således fra de
samme sorter og var dyrket under ensartede betingelser
(sort, modenhed, høsttidspunkt, lys, temperatur
og jordtype var matched) når undtages de forskelle,
der er betinget af henholdsvis økologiske og
konventionelle dyrkningsmetoder. Målinger af tilvækst
over 24 -32 uger i de to grupper viste ingen
entydige forskelle. Æggenes vægt var signifikant højere
hos de økologisk fodrede høns i begge generationer,
og der var tillige forskel i fordelingen af æggehvide og -
blomme hos de to grupper, hvor vægten af æggeblommen
hos de økologisk fodrede høns var signifikant
højere end hos den anden gruppe, mens æggehviden
modsat vejede mere hos de konventionelle
høns. En større æggeblomme anses for gunstigt, da
den indeholder mere energi til kyllingefostret.
Staiger (1986) fodrede 2 grupper af kaniner (hvid
New Zealænder) over 3 generationer med henholdsvis
biodynamisk og konventionelt foder. Foderet
var ikke dyrket under kontrollerede betingelser,
men foderet indeholdt de samme komponenter
for de to grupper. Næringsstofananlyser af de to
fodertyper viste sig imidlertid at variere, og der blev
derfor efterfølgende korrigeret i fodersammensætningen,
så man opnåede ensartet næringsstofkomposition.
Det er væsentligt at bemærke, at ubehandlede
soyabønner indgik i det biodynamiske foder, i
modsætning til det konventionelle foder, hvor soyabønner
indgik i form af soyaskrå og soyaolie. De
ubehandlede soyabønner viste sig at bevirke en dårligere
foderoptagelse og lavere foderaccept i den
biodynamiske gruppe, og man ændrede derfor praksis,
så begge fodertyper i de sidste 40% af forsøget
indeholdt soyaskrå og soyaolie. Ifølge forfatteren
har den dårligere foderoptagelse kun haft betydning