Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ningskompost; 2) “økol<strong>og</strong>isk” med plantekompost;<br />
samt 3) “konventionel” med mineralsk NPKgødning.<br />
Disse behandlinger omfattede endvidere et<br />
lavt <strong>og</strong> højt N-niveau (100 henh. 300 kg N/ha),<br />
samt to sorter (Nores <strong>og</strong> Nobel). Det lave N-niveau<br />
modsvarede et normalniveau, mens det høje niveau<br />
repræsenterede en overgødskning. Billederne blev<br />
visuelt rangordnet i forhold til en skala med syv trin,<br />
fra “bedste billeddannende egenskaber” til “dårligste<br />
billeddannende egenskaber”, primært på grundlag<br />
af kriterierne specificitet <strong>og</strong> gennemstråling. Billederne<br />
fra de to økol<strong>og</strong>iske behandlinger “gødningskompost<br />
- højt niveau“ <strong>og</strong> “plantekompost -<br />
lavt niveau” blev rangordnet som de bedste, mens<br />
“plantekompost - højt niveau” samt de to konventionelle<br />
blev rangordnet som de dårligste. Lignende<br />
resultater sås for sorten Nores, samt ved spandforsøgene.<br />
NPK-prøverne havde i andre henseender<br />
signifikant lavere kvalitetsegenskaber, herunder lavere<br />
indhold af tørstof <strong>og</strong> C-vitamin, <strong>og</strong> højere indhold<br />
af nitrat.<br />
Minnaar (1996; 1997) undersøgte ved biokrystallisation<br />
gulerodsprøver fra to områder i Frankrig i 1994<br />
<strong>og</strong> 1995. Prøverne stammede fra fem par af konventionelle<br />
<strong>og</strong> økol<strong>og</strong>iske avlere, der var udvalgt<br />
efter sammenlignelige klima- <strong>og</strong> jordbundsforhold<br />
samt anvendelse af samme sort <strong>og</strong> vækstperiode.<br />
Billederne blev fremstillet <strong>og</strong> efterfølgende rangordnet<br />
á to omgange. I første omgang blev billederne<br />
opdelt i fire grupper efter bl.a. følgende morfol<strong>og</strong>iske<br />
træk: a) grad af integration til et helhedsbillede,<br />
b) gennemstråling, <strong>og</strong> c) forekomst af tværgående<br />
nåleformer i forgreningsstrukturen. Herved<br />
blev prøverne med en enkelt undtagelse opdelt efter<br />
lokalitet, dvs. de fem par af konventionelle <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>iske<br />
avlere blev parvist grupperet som tilhørende<br />
samme overordnede billedtype. I anden omgang,<br />
hvor de konventionelle <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>iske prøver blev<br />
rangordnet indbyrdes inden for de enkelte par, blev<br />
de økol<strong>og</strong>iske prøver i alle fem tilfælde rangordnet<br />
som de bedste. Ved parallelle analyser for gulerøddernes<br />
indholdsstoffer blev der fundet et signifikant<br />
større indhold af Ca, P <strong>og</strong> B i de økol<strong>og</strong>iske prøver.<br />
Der sås endvidere en tendens til større indhold af<br />
tørstof, mens der ingen forskelle sås for indhold af<br />
nitrat, total-N, K, Mg, Na, Mn, Fe, karotenoider,<br />
polyfenoler <strong>og</strong> sukkerstoffer.<br />
I Danmark har Tingstad i et tværfagligt ph.d. projekt<br />
undersøgt stigbilledmetodens anvendelighed på<br />
tre forskellige måder (Annette Tingstad, upubliceret<br />
materiale). Det drejer sig om a) kvalitative inter-<br />
views med 9 stigbilledforskere fra Centraleuropa, b)<br />
en kvalitativ, såkaldt goetheanistisk undersøgelse af<br />
stigbilleder af gulerødder dyrket under kontrollerede<br />
betingelser, <strong>og</strong> c) digital analyse af stigbilleder. I<br />
interviewundersøgelsen angav 7 af 9 forskere at<br />
have positive erfaringer med stigbilledmetoden,<br />
mens to var mere skeptiske, <strong>og</strong> det blev vurderet at<br />
stigbilledmetoden kan få betydning for bestemmelse<br />
af fødevarekvalitet i fremtiden. Tingstad konkluderede<br />
d<strong>og</strong> at der er behov for yderligere validering af<br />
metoden. Denne bør omfatte en teknisk validering,<br />
en vurdering af stigbilledresultaters korrelation med<br />
resultater opnået ved andre metoder, samt en såkaldt<br />
goetheanistisk validering med udgangspunkt i<br />
Johann W. Von Goethes botaniske formforvandlingsstudier.<br />
I den kvalitative undersøgelse af stigbilleder<br />
blev gulerødder af sorten Narbonne dyrket<br />
med fem forskellige gødningsbehandlinger undersøgt<br />
blindet. De fem behandlinger var henholdsvis<br />
mineralgødning, kompostgødning (økol<strong>og</strong>isk behandling),<br />
kompostgødning tilført biodynamiske<br />
præparater (biodynamisk behandling), iltet gylle<br />
samt ingen gødning (= kontrolbehandling). Det<br />
viste sig muligt at adskille de kompostbehandlede<br />
gulerødder fra de øvrige behandlinger ved metodikken<br />
trods blindingen. Ligeledes lykkedes det i samarbejde<br />
med U. Balzer-Graf at fastslå hvilke prøver<br />
der havde fået henholdsvis økol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> biodynamisk<br />
behandling. Ved en rangordning af prøverne<br />
efter kvalitative egenskaber fandtes den biodynamiske<br />
behandling at være forbundet med den højeste<br />
kvalitet. Den økol<strong>og</strong>iske behandling, behandlingen<br />
med iltet gylle, mineralsk gødning <strong>og</strong> ingen gødning<br />
blev rangeret i nævnte rækkefølge efter faldende<br />
kvalitet. Der blev ikke observeret statistisk signifikante<br />
forskelle ved brug af parallelt udførte traditionelle<br />
kvalitetsanalyser. Ved digital analyse af stigbilleder<br />
lykkedes det ved hjælp af en avanceret segmenteringsalgoritme<br />
(H-domes) <strong>og</strong> måling af løgdiametre<br />
(et morfol<strong>og</strong>isk karakteristikum i stigbilleder)<br />
at adskille mineralsk, økol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> biodynamisk<br />
gødede gulerødsprøver fra hinanden.<br />
Opsummering<br />
Projektgruppen konstaterer at tidligere oversigtsartikler<br />
har konkluderet at de billeddannende egen-<br />
47
Change language