Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

sammenligning af de nævnte fem dyrkningssystemer:
1) “konventionel” med mineralsk NPKgødning;
2) “konventionelt blandingssystem” med
NPK-gødning og frisk staldgødning; 3) “økologisk”
med frisk staldgødning; 4) “biodynamisk” med
gødningskompost; samt 5) “kontrol” uden gødning.
Tilførsel af N og P i de økologiske og biodynamiske
dyrkningssystemer var i forsøgsårene 1992 og 1993
ca. 60% lavere end i det konventionelle system.
Billederne fra de fem systemer, med hver to gentagelser,
dvs. i alt 10 billedgrupper, blev rangordnet
som vist i Tabel 3.2.
Tabel 3.2 Rangordning af billeddannede egenskaber - fra “bedst” mod “dårligst” fra v. mod h. - af
hvedeprøver fra 1992 og 1993, ved kombination af tre billeddannende metoder. Der er anvendt
to prøvegentagelser fra følgende fem dyrkningssystemer: konventionelt (M), konventionelt
blandindssystem (C), økologisk (O), biodynamisk (D) og kontrol (N) (Balzer-Graf,
1996)
Kombinationen af de tre metoder rangordnede,
med en enkelt undtagelse i 1992, parrene af gentagelser
fra hvert af de fem dyrkningssystemer som
identiske. De biodynamiske og økologiske blev
rangordnet som bedste, mens de to konventionelle
blev rangordnet som dårligste for begge år.
Buchmann & Hiss (1998) undersøgte ved kombination
af de tre billeddannende metoder stangbønner
fra drivhusforsøg i 1997 og 1998 og sammenlignede
fire behandlinger: 1) “biodynamisk” med gødningskompost
+ anvendelse af frø af biodynamisk oprindelse;
2) “biodynamisk” med gødningskompost +
anvendelse af frø af konventionel oprindelse; 3)
“konventionel dyrkning i stenuldsmedie” med
vandopløst mineralsk gødning + anvendelse af frø
af biodynamisk oprindelse; 4) “konventionel dyrkning
i stenuldsmedie” med vandopløst mineralsk
gødning + anvendelse af frø af konventionel oprindelse.
Forsøget var i 1997 anlagt uden gentagelser,
og i 1998 med to gentagelser. Anvendte N-mængder
i 1) og 2) fulgte det aktuelle gartneris dyrkningspraksis,
men blev ikke kvantificeret. Gødningsanvendelsen
i 3) og 4) skete efter udbredt praksis efter Andreas
(1992). Både prøverne fra 1997 og 1998 blev
ved kombinationen af metoderne rangordnet på
følgende måde med aftagende billeddannende egenskaber:
1>2>3>4. Dvs. både dyrkningssystem og
År Dyrkningssystem
1992 D1 = O1 , D2 = O2 , N1 = N2 , C1 = C2 , M1 = M2
1993 D1 = D2 , O1 = O2 , N1 = N2 , M1 = M2 , C1 = C2
oprindelsen af frøene blev adskilt ved rangordningen,
med det biodynamiske dyrkningssystem og frø
rangordnet som bedste.
Weibel et al., (2000) undersøgte ved en kombination
af de tre billeddannende metoder æbleprøver af
sorten Golden Delicious i Schweiz i 1997.
Prøverne stammede fra fem par af konventionelle
og økologiske avlere, der var udvalgt efter sammenlignelige
klima- og jordbundsforhold. Billederne
blev bedømt på grundlag af kriteriet “vitalkvalitet”,
som en sammenfatning af følgende morfologiske
kriterier: Specificitet, differentiation, vitalitet, stabilitet,
vegetativitet, labilitet, og mineraliseringsgrad.
Kriteriet vitalkvalitet adskilte signifikant de konventionelle
og økologiske prøver, med gennemsnitligt
65.7% højere værdi for de sidstnævnte. Af andre
kvalitetsmål blev der bl.a. undersøgt vævsfasthed,
teknisk kvalitet (sukker + syre), C- og E-vitamin,
fibre, mineraler (N, P, K, Ca, Mg, Se), fenoliske
forbindelser (flavanoler), smagsegenskaber, samt
preferencetest med rotter. Vitalkvaliteten var signifikant
korreleret med den tekniske kvalitet (r 2 =
0.66-0.68). Tabel 3.3 viser de fundne signifikante
forskelle imellem de konventionelle og økologiske
prøver, med højere værdier for de økologiske prøver.
For de øvrige parametre sås ingen forskelle.
45