Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

Undersøgelser baseret på billeder fremstillet og vurderet af U.
Balzer-Graf
Fuchshofen (1990) undersøgte ved en kombination
af biokrystallisation og stigbilledmetoden kartoffel-,
gulerods- og hvidkålsprøver fra forsøg i Tyskland i
årene 1987-89. Forsøgene omfattede dels parcelforsøg
med otte gødningsbehandlinger (2 konventionelle,
5 økologiske, 1 kontrol), dels prøver fra fem
konventionelle og fem økologiske avlere. De økologiske
prøver fra parcelforsøgene blev som tendens
rangordnet bedre end de konventionelle. Gulerodsprøverne
fra de økologiske avlere blev systematisk
rangordnet som bedre end de konventionelle, både
ved høst og efter fire måneders lagring, mens rangordningen
af kartoffelprøverne var mindre systematisk,
med tendens til bedre rangordning af de økologiske
Balzer-Graf & Balzer (1991) undersøgte ved en
kombination af biokrystallisation og stigbilledmetoden
konventionel og biodynamisk mælk fra to gårde
med relativt sammenlignelige besætninger og
driftsmåde. Den væsentligste forskel var at den
konventionelle besætning blev fodret mere intensivt
44
med kraftfoder. Mælken blev undersøgt dels umid
delbart efter malkning, dels efter henstand i 24 h
ved 6 oC. Der blev ikke fundet forskelle i de billeddannende
egenskaber imellem de friske prøver, men
den konventionelle mælk udviste et større tab af
disse efter opbevaringen.
.
Mäder et al., (1993) undersøgte ved en kombination
af de tre billeddannende metoder rødbede-prøver
fra et sammenlignende dyrkningsforsøg i Schweiz i
1990 og 1991.
I dette såkaldte DOC-forsøg er siden 1978 blevet
sammenlignet følgende fem dyrkningssystemer: 1)
“konventionel” med mineralsk NPK-gødning; 2)
“konventionelt blandingssystem” med NPKgødning
+ frisk staldgødning; 3) “økologisk” med
frisk staldgødning; 4) “biodynamisk” med gødningskompost;
samt 5) “kontrol” uden gødning.
Tilførsel af N og P i de økologiske og biodynamiske
dyrkningssystemer var i forsøgsårene 1990 og 1991
ca. 60% lavere end i det konventionelle system. Billederne
fra de fem systemer, med hver to gentagelser,
dvs. i alt 10 billedgrupper, blev rangordnet parvist
som vist i Tabel 3.1.
Tabel 3.1 Rangordning af billeddannende egenskaber - fra “bedst” mod “dårligst” fra h. mod v. - af
rødbedeprøver fra 1990 og 1991, ved kombination af tre billeddannende metoder. Der er
anvendt to prøvegentagelser fra følgende fem dyrkningssystemer: konventionelt (M), konventionelt
blandingssystem (C), økologisk (O), biodynamisk (D) og kontrol (N) (Mäder et
al., 1993).
Kombinationen af metoderne rangordnede med en
enkelt undtagelse i 1990 gentagelserne fra hvert af
dyrkningssystemerne ens. De biodynamiske og ugødede
prøver blev rangordnet som bedste, mens de
to konventionelle blev rangordnet som de dårligste
for begge år. Ved kemiske analyser af indholdsstoffer
blev der ikke fundet signifikante forskelle imellem
prøverne i 1990 med hensyn til nitrat, mens
dette var tilfældet for 1991. For indhold af sukrose
og C-vitamin var der i begge år ingen forskelle. Den
anvendte kombination af tre billeddannende meto-
År Dyrkningssystem
1990 D1 = D2 , N1 = N2 , O1 = C1 , O2 = C2 , M1 = M2
1991 D1 = D2 , N1 = N2 , O1 = O2 , C1 = C2 , M1 = M2
der skelnede rødbedeprøverne mere systematisk end
en statistisk analyse (clusteranalyse) omfattende 12
indholdsstoffer. I præferenceforsøg med rotter sås,
at rotterne foretrak de økologiske rødbeder ved valg
imellem disse og de konventionelle, mens de ingen
præference havde imellem de konventionelle og de
biodynamiske.
Balzer-Graf (1996) undersøgte ved kombination af
de tre billeddannende metoder hvedeprøver fra det
ovennævnte DOC-forsøg i 1992 og 1993, med