Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Disse stoffer blev påvist i 9 prøver, hvor anvendelsen<br />
ikke var tilladt, <strong>og</strong> i 4 prøver fandtes den maksimale<br />
grænseværdi at være overskredet. Endelig<br />
blev 57 prøver af importeret hård, fast <strong>og</strong> halvfast<br />
ost analyseret for natamycin, der er et antibiotikum<br />
til overfladebehandling af pølse <strong>og</strong> ost (dansk mejeribrug<br />
har valgt ikke at bruge natamycin). Undersøgelsen<br />
viste, at der var natamycin i 14 af prøverne,<br />
hvoraf indholdet i 2 prøver lå over den maksimalt<br />
tilladte grænseværdi (Meyland,1999).<br />
Den <strong>sundhed</strong>smæssige betydning af tilsætningsstoffer<br />
i <strong>fødevarer</strong> er omdiskuteret; dette gælder ikke<br />
mindst for nitrit. Som tidligere omtalt kan nitrit føre<br />
til dannelsen af nitrosaminer, der anses for at være<br />
kræftfremkaldende i så små mængder, at der ikke er<br />
fastsat n<strong>og</strong>en nedre acceptabel grænse. Undersøgelser<br />
for nitrosaminer i kødvarer konserveret med<br />
nitrit har vist et indhold af nitrosaminer fra meget<br />
lave niveauer omkring 0 op til ca. 80 ppb (Rasmussen,<br />
2000).<br />
Nyere danske undersøgelser har vist at omkring 2%<br />
af danske allergibørn (svarende til under 0.5% af alle<br />
børn) er intolerante overfor tilsætningsstoffer i maden<br />
(Bindslev-Jensen, 1999). Den restriktive brug af<br />
tilsætningsstoffer i økol<strong>og</strong>iske <strong>fødevarer</strong> må formodes<br />
at kunne bidrage til at nedbringe hyppigheden af<br />
denne form for fødevareintolerance.<br />
3.2 Billeddannende egenskaber<br />
I det følgende belyses <strong>og</strong> sammenlignes konventionelle,<br />
økol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> biodynamiske landbrugsprodukters<br />
billeddannende egenskaber. Herudover diskuteres<br />
sammenhængen mellem resultater opnået<br />
ved de billeddannende metoder <strong>og</strong> andre former for<br />
kvalitetsmål, herunder primært indholdsstoffer som<br />
mineraler, proteiner, vitaminer, nitrat o.a.<br />
Der foreligger en omfattende litteratur på området.<br />
Den omhandler undersøgelser af grønsager (rodfrugter,<br />
kartofler, kål, spinat o.a.), korn (hvede, byg,<br />
havre, rug o.a.) <strong>og</strong> frugt (æbler o.a.). Størstedelen af<br />
disse undersøgelser er offentliggjort i ikkevidenskabelige,<br />
faglige tidsskrifter, færre foreligger<br />
som rapporter eller afhandlinger med et videnskabeligt<br />
præg, <strong>og</strong> kun enkelte foreligger som regelrette<br />
videnskabelige arbejder. Den foreliggende præsenta-<br />
42<br />
tion omfatter de undersøgelser, som falder ind under<br />
de to sidstnævnte kategorier. I de fleste af undersøgelserne<br />
benyttedes biokrystallisationsmetoden<br />
alene, men i n<strong>og</strong>le tilfælde anvendtes biokrystallisationsmetoden<br />
sammen med andre billedmetodikker.<br />
Undersøgelserne kan underinddeles i tre hovedgrupper<br />
med udgangspunkt i hvilken person, der<br />
har fremstillet <strong>og</strong> rangordnet biokrystallisationsbillederne:<br />
a) Dr.agro.B.D. Pettersson, der i årene<br />
1958-1991 arbejdede ved det biodynamiske forskningsinstitut<br />
Nordisk Forskningsring i Järna ved<br />
Stockholm. Rangordningen af billederne blev generelt<br />
foretaget efter en skala med stigende antal fejlenheder<br />
i de morfol<strong>og</strong>iske kendetegn, hvorved lave<br />
værdier var ønskede (Pettersson, 1970); b)<br />
Dr.sc.techn. U. Balzer-Graf, der tidligere har arbejdet<br />
ved eget forskningslaboratorium, <strong>og</strong> som nu<br />
arbejder ved FIV (Forschungsinstitut für Vitalqualität)<br />
i tilknytning til FiBL (Forschungsinstitut für<br />
Biol<strong>og</strong>ischen Landbau) ved Basel i Schweiz.<br />
Rangordningen af billederne blev foretaget dels som<br />
en rent kvalitativ rangordning uden talmæssige<br />
angivelser, dels som en talmæssig rangordning af et<br />
antal enkeltkriterier, <strong>og</strong> endelig ved et indeks<br />
sammensat af forskellige enkeltkriterier; c) Øvrige<br />
personer.<br />
Hvor intet andet er angivet, er billederne fremstillet<br />
på grundlag af vandige ekstrakter af blindede prøver<br />
fra markforsøg, der har været anlagt med parcelgentagelser.<br />
Betegnelserne for dyrkningssystemerne -<br />
konventionel, økol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> biodynamisk - dækker<br />
enkeltvis over et spektrum af varianter med hensyn<br />
til de enkelte delelementer i dyrkningsmåden. Således<br />
har der i de konventionelle dyrkningssystemer<br />
været anvendt varierende mængder herbicider, fungicider,<br />
vækstregulerende midler (“stråforkortere”)<br />
m.v. uden at dette er nærmere specificeret. Tilsvarende<br />
dækker betegnelsen staldgødning i de økol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>og</strong> biodynamiske dyrkningssystemer over forskellige<br />
måder at fodre dyrene på <strong>og</strong> over forskellige<br />
måder at håndtere gødningen på. Med henblik på at<br />
kunne sammenligne resultaterne fra de forskellige<br />
dyrkningssystemer er forskellige forhold i det følgende<br />
angivet stikordsagtigt, herunder primært Nindhold<br />
i de anvendte gødningstyper. Til belysning<br />
af sammenhængen mellem billeddannende egenskaber<br />
<strong>og</strong> andre kvalitetsmål har vi ved den enkelte<br />
undersøgelse generelt nævnt resultater fra parallelle<br />
undersøgelser af bl.a. indholdsstoffer.
Change language