Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
De persistente chlorholdige pesticider inkluderer<br />
bl.a. stofferne DDT, DDE, dieldrin, hexachlorbenzen<br />
(HCB), hexachlorcyclohexan (HCH) <strong>og</strong> heptachlorepoxid.<br />
Disse stoffer indtager en særstilling.<br />
De er i udstrakt grad forbudte i dag, men optræder<br />
som en udbredt miljøforurening på grund af deres<br />
meget langsomme nedbrydning <strong>og</strong> deraf følgende<br />
akkumulering i fødekæden. Stofferne akkumuleres<br />
som følge af deres fedtopløselighed primært i fisk,<br />
kød, æg <strong>og</strong> mælkeprodukter. Umiddelbart kan man<br />
ikke forvente at finde en forskel i indholdet af disse<br />
stoffer i økol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> konventionelt producerede<br />
<strong>fødevarer</strong>. Der er d<strong>og</strong> en teoretisk mulighed for at<br />
dyrehold på friland kan medføre en højere<br />
vævskoncentration i dyrene grundet udsættelsen for<br />
baggrundsforureningen i naturen.<br />
Fra dyreforsøg vides det, at en række pesticider har<br />
reproduktionstoksiske effekter (Bichel-udvalget,<br />
1999). En del pesticider har således østr<strong>og</strong>enlignende<br />
effekter <strong>og</strong> andre kan på anden vis virke forstyrrende<br />
på kønshormonbalancen. Endosulfan er et af<br />
de pesticider, som har kendt østr<strong>og</strong>enlignende effekt,<br />
<strong>og</strong> endosulfan hørte i 1998 til blandt de 5 oftest<br />
påviste pesticider i frugt <strong>og</strong> grønt (Poulsen et al.,<br />
1999). Endosulfan er siden blevet forbudt at anvende<br />
i Danmark, men anvendes stadig i udlandet. Det<br />
kan derfor findes i n<strong>og</strong>le importerede <strong>fødevarer</strong>.<br />
For at imødegå dette har Fødevaredirektoratet fastsat<br />
grænseværdien for det maksimalt tilladte indhold<br />
til at svare til detektionsgrænsen (Granby, personlig<br />
meddelelse).<br />
Det er blevet foreslået at <strong>og</strong>så vækstregulerende<br />
midler, herunder stråforkortere, kan have uheldige<br />
reproduktive effekter (Torner et al., 1999, Langhammer<br />
et al., 1999). Flere danske undersøgelser har<br />
undersøgt effekten af foder <strong>og</strong> strøelse, som var<br />
behandlet med stråforkortende midler, på grisens<br />
vækst <strong>og</strong> reproduktionsevne. De to første forsøg,<br />
som begge var velkontrollerede, undersøgte effekten<br />
af chlormequat (CCC) (Danielsen et al.,<br />
1989a,b). Dette stof er meget anvendt som stråforkorter<br />
i Danmark (Juhler & Vahl, 1999). Den første<br />
undersøgelse viste en lavere foderoptagelse (8%;<br />
p
Change language