Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
“principal component analysis” (PCA) blev anvendt<br />
til beskrivelse af produkternes grundstofprofil. Ved<br />
hjælp af denne metodik var det muligt at adskille løg<br />
<strong>og</strong> ærter med hensyn til dyrkningssystem. D<strong>og</strong> faldt<br />
prøverne fra en enkelt konventionel ærteavler sammen<br />
med de økol<strong>og</strong>iske ærteprøver, ligesom prøver<br />
fra en enkelt økol<strong>og</strong>isk løgavler blev grupperet<br />
sammen med de konventionelle løgprøver (Gundersen<br />
et al., 2000).<br />
Projektgruppen konkluderer at indholdet af Cvitamin<br />
tenderer til at være højere, mens β-caroten<br />
tenderer til at være lavere i økol<strong>og</strong>iske/biodynamiske<br />
planteprodukter sammenlignet<br />
med konventionelle produkter. Indholdet af βcaroten<br />
i oksekød må til gengæld forventes at ligge<br />
højere ved økol<strong>og</strong>isk produktion. Den <strong>sundhed</strong>smæssige<br />
betydning heraf er usikker, men formentlig<br />
ringe da den danske kost generelt giver en god dækning<br />
med de nævnte vitaminer.<br />
Sekundære stoffer<br />
Begrebet sekundære stoffer anvendes om stoffer,<br />
der ikke indgår i det såkaldte primære stofskifte,<br />
som er nødvendig for planternes vækst. Planten kan<br />
i princippet gro <strong>og</strong> udvikle sig uden sekundærstofferne,<br />
hvis den vokser under beskyttede forhold.<br />
Stofgruppen omfatter bl.a. farve- <strong>og</strong> aromastoffer,<br />
<strong>og</strong> desuden en del af de stoffer, der indgår i planternes<br />
forsvar mod angreb af sygdomme <strong>og</strong> skadedyr.<br />
Dannelsen af disse stoffer påvirkes i mange<br />
tilfælde af kvælstofforsyningen. Hvis der er rigeligt<br />
med næringsstoffer til rådighed, betyder et tab af<br />
bladmasse ikke n<strong>og</strong>et for planten, som indretter sin<br />
strategi på vækst. Er næringsstofferne derimod begrænsede,<br />
indretter planten sit synteseapparat på<br />
produktion af forsvarsstoffer, der kan forhindre<br />
angreb af sygdomme <strong>og</strong> skadedyr <strong>og</strong> dermed tab af<br />
bladmasse (Koricheva et al., 1998). Det er specielt<br />
de kulstofbaserede forsvarsstoffer (f.eks. phenoler),<br />
der produceres ved svag næringsstoftilførsel (Koricheva<br />
et al., 1998). Imidlertid findes der <strong>og</strong>så en<br />
række kvælstofbaserede sekundærstoffer hvis dannelse<br />
øges ved stigende kvælstofgødskning, fx glucosinolater<br />
(Zhao et al., 1993). Den øgede produktion<br />
af forsvarsstoffer betyder, at sygdomme <strong>og</strong> skadedyr<br />
ikke trives så godt på planten, <strong>og</strong> risikoen for<br />
tab af blade <strong>og</strong> dermed næringsstoffer nedsættes.<br />
For n<strong>og</strong>le sekundærstoffers vedkommende øges<br />
36<br />
dannelsen ved angreb af sygdomme eller skadedyr<br />
(Delaney, 1997) eller ved anden form for stress (Dixon<br />
& Paiva, 1995). Som tidligere nævnt vil den<br />
økol<strong>og</strong>iske planteavler i høj grad vælge sorter med<br />
resistens overfor angreb af sygdomme <strong>og</strong> skadedyr,<br />
som er baseret på planternes egne forsvarsstoffer.<br />
Endelig kan pesticider påvirke plantens produktion<br />
af sekundære stoffer (Daniel et al., 1999). Af disse<br />
grunde kan man forvente et ændret/forøget indhold<br />
af sekundærstoffer eller en ændret sekundærstofprofil<br />
i økol<strong>og</strong>iske planteprodukter sammenlignet<br />
med konventionelle, <strong>og</strong> der har gennem de sidste år<br />
været stor interesse omkring disse forhold. Der foreligger<br />
imidlertid endnu kun meget få videnskabelige<br />
publikationer på området.<br />
I en undersøgelse af tre jordbærsorter kunne der<br />
ikke påvises sikre forskelle mellem dyrkningssystemerne<br />
med hensyn til bærrenes indhold af phenoler<br />
(kaempferol, quercetin, ellaginsyre <strong>og</strong> pcoumarinsyre)<br />
(Häkkinen & Törronen, 2000). Weibel<br />
et al. (2000) rapporterede imidlertid om et 18%<br />
højere indhold af phenoler (specielt flavanoler) i<br />
økol<strong>og</strong>iske ’Golden Delicious’ æbler sammenlignet<br />
med konventionelle i et producentbaseret forsøg<br />
omfattende fem par af frugtavlere. I en producentbaseret<br />
sammenligning af rød- <strong>og</strong> hvidvine observerede<br />
Levite et al. (2000), at indholdet af resveratrol<br />
var 30-50 % højere i økol<strong>og</strong>isk vin i syv ud af ni par.<br />
I de to sidste par var indholdet i den konventionelt<br />
fremstillede vin ca. 10 % højere. Forfatterne nævner<br />
angreb af gråskimmel (Botrytis cinerea) som mulig<br />
årsag til det forhøjede indhold af resveratrol.<br />
Glykoalkaloider (bl.a. solanin <strong>og</strong> chaconin) er naturligt<br />
forekommende, giftige stoffer i kartofler <strong>og</strong><br />
andre arter af natskyggefamilien. Indholdet er primært<br />
sortsbestemt, men påvirkes <strong>og</strong>så af forskellige<br />
stressfaktorer (lys, ilt, mekanisk skade etc.). Emnet<br />
er dårligt belyst, men en mindre, svensk undersøgelse<br />
antyder at indholdet i økol<strong>og</strong>iske kartofler er lavere<br />
end i konventionelle (Hellenäs & Branzell,<br />
1995). Andre undersøgelser har ikke kunnet påvise<br />
forskelle mellem dyrkningssystemerne (Storková-<br />
Turnerová & Prugar, 1998; Schulzova et al., 1999).<br />
Interessen for de sekundære stoffer skyldes en stadig<br />
større viden om deres mulige <strong>sundhed</strong>smæssige<br />
betydninger. De sekundære stoffer omfatter en me-
Change language