Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
mælk fra henholdsvis økol<strong>og</strong>iske (n=350) <strong>og</strong> konventionelle<br />
(n=1600) malkekvægsbesætninger ved at<br />
udtage prøver månedligt over et år. Undersøgelsen<br />
viste, at det gennemsnitlige CLA-indhold var signifikant<br />
højere i den økol<strong>og</strong>iske mælk sammenlignet<br />
med den konventionelle (henholdsvis 0.80 <strong>og</strong><br />
0.34% af de analyserede total fedtsyremethylestre),<br />
hvilket blev tilskrevet det højere indhold af græs i<br />
foderet til de økol<strong>og</strong>iske malkekøer (Jahreis, 1997).<br />
Andre undersøgelser har vist at fedtindholdet i økol<strong>og</strong>isk<br />
mælk typisk er lavere end i konventionel<br />
mælk, hvilket tilskrives et lavere fedtindhold i den<br />
økol<strong>og</strong>iske foderration (Landskontoret for kvæg,<br />
1999; Thamsborg et al., 2000).<br />
Sammenfattende må det konstateres at de få direkte<br />
sammenligninger kunne tyde på at økol<strong>og</strong>iske/biodynamiske<br />
kornprodukter har et let nedsat<br />
proteinindhold, hvilket synes forklaret ved den reducerede<br />
kvælstofstofforsyning. De <strong>sundhed</strong>smæssige<br />
konsekvenser af et lavere proteinindhold må<br />
antages at være ubetydelige i dansk sammenhæng,<br />
idet proteinindholdet i den danske kost er rigeligt.<br />
Vi finder det ikke muligt at afgøre hvorvidt proteinkvaliteten<br />
generelt påvirkes af dyrkningssystemet.<br />
Den enlige artikel om CLA forekomsten i økol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>fødevarer</strong> kan have <strong>sundhed</strong>smæssige perspektiver,<br />
idet CLA menes at kunne bidrage til at forebygge<br />
kræft <strong>og</strong> åreforkalkning. Mælkefedt er en<br />
meget væsentlig kilde til danskernes for høje indtagelse<br />
af mættet fedt <strong>og</strong> menes i kraft heraf at bidrage<br />
til den relativt høje danske hjertesygelighed. Der<br />
kan derfor være gunstige <strong>sundhed</strong>smæssige konsekvenser<br />
forbundet med økol<strong>og</strong>isk mælkeproduktion,<br />
såfremt det kan bekræftes at denne produktionsform<br />
leder til en mindre produktion af mælkefedt.<br />
Dette har d<strong>og</strong> ikke umiddelbart betydning for<br />
mejeriprodukternes fedtindhold, idet dette ved produktionen<br />
justeres til fastlagte indhold. Det kan ikke<br />
på det foreliggende afgøres hvorvidt der i praksis<br />
kan forventes <strong>sundhed</strong>smæssige effekter af økol<strong>og</strong>isk<br />
mælkeproduktion.<br />
Vitaminer <strong>og</strong> mineraler<br />
Indholdet af C-vitamin falder ved stigende doseringer<br />
af kvælstofgødning (Sørensen, 1984; Mozafar,<br />
1993). I spinat <strong>og</strong> kål fandt Schuphan (1974) 30-<br />
90% højere indhold af C-vitamin i økol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
biodynamiske produkter i forhold til konventionel-<br />
le. I kartofler var der en svag tendens til højere indhold<br />
i de økol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> biodynamiske produkter (5-<br />
15%). I et treårigt dyrkningsforsøg med seks forskellige<br />
kartoffelsorter blev der i overensstemmelse<br />
hermed fundet en tendens til højere indhold af Cvitamin<br />
ved økol<strong>og</strong>isk dyrkning i sammenligning<br />
med konventionel (Storková-Turnerová & Prugar,<br />
1998). I et treårigt, polsk producentbaseret forsøg<br />
omfattende ti par fandt man ligeledes et ikkesignifikant<br />
højere indhold af C-vitamin i økol<strong>og</strong>iske<br />
kartofler (Rembialkowska, 1999). I fire ud af de ti<br />
par anvendte avlerne imidlertid ikke samme kartoffelsort,<br />
hvilket svækker denne undersøgelse.<br />
Weibel et al. (2000) fandt ikke forskel mellem dyrkningssystemerne<br />
i undersøgelser af Cvitaminindholdet<br />
i æbler.<br />
En dansk undersøgelse påviste et højere indhold af<br />
C-vitamin i økol<strong>og</strong>isk mælk i forhold til konventionel<br />
(Lund, 1991). Forskellen var d<strong>og</strong> ganske beskeden<br />
<strong>og</strong> vurderes ikke at have <strong>sundhed</strong>smæssig betydning,<br />
da mælk ikke er en væsentlig kilde til Cvitamin.<br />
Stigende mængde kvælstofgødning medfører typisk<br />
højere koncentration af caroten i planter (Mozafar,<br />
1993). I overensstemmelse hermed fandt Schuphan<br />
(1974) et lavere indhold af karotin i spinat <strong>og</strong> gulerødder<br />
fra økol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> biodynamisk dyrkning i<br />
sammenligning med konventionel. Tilsvarende<br />
fandt man i en svensk undersøgelse et lavere indhold<br />
af β-caroten i økol<strong>og</strong>iske gulerødder end i<br />
konventionelle (Dahlstedt & Dlouhý, 1995b).<br />
H<strong>og</strong>stad et al., (1997) fandt <strong>og</strong>så lavere indhold af βcaroten<br />
i svagt gødede gulerødder i sammenligning<br />
med normalt gødede konventionelle gulerødder i<br />
dyrkningsforsøg. De samme forfattere fandt i en<br />
producentbaseret delundersøgelse det omvendte<br />
forhold: et højere indhold af β-caroten i økol<strong>og</strong>iske<br />
gulerødder (H<strong>og</strong>stad et al., 1997).<br />
Som nævnt i kapitel 1 kan der i kraft af øget adgang<br />
til græsning <strong>og</strong> grovfoder forventes et øget indhold<br />
af β-caroten i økol<strong>og</strong>isk oksekød (i talgen).<br />
I en nylig dansk undersøgelse sammenlignedes økol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>og</strong> konventionelle produkters indhold af en<br />
lang række sporelementer. Den statistiske metode<br />
35