Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

3. Hvad ved vi om økologiske/
biodynamiske fødevarers sundhedsmæssige
kvalitet?
En naturvidenskabelig sammenligning af økologiske/biodynamiske
og konventionelt producerede
fødevarers sundhedsmæssige kvalitet kan finde sted
på tre principielt forskellige niveauer. I markedsbaserede
undersøgelser sammenlignes de produkter,
som findes i butikshandlen. Styrken ved denne type
undersøgelser er, at de kan beskrive hvilke kvaliteter
forbrugeren møder i hverdagen. En væsentlig
svaghed er imidlertid, at der næsten altid vil savnes
nogle meget væsentlige oplysninger omkring faktorer
såsom plantesort, dyrerace, gødningsintensitet
og foderplaner, som alle har betydelig indflydelse på
fødevarekvaliteten. Det er derfor meget sjældent
muligt at vurdere den selvstændige effekt af produktionsformen
(økologisk/konventionel) i denne type
undersøgelser.
I producentbaserede undersøgelser sammenlignes
prøvemateriale fra udvalgte producenter. Det er i
denne type undersøgelser muligt at tage højde for
en række vigtige forhold såsom geografisk beliggenhed,
jordbundstype, og klimaforhold. Ofte udvælges
par af naboejendomme, som drives henholdsvis
økologisk og konventionelt. Fordelen ved denne
type undersøgelser er at man opnår bedre muligheder
for at kunne identificere betydningen af produktionsformen
end i de markedsbaserede undersøgelser.
Svagheden er at de udvalgte producenter ofte
ikke vil have en praksis som er repræsentativ for de
respektive produktionssystemer. Desuden kan der
inden for parrene være væsentlige forskelligheder
med hensyn til fx husdyrholdet eller foderplaner,
som ikke er dikteret af produktionssystemet.
Den tredje type undersøgelser er baseret på kontrollerede
dyrkningsforsøg, hvor – stort set – alt er veldefineret
og beskrevet. Styrken ved denne type forsøg
er således at man kan sikre sig ensartede grundbetingelser
(klima, jordbund, sort, driftsledelse, etc.),
og at der dermed opnås gode muligheder for at
identificere den selvstændige betydning af produktionsformen.
Svagheden er også i denne type undersøgelser,
at de valgte grundbetingelser sjældent vil
være generelt repræsentative.
Dyrkningssystemerne, som refereres i litteraturen, er
ikke entydigt defineret, og der er kun sjældent angivet
detaljer vedrørende dyrkningspraksis. Betegnelserne
konventionel, økologisk og biodynamisk produktion
dækker enkeltvis over et spektrum af varianter
med hensyn til de enkelte delelementer i dyrkningsmåden.
Således har der i de konventionelle
dyrkningssystemer været anvendt varierende mængder
herbicider, fungicider, vækstregulerende midler
("stråforkortere") m.v. uden at dette er nærmere
specificeret. I den økologiske og biodynamiske produktion
kan gødningsniveauet variere, og i kraft af
forskellige regelsæt og lovgivninger kan der være
forskelle på andre punkter.
Antallet af naturvidenskabelige undersøgelser, der
sammenligner de sundhedsmæssige kvaliteter af
økologiske/biodynamiske og konventionelle fødevarer,
er ret begrænset. Vi har derfor i det følgende
ikke på forhånd fravalgt nogen typer af undersøgelser,
men har forsøgt at give en kortfattet karakteristik
og kritik af de undersøgelser, som vi har fundet
særligt væsentlige. Vi har i litteraturgennemgangen
især koncentreret os om de nyere publikationer (efter
ca. 1980), da den ældre litteratur i mange tilfælde
er utidssvarende på grund af ændret dyrkningspraksis,
udfasning af pesticider, godkendelse af nye pesticider
osv.
Indenfor det samfundsvidenskabelige og humanistiske
område foreligger der så godt som ingen undersøgelser,
der direkte fokuserer på de sundhedsmæssige
aspekter af økologiske/biodynamiske fødevarer
33