Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

Sociologiske og antropologiske undersøgelser belyser
de kulturelle værdier, meninger og regler, som
ligger til grund for spisevaner inden for sociale fællesskaber.
Den sociologiske madforskning er en
specialisering, som beskæftiger sig med anvendelsen
af føde- og drikkevarer i forbrugernes hverdag. Den
kaster lys på de forhold, der fører til fra- og tilvalg
af produkter ved sammensætningen af måltider.
Kvantitative og kvalitative undersøgelser af spisevaner
supplerer således kostundersøgelser ved at identificere
sociale faktorer af betydning for fastholdelse
eller ændring af kostvaner. Disse studier inddrages i
vores vurdering af, om forbruget af økologiske produkter
fører til ændringer i kostsammensætning, og
hvilken betydning dette forbrug har for livskvaliteten.
Psykiske og sociale aspekter ved livskvalitet
Den sundhedsvidenskabelige udforskning af livskvalitet
beskæftiger sig såvel med sociale og psykiske
aspekter som med fysiologiske aspekter. Psykiske
aspekter måles oftest ved hjælp af standardiserede
tests og/eller spørgeskemaer, som omhandler
kognitive evner (viden, opfattelsesevne, hukommelse,
mm.), negative følelsesmæssige tilstande (angst,
depression, mm.) og positive følelsesmæssige tilstande
(velvære, lykke, mm.).
32
Vi omtaler en særlig dataindsamlingsmetode i kapitel
3 (‘experience sampling method’), som foregår
ved, at respondenterne udfylder et ganske kortfattet
standardiseret spørgeskema mange gange i løbet af
en undersøgelsesperiode. Respondenterne bærer et
apparat på sig, som udsætter dem for et lydsignal
med tilfældige tidsintervaller. Spørgeskemaet omhandler
den igangværende aktivitet og følelsesmæssige
tilstand, og det besvares i umiddelbar tilslutning
til lydsignalet. Nogle resultater fra denne forskningsgren
skal inddrages i vurderingen af den oplevede
livskvalitet hos forbrugere af økologiske fødevarer.
Sociologiske studier af livskvalitet fokuserer oftest
på målingen af objektive forhold, som vedrører den
sociale velfærd hos en befolkning eller befolkningsgruppe
(boligstandard, beskæftigelses-, indkomst-
og uddannelsesforhold, mm.). Den sundhedsvidenskabelige
forskning prioriterer imidlertid målinger af
subjektive forhold af betydning for den oplevede
livskvalitet (bekymringer, meninger, tilfredshed,
oplevet tillid/mistillid til andre, mm.). I vurderingen
af sundhedseffekter ved økologiske fødevarer har
projektgruppen derfor valgt at se nærmere på de
psykiske og sociale aspekter ved den oplevede livskvalitet.