Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
fordi fødevaren er så attraktiv. De <strong>sundhed</strong>smæssige<br />
konsekvenser af disse to muligheder kan formodes<br />
at være modsatrettede. Følelsen af øget velvære i<br />
forbindelse med indtagelsen af en fødevare må i sig<br />
selv betragtes som en <strong>sundhed</strong>smæssig positiv kvalitet<br />
jævnfør WHOs definition.<br />
Fysiol<strong>og</strong>iske processer, sygdomsforekomst<br />
Undersøgelser der direkte belyser effekten af økol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>fødevarer</strong> på fysiol<strong>og</strong>iske processer <strong>og</strong> forekomsten<br />
af specifikke sygdomme må tillægges afgørende<br />
vægt i den <strong>sundhed</strong>smæssige vurdering af<br />
økol<strong>og</strong>iske <strong>fødevarer</strong>. Det er fx væsentligt at kende<br />
den fysiol<strong>og</strong>iske tilgængelighed af næringsstoffer i<br />
<strong>fødevarer</strong>ne, som ofte ikke kan forudsiges ud fra<br />
koncentrationen af stofferne i <strong>fødevarer</strong>ne. I velkontrollerede<br />
kostforsøg er det muligt at identificere<br />
fødevarebetingede ændringer i kroppens naturlige<br />
systemer (fx kolesteroltallet, immunsystemet, sædkvaliteten),<br />
hvilket giver mulighed for at vurdere<br />
graden af fysiol<strong>og</strong>isk trivsel <strong>og</strong> i visse tilfælde kan<br />
benyttes til at forudsige tilbøjeligheden til at udvikle<br />
sygdom.<br />
De stærkeste holdepunkter for <strong>fødevarer</strong>s <strong>sundhed</strong>smæssige<br />
betydning opnås gennem undersøgelser<br />
der påviser en direkte sammenhæng mellem<br />
deres indtagelse <strong>og</strong> forekomsten af egentlig sygdom<br />
(fx allergi, kræft, barnløshed). Observerende befolkningsundersøgelser<br />
er en mulighed for at identificere<br />
sådanne sammenhænge. Imidlertid er den<br />
type undersøgelser behæftet med en række usikkerheder,<br />
som gør at de ikke kan stå alene. Kun ved<br />
gennemførelse af supplerende interventionsundersøgelser<br />
hvori større befolkningsgrupper ved lodtrækning<br />
udsættes for <strong>fødevarer</strong> af forskellig tilblivelse,<br />
er det muligt at opnå definitive konklusioner.<br />
Af praktiske årsager er det ikke altid muligt at gennemføre<br />
sådanne interventionsundersøgelser på<br />
mennesker, <strong>og</strong> man vil derfor ofte være henvist til<br />
at udføre forsøgene på dyr i stedet. Dette nødvendiggør<br />
til gengæld en række forbehold i fortolkningen.<br />
Enslydende fund i forskellige relevante dyrearter<br />
vil d<strong>og</strong> kunne styrke en antagelse om at fundene<br />
i dyreforsøg <strong>og</strong>så er gyldige for mennesket. Et særligt<br />
forbehold i fortolkningen af dyreforsøg vedrører<br />
fodersammensætningen, idet der i dyreforsøg<br />
næsten altid vil blive anvendt meget simple kostpla-<br />
Madkultur<br />
ner. Det er ved vurderingen af fund fra dyreforsøg<br />
derfor særlig vigtigt at foretage en nøje analyse af de<br />
anvendte <strong>fødevarer</strong>s kvantitative betydning i <strong>menneskets</strong><br />
kost (Eks: Hvis mus ved fodring med stråforkortet<br />
korn får flere tilfælde af testikelkræft skal<br />
vurderingen inddrage kendskabet til stråforkortet<br />
korns kvantitative betydning i <strong>menneskets</strong> kost).<br />
Samfundsvidenskabelige <strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>iske<br />
aspekter<br />
Sociale <strong>og</strong> psykiske aspekter ved forbrug belyses<br />
ved brug af enten kvantitative eller kvalitative metoder.<br />
Formålet med kvantitative undersøgelser er at<br />
indsamle sammenlignelige data fra et repræsentativt<br />
udsnit af en given population, <strong>og</strong> dataindsamlingen<br />
udføres oftest ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer.<br />
Formålet med kvalitative undersøgelser er<br />
derimod at opnå en nuanceret forståelse af forholdsvis<br />
få respondenters meninger, tænkemåde <strong>og</strong><br />
handlinger. De hyppigst benyttede dataindsamlingsmetoder<br />
til dette formål er ikke-standardiserede<br />
interviews, fokusgruppe-interviews samt observationsmetoder.<br />
Forbrugeradfærd<br />
Studier af forbrugeradfærd har udviklet sig som en<br />
forskningsspecialisering inden for afsætningsøkonomi<br />
med fokus på købsadfærd. Den beskæftiger<br />
sig med målinger af psykol<strong>og</strong>iske forhold (værdier,<br />
viden, holdninger <strong>og</strong> motiver), som ligger til grund<br />
for købsbeslutninger blandt forbrugere. En del resultater<br />
fra kvantitative undersøgelser inden for<br />
denne forskningsgren er allerede omtalt i kapitel 1<br />
<strong>og</strong> n<strong>og</strong>le aspekter skal igen tages op i forbindelse<br />
med vurderingen af livskvaliteten blandt forbrugere.<br />
Men det er vigtigt at skelne mellem to betydninger<br />
af ‘forbrug’. Dels kan det betyde de afholdte udgifter<br />
i forbindelse med køb, <strong>og</strong> dels kan det betyde<br />
anvendelsen af produkter i forbrugerens hverdagsliv.<br />
Det er det førstnævnte forhold, som belyses<br />
inden for afsætningsøkonomi. Ved en vurdering af<br />
<strong>sundhed</strong>seffekter ved det økol<strong>og</strong>iske forbrug er vi<br />
<strong>og</strong>så interesseret i, hvilke konsekvenser dette forbrug<br />
har for kostsammensætning blandt forbrugere.<br />
Det er anvendelsen af produkterne, som er det centrale<br />
i den forbindelse, <strong>og</strong> til dette formål bidrager<br />
nævnte forskningsgren kun i begrænset omfang.<br />
31
Change language