Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

More documents

Recommendations

Info

foreliggende undersøgelser. Dette faktum har dog ikke afholdt forskerne fra at drage konklusioner om disse forhold, herunder konklusioner, der peger i hver sin retning. Med udgangspunkt i konstateringen af, at sundhedshensyn er blevet mere fremtrædende i løbet af 1990'erne, konkluderer en rapport: “Med andre ord retter købsmotiverne sig mere mod produktet end mod fremstillingsprocessen” (Wier & Calverly, 1999:30), mens en anden rapport drager følgende konklusion: “Med andre ord har forbrugerne mistet en stor portion af deres tillid til de fødevarer, som produceres af det gamle industrilandbrug” (Thulstrup, 1999:77). Studier af forbrugersynspunkter på fødevaresikkerhed støtter i højere grad den sidste fortolkning end den førstnævnte. Sidst i 1980'erne og i starten af 1990'erne var spørgsmålet om forbrugernes tillid og mistillid til produktionsystemet, herunder eventuelle forskelle i opfattelsen af konventionelle og økologiske dyrkningssystemer, en central problemstilling i forskning vedrørende økologiske fødevarer. Det er i højere grad forståelsen af forbrugeradfærd, som den er udviklet inden for afsætningsøkonomien, der har præget den danske forskning i de senere år. Ifølge denne tilgang retter forbrugeradfærd sig mod egenskaber ved produkter og gevinster, der opnås ved køb - forhold, der belyses ved hjælp af socialpsyko- 28 logiske begreber som værdier, viden, holdninger og adfærd på individniveau. Belysningen af forbrugernes tillid har i højere grad fokuseret på tillid til Ømærket end til produktionssystemerne. Ud fra et sociologisk synspunkt vil der derimod som udgangspunkt være grund til at tro: (1) at de samme samfundsmæssige udviklingstendenser og kulturelle strømninger påvirker forbrugere såvel som jordbrugere (se fx:Lieblein & Torjusen, 1999), (2) at urbanisering, industriel forarbejdning og indirekte distribution af fødevarer medvirker til, at såvel forbrugere som producenter fremtræder som anonyme handlingspartnere for hinanden, hvilket ændrer ved grundlaget for mellemmenneskelig tillid (se fx: Kjærnes, 1999), (3) at uddannelsesniveau påvirker grundlaget for handling, ikke primært ved at tilføre viden, men ved at tilføre et erfaringsgrundlag for at tro, at de beslutninger man tager i sin hverdag får betydning for andre mennesker, herunder mennesker man ikke kender (se fx: Poulsen, 1999). Der er således behov for en forbrugerforskning, der kan afdække både de fællestræk i søgen efter gode fødevarer, der forekommer blandt de økologiske forbrugere og de økologiske og biodynamiske producenter, og de forskelle og modsætninger, der kan opstå mellem forbruger- og producentinteresser.
2. Hvordan vurderes fødevarers sundhedsmæssige kvalitet ? 2.1 Menneskets sundhed - hvad er det ? Hovedformålet med nærværende rapport er at beskrive økologiske fødevarers betydning for menneskets sundhed. Det har derfor været væsentligt for projektgruppen at overveje hvad man forstår ved sundhed. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den definition, som er formuleret af World Health Organization: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener (WHO, 1958). Denne definition tilsiger at menneskelig sundhed ikke blot kan vurderes ud fra sygelighed og dødelighed, men også må tage graden af fysiologisk, psykisk og social trivsel i betragtning. Sundheden er således en tilstand hos mennesker, som kan udvikle sig i en mere positiv og optimal retning. Definitionen tilsiger også, at menneskelig sundhed ikke alene kan vurderes på et biomedicinsk grundlag. Velvære hos mennesker har således social e og psykiske dimensioner såvel som fysiologiske. Begge disse betragtninger harmonerer i vid udstrækning med sundhedsopfattelsen inden for den økologiske bevægelse (jf. Balfour, 1975). Definitionen tager derimod ikke højde for den holistiske grundtanke inden for den økologiske bevægelse om en direkte sammenhæng mellem jordbundens, planternes, dyrenes og menneskets sundhed. Vores opgave begrænser sig til belysningen af sundhedstilstanden hos det sidste led i fødekæden, dvs. mennesket og det har således ikke været muligt inden for rammerne af denne rapport at forholde sig til den holistiske tankegang som sådan. 2.2 Metoder til vurdering af fødevarers sundhedsmæssige kvalitet WHO’s sundhedsdefinition giver ingen anvisninger på, hvordan sundhed kan måles. Det er dog klart at der er behov for en tværvidenskabelig tilgang til sundhed - en tilgang som rækker ud over det traditionelle biomedicinske aspekt. Vores vurdering var a priori at økologiske fødevarer kan påvirke menneskets sundhed på mindst tre måder. En mulighed kan være at økologiske fødevarer har direkte biomedicinske sundhedseffekter i kraft af særlige fysisk-kemisk-mikrobiologiske kendetegn (fx tilstedeværelsen af særlige indholdsstoffer eller kombinationer af indholdsstoffer). En anden mulighed kan være at de motiver, som får forbrugeren til at tilvælge økologiske fødevarer, også er forbundet med ændringer i de kulturelle regler, som ligger til grund for sammensætning af måltider. En ændret kostsammensætning kan ligeledes have direkte biomedicinske sundhedseffekter. En tredje mulighed kan være at indtagelsen af økologiske fødevarer har indflydelse på forbrugerens velvære/livskvalitet. Dette kan tænkes at udspille sig for eksempel via ændrede smagsoplevelser eller i kraft af bevidstheden om foretrukne kvaliteter ved den økologiske produktionsform. For at kunne belyse sammenhængen mellem økologiske fødevarer og menneskets sundhed i henhold til WHO’s sundhedsdefinition og de anførte teorier vedrørende sundhedseffekter har projektgruppen haft en bred faglig ekspertise (bilag I). For yderligere at styrke muligheden for tværfaglighed har der til projektgruppen været knyttet en bredt sammensat videnskabelig ekspertgruppe og enkelte eksterne konsulenter. 29
Page 1 and 2: Økologiske fødevarer og mennesket
Page 3 and 4: Økologiske fødevarer Rapport fra
Page 5: Forord Økologiske fødevarer er ge
Page 8 and 9: 6 3.6 Sociale, kulturelle og psykol
Page 11 and 12: 1. Hvad er økologiske/ biodynamisk
Page 13 and 14: Forsigtighedsprincippet Industrielt
Page 15 and 16: giske planteavlsbrug uden husdyr pr
Page 17 and 18: uden at løbe nogen sundhedsmæssig
Page 19 and 20: et al., 1998; Lauritsen & Larsen, 1
Page 21 and 22: menligning af økologiske og konven
Page 23 and 24: en økonomisk fortjeneste. Det aner
Page 25 and 26: dagligvarer (‘one-stop-shopping
Page 27 and 28: til 20% i 1998 (Møller & Geer, 199
Page 29: studier i andre lande konstaterer,
Page 33 and 34: fordi fødevaren er så attraktiv.
Page 35 and 36: 3. Hvad ved vi om økologiske/ biod
Page 37 and 38: mælk fra henholdsvis økologiske (
Page 39 and 40: get bred gruppe af kemiske substans
Page 41 and 42: ium) og dels har det en fysiologisk
Page 43 and 44: konklusion. Det er ikke endelig dok
Page 45 and 46: Undersøgelser baseret på billeder
Page 47 and 48: sammenligning af de nævnte fem dyr
Page 49 and 50: ningskompost; 2) “økologisk” m
Page 51 and 52: Også zoonotiske parasitter forekom
Page 53 and 54: er gjort forsøg på at afhjælpe p
Page 55 and 56: for resultaterne for 1. generation.
Page 57 and 58: tet, herunder den geografiske forde
Page 59 and 60: derfor ikke drages nogle endelige k
Page 61 and 62: Figur 3.2 Sammenhængen mellem rang
Page 63 and 64: (1) Udskiftning af produktvarianter
Page 65 and 66: fra økologisk jordbrug. Respondent
Page 67 and 68: sikkerhed (Jussaume & Higgins, 1998
Page 69 and 70: kvinder (Osler et al., 1990; Devine
Page 71 and 72: Sundhedsbegreber: Sundhedsmulighede
Page 73 and 74: kvaliteten opleves positivt (Veenho
Page 75 and 76: af tillid til fødevarer på den en
Page 77 and 78: nien lægger The Soil Association v
Page 79 and 80: Hvad arbejdsdelingen mellem hushold
Page 81 and 82:
4. Konklusioner, perspektiver og an
Page 83 and 84:
og adgang til græsning i sommerper
Page 85 and 86:
påvirker livskvaliteten? Og hvilke
Page 87 and 88:
Referencer Abell A, Ernst E, Bonde
Page 89 and 90:
Bichel-Udvalget. Rapport fra underu
Page 91 and 92:
Danielsen V, Eklundh Larsen A, Bind
Page 93 and 94:
Food Industry Bulletin. Meaty sales
Page 95 and 96:
Haglund Å, Johansson L, Dahlstedt
Page 97 and 98:
Jelsøe E, Land B, Lassen J. Do con
Page 99 and 100:
Landbrugs- og Fiskeriministeriet. A
Page 101 and 102:
Merton I. The company perspective:
Page 103 and 104:
Plantedirektoratet. Bekendtgørelse
Page 105 and 106:
the International Conference on Agr
Page 107 and 108:
Tovey H. Food, environmentalism and
Page 109 and 110:
107
Page 111 and 112:
BILAGSFORTEGNELSE Bilag I: Liste ov
Page 113 and 114:
Bilag I Projektgruppen og eksterne
Page 115 and 116:
28. Skakkebæk, Niels Erik, Overlæ
Page 117 and 118:
Kongresdeltagelser Bilag IV 1. La M
Page 119 and 120:
Betegnelse - komposteret husholdnin
Page 121 and 122:
Betegnelse - magnesiumsulfat (f.eks
Page 123 and 124:
II. Mikroorganismer, som anvendes t
Page 125 and 126:
Liste over tilsætningsstoffer, der
Page 127 and 128:
Liste over tilsætningsstoffer, der
Page 129 and 130:
Metodik Et biokrystallisationsbille
Page 131 and 132:
Figur 3. Stiliseret fremkomst af st
show all

Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?