Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

foreliggende undersøgelser. Dette faktum har dog
ikke afholdt forskerne fra at drage konklusioner om
disse forhold, herunder konklusioner, der peger i
hver sin retning. Med udgangspunkt i konstateringen
af, at sundhedshensyn er blevet mere fremtrædende
i løbet af 1990'erne, konkluderer en rapport:
“Med andre ord retter købsmotiverne sig mere mod
produktet end mod fremstillingsprocessen” (Wier &
Calverly, 1999:30), mens en anden rapport drager
følgende konklusion: “Med andre ord har forbrugerne
mistet en stor portion af deres tillid til de fødevarer,
som produceres af det gamle industrilandbrug”
(Thulstrup, 1999:77). Studier af forbrugersynspunkter
på fødevaresikkerhed støtter i højere
grad den sidste fortolkning end den førstnævnte.
Sidst i 1980'erne og i starten af 1990'erne var
spørgsmålet om forbrugernes tillid og mistillid til
produktionsystemet, herunder eventuelle forskelle i
opfattelsen af konventionelle og økologiske dyrkningssystemer,
en central problemstilling i forskning
vedrørende økologiske fødevarer. Det er i højere
grad forståelsen af forbrugeradfærd, som den er
udviklet inden for afsætningsøkonomien, der har
præget den danske forskning i de senere år. Ifølge
denne tilgang retter forbrugeradfærd sig mod egenskaber
ved produkter og gevinster, der opnås ved
køb - forhold, der belyses ved hjælp af socialpsyko-
28
logiske begreber som værdier, viden, holdninger og
adfærd på individniveau. Belysningen af forbrugernes
tillid har i højere grad fokuseret på tillid til Ømærket
end til produktionssystemerne.
Ud fra et sociologisk synspunkt vil der derimod
som udgangspunkt være grund til at tro: (1) at de
samme samfundsmæssige udviklingstendenser og
kulturelle strømninger påvirker forbrugere såvel
som jordbrugere (se fx:Lieblein & Torjusen, 1999),
(2) at urbanisering, industriel forarbejdning og indirekte
distribution af fødevarer medvirker til, at såvel
forbrugere som producenter fremtræder som anonyme
handlingspartnere for hinanden, hvilket ændrer
ved grundlaget for mellemmenneskelig tillid (se
fx: Kjærnes, 1999), (3) at uddannelsesniveau påvirker
grundlaget for handling, ikke primært ved at
tilføre viden, men ved at tilføre et erfaringsgrundlag
for at tro, at de beslutninger man tager i sin hverdag
får betydning for andre mennesker, herunder mennesker
man ikke kender (se fx: Poulsen, 1999). Der
er således behov for en forbrugerforskning, der kan
afdække både de fællestræk i søgen efter gode fødevarer,
der forekommer blandt de økologiske forbrugere
og de økologiske og biodynamiske producenter,
og de forskelle og modsætninger, der kan
opstå mellem forbruger- og producentinteresser.