Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

studier i andre lande konstaterer, at dyrevelfærd
prioriteres lige så højt som miljøhensyn, hvilket
bekræftes af en enkelt dansk undersøgelse, hvor
63% af de økologiske forbrugere angiver, at dyrevelfærd
har stor eller meget stor betydning for deres
valg (Danmarks Statistik, 1999). Som svar på et
åbent spørgsmål er det derimod kun 25%, der angiver
dyrevelfærd som en begrundelse for deres køb
(Beckmann et al., 2000). Men i begge disse undersøgelser
er det kun et mindretal af forbrugere, der
nævner smag som et forhold, der har haft betydning
for deres køb. For nogle forbrugere har smagen
betydning for fravalget af økologisk mælk, mens
kvaliteten har betydning for fravalget af grønsager
og kartofler. Men der er også de forbrugere, der
mener, at økologiske æg smager bedre, samt at frugt
og grønt, der ikke er blevet udsat for tvangsmodning,
smager bedre (Infood, 1998). In-
food noterer, at den gennemgående tendens er, at
forbrugerne forventer, at de økologiske produkter
som minimum har samme kvalitet som konventionelle
produkter (Infood, 1997).
Danske forbrugeres kendskab og tillid til det statskontrollerede
Ø-mærke er i flere omgange blevet
undersøgt i løbet af 1990'erne, og hovedkonklusionen
er, at mærkningsordningen er en succes. Tilliden
til ideen var udbredt (75% af befolkningen) på
et tidligt tidspunkt (Bjerke, 1992). I 1997 kendte
knap halvdelen af de danske forbrugere mærket når
de blev præsenteret for det uden tekst, dog kendte
betydelig flere mærket blandt yngre forbrugere i
storbyerne og markant færre blandt forbrugere over
50 år og i landdistrikterne. Blandt dem, som kendte
mærket, havde mere end to tredjedele tillid til det;
mistilliden rettede sig især mod de importerede varer
(Infood, 1997). En kvalitativ undersøgelse i 1998
konstaterede også, at tilliden til mærket var stor, og
at mistilliden og frygt for snyd med produkterne
rettede sig mod importerede varer. Tilliden hvilede
på, at det er en uvildig instans, der står for kontrollen;
men kun få havde kendskab til, hvad kontrollen
omfatter, og hovedparten havde ikke noget detaljeret
kendskab til reglerne, der står bag. Det rapporteres,
at deltagerne i fokusgrupper blev rystet, da de
konstaterede, at økologisk mel fra Drabæks Mølle
blev fremstillet fra korn, der var importeret (Infood,
1998). Næsten en femtedel af danske forbrugere
frygter snyd med økologiske varer, og det, der har
størst betydning for forbrugere i den forbindelse, er,
om varerne er danske eller udenlandske. De hyppige
købere anerkender, at snyd forekommer, men de
mener, at det er vigtigt at købe økologisk for at påvirke
markedet, fordi “deres handlinger tæller i det
store regnskab” (Beckmann et al., 2000). Frygt for
snyd udgør derimod en barriere for køb blandt forbrugere,
der mere sjældent køber varerne.
Befolkningsundersøgelser foretaget i en række andre
lande konstaterer, at mistillid til udenlandske
varer og præference for lokalt dyrkede produkter er
et udbredt fænomen, der forekommer i hvert land.
Det er ligeledes veldokumenteret, at en udbredt og
høj grad af bekymring for fødevaresikkerhed også
forekommer i de industrialiserede lande (Meier-
Ploeger, 1988; Schafer et al., 1993; Schödén, 1993;
Wandel et al., 1995; Berg, 2000). En repræsentativ
undersøgelse udført i 18 europæiske lande konstaterer,
at mistillid til fødevarer er mest udbredt blandt
danske og tyske forbrugere (Berg, 2000). Der er
konstateret en relativ stor skepsis overfor fødevareindustrien
blandt danskere og en særlig lille tillid til,
at man ikke bliver syg af fødevarerne (Beckmann et
al., 2000:11).
Blandt de danske forbrugere, som står for indkøb af
dagligvarer (72% kvinder), er det konstateret, at
bekymringen om fødevaresikkerhed forekommer i
et markant større omfang blandt de ‘økologiske
forbrugere’ (80% af befolkningen i 1998) sammenlignet
med de ‘ikke-økologiske forbrugere’. En ‘høj
grad af bekymring’ konstateres i forhold til kemiske
sprøjterester (71% blandt økologiske mod 46%
blandt ikke-økologiske forbrugere), medicinrester
(69 mod 43%), vækstfremmere (63 mod 45%), bakterier
i fødevarer (62 mod 51%), gensplejsning (48
mod 35%) og tilsætningsstoffer (37 mod 29%). Det
rapporteres ligeledes, at antallet af bekymrede og
bekymringsgraden stiger blandt de aldersgrupper,
der har hjemmeboende børn, mens unge og ældre
ikke er bekymret i samme omfang (Møller & Geer,
1998). Der er en sammenhæng mellem angivelsen af
‘en høj grad af bekymring’, der retter sig mod produktionsforholdene
og tilbøjeligheden til køb af
økologiske fødevarer. Sammenhængen mellem bekymringsgraden
og købsfrekvensen samt bekymringsgraden
og sundheds- og/eller miljøhensyn i
indkøbssituationen er ikke blevet dokumenteret i de
27