Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

More documents

Recommendations

Info

De kvantitative undersøgelser konstaterer, at hensynet til sundhed er det købsmotiv, som nævnes af flest forbrugere. En dansk rapport fra 1997 pegede på, at hensynet til miljøet tidligere blev betragtet som hovedmotivet, men i dag er den dominerende grund blevet produkternes sundhedsmæssige værdi (Infood, 1997). Tendensen er blevet bekræftet i den seneste danske undersøgelse, der konstaterer (som svar på et åbent spørgsmål), at 45% af de økologiske forbrugere nævner sundhedsmotiver som en af grundene til deres køb, mens en lidt mindre andel på 40% siger, at de tænker på miljøet, når de vælger produkterne (Beckman et al., 2000). Den bekræftes dog ikke af en anden undersøgelse, hvor respondenterne blev bedt om at svare på, hvilken betydning en række navngivne forhold havde for familiens køb af økologiske varer. Her var der 56% af forbrugerne, der angav, at sundhed har stor eller meget stor betydning for deres valg, mens 68% angav, at miljøet har stor eller meget stor betydning (Danmarks Statistik, 1999). Wier & Calverly konkluderer på basis af deres gennemgang af litteraturen, at tendensen er, at sundhedsaspektet er blevet mere fremtrædende i løbet af 1990'erne på bekostning af miljøaspektet (Wier & Calverly, 1999). Det står imidlertid ikke klart, om det betyder, at danskere er begyndt at tillægge sundhed større betydning som grundlag for deres valg i løbet af 1990'erne, eller om forbrugere, der tillægger sundhed en betydning, er begyndt at købe økologiske produkter i løbet af perioden. Disse tendenser udelukker ikke hinanden, men flere forhold peger på, at det sidstnævnte er tilfældet - mens den førstnævnte tendens faktisk ikke er belyst. Bjerke konstaterede i starten af 1990'erne, at de hidtidige undersøgelser viste, at respondenter ikke er videre villige til at svare på, hvad er vigtigst: Miljø eller sundhedshensynet. Hans fortolkning var, at begge hensyn ved køb af økologiske produkter gerne opfattes som to sider af samme sag (Bjerke, 1992:11). Det ser ud til, at den samme opfattelse, som tidligere prægede forbrugere af økologisk produkter på det danske marked i dag deles af de forbrugere, som udgør de hyppige købere (‘heavyusers’) (Infood, 1998; Beckmann et al., 2000). Sundhedshensyn angives oftere som grund til køb blandt lejlighedsvise købere, mens miljøhensyn angives i et omfang, der stiger med en stigende købsfrekvens 26 (Schifferstein & Oude Ophhuis, 1998). Af samme grund peger Schifferstein og Oude Ophuis på, at der vil være en tilbøjelighed til at overvurdere betydningen af sundhedshensyn i befolkningsundersøgelser, der ikke tager højde for sammenhængen mellem købsmotiver og købsfrekvenser. En sådan overvurdering ligger sandsynligvis til grund for Wier & Calverlys konklusion. At sundhedshensyn er blevet mere fremtrædende i løbet af 1990'erne, skyldes formentlig, at flere forbrugere, herunder forholdsmæssige flere ‘light users’ og ældre mennesker, som i større omfang angiver sundhedshensyn som købsmotiv, er rykket ind under betegnelsen ‘økologiske forbrugere’. Denne forklaring udelukker ikke, at der også er sket ændringer i forbrugernes prioritering af sundhed som bevæggrund for køb af økologiske fødevarer, men de foreliggende undersøgelser kan ikke underbygge denne fortolkning nærmere. Begrebsmæssigt er det vanskeligt at skelne mellem sundheds- og miljøhensyn som købsmotiver. Et notat fra Infood (1997) præciserer, at det ikke er aspekter ved sundhed i “traditionel ernæringsmæssig forstand”, som optager forbrugerne. Det er derimod aspekter ved pesticider, kunstgødning, medicinrester og grundvandets kvalitet, som forbrugerne lægger vægt på, når sundhedshensyn udgør motivet for deres valg af økologiske produkter. Men det er den samme emnerække - suppleret med ‘mindre forurening af vandløb og åer’ og ‘flere fugle på markerne’- forbrugere lægger vægt på, når miljøhensyn udgør motivet for deres valg (Infood, 1997:3). Forskelle i motiverne synes at afhænge af, om bekymringen rettes mod effekter ved indtag af produkterne eller mod effekter ved produktionen. Sandsynligvis er det denne sondring, der ligger til grund for modviljen mod at prioritere mellem sundheds- og miljøhensyn. Generelt savnes klare definitioner, en redegørelse for operationalisering og detaljer om det brugte spørgeskema i store dele af den foreliggende litteratur. Betragtninger over etik og kvalitet ser ud til at have mindre betydning end sundheds- og miljøhensyn som motiver for valg af økologiske fødevarer. De faktorer, der oftest er blevet målt, er synspunkter på dyrevelfærd samt oplevede kvaliteter ved økologiske produkter, først og fremmest ved smagen. Enkelte
studier i andre lande konstaterer, at dyrevelfærd prioriteres lige så højt som miljøhensyn, hvilket bekræftes af en enkelt dansk undersøgelse, hvor 63% af de økologiske forbrugere angiver, at dyrevelfærd har stor eller meget stor betydning for deres valg (Danmarks Statistik, 1999). Som svar på et åbent spørgsmål er det derimod kun 25%, der angiver dyrevelfærd som en begrundelse for deres køb (Beckmann et al., 2000). Men i begge disse undersøgelser er det kun et mindretal af forbrugere, der nævner smag som et forhold, der har haft betydning for deres køb. For nogle forbrugere har smagen betydning for fravalget af økologisk mælk, mens kvaliteten har betydning for fravalget af grønsager og kartofler. Men der er også de forbrugere, der mener, at økologiske æg smager bedre, samt at frugt og grønt, der ikke er blevet udsat for tvangsmodning, smager bedre (Infood, 1998). In- food noterer, at den gennemgående tendens er, at forbrugerne forventer, at de økologiske produkter som minimum har samme kvalitet som konventionelle produkter (Infood, 1997). Danske forbrugeres kendskab og tillid til det statskontrollerede Ø-mærke er i flere omgange blevet undersøgt i løbet af 1990'erne, og hovedkonklusionen er, at mærkningsordningen er en succes. Tilliden til ideen var udbredt (75% af befolkningen) på et tidligt tidspunkt (Bjerke, 1992). I 1997 kendte knap halvdelen af de danske forbrugere mærket når de blev præsenteret for det uden tekst, dog kendte betydelig flere mærket blandt yngre forbrugere i storbyerne og markant færre blandt forbrugere over 50 år og i landdistrikterne. Blandt dem, som kendte mærket, havde mere end to tredjedele tillid til det; mistilliden rettede sig især mod de importerede varer (Infood, 1997). En kvalitativ undersøgelse i 1998 konstaterede også, at tilliden til mærket var stor, og at mistilliden og frygt for snyd med produkterne rettede sig mod importerede varer. Tilliden hvilede på, at det er en uvildig instans, der står for kontrollen; men kun få havde kendskab til, hvad kontrollen omfatter, og hovedparten havde ikke noget detaljeret kendskab til reglerne, der står bag. Det rapporteres, at deltagerne i fokusgrupper blev rystet, da de konstaterede, at økologisk mel fra Drabæks Mølle blev fremstillet fra korn, der var importeret (Infood, 1998). Næsten en femtedel af danske forbrugere frygter snyd med økologiske varer, og det, der har størst betydning for forbrugere i den forbindelse, er, om varerne er danske eller udenlandske. De hyppige købere anerkender, at snyd forekommer, men de mener, at det er vigtigt at købe økologisk for at påvirke markedet, fordi “deres handlinger tæller i det store regnskab” (Beckmann et al., 2000). Frygt for snyd udgør derimod en barriere for køb blandt forbrugere, der mere sjældent køber varerne. Befolkningsundersøgelser foretaget i en række andre lande konstaterer, at mistillid til udenlandske varer og præference for lokalt dyrkede produkter er et udbredt fænomen, der forekommer i hvert land. Det er ligeledes veldokumenteret, at en udbredt og høj grad af bekymring for fødevaresikkerhed også forekommer i de industrialiserede lande (Meier- Ploeger, 1988; Schafer et al., 1993; Schödén, 1993; Wandel et al., 1995; Berg, 2000). En repræsentativ undersøgelse udført i 18 europæiske lande konstaterer, at mistillid til fødevarer er mest udbredt blandt danske og tyske forbrugere (Berg, 2000). Der er konstateret en relativ stor skepsis overfor fødevareindustrien blandt danskere og en særlig lille tillid til, at man ikke bliver syg af fødevarerne (Beckmann et al., 2000:11). Blandt de danske forbrugere, som står for indkøb af dagligvarer (72% kvinder), er det konstateret, at bekymringen om fødevaresikkerhed forekommer i et markant større omfang blandt de ‘økologiske forbrugere’ (80% af befolkningen i 1998) sammenlignet med de ‘ikke-økologiske forbrugere’. En ‘høj grad af bekymring’ konstateres i forhold til kemiske sprøjterester (71% blandt økologiske mod 46% blandt ikke-økologiske forbrugere), medicinrester (69 mod 43%), vækstfremmere (63 mod 45%), bakterier i fødevarer (62 mod 51%), gensplejsning (48 mod 35%) og tilsætningsstoffer (37 mod 29%). Det rapporteres ligeledes, at antallet af bekymrede og bekymringsgraden stiger blandt de aldersgrupper, der har hjemmeboende børn, mens unge og ældre ikke er bekymret i samme omfang (Møller & Geer, 1998). Der er en sammenhæng mellem angivelsen af ‘en høj grad af bekymring’, der retter sig mod produktionsforholdene og tilbøjeligheden til køb af økologiske fødevarer. Sammenhængen mellem bekymringsgraden og købsfrekvensen samt bekymringsgraden og sundheds- og/eller miljøhensyn i indkøbssituationen er ikke blevet dokumenteret i de 27
Page 1 and 2: Økologiske fødevarer og mennesket
Page 3 and 4: Økologiske fødevarer Rapport fra
Page 5: Forord Økologiske fødevarer er ge
Page 8 and 9: 6 3.6 Sociale, kulturelle og psykol
Page 11 and 12: 1. Hvad er økologiske/ biodynamisk
Page 13 and 14: Forsigtighedsprincippet Industrielt
Page 15 and 16: giske planteavlsbrug uden husdyr pr
Page 17 and 18: uden at løbe nogen sundhedsmæssig
Page 19 and 20: et al., 1998; Lauritsen & Larsen, 1
Page 21 and 22: menligning af økologiske og konven
Page 23 and 24: en økonomisk fortjeneste. Det aner
Page 25 and 26: dagligvarer (‘one-stop-shopping
Page 27: til 20% i 1998 (Møller & Geer, 199
Page 31 and 32: 2. Hvordan vurderes fødevarers sun
Page 33 and 34: fordi fødevaren er så attraktiv.
Page 35 and 36: 3. Hvad ved vi om økologiske/ biod
Page 37 and 38: mælk fra henholdsvis økologiske (
Page 39 and 40: get bred gruppe af kemiske substans
Page 41 and 42: ium) og dels har det en fysiologisk
Page 43 and 44: konklusion. Det er ikke endelig dok
Page 45 and 46: Undersøgelser baseret på billeder
Page 47 and 48: sammenligning af de nævnte fem dyr
Page 49 and 50: ningskompost; 2) “økologisk” m
Page 51 and 52: Også zoonotiske parasitter forekom
Page 53 and 54: er gjort forsøg på at afhjælpe p
Page 55 and 56: for resultaterne for 1. generation.
Page 57 and 58: tet, herunder den geografiske forde
Page 59 and 60: derfor ikke drages nogle endelige k
Page 61 and 62: Figur 3.2 Sammenhængen mellem rang
Page 63 and 64: (1) Udskiftning af produktvarianter
Page 65 and 66: fra økologisk jordbrug. Respondent
Page 67 and 68: sikkerhed (Jussaume & Higgins, 1998
Page 69 and 70: kvinder (Osler et al., 1990; Devine
Page 71 and 72: Sundhedsbegreber: Sundhedsmulighede
Page 73 and 74: kvaliteten opleves positivt (Veenho
Page 75 and 76: af tillid til fødevarer på den en
Page 77 and 78: nien lægger The Soil Association v
Page 79 and 80:
Hvad arbejdsdelingen mellem hushold
Page 81 and 82:
4. Konklusioner, perspektiver og an
Page 83 and 84:
og adgang til græsning i sommerper
Page 85 and 86:
påvirker livskvaliteten? Og hvilke
Page 87 and 88:
Referencer Abell A, Ernst E, Bonde
Page 89 and 90:
Bichel-Udvalget. Rapport fra underu
Page 91 and 92:
Danielsen V, Eklundh Larsen A, Bind
Page 93 and 94:
Food Industry Bulletin. Meaty sales
Page 95 and 96:
Haglund Å, Johansson L, Dahlstedt
Page 97 and 98:
Jelsøe E, Land B, Lassen J. Do con
Page 99 and 100:
Landbrugs- og Fiskeriministeriet. A
Page 101 and 102:
Merton I. The company perspective:
Page 103 and 104:
Plantedirektoratet. Bekendtgørelse
Page 105 and 106:
the International Conference on Agr
Page 107 and 108:
Tovey H. Food, environmentalism and
Page 109 and 110:
107
Page 111 and 112:
BILAGSFORTEGNELSE Bilag I: Liste ov
Page 113 and 114:
Bilag I Projektgruppen og eksterne
Page 115 and 116:
28. Skakkebæk, Niels Erik, Overlæ
Page 117 and 118:
Kongresdeltagelser Bilag IV 1. La M
Page 119 and 120:
Betegnelse - komposteret husholdnin
Page 121 and 122:
Betegnelse - magnesiumsulfat (f.eks
Page 123 and 124:
II. Mikroorganismer, som anvendes t
Page 125 and 126:
Liste over tilsætningsstoffer, der
Page 127 and 128:
Liste over tilsætningsstoffer, der
Page 129 and 130:
Metodik Et biokrystallisationsbille
Page 131 and 132:
Figur 3. Stiliseret fremkomst af st
show all

Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?