Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

I Japan er mindst halvdelen af alle husholdninger i
dag medlemmer af indkøbsforeninger, der fungerer
som aftagere af landbrugsprodukter. En foreningsform,
der hedder teikei, har bredt sig siden starten af
1970'erne og tæller nu mindst 900 foreninger, der
fungerer som aftagere af økologiske fødevarer
(Moen, 1997). Foreningsformen har spredt sig til
USA og Europa under betegnelsen ‘CSA’ (‘community
supported agriculture’), og den indebærer, at en
andel i produktionen fra en økologisk gård købes
årligt af private husholdninger eller byttes mod leveringen
af frivillig arbejdskraft til driften. Til gengæld
modtager husholdningerne en andel af produktionen.
Fænomenet er dårligt belyst i Europa (men se
Wortmann et al., 2000). I USA spreder CSAs sig i et
omfang, der ikke kan overskues (se fx: Henderson,
1999; DeLind & Ferguson, 1999).
Direkte distributionskanaler udgør mellem 5 og
30% af det samlede salg af økologiske fødevarer på
nationalt plan i Europa, lavest i Holland og Sverige
(begge 5%) og højest i Tyskland og Frankrig (henholdsvis
20 og 30%). I Danmark vurderes andelen
at være 15% (ITC, 1999). Det er på nuværende
tidspunkt uvist om salg af fødevarer via Internet
udvikler sig fortrinsvis som en direkte distributionskanal
mellem producenter og aftagere eller som en
in-
direkte distributionsform, der går gennem grossister
eller detailhandel.
Specialbutikker
Blandt specialbutikker og kæder, der har specialiseret
sig i opbygningen af et økologisk sortiment, ser
der ud til at være en klar sammenhæng mellem en
satsning på økologiske fødevarer og specialisering
inden for helseprodukter (‘reformhäuser’, ‘bioläden’,
‘naturkostläden’, ‘health food’, ‘natural food’,
og ‘wholefood’ butikker samt apoteker). Undtagelsen
er ‘fair trade’ butikker, som også udgør en kanal
for distribution af økologiske fødevarer i Tyskland,
Holland og Schweiz.
I en afsætningssammenhæng betegnes distribution
gennem specialbutikker som en ‘selektiv’ frem for
en ‘masse’ distributionsform, og valg af distributionskanal
anses for at være et væsentligt konkurrencemiddel
i markedsføringen af et produkt eller en
varegruppe, når det bidrager til skabelsen af produk-
22
tets ‘image’ (se fx: Bregendahl, et al. 1992). På den
baggrund må det antages, at specialbutikker spiller
en væsentlig rolle i udbredelsen af den opfattelse, at
økologiske fødevarer er sundere produkter, uanset
om budskabet er tilsigtet eller ej. Specialbutikkers
betydning som distributionskanal varierer fra land
til land i Europa og står for mellem 5 og 75% af det
samlede salg, lavest i Sverige og Danmark (henholdsvis
5 og 15%) og højest i Tyskland og Holland
(henholdsvis 45 og 75%) (ITC, 1999).
Supermarkeder
Det er i høj grad supermarkeders satsning på opbygning
af et økologisk sortiment, der menes at
have påvirket markedsudviklingen i Danmark, Sverige,
Schweiz, Østrig, og i de senere år også Storbritannien
(ITC, 1999:61). I Danmark er det FDB, der
har spillet denne rolle siden 1981. Økologiske fødevarer
udgjorde 2,5% af det samlede salg af fødevarer
i Danmark i 1997 (seneste tilgængelige tal på
globalt plan), hvilket var den højeste andel i de lande,
der handlede med certificerede økologiske fødevarer.
Samme år var danske supermarkeders andel
af salget af økologiske fødevarer 70%. Schweiz og
Østrig delte andenpladsen med en økologisk andel
på 2,0% af det samlede salg af fødevarer, og i begge
lande var supermarkedernes andel af salget også
forholdsvis høj (henholdsvis 60 og 65%) (ITC,
1999; Wier & Calverly, 1999:72). Til sammenligning
kan nævnes, at i lande som Holland og Tyskland,
hvor supermarkeder står for en væsentlig mindre
andel af salget (henholdsvis 20 og 25%), var den
økologisk andel af det samlede fødevaresalg ikke
højere end henholdsvis 1,0 og 1,2% (ITC, 1999).
Supermarkedskæder påvirker afsætningsniveauet for
økologiske fødevarer på tre forskellige måder. For
det første har behovet for stabile leveringer både
mængde- og kvalitetsmæssigt fordret, at kæden var
parat til at engagere sig i opbygningen af distributionsleddet
mellem de primære producenter og butikskæden
- en indsats, der resulterede i stigende
forsyninger fra de primære producenter under et
kontraktligt forhold (se fx: Haest, 1997; Merton,
1997; Laursen, 1997 ). For Danmarks vedkommende
er forløbet dokumenteret (Michelsen, 1996). For
det andet bliver økologiske fødevarer dermed tilgængelige
for kunder, for hvem én indkøbstur består
af et besøg i en enkelt butik, når de handler