Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
en økonomisk fortjeneste. Det anerkendes således,<br />
at ikke alle økol<strong>og</strong>er er optaget af bevægelsens principper<br />
<strong>og</strong>, at det gør sig især gældende blandt nyere<br />
økol<strong>og</strong>iske jordbrugere (McEachern & Willock,<br />
2000; Källander & Johnsson, 2000).<br />
Konventionel kontra alternativ<br />
På basis af skriftlige kilder har Beus <strong>og</strong> Dunlap<br />
identificeret 6 nøglepunkter, hvor opfattelsen af<br />
‘alternativ’ jordbrug adskiller sig fra opfattelsen af<br />
‘konventionel’ jordbrug (Beus & Dunlap, 1990).<br />
Deres opstilling er siden blevet operationaliseret <strong>og</strong><br />
valideret med mindre justeringer i flere lande i undersøgelser,<br />
der søger at klarlægge de økol<strong>og</strong>iske<br />
jordbrugeres egne opfattelser af deres arbejde <strong>og</strong><br />
levevis (Beus & Dunlap, 1991; 1994; Bager & Søgaard,<br />
1994; Allen & Bernhardt, 1995; Hoiberg &<br />
Bultena 1995; Chiappe & Flora, 1998, Rickson et al.<br />
1999). De nævnte punkter vedrører: (1) prioritering<br />
af uafhængighed i modsætning til et afhængighedsforhold<br />
til eksterne inputs fra den kemiske industri,<br />
til distributører, <strong>og</strong> til ekspertrådgiver <strong>og</strong> videnskabsbaseret<br />
teknol<strong>og</strong>i, som forekommer inden for<br />
det konventionelle landbrug; (2) prioritering af lokale<br />
produktionsforhold <strong>og</strong> af decentrale beslutningsprocesser<br />
i modsætning til centraliserings- <strong>og</strong> koncentrationstendenser<br />
inden for det konventionelle landbrug;<br />
(3) prioritering af lokale, sociale fællesskaber<br />
<strong>og</strong> livsformer i modsætning til konkurrence <strong>og</strong> forretningsliv;<br />
(4) anerkendelsen af, at mennesker er en<br />
del af naturen, <strong>og</strong> ønsket om at frembringe <strong>fødevarer</strong><br />
gennem et harmonisk samarbejde med naturlige<br />
processer i jorden, plante- <strong>og</strong> dyrelivet fremfor et<br />
ønske om at beherske naturen; (5) bevaring af biodiversitet<br />
<strong>og</strong> afvisning af et monokultur baseret<br />
landbrug; (6) langsigtet engagement i realiseringen<br />
af et bæredygtigt landbrug i modsætning til kortsigtet<br />
prioritering af økonomiske <strong>og</strong> andre fordele.<br />
Lignende træk er identificeret af andre forskere (se<br />
fx: Tovey, 1997; Barham, 1997; Hassanein, 1997).<br />
I et land som Danmark betragtes pionerfasen <strong>og</strong><br />
den tidlige udviklingsfase som værende overstået<br />
for længst. Den aktuelle situation for økol<strong>og</strong>iske<br />
producenter beskrives som værende i en ‘institutionaliseringsfase’<br />
(Kaltoft, 1999) eller ligefrem som en<br />
‘industrialisering’ (Kristensen & Nielsen, 2000). Det<br />
er en fase karakteriseret ved, at centrale aktører befinder<br />
sig langt fra lokalsamfundet. Forskere har<br />
fremsat forskellige fremtidsudsigter for det økol<strong>og</strong>iske<br />
landbrug, herunder muligheden for, at producenterne<br />
kommer til at handle i overensstemmelse<br />
med standardiserede regler <strong>og</strong> skiller sig af med<br />
ideale principper.<br />
Blandt de spørgsmål, der er blevet debatteret de<br />
senere år inden for den økol<strong>og</strong>iske bevægelse er<br />
spørgsmål om gårdens størrelse (er der grænser for,<br />
hvor stor en forretning en økol<strong>og</strong>isk landmand kan<br />
drive?), afstanden mellem producent <strong>og</strong> forbruger<br />
(er der grænser for, hvor langt en ‘miljøvenlig’ vare<br />
kan transporteres?) <strong>og</strong> retfærdighed (er der grænser<br />
for, hvor lille en andel af fortjenesten skal tilfalde<br />
producenter i den 3. verden sammenlignet med<br />
distributørerne?) (se fx: IFOAM, 1995; 1997;<br />
2000a). Ud fra foreliggende skriftlige kilder er der<br />
således intet, der tyder på, at debatten inden for den<br />
økol<strong>og</strong>iske bevægelse har forladt det synspunkt, at<br />
dyrkning af <strong>fødevarer</strong> er et moralsk anliggende.<br />
Distributører<br />
Afsætningsniveauet for økol<strong>og</strong>iske <strong>fødevarer</strong> i Europa,<br />
USA <strong>og</strong> Japan er meget afhængigt af distributionsformerne<br />
i det enkelte land - et forhold, der er<br />
veldokumenteret, hvad angår forskelle mellem europæiske<br />
lande. Det er disse forhold, der skal skitseres<br />
her. De væsentligste distributionskanaler inden<br />
for detailhandel er (1) supermarkedskæder, (2) specialbutikker<br />
<strong>og</strong> (3) kanaler for direkte distribution -<br />
en rækkefølge, der angiver distributørernes andel af<br />
det samlede salg af økol<strong>og</strong>iske <strong>fødevarer</strong> i de lande,<br />
hvor salget er gået mest frem (ITC, 1999). Historisk<br />
set er nævnte distributionsformer fremkommet i<br />
omvendt rækkefølge.<br />
Direkte distribution<br />
Det var den direkte distribution mellem producenter<br />
<strong>og</strong> aftagere (private husholdninger <strong>og</strong>/eller private<br />
restauratører), der var den dominerende form<br />
for distribution under den tidlige udviklingsfase i<br />
1960'erne <strong>og</strong> 1970'erne. Men stalddørssalg, lokale<br />
udsalgssteder i byer, ordninger med selv-plukning<br />
eller levering, herunder abonnementsordninger,<br />
udgør stadig en væsentlig indkomstkilde for flertallet<br />
af producenter i de fleste lande.<br />
21
Change language