Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
menligning af økol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> konventionelle indendørssystemer<br />
viser, at der findes en større andel<br />
slagtesvin samt søer med spole- <strong>og</strong> knudeorm i de<br />
økol<strong>og</strong>iske besætninger (Thamsborg et al., 1999).<br />
Den økol<strong>og</strong>iske ægproduktionsmetode kan i modsætning<br />
til hold af burhøns sandsynligvis medføre<br />
en øget risiko for en række infektionssygdomme<br />
samt en højere forekomst af både endo- <strong>og</strong> ectoparasitter.<br />
Kontakt med gødning, mulighed for luftbåren<br />
smitte samt smitte ved vilde dyr er baggrunden<br />
for den øgede smitterisiko (se <strong>og</strong>så afsnit 3.3). Der<br />
foreligger imidlertid sparsomt med viden herom.<br />
Slagtning<br />
Fælles EU-regler for animalsk produktion trådte i<br />
kraft i august, 2000. Ifølge disse regler skal indladning<br />
<strong>og</strong> udlosning af dyr til slagtning ske forsigtigt<br />
<strong>og</strong> uden anvendelse af elektriske impulser til at tvinge<br />
dyrene. Endvidere skal dyrene i perioden forud<br />
for slagtningen <strong>og</strong> på slagtetidspunktet behandles<br />
sådan, at stress nedsættes mest muligt. For fjerkræ<br />
angives desuden mindstealder for slagtning (Fødevaredirektoratet,<br />
2000a). Mere specifikke <strong>og</strong> strengere<br />
krav til transport til slagtning, ophold indtil<br />
slagtning samt selve slagtningen af økol<strong>og</strong>iske svin<br />
<strong>og</strong> kvæg i Danmark træder i kraft fra marts, 2001<br />
(Fødevaredirektoratet, 2000b).<br />
Forarbejdning<br />
Sammensatte <strong>fødevarer</strong><br />
Fødevarer som er sammensat af flere råvarer må<br />
maksimalt indeholde 5% ikke-økol<strong>og</strong>iske landbrugsingredienser<br />
for at bære økol<strong>og</strong>i-betegnelsen. For<br />
<strong>fødevarer</strong>, der indeholder 5-30% ikke-økol<strong>og</strong>iske<br />
ingredienser, må der i ingredienslisten henvises til<br />
de økol<strong>og</strong>iske ingredienser. Fødevarer med mere<br />
end 30% ikke-økol<strong>og</strong>iske ingredienser må ikke anprises<br />
for deres indhold af økol<strong>og</strong>iske ingredienser<br />
(Fødevaredirektoratet, 1999; Fødevaredirektoratet,<br />
2000a).<br />
Fødevareteknol<strong>og</strong>iske processer<br />
Der er forbud mod at anvende bestråling af økol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>fødevarer</strong>, men derudover er der ingen regler<br />
for hvilke processer, der er tilladt ved forarbejdning<br />
af økol<strong>og</strong>iske <strong>fødevarer</strong>. Almindeligt anvendte processer<br />
betragtes derfor som tilladte. Det er d<strong>og</strong> en<br />
begrænsende faktor ved forarbejdning af økol<strong>og</strong>iske<br />
produkter at der kun er et fåtal tilladte tekniske<br />
hjælpestoffer (Fødevaredirektoratet, 1999; Føde-<br />
varedirektoratet, 2000a). I n<strong>og</strong>le men ikke alle tilfælde<br />
vælger økol<strong>og</strong>iske levnedsmiddelvirksomheder<br />
særligt skånsomme forarbejdningsprocesser.<br />
Eksempelvis hom<strong>og</strong>eniseres økol<strong>og</strong>isk mælk oftest<br />
ikke, selv om det ifølge reglerne er tilladt at gøre<br />
det.<br />
Tilsætningsstoffer<br />
Anvendelse af tilsætningsstoffer er begrænset i økol<strong>og</strong>iske<br />
levnedsmidler sammenlignet med konventionelle<br />
levnedsmidler, (jf. økol<strong>og</strong>ireglerne). Det er<br />
underordnet, om tilsætningsstofferne er fremstillet<br />
ud fra økol<strong>og</strong>iske landbrugsingredienser. For vegetabilske<br />
produkter er tilsætningsstoffer reguleret i<br />
EU-forordningen (Fødevaredirektoratet, 2000a),<br />
hvor en liste over tilladte stoffer findes (bilagVII).<br />
Tilladte tilsætningsstoffer til animalske økol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>fødevarer</strong> er opført i en dansk bekendtgørelse (Fødevaredirektoratet,<br />
2000b). Listen er indsat som<br />
bilag VIII i denne rapport. I forhold til positivlisten<br />
for konventionelle <strong>fødevarer</strong> er der tale om et<br />
stærkt begrænset antal stoffer.<br />
Farvestoffer er som udgangspunkt ikke tilladte i<br />
økol<strong>og</strong>iske <strong>fødevarer</strong>. Ekstrakter af farvende <strong>fødevarer</strong>,<br />
som fx rødbeder, betragtes som farvestoffer,<br />
hvis de tilsættes alene for at give farve i produktet.<br />
Aromaer er ikke tilladte i animalske økol<strong>og</strong>iske <strong>fødevarer</strong>,<br />
mens naturlige aromastoffer <strong>og</strong> naturlige<br />
aromapræparater er tilladte i vegetabilske <strong>fødevarer</strong>.<br />
Sødestoffer er ikke tilladte i n<strong>og</strong>en form til økol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>fødevarer</strong>.<br />
For bærestoffer, som anvendes til tilsætningsstoffer,<br />
gælder, at hvis de kan defineres som <strong>fødevarer</strong>, skal<br />
disse <strong>fødevarer</strong> være økol<strong>og</strong>iske eller tilladte i henhold<br />
til listerne over ikke-økol<strong>og</strong>iske ingredienser.<br />
Genetisk modificerede organismer (GMO)<br />
Anvendelse af genetisk modificerede organismer<br />
<strong>og</strong>/eller produkter afledt heraf er ikke tilladt i økol<strong>og</strong>iske<br />
produkter (Fødevaredirektoratet, 1999;<br />
Fødevaredirektoratet, 2000a).<br />
Lagring <strong>og</strong> emballering<br />
Der findes ingen særlige regler for lagring af økol<strong>og</strong>isk<br />
produktion, <strong>og</strong> der findes heller ingen særlige<br />
19
Change language